Materialer til fagpersoner

- om børn og unges onlineliv

Gratis materialer om børn og unges liv på nettet

Her på siden kan du finde Red Barnets og SikkerChats materialer til fagpersoner. Materialerne er gratis.

Du kan blandt andet finde faghæfter, dilemmadiskussioner til forældremøder og gratis foldere, du kan give til børn, unge og forældre. 

Unge og nøgenbilleder

I samarbejde med Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge har vi lavet folderen 'Nøgen på nettet?' til de unge.

Vi har også udgivet hæftet 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet' i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, Medierådet for Børn og Unge, SSP Samrådet og Det Kriminalpræventive Råd. 

Nøgen på nettet

Folderen 'Nøgen på nettet' giver konkrete råd til, hvordan børn og unge genvinder kontrollen efter, at et intimt billede er blevet delt.

Hent 'Nøgen på nettet?' (pdf)

Du kan også bestille klassesæt i papirformat ved at skrive til sikkerchat@redbarnet.dk.

Når børn og unge deler intime billeder på nettet

Hæftet er henvendt til undervisere, pædagoger, politi og forældre. De voksne kan have udbytte af et mere nuanceret blik på det ’digitale teenageværelse’.

Læs hæftet og bliv klædt på til situationer, hvor et barn eller en ung fortæller dig, at de har fået delt billeder uden deres samtykke.

Hent 'Når børn og unge deler intime billeder på nettet' (pdf)

Du kan også bestille hæftet i papirformat ved at skrive til sikkerchat@redbarnet.dk.

Video om online-grooming

Europol står bag en forebyggende kampagne i hele Europa, som har fokus på online-grooming. Kampagnen hedder Sig nej!

Formålet med kampagnen er at opfordre børn og unge til at være kritiske og passe på egne grænser og at minde forældre om, at det er vigtigt at tale med børn om god opførsel og sociale relationer på nettet.

Til kampagnen hører en video. Brug eksempelvis videoen sammen med undervisningsmaterialet Forførelse på nettet

Anbefalinger fra vores unge-panel

Download vores ungepanels anbefalinger om børn og unges onlineliv.

Ungepaneldeltagerne repræsenterer en bred mangfoldighed af unge i Danmark – fra forskellige geografiske områder, med forskellige etniske og socialøkonomiske baggrunde. I processen er unge fra online gruppechatten på Cyberhus også inddraget i diskussionen af temaerne, så gruppen af unge er bredt repræsenteret.

Download anbefalingerne. 

Forældremødet

Brug disse dilemmaer på forældremødet til at få gang i diskussionen om børn og unges sociale liv med medier.

Spil

Din søn bruger meget tid på at spille computerspil. Det bekymrer dig, at han ikke er ude og spille fodbold. Efter skole sidder han på sit værelse og er helt opslugt af at spille. Faktisk spiller han tit flere timer hver dag og har nærmest ikke tid til at spise aftensmad eller lave lektier. Din søn siger selv, at han hygger sig rigtig meget og er sammen med sine kammerater om spillet.

Konflikter

Din datter Emilie og hendes klassekammerater skriver meget sammen på snapchat. En dag viser Emilie dig en besked fra en af hendes veninder fra klassen. Der står 'Helt ærligt, du er nok bare den vildeste luder.'

Hadeprofiler

Din søn fortæller, at nogle drenge fra klassen har lavet en Instagram-profil om en klassekammerat, der hedder Klara. Han siger, der står, at Lisette er 'mega-nederen', og at flere fra klassen har skrevet kommentarer på siden.

Facebook

Din datter er 13 år, og efter hun har fået en Facebook-profil, bruger hun meget tid på at chatte med veninder, lægge billeder op og kommentere på vennernes væg. Du er også selv venner med hende på Facebook. Siden sidste uge har Sofie fået 10 nye venner, og du kender ikke halvdelen af dem.

Facebook

Din søn er 11 år og vil gerne have en Facebook profil. Han siger, at næsten alle de andre i klassen har profiler, og han har set, hvordan de deler billeder og spil derinde. Du ved, at Facebooks officielle aldersgrænse er 13 år.

Møder

Din datter er 14 år og har mødt en dreng på nettet. De har talt sammen i et par måneder, og hun har ikke fortalt så meget om ham, andet end at han er rigtig sød og sjov og lige er fyldt 18 år. Nu vil din datter mødes med ham, og hun vil ikke have, at du blander dig.

Videoklip

Din datter på 9 år bruger meget tid på at se videoklip på Youtube. I griner tit sammen over sjove videoer. Nu viser hun dig en video, hun har lagt op på Youtube af sig selv og en veninde. På videoen danser pigerne til et Medina-nummer.

Digitalt dialoghæfte

'Digitalt dialoghæfte' indeholder spørgsmål og dilemmakort til lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og elever. Brug eksempelvis spørgsmålene og dilemmakortene om digitale medier til undervisning eller til forældremøder. 

Du kan hente hæftet som pdf på Digital Dialogs hjemmeside.

Materialet er lavet i samarbejde mellem Red Barnet, Medierådet for børn og unge, Center for Digital Pædagogik, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Danske Elever og BUPL.

Der er så meget forældre ikke forstår

Folderen 'Der er så meget forældre ikke forstår' er henvendt forældre til 7-12-årige. Folderen er en guide, som handler om børnenes liv, leg og læring med internettet. Forældre kan blandt andet finde ti gode råd til, hvordan de håndterer børns online-liv. 

Download folderen 'Der er så meget forældre ikke forstår'.

Sex og grænser

Puberteten er en periode med store omvæltninger, og i overgangen fra barn til voksen er de unge både søgende og sårbare. Nettet er et sted, hvor udsatte unge kan udtrykke sig og finde forståelse – men det indebærer også risiko for, at den unge kan få overtrådt sine grænser.

Sårbar og søgende

Hæftet 'Sårbar og søgende' henvender sig til fagfolk, der arbejder med anbragte børn, som er en særligt udsat gruppe på nettet. I hæftet finder du blandt andet:

  • Dialogøvelser om blandt andet sex og grænser på nettet
  • Information om grooming
  • Information om unges selvproducerede seksuelle billeder
  • Indføring i relevante paragraffer i Straffeloven

Hæftet er blevet til i et samarbejde mellem Red Barnet, Plejefamiliernes Landsforening og LOS – Det Private Sociale Tilbud.

Se 'Sårbar og søgende (bladrevenlig udgave) 

Hent 'Sårbar og søgende' (pdf)

Mere fra SikkerChat