Digitale børnelokkere

Din digitale vejviser

Farlige møder på internettet

Før i tiden var man bange for, om børnelokkere lurede ved legepladsen. I dag går frygten mere på, om børnelokkere vil tage kontakt til børn gennem online-spil og sociale medier. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange danske børn der bliver kontaktet af børnelokkere gennem internettet, men hvert år dukker der desværre nye sager op.

I dette tema lærer du:

  1. Hvordan du gennem dialog ruster dit barn til at sige fra over for farlige fremmede på nettet.
  2. Hvordan du bedst muligt hjælper dit barn til et sikkert onlineliv.
Mor til 10-årig dreng
  • Det, jeg er mest nervøs for, er, om han vil blive kontaktet af børnelokkere. Han er så glad for at få ros, så det ville han mere eller mindre ukritisk suge til sig, hvis han fandt det gennem internettet.

Virkeligheden vs. nettet

Der har altid været voksne med seksuel interesse for børn. Men det at lokke med en slikkepind på legepladsen er erstattet af andre lokkemidler på nettet – for eksempel guldmønter i onlinespil eller et løfte om at indfri modeldrømmen.

Sådan gør digitale børnelokkere

Processen, hvor børnelokkeren vinder barnets tillid for efterfølgende at udnytte det seksuelt, kaldes for grooming. I de fleste tilfælde af online-grooming er børnelokkeren nogenlunde ærlig om sit køn og sin alder, men i nogle tilfælde udgiver vedkommende sig for at være et barn i en given alder for at tiltrække børn i samme aldersgruppe. Et grooming-forløb på nettet kan strække sig fra få timer til flere måneder.

Processen begynder ofte med, at børnelokkeren indleder et venskabeligt og fortroligt forhold til barnet for senere at udnytte tilliden til at få barnet til at sende seksuelt indhold eller at mødes fysisk.

Trafikskilt med netforbindelse

Falsk tryghed

En af de store forskelle på at blive kontaktet af en børnelokker på legepladsen og på nettet er, at online-grooming ofte starter, mens barnet sidder derhjemme. Det kan give barnet en falsk tryghed.

Mange børn tænker, at når man sidder derhjemme, kan dem, man kommunikerer med, jo ikke komme efter en. Hvis der skulle ske et eller andet farligt, kan man jo altid slukke for computeren. 

Det siger loven

Seksuelle overgreb mod børn er ulovlige ifølge Straffelovens paragraf 222. Grooming, dvs. manipulation med henblik på at indgå i seksuelle relationer med et barn (også selvom det ikke fører til et fysisk møde), kan straffes efter paragraf 21.

Svært at gennemskue hensigter

Netop denne falske tryghed kan krænkeren udnytte til at få barnet til lige så langsomt at overskride sine egne grænser. Det, at kommunikationen foregår skriftligt, gør det også sværere for barnet (og voksne!) at gennemskue skjulte hensigter, fordi tonefald, kropssprog og ansigtsmimik er skåret væk. Det gør det desværre også lettere for den seksuelle krænker at manipulere barnet til at overskride egne grænser.

Blindgyder og rette vej

Sådan kan du hjælpe og beskytte dit barn mod digitale børnelokkere:

  1. Skab tryg og tillidsfuld dialog
    Det er vigtigt at forstå, at grooming ikke kun rammer en bestemt type børn. Det har altså ikke noget at gøre med for eksempel barnets intelligens eller sociale evner, om det er i farezonen for at møde en digital børnelokker. Manipulation er et stærkt redskab, og alle kan blive lokket i en fælde. Derfor nytter det ikke med skældud, hvis dit barn er blevet forført.

    Det vigtigste værn mod digitale børnelokkere er, at du og dit barn har en tryg og tillidsfuld dialog, så dit barn ved, at det kan komme til dig, hvis det i kontakten med en person oplever noget underligt, mistænkeligt eller ubehageligt.

  2. Forbud er ikke vejen frem
    I iveren for at beskytte dit barn mod børnelokkere kan forbud mod at chatte med fremmede virke som en god løsning. Men problemet er, at det kan føre til, at dit barn bliver tiltrukket af det forbudte og holder ubehagelige oplevelser hemmelige af frygt for skældud.

    I dag er det næsten umuligt at undgå kontakt med fremmede på internettet, da der er chatfunktioner i de fleste online-spil, apps og mediedelingstjenester. Kommunikationen kan føre gode venskaber med sig, ligesom du måske havde en penneven som barn.

  3. Pas på med skræmmebilleder
    En anden faldgrube er, at du fortæller mere, end dit barn kan kapere i forhold til sin alder. Det er ikke en god idé at udpensle historier om, hvad pædofile kan finde på at gøre ved børn. Du bør nøjes med at sige, at nogle mennesker bruger internettet til at snyde og lokke andre til at gøre ting, som de ikke har lyst til.

    Du kan lære dit barn at udvise sund skepsis ved at lægge op til, at det skal komme til dig, hvis fremmede begynder at stille private spørgsmål eller skrive nogle grimme ting.

  4. Når dit barn vil søge trøst
    Digitale børnelokkere er ofte på udkig efter børn, som har det svært eller er kede af noget. Børnelokkeren kan dermed forsøge at vinde barnets tillid ved at trøste, komme med gode råd og vise forståelse.

    Du kan tale med dit barn om, at det er bedst for barnet at tale med sine forældre, en pædagog, lærer eller ven, hvis der er noget, det er ked af. Begrundelsen er, at de personer, som kender barnet godt, bedst kan hjælpe det med at blive glad igen. Det kan fremmede på nettet ikke på samme måde.

  5. Følg med!
    Børn starter for det meste med at bruge nettet til at holde kontakt med deres venner fra skole og fritidsaktiviteter. Interessen for at få nye venner, bekendtskaber eller måske kærester gennem nettet kan starte i 9 – 12-årsalderen. Hvis du viser interesse for dit barns digitale liv lige fra start, vil du naturligt kunne følge med, når barnets digitale kontaktflade bliver større.

    Nogle forældre føler, at det virker anmassende at spørge ind til, hvem deres børn kommunikerer med over nettet. Men husk på, at børn på 7 – 11 år endnu ikke er fuldt ud modnede socialt og har brug for din støtte og vejledning til at navigere i sociale situationer – også på nettet. Og faktisk vil de gerne have, at du følger med i deres liv.
Trafikskilt med blind vej

Fakta

I en undersøgelse foretaget af Børnerådet blandt 2.000 elever i 7. klasse svarer 13 procent, at de er blevet kontaktet af en voksen, som de ikke kendte, over nettet.

Startkabler til dialog

Sådan kan du begynde samtalen
  • 'Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om XX, som du er begyndt at spille med. Er I gode venner? Ved du, hvor han er fra, og hvad han laver udover at spille? Eller chatter I kun om spillet?'

  • 'Man kan godt være uheldig og møde nogen på nettet, som vil snyde eller lokke én til at gøre noget, man ikke har lyst til. Hvis du chatter med nogen, som siger eller spørger om noget underligt, så vil jeg gerne hjælpe dig med at finde ud af, om det er nogen, der vil snyde dig.'

  • 'Hvis du er ked af noget, kan du altid komme til mig, så jeg kan hjælpe dig. Hvis du er ked af noget, som du ikke lige har lyst til at snakke med mig om, kan du sige det til din lærer eller pædagog. Det er dem, der kender dig bedst, som bedst kan hjælpe dig med at blive glad igen.'

  • 'Når nu vi har oprettet en profil til dig på (socialt medie), så lad os sammen finde ud af, hvordan vi slår privatlivsindstillingerne til. Hvis ikke de er slået til, kan du nemlig ikke selv bestemme, hvem der kan se din profil, og det er jo ikke så rart.'

Trafikskilt med startkabler

Mere om børns digitale liv