Billeder og privatliv

SikkerChat leksikon

Billeder på nettet

Der er i udgangspunktet ikke noget i vejen med at lægge et billede af sig selv ud på nettet. Man skal bare huske, at et billede på nettet kan kopieres af andre. Nogle børn og unge har haft ubehagelige oplevelser med billeder.

En ubehageligt oplevelse kan eksempelvis være, at et billede af en person sendes rundt på skolen, uden at personen har givet lov til det. Et andet eksempel kan være en helt ung pige, som kommer til at lægge frække billeder ud og fortryder bagefter. Det kunne for eksempel ske på en hjemmeside som hotpeople.dk, hvor man kan lægge sit billede ud og få point for sit udseende.

Det er vigtigt at tale med børn og unge om forskellen på privat og offentligt. Spørg til deres oplevelser med billeder, og hvor de sætter grænsen.