Konflikter og chikane

- undervisningsvejledning

Introduktion

På sociale medier kan unge skrive beskeder, chatte og sende billeder og videoer til hinanden. Med internettet kan eleverne kommunikere og holde kontakten - også uden for skoletiden. Men når de unge ikke er i samme fysiske rum, så kan der let opstå misforståelser og konflikter, for på internettet kan det være vanskeligt at aflæse hinandens kropssprog.

Med 'Konflikter og chikane' skal eleverne forstå, hvordan en digital konflikt opstår, og hvordan man forebygger digitale konflikter. Eleverne får også konkrete redskaber til at håndtere konflikter online - både de, der skyldes misforståelser og de, der opstår på grund af mobning og chikane.

Forløbet er webbaseret og består af:

Formål

Formålet med 'Konflikter og chikane' er, at unge kan færdes trygt og sikkert med hinanden på internettet. Gennem overvejelser og diskussioner om muligheder og udfordringer ved digital kommunikation skal eleverne blive bedre til at forebygge og løse digitale konflikter.

  • I forløbet arbejder eleverne med:at tilegne sig viden om sprogets muligheder og begrænsninger på nettet
  • at blive aktive i at forholde sig til og formulere regler for godt samvær både i almindelighed og på nettet
  • at få kompetencer og redskaber til at kunne bruge digitale medier på en god og tryg måde
  • at forebygge, at de involveres i chikane og trusler online
  • at forebygge, at deres liv påvirkes negativt i deres brug af digitale medier

Målgruppe og fag

Forløbet er henvendt til undervisere og elever i udskolingen. Klassen kan bruge forløbet i:

  • Dansk
  • Det tværfaglige tema It og medier
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundska
  • Understøttende undervisning

Tidsforbrug

Du kan afvikle hele forløbet på 1-2 lektioner. Hvis I har kort tid, kan du vælge de aktiviteter ud, som passer til jeres tid og fokus.

Fælles mål

Klassen kan bruge forløbet i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation'. I 'Konflikter og chikane' arbejder eleverne med, at digitale medier har indflydelse på den måde, de selv kommunikerer med hinanden og andre på. De diskuterer også, hvad digitale medier betyder for deres eget liv og fællesskab.

Forløbet kan indgå som en del af klassens arbejde med området 'eleven som ansvarlig deltager' under det tværfaglige tema It og medier. I It og medier skal eleverne blandt andet udvikle kompetencer til ansvarligt at kunne kommunikere og indgå i sociale processer online. Digitale medier indgår som en integreret del af elevernes hverdag, og i It og medier skal eleverne udvikle kompetencer i at kunne navigere i digitale sociale kontekster på en etisk, selvbevidst og reflekteret måde . I 'Konflikter og chikane' arbejder eleverne med netop dette, for her diskuterer muligheder og udfordringer ved digital kommunikation. Derudover får eleverne redskaber til forebygge og håndtere digitale konflikter - så de kan begå sig trygt og sikkert på nettet.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan klassen bruge forløbet under kompetenceområderne 'Sundhed og trivsel', for eleverne arbejder med, at bevidsthed om muligheder og udfordringer ved digital kommunikation kan fremme gode sociale relationer og trivsel.

Aktiviteter

1. Konflikttrappen

Læg ud med at tale i fællesskab om Konflikttrappen. Konflikttrappen finder I på elevernes forløbsside, og den er tilpasset børn og unge som målgruppe. Tal fælles om de forskellige trin på Konflikttrappen.

Det er vigtigt, at eleverne forstår, at jo længere man kommer op ad trappen, des sværere er det at løse problemet uden, at nogen bliver såret. Derfor er målet altid at "gå ned" ad trappen.

Diskutér i fællesskab:

  • Hvilken opførsel vil bringe eleverne et trin op ad Konflikttrappen?
  • Hvilken opførsel vil bringe eleverne et trin ned ad Konflikttrappen?

I par finder eleverne herefter eksempler fra deres egen hverdag, hvor de har opført sig på en måde, der var med til at løse en konflikt.

Målet med øvelsen er:

  1. at eleverne kan anvende konflikttrappen til at forklare en konflikt
  2. at eleverne aktivt kan bruge konflikttrappen, når de selv er havnet i en konflikt

 

2. Misforståelser

På et stykke papir skriver eleverne individuelt to korte beskeder. Den ene besked kan være oprigtigt ment, den anden kan være ment for sjov. Herefter bytter eleverne papir med deres sidemakker. Sidemakkeren skal nu fortælle afsenderen, hvordan man kan fortolke afsenderens beskeder.

Eleverne læser bagefter teksterne 'Snak er mere end ord' og 'Skriv gode beskeder'. Tal herefter i fællesskab om, hvorfor man kan misforstå hinanden på nettet.

Tal herefter i fællesskab om, hvordan eleverne kan undgå misforståelser i deres digitale kommunikation med hinanden. Med udgangspunkt i elevernes korte beskeder på papir kan I diskutere:

  • Hvordan aflæser eleverne om en besked er ment i alvor eller for sjov?
  • Er der tilfælde, hvor det kan være svært at aflæse, hvad en afsender mener med en besked? Hvorfor?
  • Har eleverne selv oplevet at blive skrevet hårdt til? Hvordan reagerede de? Hvad gjorde de – og burde de have gjort noget andet i stedet?
  • Kan man blive ked af en besked? Hvornår og hvorfor?

Fortæl eleverne, at man kan sammenligne udråbstegn og store bogstaver i chatbeskeder med at råbe til den, man skriver til. Tal også om, at emojis (de små ikoner, man kan sætte ind i beskeder), kan fungere som en slags erstatning for kropssproget. Fortæl også, at emojis kan misforstås, hvis man ikke tolker en emoji på samme måde som afsenderen.

Hvorfor opstår der misforståelser på nettet?

Langt størstedelen af kommunikationen mellem mennesker foregår gennem kropssproget – og ikke igennem det talte sprog. Kommunikation på sociale medier og på internettet generelt foregår et sted mellem tale- og skriftsproget. Det kan være problematisk, fordi der er forskel på de to måder at kommunikere.

  • Talesprog er spontant, personligt og følelsespræget. Talesprog er oftest en del af en tovejs-kommunikation, hvor både situation, kropssprog og toneleje spiller en væsentlig rolle. Talesprog er ofte uplanlagt og sker "her og nu".

  • Skriftsprog er derimod for det meste planlagt og gennemtænkt, og derfor kan det virke mere formelt. Når kommunikationen foregår på skrift, er der også ofte afstand mellem afsender og modtager.

På internettet bliver de to kommunikationsformer ofte blandet sammen. Det kan give anledning til misforståelser, fordi modtageren kan have vanskeligt ved at aflæse og forstå det, som afsenderen egentlig har ment.

3. Case om Camilla

Diskutér Camillas dilemma og konflikt. Kan eleverne identificere sig med hende? Hvad synes eleverne er det rigtige at gøre i den situation, og hvorfor?

 

4. Trusler og mobning

Ikke alle konflikter på nettet opstår på grund af misforståelser, og der er desværre også situationer, hvor beskeder bevidst er chikanerende eller truende. Mobning og trusler er lige alvorligt, om det foregår på nettet eller i skolegården.

Mobning og trusler på sociale medier

På de sociale medier kan mobningen også foregå uden for skoletiden. Elever kan eksempelvis modtage trusler og hadebeskeder fra anonyme profiler på Facebook. På Snapchat forsvinder beskeder og billeder igen inden for kort tid. Snapchat bliver ofte brugt til mobning, netop fordi beviset for mobningen er flygtigt og forsvinder igen.

Tal med eleverne om deres oplevelser med mobning og trusler på internettet. Bagefter kan eleverne læse teksterne 'Mobning og sladder', 'Trusler' og 'Mobning på Facebook'. De tre tekster giver eleverne konkret vejledning i, hvordan de kan håndtere en situation med mobning eller trusler.

Lav efterfølgende et fælles sæt klasseregler for god internetadfærd. Regelsættet kan blandt andet indeholde følgende:

  • Ikke at udelukke nogen fra fællesskabet, for eksempel fra chattråde eller grupper på Facebook
  • Ikke at bagtale andre
  • Ikke at sende ondsindede beskeder eller uploade upassende billeder af nogen