Privatliv på nettet

Din digitale vejviser

Beskyt dit barns privatliv på nettet

Bank, banke på. Det er en naturlig ting for de fleste forældre at vide, hvilke kammerater der er på besøg hjemme på børneværelset. Men hvordan banker man på til Messenger-beskeden eller computerspillet? Ligesom i det virkelige liv er det vigtigt, at du som forælder følger med i dit barns sociale liv på nettet, så du sikrer, at barnet lærer at sætte grænser og ikke udleverer privat information om sig selv til andre.

Det er en god idé at begynde at tale om grænser og privatliv på nettet allerede inden, dit barn har påbegyndt et digitalt liv.

Dette tema handler om:

  1. Hvordan du gennem dialog sætter grænser for, hvad dit barn må dele offentligt i apps og på sociale medier.
  2. Hvordan du hjælper dit barn med at indstille, hvem der må se barnets profiler, personlige oplysninger, billeder og opdateringer på sociale medier.
Far til 9-årig pige
  • En dag klappede min datter computerskærmen ned med det samme, jeg kom ind på hendes værelse. Jeg ved ikke, om hun havde noget at skjule, eller om det er fordi, de andre børn gør sådan. Men det er svært... For er hendes computer en privat dagbog, eller er det noget, jeg skal insistere på at have adgang til?

Virkeligheden vs. nettet

Mange forældre kender børnenes skolekammerater ganske godt. De fleste finder det let at spørge interesseret ind til, hvad børnene har oplevet i frikvarteret og til fritidsaktiviteter. Og det er måske heller ikke noget problem at forklare sit barn, at man ikke skal fortælle alt muligt om sig selv til en fremmed i bussen eller følges med en, man ikke kender.

Men tungen kan begynde at slå knuder, når det kommer til virtuelle bekendtskaber og privatliv på nettet. Forældre kan føle sig anmassende, når de spørger ind til deres børns online-liv. Men bare fordi din smartphone er privat, betyder det ikke, at dit barns tablet også skal være det. Børn i 7 – 11-årsalderen vil faktisk gerne have, at du følger med i deres liv – både på nettet og i virkeligheden.

Så det er nu, du har de bedste chancer for at starte en dialog om privatliv(sindstillinger) og grænser, som kan gavne senere, når dit barn bliver ældre og ønsker, at du følger mindre med på sidelinjen.

Trafikskilt af netforbindelse

Fakta

Børn på 7 – 11 år er optaget af at tilegne sig viden og færdigheder, og de er ofte hurtige til at lære nye apps og spil at kende.

Men deres sociale kompetencer er ikke fuldt udviklet, og derfor kan de komme uheldigt afsted i sociale situationer – også på nettet – fordi de ikke altid tænker på konsekvenserne af deres handlinger. De sociale kompetencer styrkes blandt andet igennem relationer til jævnaldrende venner og forældre.

Blindgyder og rette vej

Her får du gode råd til, hvordan du kan håndtere dit barns digitale privatliv.

  1. Vis oprigtig interesse
    En stor del af børns liv foregår gennem digitale medier, så du bør spørge ind til, hvad dit barn har lavet på sin tablet eller computer på samme måde, som du spørger, hvad det har oplevet i skolen eller til fritidsaktivitet.

    Gør det samtidig klart, at du ikke vil snage i dit barns digitale liv, men at du som forælder er interesseret i at vide, om dit barn har det godt – både i skolen og bag computerskærmen – og derfor vil vide, hvem dit barn chatter eller spiller med. Du skal ikke føle, at du 'overvåger' dit barn. Du beskytter det og udvikler det samtidig i retning af at blive mere modent og i stand til at passe på sig selv.

    Mindre børn er naive, nysgerrige og ikke socialt modne, og derfor har du som forælder et ansvar for at hjælpe og støtte dit barn i processen med at lære at gebærde sig på mobil, tablet og computer.

  2. Tal om, hvordan man værner om sit privatliv
    Der er grænser for, hvad man bør dele online. Når dit barn begynder at vise interesse for sociale medier eller chats i onlinespil, er det en god idé at tale om, at man skal værne om sit privatliv og ikke uden videre oplyse adresse, telefonnummer eller andre følsomme oplysninger til nogen, man møder over nettet.

    Du kan forklare dit barn, at det skyldes, at man selv skal vælge, hvem man har lyst til at blive kontaktet af. Og at man kan komme ud for at møde nogen på nettet, som vil snyde én og måske udgiver sig for at være en anden. I stedet for at udstede et forbud kan du lægge op til, at dit barn skal tale med dig, hvis det overvejer at give sit telefonnummer eller andre private oplysninger til nogen.

  3. Brug lygtepælsreglen
    En anden måde, man bør værne om sit privatliv på, er ved ikke at dele alt for private billeder og statusopdateringer. Du kan forklare dit barn, at hvis man er sur eller ked af det, er det fint at fortælle om det til sine forældre eller sin bedste ven. På den måde går det hurtigere over.

    Men hvis man for eksempel skriver det i en statusopdatering, så bliver det liggende på internettet, så alle kan se det, også når man ikke er sur eller ked af det mere. Derfor er det en god idé at aftale med sig selv, at man kun lægger noget på nettet, som alle må se.

    En huskeregel kan være, at man ikke skal lægge noget på nettet, som man ikke har lyst til at hænge op på en lygtepæl. Opfordr dit barn til at spørge dig til råds, hvis det er i tvivl om, hvad der er en god idé at lægge på nettet.

  4. Giv inspiration
    Du kan være det gode eksempel ved at vise dit barn, at du ikke deler hvad som helst på dine profiler på sociale medier, hvis du har sådan nogle. Hvis du har en profil på et socialt medie, kan I sammen kigge på den og tale om hvilke søde, sjove og hyggelige ting, du har delt med andre. Husk også altid at spørge dit barn, før du lægger et billede af ham eller hende på nettet.

  5. Opret profil sammen
    Det er forskelligt, hvornår børn får deres første profiler på sociale netværk. Nogle starter tidligt på sociale medier beregnet til børn i 7 – 11-årsalderen og plager om at få en Musical.ly-profil eller Facebook-profil som 8-årige, mens andre børn ikke føler det store behov. 

    Uanset alder er det en god idé, at I opretter dit barns første profil på et socialt medie i fællesskab, når tiden er inde til det. Så kan I sammen slå de rette privatlivsindstillinger til, og det er en god anledning til at tale om, hvad man bør dele med hvem.

    Se, hvordan man slår privatlivsindstillingerne til på Facebook og Instagram i afsnittet 'Privatlivsindstillinger'.
Trafikskilt med blind vej

Startkabler til dialog

Sådan kan du begynde samtalen
  • 'Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om XX, som du er begyndt at spille med. Ved du, hvor han er fra, og hvad han laver udover at spille? Eller chatter I kun om spillet?'

  • 'Hvad har du lyst til at lave på tabletten her til eftermiddag?

  • 'Har du lyst til at vise mig, hvilke spil og film du har været inde på i dag?'

  • 'Vil du vise mig, hvordan man spiller dit nye spil?'

  • 'Det er ikke en god ide at give sit telefonnummer til nogen, man møder på chatten, hvis man ikke har lyst til, at de skal ringe til én. Det kan være nogen, der snyder og udgiver sig for at være en anden. Du skal altid snakke med mig, før du giver dit telefonnummer til nogen, du møder på nettet.'

  • 'Nogle gange kan man komme til at fortryde noget, man har skrevet eller lagt billeder af på nettet. Måske fordi det er for privat, eller fordi det kan misforstås af andre. Hvis du er i tvivl, så er det en god idé at vente med at lægge det op, så du kan finde ud af, om du måske senere vil fortryde det. Du kan også spørge mig, så vi sammen kan finde ud af, om det er en god eller dårlig ide.'

  • 'Når nu vi har oprettet en profil til dig på (socialt medie), så lad os sammen finde ud af, hvordan vi slår privatlivsindstillingerne til. Hvis ikke de er slået til, kan du nemlig ikke selv bestemme, hvem der kan se din profil, og det er jo ikke så rart.'

Trafikskilt med startkabler

Privatlivsindstillinger

Det er altid en god idé at tjekke sine privatlivsindstillinger på de sociale medier. I privatlivsindstillingerne kan man blandt andet vælge, hvilke andre brugere man vil give adgang til ens profil, billeder og kontaktoplysninger, og hvem der må kontakte brugeren.

Det er forskelligt fra medie til medie, hvordan privatlivsindstillingerne er sat som udgangspunkt. Ofte retter man på privatlivsindstillingerne på et socialt medie under profilen eller i indstillingerne, som er illustreret med et lille tandhjul-ikon.

Her kan du også se en guide til, hvordan man får bedre kontrol med sit indhold på Facebook, og hvordan man gør sin Instagram-profil privat.

Video: Privatlivsindstillinger på Facebook (02:04 min.)

Video: Privatlivsindstillinger i Instagram (00:48 min.) 

 

Billeder af dine børn på nettet

Tænk over, om de billeder, du lægger på nettet af dine børn, vil stille dine børn i forlegenhed, når de bliver ældre. Som forælder bør du, før du lægger et billede af dit barn online, overveje:

  • Hvad vil du gerne fortælle med billedet?
  • Er det et godt billede, som barnet vil blive glad for at støde på om ti år?
  • Vil du have det fint med, at billedet blev hængt op på opslagstavlen i brugsen?
  • Ville du have lagt et billede ud af en voksen i samme situation?
  • Vil billedet kunne misforstås, hvis man så det i en anden kontekst?

Når dit barn når 4 - 5-årsalderen, bør du inddrage barnet i beslutningen om, hvorvidt billedet skal lægges på nettet eller ej.

Online køb

Gratis apps kan koste penge

Rigtig mange firmaer spekulerer i at trigge dit barns 'plage-knap', når de sammensætter onlinespil. Det gælder ikke mindst de såkaldte gratis spil. Faktisk kommer over 85 procent af spiludbydernes indtjening fra kategorien 'gratis apps'. De er altså slet ikke så gratis, som de ser ud til. Derimod er de nøje sammensat, så de leder brugerne mod køb af ekstra ting i spillet eller køb af andre spil.

I nogle spil skal spilleren aktivt fravælge køb, mens andre spil opfordrer til køb for at komme hurtigere videre eller få flere muligheder for våben, figurer etc. Børn under 8 år har svært ved at forstå forskellen på virtuelle og ægte penge, når købsmulighederne præsenteres i et barnligt spilunivers. Det kan føre til uforudsete regninger, da app-spillene er så intuitivt opbygget, at selv helt små børn spiller dem uden voksenhjælp. 

Lokkende tilbud

Børn under 8 år leger i høj grad i onlinespillene og følger sjældent spillets koncept. De synes særligt godt om spil med kraftige effekter som glitrende stjerner, belønnende lydeffekter og anden positiv feedback.

Derfor er de også mere påvirkelige over for lokkende tilbud om tilkøb, fordi de følger belønningerne og ikke forstår, at der er tale om et køb med rigtige penge.

Fakta

Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af børn under 8 år, som har spillet app-spil, har foretaget et utilsigtet køb.

Det er derfor en god idé at lukke for 'køb i apps' på din smartphone eller tablet. I artiklen her kan du bl.a. læse en guide til, hvordan du lukker for køb i apps.

Sæt dig ind i dit barns spil

At lukke for køb i apps ændrer dog ikke på dit barns frustration, når det kommer til en betalingsmur i et spil. Derfor bør du som forælder sætte dig ind i strukturen af de spil, som dit barn spiller. På den måde kan du enten finde mere hensigtsmæssige spil med færre lokkende købsmuligheder eller forberede dit barn på, at det ikke kan spille den fulde udgave af spillet. Jo ældre barnet bliver, des bedre bliver det til at spille spillene på 'den rigtige måde'. Det fører ofte til, at barnet udtrykker et ønske om at købe ting i spillet. I bør derfor have klare regler for, hvor mange penge barnet må købe for om ugen/måneden.

Kommercielle spil har ét mål for øje: At tjene penge. Derfor er et godt alternativ f.eks. Ramasjangs spiluniverser, som ikke er kommercielle, men har fokus på læring og kvalitetsunderholdning.

Selvom spiludbyderne udbyder gratis eller næsten gratis apps, så vil de alligevel i det lange løb kunne tjene penge. Sådan gør de:

'Freemium' 
Man får lov at spille et udsnit af spillet gratis, men det indeholder tilkøbsmuligheder som for eksempel køb i apps eller tilkøb af ekstra liv, nye figurer, VIP-status eller lignende.

'Paymium' 
Appen koster et (for det meste lille) beløb og derudover er der tilkøbsmuligheder som i Freemium-modellen.

Reklamebannere 
Reklamebannerne forstyrrer som regel spilleren, da de skal lukkes ned, før man kan spille videre. I mange tilfælde kan man først lukke banneret efter et vist antal sekunder. Man kan ofte vælge at købe sig fra de irriterende reklamebannere.

Data payment 
Personlige data har en høj værdi til markedsføring. Derfor er nogle spil baseret på at indsamle brugernes e-mailadresser og anden kontaktinformation, som derefter videresælges til tredjepart.
 

Mere om børns digitale liv