CTRL over dine digitale spor

Se hvordan du beskytter
dine data og sikrer dit liv online

Fokusord

Digitale spor, digital adfærd, data

CTRL over dine digitale spor

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/ctrl-over-dine-digitale-spor/
Til underviseren

Antal lektioner

2

Målgruppe

Udskoling

Typer af aktiviteter

Se filmklip, undersøge egne digitale spor, klassediskussion

I skal bruge

Computere/tablets

Kort præsentation

Al adfærd på internettet efterlader digitale spor. De fleste unge er klar over, at de skal tænke sig om, før de lægger billeder op af sig selv og andre på Facebook eller Snapchat. Men de færreste ved, at man videregiver oplysninger om sig selv, når man søger på Google, downloader en app og besøger en hjemmeside.  

Med 'CRTL over dine digitale spor' bliver dine elever mere bevidste om deres digitale spor, og så lærer de, hvordan de kan beskytte deres identitet på nettet - både over for andre og over for store virksomheder.  

  

Fælles mål  

Klassen kan bruge forløbet i dansk og i det tværfaglige tema IT og medier. Brug også gerne forløbet i den understøttende undervisning.  

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen. 

 

Undervisningsvejledning

CTRL over dine digitale spor

Når du bruger Instagram, Snapchat eller søger på Google, kan andre personer og firmaer følge dine digitale spor. Det er en god idé at vide, hvordan du beskytter din data og sikrer dit privatliv online.

Hver dag efterlader du massevis af digitale spor, som andre netbrugere kan se og kopiere, og som registreres af store firmaer og mange stater. Det sker for eksempel, når du bruger sociale netværk som Facebook og Instagram, søgemaskiner, apps og mail.  

Det er mange gode grunde til at du bør sikre dig, at du ikke deler for meget på nettet. Dine digitale spor kan nemlig følge dig senere i livet. I dette forløb lærer du, hvordan du beskytter din identitet på nettet - både over for andre mennesker og over for store firmaer.

Video: CTRL over dine digitale spor (18:17 min.)  

Luca på 16 og Molly på 15 undersøger deres egen digitale identitet og lærer, hvordan de beskytter den.

Videoer om digitale spor

Filmen 'CTRL over dine digitale spor' indeholder flere temaer, som for eksempel hvad digitale spor er, hvordan det er at være offline og hvordan du sikrer dit privatliv online. 
 
Hvis du synes, at filmen 'CTRL over dine digitale spor' er lidt for lang, eller hvis du er interesseret i særlige emner, så kan du i stedet se de fire korte klip herunder.

Video 1: Hvad er digitale spor? (2:58 min.)

Tænk over disse spørgsmål, når du har set videoklippet
  • Hvor tit i løbet af en dag efterlader du digitale spor?

  • Hvilke spor efterlader du?

  • Hvilke af dine apps tror du videresælger dine oplysninger?

Video 2: Offline (9:47 min.)

Tænk over disse spørgsmål, når du har set videoklippet
  • Hvorfor er det en god ide og hvorfor er det en dårlig idé at gå offline for at undgå at efterlade digitale spor? 

  • Hvordan mærker du stress ved at være online hele tiden?

  • Hvis du skulle være offline en hel dag, hvornår ville du så synes at det var sværest og hvad ville du savne mest?

Video 3: Megafon-testen (1:29 min.)

Tænk over disse spørgsmål, når du har set videoklippet
  • Hvad ville du sige til at dine seneste 10 statusopdateringer blev råbt i en megafon et offentligt sted? 

  • Hvordan tror du at dem der hørte det ville reagere?



Video 4: Hvad ved Google om dig (3:45 min)

Tænk over disse spørgsmål, når du har set videoklippet
  • Hvor mange søgeresultater om dig tror du at der kommer, hvis du søger på dit eget navn?

  • Prøv at lav en søgning på Google og se om du har ret

  • Hvilke af resultaterne er du mest overrasket over og hvorfor?

BESKYT DIG SELV PÅ NETTET

Beskyt din browsing 

Hvis du gerne vil bevare dit privatliv, ikke gider have målrettede reklamer, målrettede priser (priser i netbutikker som er sat efter, om du er rig eller fattig) og ikke har lyst til at dele alt med alle, så er det din ret. Det behøver ikke at være fordi, du har noget at skjule eller er underlig. Mange rige, kendte og magtfulde folk passer godt på deres privatliv. Det er en menneskeret. 
 
Du kan forhindre firmaer i at følge dig fra website til website ved at slette historik og cookies på din computer eller smartphone. Men det er tidskrævende at gøre hele tiden. I stedet kan du installere værktøjer i din internetbrowser, som blokerer for cookies.

Værktøjerne kan godt gøre det lidt sværere, når du for eksempel  besøger netbank eller nyhedssites, fordi de blokerer for hjælpsomme cookies, som husker dine passwords. Men du kan manuelt ændre blokeringerne, så for eksempel din bank er undtaget, eller du kan bruge én browser til netbanken og en anden (med værktøjet installeret) til al anden browsing.  

Du kan for eksempel bruge Albine eller disconnect.me til at blokere for cookies. Disconnect Kids på disconnect.me er en app til smartphone, som blokerer for, at du bliver sporet på mobilen. 
 
Den sikreste måde at browse anonymt er at bruge et 'virtuelt privat netværk' (VPN). Med et VPN er du anonym, fordi den skjuler din IP-adresse. På den måde kan du ikke spores. Når du er på et VPN, er det også langt mere sikkert at bruge gratis WiFi eksempelvis på caféer. Gode VPN-services er for eksempel : iPredator, Panda Pow, HideMyAss og overplay. 
 
Den bedste anonyme browser, TOR, kan du downloade gratis ved at klikke på linket.

Beskyt dine mails og beskeder 

Når vi bruger 'gratis' tjenester, så betaler vi med vores data i stedet for penge. Gratis e-mailtjenester indsamler oplysninger om dig, som de kan tjene penge på ved at målrette reklamer meget direkte til dig eller ved at sælge dine oplysninger til andre.  
 
Hvis du har en profil på Google, er firmaet godt i gang med at lave en social profil på dig. Klik her, hvis du vil se, hvad Google tror om dig. Her kan du blandt andet se hvilke interesser, Google har registret om dig. Du skal være logget ind på din google-konto for at se resultaterne.  
 
Hvis du ønsker en mailkonto, som beskytter dine data og ikke tracker dig, er du nødt til at betale for den med penge. Du kan for eksempel købe dig en sikker e-mailkonto på Neo Mailbox, Hushmail eller Counter Mail. 

Pas på med apps

Selvom det er virkelig kedeligt, bør vi læse vilkårene (Terms and conditions), før vi downloader en app. Ligesom med 'gratis' mails, så betaler du for gratis apps med dine data – og nogle gange er det meget personlige data som kontaktpersoner, lokation, kalender, fotos eller sms’er, som appen kræver adgang til.

Hvis du ikke orker at læse de massevis af sider, som er skrevet i stort set uforståeligt jurasprog, kan det være en god ide at søge på appen på en søgemaskine. Hvis appen har et dårligt ry, vil du nok støde på artikler eller blogs om det. Et eksempel er Facebooks Messenger-app, som kræver tilladelse til kalender, sms’er og meget mere. Faktisk giver du ved download af appen Facebook lov til at læse og ændre begivenheder i din mobilkalender og til at læse, redigere og sende sms’er. Overvej, om du kan kommunikere med dine venner på andre måder, før du ukritisk downloader en app som denne.

Beskyt din søgning

Logger du af Facebook, inden du forlader siden? Logger du af din e-mail? Hvis du ikke gør, så vil firmaerne bag tjenesterne helt sikkert følge dig på din videre færd på nettet og registrere hvilke andre hjemmesider, du besøger, hvad du køber i online-butikker osv. De indsamler dine data, så de kan målrette reklamer direkte til dig på baggrund af dine interesser. Nogle gange bliver dine data endda solgt videre til andre firmaer.

Vi mener, at alle har ret til privatliv på nettet. Mange mennesker søger efter symptomer på nettet, når de er syge. Man kan også søge efter andre interesser, som man ikke har lyst til at dele med andre. Husk derfor at logge af dine tjenester, inden du søger videre på nettet – log eksempelvis af din g-mail, inden du søger på Google. Du kan også vælge at bruge én internetbrowser (for eksempel Firefox) til sociale netværk og mail, en anden browser (for eksempel Internt Explorer) til søgning og en tredje til din netbank, hvis du har sådan en.

Husk også at slette cookies i din internetbrowser, inden du søger på dig selv. Du kan også installere et værktøj, som blokerer for cookies. Søgemaskinen Google gemmer dine data, så et bedre alternativ er at bruge søgemaskiner som startpage.com, bing.com eller duckduckgo.com.

OVERVÅG DIG SELV

Mange virksomheder og skoler i udlandet vil søge efter dit navn på nettet, før de ansætter dig eller optager dig som udvekslingselev. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvilket indtryk du giver, når du præsenterer dig selv på sociale medier.

  • Husk at slå privatlivsindstillingerne til på Facebook og Instagram og andre sociale medier, hvis du ikke vil have, at alle og enhver skal kunne se, hvilke billeder og statusopdateringer du lægger op. Men husk, at en privat profil ikke er en garanti imod, at dine venner eller følgere kopierer og deler dit indhold.
  • Googl dit eget navn ind i mellem, så du kan se, hvilket indtryk andre får af dig online.
  • Du kan også sætte en Google Underretning til at sende dig en mail, hver gang der kommer nyt indhold om dig på nettet.
  • Socialmention.com kan vise dig, hvor du bliver nævnt i blogs, kommentarer og videoer. Også her kan du sætte en alarm til at sende dig en mail, når det sker.
  • wolframalpha.com kan du analysere dit Facebook-data. Hvis du er logget ind på Facebook, finder du et 'F' på forsiden. Når du klikker på det, beder du WolframAlpha lave en rapport over din aktivitet på Facebook. Du kan se for eksempel se, hvor tit du opdaterer, tidspunktet på døgnet, hvor mange likes du får i gennemsnit pr. opdatering, dit mest likede indhold, hvem der kommenterer mest, hvem af dine venner som er i parforhold. Rapporten giver dig et billede af, hvordan du præsenterer dig selv online.

KAN MAN SLETTE?

Når du har gennemgået din digitale identitet, kan det være, at du støder på noget fra din fortid, som du ikke har lyst til at have liggende på nettet længere. Det er desværre ikke så let at få slettet noget fra nettet med sikkerhed, men du kan gør to ting.

  1. Gå til originalkilden
    Hvis du støder på indhold på nettet om dig, som du gerne vil have slettet, skal du gå til originalkilden. Originalkilden er den person eller det firma, som står bag hjemmesiden, hvor indholdet ligger. Det kan være et socialt netværk, hvor du ønsker din profil eller et indlæg slettet. Her kan du bede kilden om at slette dit navn og skrive noget mere neutralt som 'tidligere bruger' ud for dit indlæg. Du kan finde argumenterne for at få indhold slettet på Datatilsynets hjemmeside.

  2. 'Fortynd' dit indhold
    Du kan skabe nyt, positivt indhold om dig selv (som indeholder dit navn) og på den måde skubbe det dårlige indhold længere ned af listen over søgeresultater, hvor de fleste alligevel aldrig kigger. Skriv for eksempel om dine spændende fritidsinteresser, gode karakterer i skolen, eller når du gør noget godt for andre. 

Røber du for meget?

På nettet og via sms bliver der delt en masse oplysninger, som ellers aldrig ville komme frem. I nogle situationer kan det være godt, hvis man for eksempel for længe har gået alene med et problem. Men det kan også være belastende, hvis man kommer til at skrive en privat sms, som kommer ud til hele skolen.

Du kan nogle gange komme til at give for meget af dig selv, når du er online. Det kan der være flere grunde til. 

  1. Det går hurtigt
    Mange mener, at man tør mere, når man sidder alene foran sin skærm med afstand til modtageren. Samtidig går kommunikationen så hurtigt på nettet, at man ikke altid når at tænke sig om, før man har trykket send. Derfor er det en god idé at læse det, du har skrevet, igennem en ekstra gang, inden du sender det af sted.

  2. Lykkehormoner og tillid
    Forskningen viser, at det kan udløse lykkehormoner at kommunikere på Facebook. Et knus og en sød kommentar på Facebook kan have samme effekt som i virkeligheden. Man bliver glad og får selvtillid. På den måde kan man få lyst til at dele personlige tanker. Sådan kan du undgå at dele for meget på Facebook. 
Svar på disse spørgsmål om Facebook
  • Kan alle dine venner se din væg?

  • Har Facebook adgang til at videregive dine personlige oplysninger via apps?

  • Er din profil synlig for alle på nettet?

  • Accepterer du venneanmodninger fra folk, du ikke kender i forvejen?

 

Hvis du kan svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, bør du forbedre dine privatlivsindstillinger. Her kan du se en video om, hvordan du slår privatlivsindstillinger til på Facebook. Du kan finde en række gode råd til at færdes sikkert på nettet.

Video: Privatlivsindstillinger på Facebook (2:05 min.)

 

Dette bør du ikke dele om dig selv på nettet

  • Helbredsoplysninger – i værste tilfælde kan det betyde, at det bliver dyrt eller svært at tegne en forsikring i fremtiden.

  • Rejseplaner før og under rejsen – det kan lokke tyve til dit hjem, hvis de kan se, at du slikker sol på Mallorca.

  • Negative tanker om andre – brok, sladder og mobning er ikke noget, en fremtidig arbejdsgiver bryder sig om – og heller ikke fremtidige venner.

  • Drukbilleder – de kan for eksempel gøre det sværere at finde et arbejde eller en plads som udvekslingsstuderende i udlandet.

VISER DU FOR MEGET?

I de senere år er det på forskellige sociale medier og apps blevet populært at dele billeder både med venner og folk, man ikke kender. Det kan være spændende og inspirerende at følge en masse venner, bekendte, modeller, skuespillere og sportsstjerner, som deler billeder på for eksempel Snapchat, Instagram, Facebook, Pinterest, YouTube eller Tumblr.

Og det er selvfølgelig også fedt selv at have mange followers. Men billeder og film kan kopieres og misbruges af andre, når først de er lagt på nettet, og derfor er der et par tommelfingerregler, som er gode at følge: Læg aldrig billeder af andre på nettet, uden at du har spurgt dem først. Du har det sikkert også selv bedst med at blive spurgt, før andre lægger et billede op af dig.

Hvis du har en lukket profil

  1. Det er en god idé at have et lukket profil, så du selv kan kontrollere, hvem der kan se dine billeder på for eksempel Instagram. Man kan sagtens følge mange, uden at alle og enhver får lov til at følge én.
  2. Billeder kan kopieres af en af dine followers og lægges frit tilgængeligt online, så husk at en lukket profil ikke betyder, at du kan lægge mere vovede billeder ud end på en åben profil. Hvis du har en åben profil

Hvis du har en åben profil

  1. En åben profil betyder, at du ikke kan kontrollere, hvem der ser og kopierer dine billeder. Derfor skal du overveje ekstra grundigt, hvilke billeder du lægger på nettet. En tommelfingerregel kan lyde, at du kun skal lægge billedet op, hvis du ville være ok med, at det blev hængt op i dit lokale supermarked – og at du samtidig er ok med at støde på billedet på et offentligt sted om ti år.
  2. Hashtags gør dig mere synlig. Hvis du bruger mange hashtags (#ord) – og især hvis de er på engelsk – vil mange brugere kunne finde dine billeder, når de browser hashtags. Det er en nem måde at få mange followers på. Men husk, jo flere followers, jo mere skal du tænke dig om, før du lægger et billede online.
  3. Tænk over sammenhængen. Et strandbillede af dig og din veninde i bikini kan virke helt harmløst, når det ligger online sammen med andre skønne sommerbilleder. Men billedet kan kopieres af andre og eksempelvis lægges op på en pornografisk hjemmeside. Så tænk over hvilke signaler, dine billeder kan sende.

Listen over værktøjer i dette forløb er blevet til i samarbejde med Pernille Tranberg og Marianne Steen, som har skrevet hæftet License2Share med endnu flere gode råd til at beskytte dit onlineliv.

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v