CTRL over dine digitale spor

Beskyt dine data på nettet

Fokusord

Digitale spor, digital adfærd, data

CTRL over dine digitale spor

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/ctrl-over-dine-digitale-spor/
Til underviseren

Antal lektioner

2

Målgruppe

Udskoling

Typer af aktiviteter

Se filmklip, undersøge egne digitale spor, klassediskussion

I skal bruge

Computere/tablets

Kort præsentation

Al adfærd på internettet efterlader digitale spor. De fleste unge er klar over, at de skal tænke sig om, før de lægger billeder op af sig selv og andre på Facebook eller Snapchat. Men de færreste ved, at man videregiver oplysninger om sig selv, når man søger på Google, downloader en app og besøger en hjemmeside.  

Med 'CRTL over dine digitale spor' bliver dine elever mere bevidste om deres digitale spor, og så lærer de, hvordan de kan beskytte deres identitet på nettet - både over for andre og over for store virksomheder.  

Fælles mål  

Klassen kan bruge forløbet i dansk og i det tværfaglige tema IT og medier. Brug også gerne forløbet i den understøttende undervisning.  

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen. 

Undervisningsvejledning

CTRL over dine digitale spor

Når du bruger Instagram, Snapchat eller søger på Google, kan personer og firmaer følge dine digitale spor. Det er en god idé at tænke over dit privatliv online og vide, hvordan du beskytter din data.

Hver dag efterlader du massevis af digitale spor, som andre kan se og kopiere. Nogle af dine data bliver registreret af store firmaer. Det sker for eksempel, når du bruger sociale netværk som Facebook og Instagram og nogle søgemaskiner og apps.  

Det er mange gode grunde til at du bør sikre dig, at du ikke deler for meget på nettet. Dine digitale spor kan nemlig følge dig senere i livet. I dette forløb lærer du, hvordan du beskytter din identitet på nettet - både over for andre mennesker og over for store firmaer.

Video: CTRL over dine digitale spor (18:17 min.)  

I filmen 'CTRL over dine digitale spor' undersøger Luca på 16 og Molly på 15 deres egen digitale identitet og lærer, hvordan de beskytter den. Du kan se filmen herunder. 

Hvis du hellere vil se filmen i kortere klip, så klik dig ind på videoklippene længere nede på siden. Hvert enkelt videoklip handler om et bestemt tema.

Hvad er digitale spor?

Der findes forskellige slags digitale spor. Når man taler om 'digitale spor', betyder det de data, som du efterlader, når du er på internettet. 

Man kan skelne mellem to typer af digitale spor.

  1. Dine billeder og opdateringer på sociale medier
    De 'spor' af billeder, profilopdateringer, statusopdateringer og tekster, du efterlader, når du aktivt deler noget på sociale medier. 

  2. Din adfærd på nettet
    De 'spor' af oplysninger, som virksomheder gemmer om dig ud fra din adfærd på nettet og i apps. Det kan for eksempel være hvilke hjemmesider, du besøger, og hvor lang tid, du bliver på siden. Det er ikke sikkert, du tænker over, at den slags data bliver gemt.

Se mere om de forskellige typer af data i videoen herunder.

Videoklip: Hvad er digitale spor? (2:58 min.)

Det er de to forskellige typer af data, som Gry og Kuno fortæller om i klippet ovenover, som undervisningsforløbet handler om. Du kommer til at lære om:

  1. Hvordan du beskytter dine billeder og opdateringer bedst på sociale medier.

  2. Hvordan du kan forholde dig til, at store virksomheder som Google og Facebook gemmer informationer om din adfærd på nettet
Men tænk først lige over...
    • Hvor tit i løbet af en dag efterlader du digitale spor?
    • Hvilke spor efterlader du?
    • Hvilke af dine apps tror du videresælger dine oplysninger?

Kan du være offline?

Tænk over...
    • Hvorfor er det en god ide og hvorfor er det en dårlig idé at gå offline for at undgå at efterlade digitale spor?
    • Hvordan mærker du stress ved at være online hele tiden?
    • Hvis du skulle være offline en hel dag, hvornår ville du så synes, at det var sværest, og hvad ville du savne mest? 

Data på sociale medier

De billeder, tekster og videoer, du deler på sociale medier, forsvinder måske fra dit feed - og måske du helt glemmer dem. Men det indhold, du lægger på sociale medier, forsvinder ikke, efterhånden som de forsvinder ned ad din profil. Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på, hvilke slags billeder og opdateringer, man laver. 

Der er forskellige grunde til, at det er godt at tænke sig om en ekstra gang, før man lægger et billede eller en opdatering online. 

  1. Her og nu. Tænk over, hvordan du gerne vil fremstå over for dine venner og folk, du ikke kender. Husk på, at du på mange sociale medier skal ændre på dine personlige indstillinger for at sikre dig, at fremmede ikke kan se din profil.

  2. Fremtiden. En virksomhed kan godt finde på at søge efter dit navn på nettet, før de ansætter dig eller optager dig som udvekslingselev. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvilket indtryk du giver, når du præsenterer dig selv på sociale medier.
Før du ser filmklippet...
  • Tænk over:

    • Sorterer du i, hvem der må se dine profiler på sociale medier?
    • Har du overblik over, om dine profiler på sociale medier synlige for alle på nettet?
    • Accepterer du venneanmodninger fra folk, du ikke kender i forvejen?

Video 3: Megafon-testen (1:29 min.)

Se videoen herunder, hvor Luca og Molly ser nærmere på, hvad de deler på sociale medier. 

Åben eller lukket profil?

Det kan være spændende og inspirerende at følge en masse venner, bekendte, modeller, skuespillere og sportsstjerner, som deler billeder på for eksempel Snapchat, Instagram eller YouTube.

Det kan også føles rigtig godt selv at have mange venner og følgere på sociale medier. Men billeder og film kan kopieres og misbruges af andre, når først de er lagt på nettet, og derfor er der et par råd, som er gode at følge. Den første er: Læg aldrig billeder af andre på nettet, uden at du har spurgt dem først. Du har det sikkert også selv bedst med at blive spurgt, før andre lægger et billede op af dig.

Herunder er flere gode råd til dig med lukkede og åbne profiler på sociale medier:

Test dig selv
  • Tænk før du deler

    Klik ind på din Twitter-profil eller Facebook-profil og undersøg: 

    • Hvad ville du sige til at dine seneste 10 statusopdateringer blev råbt op højt et offentligt sted? 
    • Hvordan tror du, at dem der hørte det, ville reagere?

Hvis du har en lukket profil

  1. Det er en god idé at have en lukket profil, så du selv kan kontrollere, hvem der kan se dine billeder på for eksempel Instagram. Man kan sagtens følge mange, uden at alle og enhver får lov til at følge én.

  2. Billeder kan kopieres af en af dine følgere og lægges frit tilgængeligt online, så husk at en lukket profil ikke betyder, at du kan lægge mere vovede billeder ud end på en åben profil.

Hvis du har en åben profil

  1. En åben profil betyder, at du ikke kan kontrollere, hvem der ser og kopierer dine billeder. Derfor skal du overveje ekstra grundigt, hvilke billeder du lægger på nettet. En tommelfingerregel kan lyde, at du kun skal lægge billedet op, hvis du ville være ok med, at det blev hængt op i dit lokale supermarked – og at du samtidig er ok med at støde på billedet på et offentligt sted om ti år.

  2. Hashtags gør dig mere synlig. Hvis du bruger mange hashtags (#ord) – og især hvis de er på engelsk – vil mange brugere kunne finde dine billeder, når de browser hashtags. Det er en nem måde at få mange følgere på. Men husk, jo flere følgere, jo mere skal du tænke dig om, før du lægger et billede online.

  3. Tænk over sammenhængen. Et strandbillede af dig og din veninde i bikini kan virke helt harmløst, når det ligger online sammen med andre skønne sommerbilleder. Men billedet kan kopieres af andre og eksempelvis lægges op på en pornografisk hjemmeside. Så tænk over hvilke signaler, dine billeder kan sende.

Et godt råd...

  • Husk at slå privatlivsindstillingerne til på Facebook og Instagram og andre sociale medier, hvis du ikke vil have, at alle og enhver skal kunne se, hvilke billeder og statusopdateringer du lægger op. Men husk, at en privat profil ikke er en garanti imod, at dine venner eller følgere kopierer og deler dit indhold.
  • Googl dit eget navn ind i mellem, så du kan se, hvilket indtryk andre får af dig online.

Røber du for meget?

På sociale medier deler du selv og måske også dine venner informationer om dig, som ellers ikke ville komme frem. 

Du kan nogle gange komme til at give for meget af dig selv, når du er online. Det kan der være flere grunde til. 

  1. Det går hurtigt
    Mange mener, at man tør mere, når man sidder alene foran sin skærm med afstand til modtageren. Samtidig går kommunikationen så hurtigt på nettet, at man ikke altid når at tænke sig om, før man har trykket send. Derfor er det en god idé at læse det, du har skrevet, igennem en ekstra gang, inden du sender det af sted.

  2. Lykkehormoner og tillid
    Forskningen viser, at det kan udløse lykkehormoner at kommunikere på Facebook. Et knus og en sød kommentar på Facebook kan have samme effekt som i virkeligheden. Man bliver glad og får selvtillid. På den måde kan man få lyst til at dele personlige tanker. 
Dreng sidder med telefon og tablet

SletDet-rådgivningen

Du kan få hjælp af Red Barnets rådgivning SletDet, hvis du har delt indhold på internettet, som du har fortrudt, eller hvis du har fået delt indhold om dig mod din vilje. Hos SletDet kan vi hjælpe dig med at slette indhold og hjælpe dig videre. Du kan både skrive til os og ringe til os. Vi har også lavet vejledninger til dig, som kan hjælpe dig med at få slettet indhold fra nogle sociale medier. Besøg SletDet. 

Du betaler med data

Når du søger på internettet, og når du bruger sociale medier, efterlader du digitale spor, som du måske ikke tænker over. Google, Facebook, Instagram og mange andre digitale medier gemmer nemlig information om dig, når du bruger deres tjenester.

Mange digitale tjenester er gratis, og du betaler ikke penge for at bruge dem. I stedet betaler du med dine personlige data.

Dine personlige data kan for eksempel fortælle virksomeden noget om, hvad du godt kan lide. Hvis du for eksempel liker mange kattevideoer på Facebook, følger en blogger på Instagram eller følger en bestemt YouTuber, så registerer det sociale medie, hvilke interesser det kan betyde, at du har. Måske din adfærd fortæller, at du er glad for dyr, interesserer dig for mode eller godt kan lide et bestemt computerspil?

I videoen herunder undersøger Luca og Molly, hvad Google egentlig ved om dem.

Video 4: Hvad ved Google om dig? (3:45 min) 

Tænk over...
    • Hvor mange søgeresultater om dig tror du at der kommer, hvis du søger på dit eget navn?
    • Prøv at lave en søgning på Google og se om du har ret
    • Hvilke af resultaterne er du mest overrasket over og hvorfor?

Mere af det samme, og det samme, og det samme…

Det kan føles rigtig smart, at de forskellige virksomheder gemmer dine informationer. Måske det kan hjælpe til, at du får endnu mere af det, du gerne vil have. Hvis du for eksempel ser mange gyserfilm, så kan det føles rart, at Netflix foreslår endnu flere forskellige slags gyserfilm til dig – i stedet for at foreslå dig film, du aldrig ville gide at se.

Men det er desværre ikke kun smart, at dine informationer bliver gemt. Det er der to grunde til.

  1. Du har måske ikke lyst til, at en virksomhed skal gemme informationer om dig.
    Det kan føles ubehageligt, at virksomheder ved alt muligt om dig. Det behøver ikke at være fordi, du har noget at skjule. Du efterlader nok også flere spor, end du måske tænker over.

    Ud over at det kan føles ubehageligt, så kan dine digitale fodspor også have betydning for dig. Fodsporene betyder nemlig, at du ser bestemte reklamer, får tilbudt bestemte priser i webshops og ser helt bestemt og tilpasset indhold.

  2. Du ser kun få informationer – husk det.
    Måske det ikke betyder så meget for dig, om du kun bliver tilbudt gyserfilm fra Netflix. Men hvad med dine søgninger på internettet? Mange søgeresultater bliver nemlig også tilpasset til den adfærd, du ellers viser på nettet. Dine søgeresultater i Google vil derfor sandsynligvis ikke være det samme som dine klassekammeraters. Det er fordi, I ikke har helt den samme adfærd gemt hos Google.

Et hurtigt forsøg

Lav en søgning i Google. Det kan for eksempel være ’Bedste feriesteder for unge’. Sammenlign dine søgeresultater med din sidemakkers. Er jeres resultater ens?

Svar herunder. 

Er dine og din sidemakkers 10 første søgeresultater helt ens?

Sådan er svarene fordelt:

Hvis I kunne svare ja – hvad kan det så fortælle jer om Googles informationer om netop jer to?
Hvis I svarede nej – hvordan kan det så være?

Beskyt dig selv

Du kan forhindre virksomheder i at følge dig ved at slette din historik og cookies på din computer, tablet eller smartphone. Det gør man ofte under ’indstillinger’ oppe i øverste højre eller venstre hjørne i din browser.

Tænk dig også godt om, før du skriver nye statusopdateringer og lægger billeder op på sociale medier. Informationerne bliver gemt om dig, og det kan være svært at slette noget, man har delt. Også selvom det er for eksempel er et billede, du delte for mange år siden.

Tænk dig også godt om, når du downloader apps. Læs, hvad du egentlig tillader appen, når du downloader den og tænk over, om det er en ’pris’, du vil betale. Eksempelvis kræver Facebooks Messenger-app adgang til din kalender, dine beskeder og meget mere.

Nærbillede af smartphone

Prøv noget nyt!

Det kan være svært at være helt anonym på internettet. I forhold til at virksomheder gemmer informationer om en, er det vigtigste for de fleste, at de er klar over, at adfærd på nettet bliver gemt. Og at man er opmærksom på, at det kan påvirke, hvad man ellers ser på nettet.

En god måde at huske sig selv på, at ens adfærd bliver gemt, er engang imellem at prøve andre digitale tjenester, som ikke kender ens data endnu. Det kan for eksempel være at bruge en anden søgemaskine, end man plejer – bare i en periode. Du kan for eksempel prøve søgemaskinen duckduckgo.com i stedet for Google. Undersøg om du i duckduckgo får andre søgeresultater end i Google.

Prøv også at læse nyheder andre steder end på sociale medier. Det kan for eksempel være på et nyhedssite. Eller prøv at ’like’ rigtig meget af det samme i en periode og opdag, hvor meget det betyder for, hvilke reklamer og hvilket indhold, du ellers ser på nettet.

Husk også at slette cookies og historik engang imellem.

Kan man slette?

Det kan være, du på et tidspunkt finder noget på nettet om dig selv, som du ikke har lyst til at have liggende på nettet længere. Det er desværre ikke så let at få slettet noget fra nettet med sikkerhed, men du kan gør to ting.

  1. Gå til originalkilden
    Hvis du støder på indhold på nettet om dig, som du gerne vil have slettet, skal du gå til originalkilden. Originalkilden er den person eller det firma, som står bag hjemmesiden, hvor indholdet ligger. Det kan være et socialt netværk, hvor du ønsker din profil eller et indlæg slettet. Her kan du bede kilden om at slette dit navn og skrive noget mere neutralt som 'tidligere bruger' ud for dit indlæg. Du kan finde argumenterne for at få indhold slettet på Datatilsynets hjemmeside.

  2. 'Fortynd' dit indhold
    Du kan skabe nyt, positivt indhold om dig selv (som indeholder dit navn) og på den måde skubbe det dårlige indhold længere ned af listen over søgeresultater, hvor de fleste alligevel aldrig kigger. Skriv for eksempel om dine spændende fritidsinteresser, gode karakterer i skolen, eller når du gør noget godt for andre. 

Et godt råd...

Dette bør du ikke dele om dig selv på nettet

  • Helbredsoplysninger – i værste tilfælde kan det betyde, at det bliver dyrt eller svært at tegne en forsikring i fremtiden.

  • Rejseplaner før og under rejsen – det kan lokke tyve til dit hjem, hvis de kan se, at du slikker sol på Mallorca.

  • Negative tanker om andre – brok, sladder og mobning er ikke noget, en fremtidig arbejdsgiver bryder sig om – og heller ikke fremtidige venner.

  • Drukbilleder – de kan for eksempel gøre det sværere at finde et arbejde eller en plads som udvekslingsstuderende i udlandet.

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v