Er du ok på nettet?

- om sociale medier

Introduktion

Relationer på sociale medier fylder meget i børn og unges hverdag. For dem er dét at være sammen med venner ikke afgrænset til at være i det samme rum. Hvis man har kognitive udfordringer som for eksempel ADHD eller autisme, er der mange fordele ved onlinekommunikation. Men der er også et stort behov for støtte og vejledning fra voksne.

Målgruppe

Dette materiale om sociale medier er til pædagoger og lærere, som arbejder med børn på specialområdet eller bare har brug for en formidlingsform, der er enkel og med høj grad af visualisering.

Øvelserne er tænkt som inspiration, man kan gøre brug af til at skabe dialog med børn om deres sociale liv på nettet. Materialet er udarbejdet til aldersgruppen 11-15 år, men kan også sagtens anvendes til en yngre målgruppe.

Aktiviteter

Herunder kan du klikke dig ind på vejledningerne til de forskellige aktiviteter og læse, hvordan du faciliterer undervisningen. Under hver vejledning kan du også downloade de materialer, du skal bruge til din undervisning.

Didaktiske og pædagogiske overvejelser

Når børn skal hjælpes med at navigere på de sociale medier, kan det være svært at finde ud af, hvem opgaven ligger hos. Emnet placerer sig i en gråzone mellem privatliv og skoleliv. Fagpersonale kan være af den opfattelse, at det er forældrenes opgave, og forældrene kan tænke, at det er noget, børnene lærer i skolen. Kan man tillade sig at gå ind og arbejde med børnenes private profiler på et spil, eller er det barnets private rum? Har man som fagvoksen lyst til at åbne for dialog om børnenes relationer på nettet – eller er det som at træde ind i deres teenageværelse? Og kender man nok til sociale medier til at gå i gang med at undervise børnene?

Det kræver måske lidt ekstra mod at gå i gang, men gevinsten er så meget større, da det er et område, hvor man virkelig kan gøre en stor forskel. Det er en mulighed for at arbejde konkret med børnenes identitet, selvforståelse og sociale kompetencer.

Flere pædagoger og lærere synes, at de mangler viden om sociale medier. Hvis du er én af dem, så husk, at man ikke behøver kende alle mulige apps for at dele viden om etik og grænser online.

Hvad er sociale medier?

Sociale medier er alle spil, hjemmesider og apps, der giver mulighed for at kommunikere med hinanden: Minecraft, Roblox, FIFA, World of Warcraft, League of Legends, Musical.ly, Facebook, Instagram, Snapchat, Skype, FaceTime, Speek, MovieStarPlanet, Momio.

Måden, man kommunikerer på, varierer, alt efter hvilken platform man bruger.

Eksempelvis handler Musical.ly om at mime til musik og dele videoen med andre, hvorimod Facebook giver mulighed for direkte kommunikation via chat og indirekte via kommentarer, og på Snapchat kan man sende billeder og beskeder, som kun kan ses i et kort øjeblik. Læs mere om de enkelte spil og steder i SikkerChat-leksikonet.

Emoji-trolls og emoji-heros

Emoji-trolls og -heros er gennemgående figurer, der binder materialet sammen og skaber en rød tråd. Brugen af figurerne hjælper børnene til at udtrykke personlige oplevelser ved at skabe afstand til børnenes egen adfærd – det er en måde at give nogle af de følelser, der opstår, et konkret udtryk. I udviklingen af materialet har vi oplevet, at de unge hurtigt forstår troll- og hero-begreberne.

Sammensæt dit eget forløb

Hver aktivitet er enkeltstående, og man behøver derfor ikke at gennemføre alle otte. Du kan udvælge, hvilke aktiviteter der passer bedst til den gruppe af børn, du skal arbejde med. Der er ikke nogen særlig rækkefølge, men det er oplagt, at alle forløb starter med aktivitet 1 (onlinetest) og slutter med aktivitet 8 (lave fælles regler).

Illustration af emojihero

Antal deltagere

For at skabe et trygt rum for børnene er det bedst, hvis der ikke er flere end fire-seks deltagende børn ad gangen, men alle aktiviteter kan tilpasses.

Læringsmål

Aktiviteterne matcher en række læringsmål for danskundervisningen. For eksempel opfylder forløbene 5.-6. klasses læringsmål for kommunikation om, at ”eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet”, eller at ”eleven kan iagttage en kommunikationssituation”. Værktøjskassens aktiviteter matcher også læringsmål fra sundheds- og seksualundervisning om personlige grænser og venskaber.

Forældreinddragelse

Det er en god idé at involvere forældrene forud for forløbet med børnene. Forældre savner typisk viden og vejledning til at støtte deres børn online og vil tage positivt imod det. Da temaerne befinder sig i en gråzone mellem privatliv og skoleliv, er det også godt, at forældrene er orienteret om de ting, børnene skal lave.

Materialet indeholder et forældrebrev, som børnene kan få med hjem, inden I går i gang med aktivitetsforløbene. I kan også bestille gratis klassesæt af folderen ’Der er så meget, forældre ikke forstår’, ligesom der er lagt op til, at forældrene får en kopi af børnenes gode råd fra aktivitet 7 og 8.

Kognitive vanskeligheder

Børn og unge med kognitive vanskeligheder har brug for ekstra støtte til det digitale liv. Fælles for disse børn og unge er nemlig, at de har svært ved at begå sig socialt, og en stigende del af børn og unges sociale liv foregår i dag online.

Børn og unge med ADHD har en forstyrrelse i deres evne til opmærksomhed, som er en af vores basale kognitive funktioner. Alle med ADHD har problemer med deres evne til vedvarende og fokuseret opmærksomhed, mens nogle også kæmper med hyperaktivitet og impulsivitet. Børn med ADHD har i kraft af deres udfordringer sværere ved at tolke og forstå verden omkring dem, sværere ved at indgå socialt og at gennemføre aktiviteter.

Børn og unge med ASF har også ekstra udfordringer. De kæmper ofte med kommunikations- og sprogforstyrrelser. Mange børn med ASF har en anderledes forestillingsevne og kan være meget konkret tænkende. Vanskelighederne ligger inden for tre overordnede områder, som er afvigelser i forestillingsevnen, i kommunikationen og i det sociale samspil.

For mange børn med for eksempel ADHD eller Autisme gælder det, at de udvikles kognitivt langsommere end deres jævnaldrende. Det er altid vigtigt at huske på, at der er store individuelle forskelle på graden af diagnosen og på, hvordan den kommer til udtryk hos den enkelte.

Om materialet

’Er du OK på nettet’ er et projekt, der inddrager børn og pædagogiske medarbejdere i at styrke positiv brug af sociale medier blandt 11-15-årige børn og unge med udfordringer som for eksempel ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Målsætning

Projektets målsætning er, at 11-15-årige børn og unge med kognitive udfordringer bliver styrket i at bruge digitale medier hensigtsmæssigt, så de inkluderes i sociale fællesskaber på nettet.

Hvordan?

Udviklingen af spil og værktøjskasse er sket i samarbejde med 20 klubber og skoler på specialområdet i perioden 2016-2017. Projektet startede med arbejdstitlen ’Social Reality’ i 2016.

Baseret på workshops med børn og unge

Materialet er lavet på baggrund af workshops med børn og unge i 20 klubber med tilknytning til specialområdet og er struktureret som et forløb med otte aktiviteter. Det er bygget op omkring to figurer: emoji-trollen og emoji-heroen, som du kan læse om under didaktiske overvejelser.

Skriv til os på info@sikkerchat.dk, hvis du har spørgsmål eller har brug for vejledning.

Hvem står bag?

Bag projektet står Red Barnet, Fremtidsfabrik, ADHD-foreningen, Center for Digital Pædagogik, Ungdomsringen og Medierådet for Børn og Unge.

Er du ok på nettet - samarbejdspartnere.

 

Finansiering

Projektet er finansieret af Socialministeriets pulje til inklusion af børn med handicap og støttet af den Europæiske Union og Connecting Europe Faciliteten.

Børne- og socialministeret og EU-logo.