Lovgivning

Få klar besked om lovgivningen i situationer, hvor dine elever har problemer med online medier

Her på siden kan du læse om lovgivningen, især straffeloven. Uanset om lovgivningen tages i anvendelse eller ej, styrker det dine handlemuligheder i arbejdet at kende til det lovgrundlag, der findes på området.

Der er få situationer med konflikter og strafbare handlinger i onlinekommunikation, som kan belyses med konkrete sager fra retspraksis. Med tiden vil dette forhåbentligt blive udbygget. Lovgivningen er dog retningsgivende, og det kan derfor være en god ide at ty til lovgivningen for at få et råd til en handling.

Lovgivningssektionen er bygget op med de emner, som oftest er i fokus, når børn og unge kommer i konflikt med loven via onlinemedier.

Klik på et emne i menuen og læs den eksakte lovtekst og bemærkninger til paragrafferne.

Vi beskriver ikke alle forhold, men vil komme ind på nogle centrale punkter. Vi citerer fra Straffeloven, Serviceloven og Persondataloven, som du kan læse mere om på www.retsinfo.dk

Anmeldelse til politi

Hvis man er i tvivl om en episode bør føre til en anmeldelse til politiet, kan spørgsmålet drøftes i det formaliserede SSP-samarbejde. Det er vigtigt at tage sager op til en fælles drøftelse, da mange ting kan løses, inden de bliver til et massivt problem for offeret og/eller gerningsmanden. Men der er også mulighed for at rette henvendelse til politiet eller anklagemyndigheden for at drøfte handlemulighederne i en sag. Dette kan ske på baggrund af en fremstilling af sagen, uden at personernes identitet afsløres. I sager om seksuelle overgreb vil det ofte være nyttigt at kontakte en af de specielt uddannede politibetjente.

I de tilfælde hvor det besluttes at indgive anmeldelse til politiet er det vigtigt at samle så mange oplysninger som muligt om hændelsesforløb, tid/tidsrum, gerningssted(er), gerningsmand (identitet eller mistanke), dokumentation (udskrifter, billeder, udtog, log o.l.) vidner, erklæringer og attester.

Medarbejdere kan være usikre på, hvad der sker, hvis en anmeldelse til politiet senere viser sig ikke at kunne føre til en tiltale. Kan anmelderen risikere straf for falsk anmeldelse, injurier eller andet? Det kan jo være ubehageligt for anmelderen, hvis anmeldelsen af forskellige grunde ikke fører til, at den anmeldte straffes. Som udgangspunkt rejses sigtelser for falsk anklage, injurier eller lignende alene mod de personer, der f.eks. anmelder overgreb, som de med sikkerhed ved ikke har fundet sted.

Underretningspligt

Ifølge Serviceloven er alle danske borgere omfattet af underretningspligten. Vi har dermed alle et selvstændigt ansvar for at informere de sociale myndigheder, hvis vi oplever at børn og unge lever under urimelige forhold.

§ 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Alle offentligt ansatte har en skærpet underretningspligt, så de skal indberette sager, hvor de gennem deres arbejde får kendskab til at børn eller unge ikke får den fornødne hjælp eller støtte. Underretningspligten indtræder, når de muligheder man selv har til rådighed i sit arbejde ikke slår til for at hjælpe en ung under 18 år. I Servicelovens § 153 er henvist til de specielle regler, der skærper underretningspligten for offentligt ansatte.

§ 153. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Hvis en offentligt ansat gennem sit arbejde ikke har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe den unges eller barnets vanskeligheder, skal forældrene så vidt muligt orienteres om hjælpemulighederne i lovgivningen, inden kommunen underrettes.

Dette gælder ikke, hvis der er akut behov for indgreb, eller hvis én eller begge forældre er involveret i overgreb på børnene.

Sagsgangen er, at når kommunen har modtaget en sådan underretning, skal den inden for 6 hverdage bekræfte modtagelsen af underretningen over for afsenderen.

Chikane og mobning

Det kan være chikane eller psykisk vold at komme med nedsættende bemærkninger, seksuelle hentydninger, eller sprede rygter om en bestemt person. Chikane kan være et konkret udtryk for mobning, hvor mobning handler om at forfølge eller lukke nogle ude af en social sammenhæng.

Mobning er i forhold til straffeloven en noget vanskelig størrelse. Mobning er hverken drilleri eller konflikt, selv om dette også kan være meget ubehageligt. Mobning handler om gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person over længere tid, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobningen viser sig f.eks. ved, at den, der bliver mobbet, forfølges med slag, spark eller andet voldsomt. Men når det sker online vil det ofte være hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme eller udelukkelse fra for eksempel klassens sms-kæde.

Civil- og fagretsligt findes der nogle domme for mobning mellem voksne på arbejdspladser, i klubber og foreninger. Og selv om der på børneområdet flere gange er søgt om fri proces til at rejse en civilretlig erstatningssag mod en skole for ikke at have standset mobning, så er der ikke skabt præcedens endnu.

Billeder og samtykke

Når en person lægger et billede på sin hjemmeside, hvor man kan se og genkende personer, betragtes det som elektronisk behandling af personoplysninger.

Der findes ingen specifikke regler i persondataloven om offentliggørelse af billeder på internettet uden samtykke. Datatilsynet har dog i en række konkrete sager vurderet, om det var lovligt ud fra interesseafvejningsreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 7, samt de grundlæggende principper i lovens § 5 om god databehandlingsskik. Det afgørende er, at den afbildede person ikke må kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket. Billederne skal således være harmløse.

§ 5. Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Stk. 2. Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. Senere behandling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis:

7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

I Datatilsynets vejledning skelner de mellem situationsbilleder og portrætbilleder:

Situationsbilleder defineres i denne sammenhæng som billeder, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet. (For eksempel gæster til en rockkoncert, legende børn i en skolegård eller besøgende i en zoologisk have).

Udgangspunktet er, at situationsbilleder kan offentliggøres uden samtykke med hjemmel i interesseafvejningsreglen i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7

Modsætningen hertil er portrætbilleder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Som altovervejende udgangspunkt kræver det et samtykke at offentliggøre portrætbilleder på internettet. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede.

Hvis en skole for eksempel ønsker at offentliggøre portrætbilleder eller klassebilleder af eleverne på sin hjemmeside, må det kun ske, hvis der inden offentliggørelsen indhentes et udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt elev eller dennes forældre afhængig af elevens alder.

Nøgenbilleder

Kan man blive straffet for at videresende eller offentliggøre nøgenbilleder eller nøgenfilm af personer under 18 år? Svaret er i de fleste tilfælde ja.

Ikke-pornografiske nøgenbilleder

Ikke-pornografiske nøgenbilleder er billeder eller film af en eller flere personer, som ikke gør noget tydeligt seksuelt, og hvor der ikke er fokus på personernes kønsorganer.

Hvis man videresender sådan et billede eller en film uden at have fået lov af den/dem, der er på billedet, kan man blive straffet for krænkelse af privatlivet, hvis den/dem på billedet melder én til politiet. Det skyldes, at man ikke må udstille andre mennesker i pinlige eller private situationer. Hvis man offentliggør billederne – fx lægger dem ud på en hjemmeside – vil straffen være højere.

Læs mere om lovgivningen om æreskrænkelse længere nede på siden.

Pornografiske nøgenbilleder

Pornografiske nøgenbilleder er billeder af en eller flere personer, som gør noget tydeligt seksuelt, eller hvor der er fokus på kønsorganerne.

Billeder af den type af personer under 18 år betragtes som ulovlige billeder (børnepornografi). Det er ulovligt at sende den salgs billeder til andre, med mindre:

  • Der er tale om et kærestepar, der sender billeder til hinanden, og hvor begge parter har givet lov (samtykke) til det.
  • Dette gælder kun, hvis begge parter i kæresteforholdet er 15 år eller derover.
  • Det er aldrig lovligt at sende den type billeder til en tredje person.
  • Det er også ulovligt at sende den type billeder, hvis der er andre personer under 18 år på billederne.
  • Hvis kæresteforholdet slutter, gælder aftalen mellem de to personer ikke længere, og det er derfor ulovligt at opbevare nøgenbillederne. Det betyder, at man ifølge loven skal slette billederne, hvis man slår op.
  • Offentliggørelse af den type billeder vil være en grovere overtrædelse end videresendelse. Man må derfor aldrig offentliggøre eller videresende den type billeder.

Læs mere om lovgivningen om børnepornografi længere nede på siden.

Filmoptagelser af seksuelle handlinger

'Pornografiske filmoptagelser' er filmoptagelser af en eller flere personer, som gør noget tydeligt seksuelt, eller hvor der er fokus på kønsorganerne. Det er altid ulovligt at sende og/eller opbevare filmoptagelser af personer under 18 år, også selvom der er tale om et kærestepar, og personen/personerne på filmen har givet lov til det. 

Grooming

Begrebet 'online-grooming' anvendes om situationer, hvor en voksen via internettet skaber kontakt til et barn på en manipulerende måde, med henblik på at indgå i seksuelle relationer. Handlingerne kan, selvom de ikke fører til et fysisk møde, efter omstændighederne straffes som forsøg på seksuelle overgreb.

I Danmark findes der ikke nogen decideret lov eller bestemmelse imod grooming, som i de andre nordiske lande. Dog bliver der ofte henvist til § 21:

§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Endvidere kan § 223 stk. 2 være relevant:

§ 223. Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje.

Grooming-processen hører med til det seksuelle overgreb, idet den voksne bruger sin psykiske overlegenhed til at skabe kontakt til et barn og udvikle et venskabsforhold gennem forførelse, manipulation og løgne. Målet er en gradvis overtalelse af barnet til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. Det kan føre til, at barnet eller den unge stripper eller onanerer foran webcam eller overtales til at mødes fysisk med krænkeren.

Æreskrænkelse

Straffeloven har et afsnit om ærekrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Det kan foregå på forskellige måder, enten ved at skaffe sig adgang til en andens private oplysninger, tage krænkende billeder under private forhold eller ved at udtale sig krænkende om en person. Ligeledes er det ikke lovligt at logge sig ind på en andens persons profil, og videregive personlige oplysninger – sande eller ej.

Det kan være strafbart at tage pinlige billeder under private forhold og bruge billeder til at lægge på nettet eller sende ud til vennerne. Et eksempel kan være, hvor mobilkameraet bliver brugt til at tage billeder af en person på skolens toilet eller af klassekammeraten, der ligger afklædt og solbader i forældrenes have. Sager man også kender fra mobbeeksempler.

§ 264 a. Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Det er også strafbart at udtale sig på en krænkende eller fornærmende måde eller udsprede ondsindede rygter om en bestemt person.

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Eksempel: En ung mand havde på en internetadresse under profilen 'elskere' oprettet en tekst, hvor han oplyser, at en 15-årig pige – under angivelse af et kælenavn og med angivelse af en adresse – ønsker forskellige former for sex med erfarne mænd. En 13-årig pige med næsten samme navn og adresse modtog henvendelser af seksuel karakter. Den unge mand dømtes for overtrædelse af Straffelovens § 264d og § 232 (blufærdighedskrænkelse), idet han – uanset at oplysningerne var usande – må have anset det som overvejende sandsynligt, at den 13-årige pige ville blive kontaktet af mænd med sextilbud.

Straf: 20 dages fængsel og 100.000 kr. i erstatning.

Brevhemmelighed

Det sker forholdsvis ofte, at børn og unge på forskellig vis får fat i password til andre børns mailkonti eller profiler. Her kan de få fat i oplysninger om den bruger, de har logget sig ind som, eller lave falske mails og profiler. Denne handling hører ind under loven om brevhemmelighed, som er en del af straffeloven.

§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget

1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,

2) skaffer sig adgang til andres gemmer,

3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

Børn og unge kender ofte ikke omfanget eller alvorligheden af at bryde loven om brevhemmelighed, og det er klart, at der skal være alvorlige ting eller store pengebeløb involveret førend en sådan politisag ender i retten.

Loven er oprindeligt skrevet til forhold, hvor en person skaffer sig adgang til personlige og private oplysninger i f.eks. breve eller private gemmer. Men i de nyere IT-tider drejer det sig også om at bruge password eller andre personlige koder til at kunne se en andens e-mail eller profiler.

Diskrimination

Diskrimination er også strafbart, og beskrives i straffelovens § 266 b:

§266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Vi har alle ret til at blive behandlet værdigt uanset vores udseende eller tro. Det er derfor ikke tilladt at true, håne eller nedværdige andre grupper af mennesker på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. 

Børnepornografi

Bestemmelserne vedrørende børnepornografiske billeder og film findes i straffelovens § 230 og § 235. Den oftest anvendte paragraf er §235, som beskriver forbuddet mod at gøre sig bekendt med- eller distribuere børnepornografisk materiale. Denne paragraf indebærer, at man i dag kan straffes for at se på børnepornografi, også selvom man ikke henter det ned på sin harddisk. 

§ 230 i den danske straffelov

Den, der optager utugtige fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter. § 226 finder tilsvarende anvendelse. 

§235 i den danske straffelov

Den, som udbreder utugtige fotografier, film eller andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter. 
 

Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. 

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen. 

§ 
235 a. Den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig optræden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organiseret karakter.

Stk. 2. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.  

Begrebet 'børnepornografi' omfatter optagelser af seksuelle forhold (samleje og samlejelignende forhold), men kan også være, at en person under 18 år præsenteres i seksuelt prægede stillinger uden medvirken af andre. Almindelige nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdele falder derimod uden for bestemmelsen. § 235 Stk. 3 er indsat for at gøre det lovligt, at for eksempel et kærestepar på 16 og 18 år har frække billeder af hinanden til privat brug. 

Computergenerede billeder, der ligner rigtige mennesker, er også omfattet af paragrafferne.

Den seksuelle lavalder

Den seksuelle lavalder handler ikke kun om samleje. Også anden seksuel aktivitet end samleje med et barn under 15 er strafbart. Her ud over er der en skærpelse af straffen, hvis barnet er under 12 år. 

§222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.

Stk. 2. Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden forskaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år. 

Endvidere uddyber §§ 224 og 225, at der gælder de samme regler om den seksuelle lavalder for andre former for seksuel aktivitet end samleje, og at reglerne også gælder for homoseksuelle forhold. 

§224. Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.

§225. Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222- 223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn til kønslig omgængelse med en person af samme køn.

Seksuelle overgreb

Befølinger af bryst og kønsdele, baller, lår eller andre intime steder på kroppen, hører under krænkelse af blufærdigheden. Beluring af andre i seksuelle forhold, under afklædning, samleje, onani med videre er ligeledes strafbart. 

Reglerne om seksuelle overgreb og krænkelser med videre findes i straffelovens kapitel 24 (§§216-236) om forbrydelser mod kønssædeligheden. Fysiske seksuelle handlinger med en anden person kan ikke foregå digitalt, men man kan for eksempel vise eller sende seksuelt krænkende billeder. Det kan være voksenpornografisk materiale eller seksuelle billeder af én selv. Endelig er det også ulovligt at sende børnepornografiske billeder. Derfor er bestemmelsen om blufærdighedskrænkelse i straffelovens §232, væsentlig i denne sammenhæng: 

§232. Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Ved uterligt forhold menes en handling af seksuel karakter. Der er egentlig ingen forskel på krænkelse af blufærdigheden ved at optræde i en offentlig park eller ved at optræde foran et web-cam som andre kan se online. Krænkelse af blufærdigheden kan give op til 4 års fængsel. 

Det er heller ikke lovligt at sælge almindeligt pornografisk materiale til børn og unge under 16 år: 

§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.

Der kommer med mellemrum sager frem, hvor voksne via nettet forsøger at kontakte og overtale børn til at mødes med dem med henblik på en seksuel kontakt. Selv om den unge er fyldt 15 år, og dermed over den seksuelle lavalder, må den seksuelle aktivitet ikke være en betalt ydelse. Det er nemlig strafbart at tilbyde betaling for seksuelle ydelser til personer under 18 år (både samleje og andre seksuelle aktiviteter): 

§ 223 a. Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Trusler

Mundtlige trusler, som for eksempel i en telefonsamtale eller over webcam, samt skriftlige trusler for eksempel i et brev, en sms, via msn og chat, eller ved en e-mail. 

Trusler kan være strafbare efter straffelovens §266: 

§266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Alvorlige trusler kan straffes med fængsel op til 2 år. Det er uden betydning, om den, der fremsætter truslerne, har til hensigt at gennemføre de fremsatte trusler. Hvis truslerne er egnede til at fremkalde en nærmere defineret frygt, kan der idømmes straf for trusler. Det er desværre meget almindeligt at slynge om sig med både verbale og skriftlige trusler, når børn og unge er online. 

Udsagn som: 'Jeg smadrer dig!' eller 'Jeg nakker dig!' er blevet meget almindelige i børns og unges omgangstone. Denne forråelse af vores sprog har i nogle tilfælde gjort det svært at skelne, hvornår der er tale om en reel trussel. Især hvor dialogen foregår online, da man ikke samtidig kan se afsenderens ansigtsudtryk, og på den måde finde ud af om truslen er reel. 

Alt afhængig af de unges indbyrdes forhold, kan trusler fremkalde frygt for eget eller andres liv, helbred eller trivsel. At skrive en dødstrussel til en anden person kan, alt efter politiets og domstolenes konkrete vurdering, vise sig at være en strafbar handling. 

Vold

Det siger sig selv, at den fysiske vold på nettet ikke er eksisterende. I onlinemedier giver det alligevel mening at tage voldsparagraffen op, idet billedmateriale af voldsepisoder og i mere markante tilfælde filmklip af tæskehold og voldtægter er omfattet af straffelovens voldsbestemmelser. 

Bestemmelserne om vold i straffelovens §§ 244-246 lyder således: 

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.

Vold omtales ofte som legemskrænkelse. I princippet er det at tage en anden hårdt i kraven eller i armen en legemskrænkelse, ligesom skub og spark også kan straffes med fængsel indtil 3 år. 

§245 omhandler den grove ende af skalaen, som for eksempel er slag med og uden redskaber. Fokus er her den grove vold, der fører til alvorlig eller varig skade på ofret.

Sociale medier giver nogle nye muligheder for at udstille volden. For eksempel er fænomenet happy slapping dukket op. Et overfald på en ofte tilfældig person bliver filmet med mobilkameraet og sendt rundt til venner eller lagt på en hjemmeside. Sociale medier giver også mulighed for hurtigere at indkalde venner til en konfrontation med andre, og såkaldte tæskehold kan hurtigt rekrutteres gennem sms. 

Digital offentliggørelse af personligt krænkende billedmateriale kan være en overtrædelse af persondataloven, som du også kan læse om i denne sektion.