Modul #2

HVAD ER DIGTIALE KRÆNKELSER?

Modulets mål: 
Eleverne kan genkende karakter
istika ved digitale krænkelser, og hvordan de udspiller sig  forskellige måder 
- herunder brugen af kropsudskamning eller kønsstereotype holdninger i en nedsættende kontekst.  
 
Læringsmål: 

  • At eleverne kan identificere krænkende, online adfærd, der søger at såre folk eller gøre dem kede af det. 
  • At eleverne ved, at en sådan adfærd  kan karakteriseres som  digitale krænkelser. 

Fokusord: 
digitale krænkelser, identitet, stereotyper, køn, kropsudskamning 

 

Aktivitet - materialer - tid 

Introduktion - 15 min

Aktivitet 1
Mind map - 30 min 
(store stykker papir og farveblyanter)

Aktivitet 2
Hvad sker der online - 25 min 
(post-it og tuscher, udsagn til ’Hvad sker der online?’ (Bilag 2)

Opsamling - 10 min

 

Introduktion

15 minutter

Begynd modulet med at forklare, at klassen skal lære om digitale krænkelser. Understreg, at en digital krænkelse er, når nogen udsætter en selv eller andre for noget ubehageligt på nettet. I vil se på de former for digitale krænkelser, der er rettet mod folks identitet, krop eller udseende og som sårer dem, det går ud over eller gør dem til grin. Eleverne skal have en viden om dette, så de senere kan lære, hvad de kan gøre, hvis de er vidne til digitale krænkelser, eller hvis det sker mod dem selv.

Læs et eller flere af nedenstående scenarier højt for eleverne. Fortæl dem, at det er eksempler på, hvad digitale krænkelser kan være. Eleverne kan bruge eksemplerne som inspiration i den første aktivitet.

Emily er rigtig glad for at gå til fodbold. Hun har lagt en video ud på TikTok fra en kamp, hun spillede i weekenden, hvor man kan se, at hun er tæt på at score et mål. Nogle minutter efter, at videoen er lagt på TikTok, begynder andre unge at kommentere på videoen. Nogen, som Emily ikke kender, skriver, at hun sparker som en pige, og at hun aldrig kommer til at score, når hun er så slap.

Victor har lavet nogle videoer på YouTube for længe siden, hvor han fortæller vittigheder. Han har glemt alt om, at han har lavet videoerne. En dag kommer han ind i klassen og kan se, at en gruppe sidder og griner foran en computer. Han finder ud af, at de har fundet hans videoer på YouTube, og sidder og griner af ham. Hans klassekammerater begynder at sende hans videoer rundt til hinanden og sætte dem på i frikvartererne. De begynder også at skrive meget til Victor, fx 'sig noget sjovt' eller 'hvor er du kikset'.

I Patricias klasse har de det sjovt med at finde billeder af nogen fra klassen og diskutere, hvilken kendt person som klassekammeraten ligner. I deres klassegruppe på Snapchat har et sendt billeder rundt, hvor en klassekammerats billede er ved siden af et billede af den kendte person, som klassekammeraten ligner. En dag er der en fra klassen, der sender et billede rundt af Patricia ved siden af en gris, og på billedet står der 'Patricias tvillingesøster!'

Aktivitet 1: Mind map

Som nævnt i introduktionen kan der være forskellige typer af digitale krænkelser. Læs følgende scenarier højt, og bed eleverne række hånden op, hvis de har skrevet ting ned, som minder om dét scenarie, der er blevet læst højt.  

Scenarier:

  1.  Anna får en kommentar til en ny selfie, hun har lagt op. Kommentaren gør nar af hendes nye, korthårede frisure, og siger, at hun ser 'grim ud', og at hun 'ligner en dreng'. 

  2. Muhammed spillede sit yndlings-onlinespil. Han brugte en kvindelig karakter. Vennerne fra skolen, han spillede med, blev ved med at gøre grin med ham i kommentarerne. De sagde, at han valgte en kvindelig karakter, fordi han spillede 'som en pige'.

  3. Clara tog et billede af sin hånd, der holdte et armbånd, som hun selv havde lavet. Hun delte det online. En klassekammerat kopierede det og redigerede det for at få det til at se ud som om, hun rørte ved en anden elevs bagdel. 

  4. Nogle elever i Villads’ klasse tog et billede af ham og brugte derefter et filter, der fik det til at se ud som om, han havde farverig make-up på. De delte det online med kommentarer om, at han var 'homo'. 

  5. Gustav havde besøg af en ven efter skole. Vennen så et billede på væggen af Gustav som en lille dreng, der legede nøgen i haven og tog et billede af det. Derefter delte han det med alle i deres klasse, selvom Gustav havde bedt ham om at slette det.

  6. Tal derefter med eleverne om, hvad de bemærker ved de forskellige scenarier. Har de nogle fællestræk? Er der ord eller begreber i de beskrevne scenarier, som dine elever er usikre på? Afklar, hvis det er nødvendigt.  Eleverne skulle gerne have skrevet og lagt mærke til definitioner og ord, der omhandler billeder, køn, kropsdele, udseende, forlegenhed eller krænkende adfærd.

Alle scenarierne beskriver personer, der bliver udsat for krænkelser i forbindelse med deres identitet. Nogle gange er det målrettet mod nogens køn, andre gange mod nogens udseende, og nogle gange forsøger andre at udskamme dem ved at tale negativt om deres krop eller dele billeder af deres krop.

Sprog

Papirclips Digitale krænkelser, der indeholder kønsstereotype holdninger i en nedsættende kontekst eller kropsudskamning, udtrykkes ofte gennem stødende sprog eller bandeord. Eleverne vil derfor ofte referere til denne sprogbrug, når de taler om deres oplevelser online. Aftal med eleverne, hvilket sprogbrug, der er i orden at bruge i forbindelse med undervisningen. 

 

 

Aktivitet 2: Hvad sker der online?

25 minutter

Forklar eleverne, at den næste øvelse handler om at kigge lidt nærmere på forskellige former for digitale krænkelser, som eleverne skal rangordne ud fra bestemte målestokke.  

Inddel klassen i grupper á max fem elever. Giv hver gruppe et sæt 'Hvad sker der online?'-kort (Bilag 2). Bed hver gruppe om at finde et sted med god plads i klassen, hvor de skal sætte kortene i rækkefølge efter forskellige målestok: 

  • En eller flere grupper sætter dem i rækkefølge fra 'hvad der sker oftest' til 'hvad der sker sjældnest'. 
  • En eller flere grupper sætter dem i rækkefølge fra 'hvad der bekymrer dem mest' til 'hvad der bekymrer dem mindst'.  
  • En eller flere gruppe sætter dem i rækkefølge fra 'hvad forældre/omsorgspersoner 'tror' sker oftest' til 'hvad forældre/omsorgspersoner 'tror' sker sjældnest'. 

Sammenlign gruppernes kort, når de har arrangeret dem. Facilitér en diskussion om de ligheder og forskelle, de ser fra gruppe til gruppe.  

Fælles opsamling

10 minutter

Rund af med refleksioner, kommentarer og eventuelle spørgsmål til dette modul