Børn under 10 år

SikkerChat til forældre

Få gode råd til, hvordan dit barn under 10 år kan færdes trygt på nettet
Internettet rummer en masse muligheder for børns udvikling, læring og kreativitet. De digitale medier udgør en stor del af små børns hverdag, og det betyder, at du som småbørnsforælder bør overveje en række ting for at give dit barn de bedste betingelser både online og offline. Her kan du finde gode råd til at lave klare regler om for eksempel tid, aldersgrænser og billeder. Du kan også få viden om sikkerhed, online køb og privatlivsindstillinger på sociale medier.

Tommelfingerregler

1. Vis vejen online!

Acceptér, at medierne er en del af børnenes virkelighed, men mindre børn skal have klare regler. Børn har brug for at udforske nettet sammen med en voksen. Måske er de dygtige til at finde rundt i det digitale univers, men der er mange ting, de ikke forstår endnu. De har brug for, at voksne forklarer og formidler. Betragt det at bruge internet, tablets, pc og mobil som en kompetence, der skal læres – ligesom at færdes i trafikken. Man skal lære at kigge sig for, inden man bevæger sig ud på den digitale motorvej.

2. Sæt tidsbegrænsning på mediebrug

Det er ikke sundt at sidde foran en skærm hele dagen. Børn har brug for at bevæge kroppen for at udvikle deres hjerne og motorik. Det kan være en god idé at have faste regler for, hvor længe dit barn må være online, så det ikke bruger for meget tid på det om dagen. Læs mere under Regler for tid og sted.

3. Forbud eller ej?

Generelt kommer man ikke så langt med forbud, når det drejer sig om net og mobilbrug – i hvert fald ikke fra når børnene kommer i skolealderen. Man kan godt sætte et filter på computeren, når børnene er meget små, for at undgå, at fx børnehavebørn bliver forskrækkede og utrygge over film og billeder med vold og sex. Men generelt kommer man længere ved at fortælle, at man kan støde på uhyggelige ting en gang i mellem. Så aftal, at de mindste børn går på nettet i stuen, hvor der er en voksen i nærheden. Læs mere under Regler for tid og sted og Sikkerhed.

4. Lav særlige regler for billeder på nettet

De mindste børn er målgruppe for nyere services som fx Instagram og Momio, hvor de lægger billeder ud på nettet. Og mange tablets og mobiltelefoner har funktioner, som gør det meget let at lægge billeder direkte online – nogle gange så let, at barnet lægger billedet online, uden at det var meningen. Vær derfor klar på om det apparat, dit barn sidder ved, har slået denne funktion fra. Og husk – læg kun de billeder online, som du vil have det ok med at sætte op på opslagstavlen i brugsen. Læs mere under Privatlivsindstillinger.

5. Ulvetimen

Please, please, please, please … pleeeeeeeeeaaaase! Ååh kom nu pleeeaase! Det er ok at sige nej :-) Rigtig mange firmaer, der henvender sig til børn, spekulerer i, at børn plager forældre om noget. Så når fredag aftens ulvetime oprinder, og man bare har lyst til at vælte omkuld i sofaen, er man mere tilbøjelig til at give efter for en uges plageri om slik eller onlineting og sager. Så husk at slå dankortet fra. Ellers kan man hurtigt bruge 256 kr. på blomster til smølfer, virtuelle kæledyr eller andre nuttede online bæster. Læs mere under Online køb.

6. Forældre-vejviseren

At være social på nettet stiller grundlæggende de samme krav til børnene som at være social i børnehaven eller til fodbold. Men nogle gange kan alt det tekniske skygge over dette. Hvis du bliver forskrækket over al teknikken, så husk, at det i bund og grund handler om det samme; at du som forælder viser vejen for hvilken etik og moral, der er ok. I Red Barnet plejer vi at sige, at man skal være en god kammerat både online og offline.


De første venner på nettet

Må man 'synes godt om' en dum besked på nettet? Er det ok at grine af et billede af Sofies grimme sko eller Jons klassebillede, som ligger på nettet? På SikkerChat synes vi faktisk, at det er lige så slemt at 'synes godt om' en dum besked, som at være den, der skriver beskeden. Men det kan jo være svært at kende reglerne for den gode opførsel online, hvis man ikke har prøvet det så tit.

Her er en lille film med fem simple og gode regler, du kan se sammen med dine børn, så de kan få de første gode venner på nettet.

Video: De første venner på nettet (04:03 min.)

Regler for tid og sted

De fleste danske børn har adgang til en lang række medieplatforme som tv, spilkonsol, computer, smartphone og tablet. Mangfoldigheden af medier kan for nogle børn betyde mange timer foran skærmen. Men hvordan sætter du grænser for dit barns onlineforbrug i forhold til tid og sted, og hvilke aldersgrænser gælder? 


Tidsbegrænsning

De 0 – 3-årige:
Særligt for de mindste børn er det vigtigt, at tiden foran skærmen ikke bliver for omfattende. Forskning viser, at 0 – 2-årige børn får meget lidt ud af at se tv og spille computerspil. Selvom tabletspillene kan fås i et utal af varianter, gavner de sjældent motorikken, kreativiteten og sprogindlæringen lige så godt som fysisk leg gør. Red Barnet anbefaler maks. 35 minutters skærmtid i hverdagen for 3-årige og eventuelt lidt mere i weekender og ferier. Når der er tale om helt små børn, bør du på forhånd forklare reglerne klart og begrunde dem.

De 4 – 7-årige:
Børn på 4 – 7 år bør selv være med til at lave regler for onlinetid. På den måde føler barnet sig hørt, og det vil have lettere ved at overholde reglerne. Reglerne kan handle om hvilke typer af spil, der må spilles, på hvilke tidspunkter af dagen der må spilles og i hvor lang tid. Hvis du vil tjekke hvilke app’s og hjemmesider, dit barn har benyttet, så gør det sammen med barnet. Også i denne aldersgruppe bør skærmtiden begrænses, så dit barn ikke udvikler en alt for stillesiddende adfærd, da det kan give helbredsproblemer senere i livet. Forskere anbefaler mellem 30 og 60 minutters skærmtid i hverdagene og eventuelt lidt mere tid i weekender og ferier til børn i denne aldersgruppe.

De 7 – 10-årige:
Nogle børn får i 9 - 10-årsalderen deres første mobiltelefon, og det giver mulighed for langt mere skærmtid. Derfor er det vigtigt, at du og dit barn sammen laver regler for mobil/onlineforbruget, så der også er tid til fysisk aktivitet. Når I laver reglerne sammen, er der større sandsynlighed for, at dit barn vil overholde dem. Børn i denne aldersgruppe begynder at begå sig på sociale medier og bliver fortrolige med flere underholdningsprægede spil og apps. I kan sammen lave regler for, hvor lang tid dit barn må bruge på hhv. underholdningsorienteret skærmtid og indlæringsorienteret skærmtid om dagen – fx 50/50. Skærmtiden for denne aldersgruppe bør ifølge forskere ligge et sted mellem en og to timer dagligt. Undersøgelser viser, at børn, som dagligt sidder 3 – 5 timer foran skærmen, har tendens til overvægt. Samtidig kan forbruget gå ud over det 'fysiske' sociale netværk.

Onlinezoner

Hvor i huset må dit barn gå på nettet? Det kan være en god idé at lave fælles regler med dit barn om, hvor i hjemmet onlineaktivitet skal foregå. 

Er dit barn 0 – 5 år, vil det være naturligt, at du kigger med, hjælper og kommenterer, når barnet spiller spil på tabletten eller computeren.

Hvis dit barn er over 5 år og selv kan manøvrere rundt på computeren eller tabletten, er det en god idé at lave regler for, at skærmtiden udelukkende skal foregå i fællesrummene, så du som forælder kan være opmærksom og eventuelt vejlede dit barn i sin virtuelle færden, hvis det mangler hjælp eller støder på noget ubehageligt.

Aldersgrænser

Som forælder er det dit ansvar at sætte dig ind i betingelser og vilkår, før dit barn registrerer sig på onlinespil eller sociale netværk. På den måde kan du beskytte dit barn mod indhold, som ikke er tiltænkt mindre børn.

Populære sociale netværk som Facebook, Instagram og Twitter har en aldersgrænse på 13 år. Selvom en del danske børn under 13 år får lov til at få en profil på Facebook af deres forældre, kan det diskuteres, hvad et barn under 10 år får ud af at have en Facebook-profil. Et godt alternativ til børn under 13 år er netværket Momio, som populært kaldes 'Facebook til børn'. Sæt dig ind i de populære sociale medier, og vurdér, om dit barn vil have glæde af dem, eller om det skal vente lidt endnu med at oprette en profil.

For de allermindste børn er det en god idé, at du som forælder sætter dig ind i hvilke apps og spil, som er egnet til dit barns aldersgruppe. Hvis du sætter en 2-årig til at spille et spil, som er målrettet 5-årige, kan det blive en kilde til stor frustration for dit barn.

Sikkerhed

Som forælder har du ansvaret for dine børns tryghed på nettet.

Her følger nogle råd til at beskytte dit barn mod uønsket indhold, beskytte din pengepung fra utilsigtede online køb og til at slå privatlivsindstillingerne til på sociale netværk, inden du lægger billeder ud.

Beskyttelse mod uønsket indhold

Google er i dag førstevalget for langt de fleste, som søger efter noget på internettet.

Men en stavefejl eller søgning på et tvetydigt ord kan føre til, at dit barn bliver udsat for upassende indhold. Intet filter er en garanti imod, at dit barn støder på upassende indhold, men det kan sortere en del uønsket indhold fra. Dog filtrerer 'beskyttet søgning' udelukkende seksuelt indhold fra og for eksempel ikke voldeligt materiale.

Tal derfor med dit barn om, at man kan støde på uhyggelige ting på nettet ind i mellem. Og sørg for at have computer eller tablet i et fælles rum, så du kan guide dit barn, hvis det støder på noget ubehageligt indhold. Her under ser du en film om, hvordan du slår beskyttet søgning til på Google.

Video: Beskyttet søgning på Google (0:38 min.)


På smartphone eller tablet 

På filmen herunder kan du se, hvordan du kan beskytte dit barn mod uønsket indhold på iPad eller iPhone. Her er det igen værd at huske på, at intet filter er 100 procent sikkert.

Video: Gør iPhone eller iPad sikker for børn (01:02 min.)

I filmen herunder kan du se, hvordan du beskytter dit barn mod uønsket indhold på en Android-telefon. Videoen viser også, hvordan du undgår uønskede køb.

Video: Sikkerhedsindstillinger på Android-telefon (01:00 min.)

I denne artikel på tv2.dk kan du læse om, hvordan du kan lave indstillinger, der beskytter mod, at dit barn henter uønskede apps. 

Online køb

Rigtig mange firmaer spekulerer i at trigge dit barns 'plage-knap', når de sammensætter onlinespil. Det gælder ikke mindst de såkaldt gratis spil. Faktisk kommer over 85 procent af spiludbydernes indtjening fra kategorien 'gratis apps'. De er altså slet ikke så gratis, som de ser ud til. Derimod er de nøje sammensat, så de leder brugerne mod køb af ekstra ting i spillet eller køb af andre spil.

I nogle spil skal spilleren aktivt fravælge køb, mens andre spil opfordrer til køb for at komme hurtigere videre eller få flere muligheder for våben, figurer etc. Børn under 8 år har svært ved at forstå forskellen på virtuelle og ægte penge, når købsmulighederne præsenteres i et barnligt spilunivers. Det kan føre til uforudsete regninger, da app-spillene er så intuitivt opbygget, at selv helt små børn spiller dem uden voksenhjælp. Undersøgelser viser, at omkring halvdelen af børn under 8 år, som har spillet app-spil, har foretaget et utilsigtet køb.

Børn under 8 år leger i høj grad i onlinespillene og følger sjældent spillets koncept. De synes særligt godt om spil med kraftige effekter som glitrende stjerner, belønnende lydeffekter og anden positiv feedback. Derfor er de også mere påvirkelige over for lokkende tilbud om tilkøb, fordi de følger belønningerne og ikke forstår, at der er tale om et køb med rigtige penge.

Det er derfor en god idé at lukke for 'køb i apps' på din smartphone eller tablet. I artiklen ovenfor kan du læse en guide til, hvordan du lukker for køb i apps.

At lukke for køb i apps ændrer dog ikke på dit barns frustration, når det kommer til en betalingsmur i et spil. Derfor bør du som forælder sætte dig ind i strukturen af de spil, som dit barn spiller, så du enten kan finde mere hensigtsmæssige spil med færre lokkende købsmuligheder eller forberede dit barn på, at det ikke kan spille den fulde udgave af spillet. Jo ældre barnet bliver, des bedre bliver det til at spille spillene på 'den rigtige måde'. Det fører ofte til, at barnet udtrykker et ønske om at købe ting i spillet. I bør derfor have klare regler for, hvor mange penge barnet må købe for om ugen/måneden.

Kommercielle spil har ét mål for øje: At tjene penge. Derfor er et godt alternativ fx DR’s Oline eller Ramasjang spil-universer, som ikke er kommercielle, men har fokus på læring og kvalitetsunderholdning.

Selvom spiludbyderne udbyder gratis eller næsten gratis apps, så vil de alligevel i det lange løb kunne tjene penge. Sådan gør de:

'Freemium' 
Man får lov at spille et udsnit af spillet gratis, men det indeholder tilkøbsmuligheder som for eksempel køb i apps eller tilkøb af ekstra liv, nye figurer, VIP-status eller lignende.

'Paymium' 
Appen koster et (for det meste lille) beløb og derudover er der tilkøbsmuligheder som i Freemium-modellen.

Reklamebannere 
Reklamebannerne forstyrrer som regel spilleren, da de skal lukkes ned, før man kan spille videre. I mange tilfælde kan man først lukke banneret efter et vist antal sekunder. Man kan ofte vælge at købe sig fra de irriterende reklamebannere.

Data payment 
Personlige data har en høj værdi til markedsføring. Derfor er nogle spil baseret på at indsamle brugernes e-mailadresser og anden kontaktinformation, som derefter videresælges til tredjepart.
 

Privatlivsindstillinger

Digitaliseringen af billeder har givet uanede muligheder i forhold til dengang, familiealbummet bestod af papirbilleder. Men den betyder også, at du som forælder skal stille flere spørgsmål for at beskytte dine børn. Du skal tage flere forholdsregler for at være sikker på, at billederne ikke havner i hænderne på uvedkommende. Og du skal tænke på, at det, du som voksen gør med billederne i dag, ikke skal kunne stille dine børn i forlegenhed, når de bliver ældre. For de billeder, du lægger på Facebook eller Instagram, vil dine børn og andre kunne støde på i fremtiden.

Derfor bør du, før du lægger et billede af dit barn online, overveje:

  • Hvad vil du gerne fortælle med billedet?
  • Er det et godt billede, som barnet vil blive glad for at støde på om ti år?
  • Vil du have det fint med, at billedet blev hængt op på opslagstavlen i brugsen?
  • Ville du have lagt et billede ud af en voksen i samme situation?
  • Vil billedet kunne misforstås, hvis man så det i en anden kontekst?

Når dit barn når 4 - 5-årsalderen bør du inddrage barnet i beslutningen om, hvorvidt billedet skal lægges på nettet eller ej.

Desuden er det altid en god idé at tjekke dine privatlivsindstillinger på de sociale medier, så billederne i udgangspunktet kun bliver delt med dit netværk.

Her kan du se en guide til, hvordan du får bedre kontrol med dit indhold på Facebook og hvordan du gør din Instagram-profil privat.

Video: Privatlivsindstillinger på Facebook (02:04 min.)


Video: Privatlivsindstillinger i Instagram (00:48 min.)

Gode apps til til børn

Der kommer konstant nye apps på markedet, og det kan være svært - ja, nærmest umuligt - at navigere i junglen af spil til børn.

To ting er dog gode at have i baghovedet, når det drejer sig om de mindste børn:

  • Man kan overordnet dele apps til børn op i underholdning og læring. Hav det for øje, og sørg så vidt muligt for, at dit barn får lidt af begge dele, når det har spilletid. Apps med fokus på læring kan være apps om bogstaver, ord, tal, koncentration eller kreativitet. DR Olines spilunivers indeholder mange spil, hvor børn kan lære nye ting på en sjov måde.
  • Spil og leg flyder sammen for de mindste børn, og derfor har spillene en stor social betydning. Du vil altså typisk opleve, at dit barn ønsker at have de samme apps som andre børn i børnehaven eller fritidsordningen for ikke at være udenfor. Det kan derfor være en rigtig god idé at tage emnet op på et forældremøde, så I har nogle fælles retningslinjer.

commonsensemedia.org kan man søge på de nyeste spil, apps, film og lignende efter aldersgruppe.

På hjemmesiden godeappstilbørn.dk kan du læse René Højs anmeldelser af apps til sine to små døtre, ligesom du på Mors Apps kan læse moderen Rikke Pals anmeldelser af apps til børn i forskellige aldersgrupper.