6. Tips til at stoppe dig selv

- om impulsstyring

Introduktion

Mål: Deltagerne ved, at konflikter eskalerer hurtigt online. Deltagerne har strategier til at styrke deres impulsstyring.

Vi kender nok alle situationer, hvor vi ville ønske, at vi havde holdt en pause, inden vi reagerede. Og det er ikke blevet lettere med digitale medier. På nettet kan alt ske med et enkelt klik. Klik, så er billedet delt. Klik, så er beskeden sendt.

Hvis man er meget impulsstyret, kan man hurtigt komme til at forglemme sig, og det kan være en udfordring at undgå konflikter. 

Aktivitet 6

Mange deltagere i dette projekt har nævnt hårdt sprog og konflikter som noget af det negative ved at bruge onlinemedier. Der er ikke noget quickfix, men det kan være givet godt ud at arbejde med strategier til at stoppe op og tænke, før man reagerer.

Aktiviteten tager udgangspunkt i materiale fra robusthed.dk, som er lavet af Komiteen for Sundhedsoplysning.

Aktivitet

  1. Start med at forklare deltagerne om alarmhjernen og tænkehjernen. Brug tegningerne: For at forstå hvorfor man selv eller andre nogle gange kommer til at såre andre eller selv bliver såret, er det en god idé at se på hjernen. Man kan godt sige, at vi har en tænkehjerne og en alarmhjerne.  

    Tænkehjernen bruger vi til at tænke med. Den løser opgaver for os hele tiden: ”Hvornår skal jeg gå fra skole for at nå bussen hjem?” eller ”Hvad skal jeg skrive i en besked til min ven?”

    Alarmhjernen er det sted i hjernen, der registrerer fare. Den kan tage over for tænkehjernen, hvis der sker noget farligt eller ubehageligt.

    Illustration af tænkehjernen og alarmhjernen.

    På en god dag er det normalt tænkehjernen, der styrer. Hvis man går rundt og er bange eller stresset, så kan alarmhjernen komme til at styre. Og hvis man modtager dårlige beskeder online, kan alarmhjernen også gå i gang. Hvis alarmhjernen er i fuld gang, så er det svært at tænke sig om, og så kan man let komme til at sende en dum og uovervejet besked tilbage som svar.

    Tal om alarmhjerne og tænkehjerne i forbindelse med sociale medier: 
      • Spørg deltagerne, om de forstår billedet med alarmhjernen.
      • Spørg deltagerne om, hvad de brugte deres tænkehjerne til, sidst de så på deres computer eller telefon.
      • Spørg, om de har eksempler på, at alarmhjernen går i gang, når de er på computer, tablet eller telefon.

  2. Lav en liste på tavlen med deltagernes gode råd til, hvad de kan gøre, når deres alarmhjerne går i gang. Listen skal senere bruges som inspiration til personlige handlekort.

  3. Se nu filmen fra robusthed.dk med en enkel, men virkelig god måde til at få alarmhjernen til at falde til ro på.
    Download videoen.

  4. Handlekort
    Nu har du givet deltagerne en struktur til at forstå, hvad beskeder på nettet kan føre med sig. Hvis de har lyst (og dette er en vigtig præmis), så lav med hver enkelt deltager et handlekort for en situation, de gerne vil kunne tackle bedre.

Hvordan laver man handlekort?

  1. Vis gerne børnene dit eget eksempel på et handlekort som introduktion. Det skal ikke være et eksempel, der er for personligt, men noget, som børnene kan forholde og relatere sig til.

  2. Vælg nu sammen med det enkelte barn en situation, som har været svær, eller hvor barnet ikke har reageret, som han eller hun gerne ville. Snak om følelserne og om forslag til en plan, så barnet kan reagere anderledes, hvis han/hun befinder sig i en lignende situation en anden gang.

Handlekort om impulsstyring på sociale medier.

GÅ VIDERE TIL...