Digitale sexkrænkelser

Lærervejledning

Denne lærervejledning er målrettet fagpersoner, der underviser unge i alderen 13-17 år. Det samlede deSHAME-materiale lægger op til, at eleverne diskuterer, udforsker og udfordrer deres forståelse af, hvad digitale sexkrænkelser er, og hvilke konsekvenser krænkelserne kan have. Målet er, at materialet bidrager til at øge bevidstheden blandt unge om, hvad digitale sexkrænkelser er, og hvor vigtigt det er at fortælle om det og få hjælp, hvis man er blevet krænket på nettet.

 

Materialet består af:
en præsentation, som kan bruges til at introducere temaet for større grupper af elever 
• denne lærervejledning til dig, der er fagperson
fire undervisningsmoduler til udskolingselever medfokus på, hvad digitale sexkrænkelser er, hvilke former de kan tage, og hvilke konsekvenser de kan have for både krænkeren og den krænkede, samt hvor unge kan søge hjælp.
• et online oplæg til lærere om digitale sexkrænkelser.

Hent lærervejledningen som pdf

">

Om Projekt deSHAME

Projekt deSHAME er et EU-finansieret projekt, der har til formål at øge opmærksomheden på omfanget af digitale sexkrænkelser blandt unge. Projektet har fokus på at forebygge digitale sexkrænkelser samt at få unge til at fortælle om det og bede om hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, har oplevet en sådan krænkelse. Projekt deSHAME er et samarbejde mellem Red Barnet og lignende organisationer i henholdsvis Storbritannien og Ungarn. Som en del af projektet er der lavet en rapport baseret på kvantitative og kvalitative undersøgelser med deltagelse af 3.257 unge i alderen 13-17 år.

Læs et resumé af rapporten Unges erfaringer med digitale sexkrænkelser med de danske resultater.

Hvad er digitale sexkrænkelser

I Projekt deSHAME defineres digitale sexkrænkelser som uønsket seksuel adfærd på enhver digital platform. Digitale sexkrænkelser omfatter en bred vifte af handlinger, hvor digitalt indhold (billeder, videoer, indlæg, beskeder, sider) på en række forskellige platforme (private eller offentlige) bliver anvendt. Disse handlinger kan få en person til at føle sig truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, forstyrret, seksualiseret eller diskrimineret. Materialet fokuserer specifikt på digitale sexkrænkelser, der finder sted imellem unge.

Digitale sexkrænkelser finder sted i en kønsspecifik kontekst, hvor digitale sexkrænkelser kan have større negative konsekvenser for piger end for drenge. I Projekt deSHAME kategoriseres digitale sexkrænkelser i fire hovedgrupper. Disse forskellige former for krænkelser kan finde sted samtidig og kan også foregå sideløbende med sexkrænkelser offline.

Infoboks DeShame

Oplevelsen og konsekvensen af digitale sexkrænkelser er forskellig fra person til person. Oplevelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder faktisk eller opfattet køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, særlige uddannelsesmæssige behov eller handicap. Overordnet kan digitale sexkrænkelser få en person til at føle sig:
• bekymret og urolig
• truet eller bange
• udnyttet
• ydmyget eller fornedret
• skamfuld eller bedømt
• ked af det
• seksualiseret
• diskrimineret på grund af køn eller seksuel orientering
• skyldig

De langsigtede virkninger kan forstærkes, hvis en person bliver konfronteret med det krænkende materiale igen og igen og uden reelle muligheder for at få fjernet materialet fra nettet. På den måde kan digitale sexkrænkelser føles som et overgreb uden udløbsdato. Det er vigtigt at være bevidst om, at de digitale sexkrænkelser kan have lige så alvorlige konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb.

Lovgivningen om digitale sexkrænkelser

Digitale sexkrænkelser kan være i strid med loven. Her følger en oversigt over, hvordan de fire kategorier af digitale sexkrænkelser er omfattet af den danske lovgivning.

Deling af intime billeder og videoer uden samtykke

Det kræver som udgangspunkt altid samtykke at dele billeder af andre (ifølge persondatalovens paragraffer om privatliv). Hvis nogen har delt et billede af dig på sociale medier uden at spørge, så har du ret til at få det fjernet, hvis du beder om det. Når det handler om intime billeder og nøgenbilleder, så skelner man i loven mellem pornografiske og ikke pornografiske nøgenbilleder:

Ikke pornografiske nøgenbilleder

Ikke pornografiske nøgenbilleder er billeder eller film af en eller flere personer, som ikke gør noget tydeligt seksuelt, og hvor der ikke er fokus på personernes kønsorganer. Det kunne være et nøgent barn, som leger i haven eller bader på stranden uden tøj på. Hvis man videresender sådan et billede eller en film til en anden person uden at have fået lov af den/dem, der er på billedet, kan man blive straffet for krænkelse af privatlivet, hvis den/dem på billedet melder én til politiet. Det skyldes, at man ikke må udstille andre mennesker i pinlige eller private situationer. Hvis man offentliggør billedet og dermed gør billedet tilgængeligt for mange personer – f.eks. lægger det ud på en hjemmeside – er det en mere alvorlig krænkelse af privatlivet.

Pornografiske nøgenbilleder

Pornografiske nøgenbilleder er billeder eller film af en eller flere personer, som gør noget tydeligt seksuelt, eller hvor der er fokus på kønsorganerne. Billeder af en sådan karakter af personer under 18 år betragtes som ulovlige billeder. Det er ulovligt at sende den slags billeder til andre, medmindre der er tale om et kærestepar, hvor begge er over 15, og begge har givet samtykke. Hvis kæresteforholdet slutter, gælder aftalen mellem de to personer ikke længere, og det er derfor ulovligt at opbevare nøgenbillederne. Det betyder, at man ifølge loven skal slette billederne, hvis man slår op. Offentliggørelse (at gøre tilgængeligt for mange) af den type billeder vil være en grovere overtrædelse af straffeloven end videresendelse (til en enkelt eller få udvalgte).

Udnyttelse, tvang og trusler

Denne form for digitale sexkrænkelser kan f.eks. handle om, at en person modtager seksuelle trusler, bliver tvunget til at deltage i seksuel adfærd på nettet eller bliver afpresset med seksuelt indhold. Mundtlige trusler, som fx i en telefonsamtale eller over webcam, samt skriftlige trusler, f.eks. i et brev, en SMS, chat eller e-mail, kan være strafbare (straffelovens § 266 om trusler) og straffes med bøde eller fængsel indtil to år.

Mobning med seksuelt indhold

Mobning med seksuelt indhold kan fx være at komme med nedsættende, seksuelle hentydninger eller sprede rygter af seksuel karakter om en person med det formål at forfølge eller lukke personen ude af en social sammenhæng. Mobning er i forhold til straffeloven en vanskelig størrelse. Når mobning sker online, vil det oftere komme til udtryk som hånlige beskeder, sladder, øgenavne, sarkasme, udelukkelse fra fx klassens SMS-kæde, billeddeling og hadesider.

Det er ulovligt at udstille andre i pinlige situationer, og derfor kan straffelovens § 264d om ærekrænkelse i nogle tilfælde anvendes. Civil- og fagretligt findes der nogle domme for mobning mellem voksne på arbejdspladser, i klubber og i foreninger. Og selvom der på børneområdet flere gange er søgt om fri proces til at rejse en civilretlig erstatningssag mod en skole for ikke at have standset mobning, så er der ikke skabt præcedens endnu. Dog er der pr. 1. august 2017 oprettet en national klageinstans mod mobning, som børn og forældre kan klage til, hvis barnet bliver mobbet, og skolen ikke gør tilstrækkeligt for at håndtere mobningen. Du kan læse mere om klageinstansen her.


Uønsket seksualisering

Uønsket seksualisering kan handle om, at en person sender et billede eller et videoklip med pornografisk indhold til en anden person, som føler, at det er grænseoverskridende. Det er ulovligt at krænke andres blufærdighed (straffelovens § 232), og der er egentlig ingen forskel på krænkelse af blufærdigheden ved at optræde i en offentlig park eller ved at optræde foran et webcam, som andre kan se online. Krænkelse af blufærdigheden kan give op til fire års fængsel.

Læs mere om relevant lovgivning for krænkende adfærd online.

Rammerne for undervisning

Som fagperson i en udskolingsklasse kan du hurtigt komme til at føle dig digitalt underlegen i forhold til de unge i klassen, der er vokset op med nettet og den digitale teknologi. Men fordi eleverne er dygtige til at bruge bestemte enheder, platforme eller apps, betyder det ikke nødvendigvis, at de ved, hvordan man opfører sig på fx de sociale medier. Teknologi spiller én rolle, men faktorer som f.eks. venskaber, forelskelse og forskellige former for gruppedynamikker kan også have betydning for, hvordan en ung person opfører sig online. Som fagperson er det vigtigt, at du viser interesse for de unges liv på nettet, og at du spørger ind til, hvordan de bruger de sociale medier. Brug de unge som de eksperter, de er – spørg ind til fordele og ulemper ved sociale medier.

Det er sandsynligt, at der i klassen sidder elever, der enten har været vidne til, har oplevet eller selv har begået digitale sexkrænkelser – bevidst eller ubevidst. I forbindelse med undervisningen kan det gå op for disse elever, at de faktisk selv har krænket andre eller er blevet udsat for krænkelser. Der kan også være igangværende episoder, der påvirker en eller flere elever i din klasse. deSHAME-undersøgelsen viste, at den væsentligste grund til, at unge ikke fortæller om digitale sexkrænkelser, er, at de synes, det ville være flovt eller pinligt (52 %). Derfor er det vigtigt at møde eleverne med anerkendelse og forståelse, hvis de viser dig tillid og fortæller om, at de har været udsat for en krænkelse. Overvej i øvrigt følgende, inden du går i gang med de fire moduler:

1. Grundregler

Lav i fællesskab et sæt grundregler, der angiver forventninger til adfærd i forbindelse med klassens diskussioner. Det er vigtigt, at det er eleverne selv, der sætter ord på disse forventninger, så de føler ejerskab over og ansvarlighed i forhold til dem. Eksempler på forventninger til en klassekontrakt kan være:

  • Vi lytter til hinanden og giver hinanden tid til at tale.
  • Vi svarer hinanden uden at dømme.
  • Vi stiller opklarende spørgsmål, hvis der er noget, vi ikke forstår.
  • Vi støtter hinanden.

Se modul 1, hvor aktiviteterne omhandler etableringen af klassens grundregler. Genbesøg reglerne forud for arbejdet med de øvrige moduler. Omtal reglerne som et positivt redskab til at sikre den gode dialog i klassen.

2. Rummelighed og respekt

Det er vigtigt, at I i klassen får en ærlig og konstruktiv dialog om emnet digitale sexkrænkelser. Mind eleverne om, at alle skal behandles med respekt. Der kan være elever med forskellige baggrunde, der har forskellige oplevelser og forskellige måder at tænke på. Det forventes, at eleverne respekterer andres måde at kommunikere på. Dette punkt bør også indgå i klassens grundregler (se punkt 1, ’Grundregler’). Det er ligeledes vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på ikke at være dømmende over for eleverne og deres udsagn. Lyt til det, eleverne fortæller, og spørg nysgerrigt ind til, hvad eleverne mener, selvom du selv har en anden oplevelse af verden. Fx kan det umiddelbart virke ligetil at fraråde eleverne at sende nøgenbilleder på mobiltelefonen, men det vil indirekte være en form for victim blaming over for de elever, der allerede har sendt nøgenbilleder over mobiltelefonen, og denne form for skyldfølelse bør undgås.

3. Spørgsmål

Eleverne kan i forbindelse med undervisningen sidde tilbage med spørgsmål, som de ikke har lyst til at stille i klassen. Opfordre eleverne til at formulere disse spørgsmål på skrift, og udpeg et sted, hvor eleverne kan aflevere spørgsmålene i en lukket kuvert. Gør eleverne opmærksomme på, at de godt kan være anonyme, og at de i så fald vil få et svar i den efterfølgende undervisningslektion. Giv også eleverne mulighed for at kontakte dig resten af dagen, hvis akutte spørgsmål skulle opstå, eller hvis undervisningen har sat gang i tanker eller overvejelser, som eleverne har brug for at få vendt med det samme. Orientér klassens øvrige fagpersoner om, at der undervises i emnet digitale sexkrænkelser, og at undervisningen kan påvirke eleverne og give anledning til, at de også henvender sig til dem.

4. Deling af personlige erfaringer

Det er vigtigt, at eleverne føler sig trygge i undervisningssituationen, og at der er tid og rum til at dele erfaringer og oplevelser med hinanden. For at ingen skal føle sig ’hængt ud’ eller på anden måde omtalt i undervisningen, er det en god idé at aftale i klassen ikke at bruge rigtige navne i forbindelse med f.eks. gengivelse af en konkret episode. Hvis en elev føler behov for at dele en personlig historie, er det bedre at aftale et tidspunkt for en snak, hvor resten af klassen ikke er til stede. Oplys alle elever om, hvor på skolen de kan få støtte og rådgivning. Fortæl også, at de kan kontakte Red Barnets anonyme rådgivning SletDet, hvis de har haft en ubehagelig oplevelse online. 

5. Deltagelse

Vær opmærksom på, at der er forskellige former for deltagelse i undervisningen, og at det for nogle elever kan være svært at deltage aktivt i samtaler og diskussioner, hvis de selv har været udsat for digitale sexkrænkelser, har været vidne til krænkelser eller selv har krænket andre.
Tal med eleverne inden timens start, så de er forberedte på, hvilke tematikker der tages op i undervisningen. Hvis du ved, at nogle elever selv har været involveret i en digital sexkrænkelse, så tag en individuel snak med dem, inden I går i gang med modulerne.
Lav en aftale med en af klassens andre fagpersoner om at være tilgængelig, hvis der er behov for, at nogle elever går fra.

6. De fysiske rammer

Elevernes indbyrdes samtaler og diskussioner spiller en stor rolle i forbindelse med undervisningen. Indret derfor klasserummet, så det fremmer muligheden for diskussion og involvering. Lav gruppeborde, eller stil stolene i en cirkel, så alle har mulighed for at se hinanden. Brug omrokeringen af møblementet i klasselokalet som et signal om, at undervisningen nu bygger på jeres fælles grundregler.

7. Sprog

Måske kommer du som fagperson til at bruge sproglige udtryk og vendinger, som eleverne ikke helt forstår betydningen af. Sørg derfor for at præcisere ordenes betydning, så I opbygger en fælles forståelse. Omvendt kan eleverne også omtale sociale medier og apps eller bruge ord og betegnelser, som du ikke kender. Spørg eleverne, og bed dem forklare, hvis der er noget, du bliver i tvivl om.

8. Håndtering af informationer

Som fagperson kan du komme ud for, at en elev stiller spørgsmål, som indirekte indikerer en form for krænkelse. I den situation skal du sørge for at forholde dig roligt og svare på spørgsmålet med en generalisering. Bliver du usikker på, hvordan du skal svare, kan du evt. sikre dig, at du har forstået spørgsmålet korrekt, og derefter fortælle eleven, at du vender tilbage med et svar, når du har undersøgt sagen.

9. Underretningspligt

I undervisningen skal der være plads til, at eleverne kan fortælle åbent og ærligt, men samtidig er det vigtigt, at eleverne er orienteret om, at skolen har pligt til at beskytte alle elever. Enhver oplysning, som en fagperson anser for at være skadelig, krænkende eller på anden måde bekymrende i forhold til en elev, kan derfor ikke holdes hemmelig, men skal videregives til skolens leder og derfra til de relevante myndigheder. Se næste afsnit om håndtering af oplysninger om digitale sexkrænkelser.

Håndtering af oplysninger om digitale sexkrænkelser

Alle skoler skal have en politik for, hvordan vold, chikane og anden skadelig adfærd håndteres, herunder også digitale sexkrænkelser begået unge imellem. Alle digitale sexkrænkelser unge imellem skal håndteres i overensstemmelse med den skærpede underretningspligt og indberettes til skolens leder hurtigst muligt. Derudover bør forældre informeres på et tidligt tidspunkt og involveres i processen, medmindre der er begrundet mistanke om, at denne involvering kan være til fare for den/de unge.

I deSHAME-undersøgelsen svarer kun 15 % af de unge i undersøgelsen, at de ville gå til en lærer, hvis de havde været udsat for en digital sexkrænkelse. De unge forklarer dette med, at de er bange for, at skolen overreagerer, og at de ikke ved, hvad læreren videre vil gøre, når de har fortalt om hændelsen.
Det kan derfor være en god idé at gøre det tydeligt for eleverne, hvem på skolen de kan gå til (f.eks. AKT-lærer, klasselærer, sundhedsplejerske), og hvornår vedkommende er til rådighed. Tal også med eleverne om, hvordan lærerne og skolen håndterer digitale sexkrænkelser.

Som fagperson har du en særlig underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Hvis en elev henvender sig til dig med fx rygter eller sladder, der cirkulerer på forskellige sociale medier, eller hvis en elev bliver truet med f.eks. at få offentliggjort nøgenbilleder, bør du behandle disse oplysninger på samme måde, som du behandler information om andre situationer, der kan true et barns trivsel. Foruden underretningen er det vigtigt at støtte eleven og hjælpe vedkommende med de næste skridt i processen, fx at tale med vedkommendes forældre og evt. anmelde krænkelsen til politiet. 

Underretningspligt

I servicelovens § 153 står der, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til, at et barn kan have behov for særlig støtte eller kan have været udsatfor overgreb. Det gælder også, hvis de bekymringer, man som fagperson har for et barn, har med barnets eller den unges digitale oplevelser og erfaringer at gøre.

I kan læse mere om underretningspligt på SikkerChat og på Ankestyrelsens hjemmeside. Sørg for, at du i samarbejde med din leder sikrer, at de nødvendige foranstaltninger træffes.

Fagpersonens tjekliste

Den følgende tjekliste kan du som fagperson bruge til at stille skarpt på din undervisning og de elementer, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med undervisningen:

Elevforudsætninger

  • Er der elever i klassen, der kan blive påvirket af undervisningens indhold?
  • Er der elever i klassen, der har været involveret i digitale sexkrænkelser, der af den grund kan reagere følelsesmæssigt i undervisningssituationen?
  • Hvordan vil jeg håndtere eventuelle forstyrrelser i klassen, der kan opstå som følge af diskussioner eller andet?
  • Har jeg sikret mig, at jeg kender skolens handleplan for håndtering af digitale sexkrænkelser, så jeg kan håndtere eventuelle oplysninger, som kan komme frem i forbindelse med undervisningen? Hvis I på skolen ikke har en konkret handleplan, kan I finde inspiration i materialet Digitale sexkrænkelser- At forstå, forebygge og håndtere. Skolens guide til at håndtere digitale krænkelser.


Evaluering af undervisningen

  • Blev formålet med undervisningen indfriet?
  • Hvad tog eleverne med sig fra undervisningen?
  • Er eleverne klædt på til at fortælle om det og bede om hjælp, hvis de oplever en digital sexkrænkelse?
  • Hvordan reagerede eleverne på de emner, der blev berørt?
  • Var der elever, der viste bekymrende adfærd i forbindelse med undervisningen?
  • Var der forstyrrelser i undervisningen forårsaget af de diskussioner eller emner, der blev berørt?
  • Stillede eleverne spørgsmål til andre områder end dem, der blev arbejdet med i undervisningen, og hvordan kan jeg inddrage disse spørgsmål i min undervisning?
  • Er der områder, jeg skal følge op på eller indhente viden om?

Find mere viden om digitale sexkrænkelser, billeddeling, digital dannelse med mere her:

SikkerChat – om sikker adfærd på nettet

Når børn og unge deler intime billeder – viden til fagpersoner om deling af intime billeder.

Sårbar og søgende – viden og værktøjer til at skabe dialog med udsatte unge om grænser og seksualitet på nettet.

Vær digital – om skolens arbejde med elevernes digitale værdier og dannelse.

EMU – om digitale krænkelser

Alle for en mod mobning og digitale krænkelser 

Sex & samfund – om billeddeling