Pas på hinanden på nettet  

Introduktion

'Pas på hinanden på nettet' er et undervisningsmateriale til de yngste elever, som klæder dem på til at være kritiske og passe på sig selv, når de er online. Vi har forsøgt at lave et forløb, som ikke unødigt skræmmer eleverne, men gør det muligt at tale om nogle af nettets farer på en udramatisk måde. Forløbet tager cirka 2 lektioner at gennemføre. 

Undervisningsvejledning

Formålet med 'Pas på hinanden på nettet' er at klæde eleverne på til at færdes sikkert og trygt i en digitaliseret hverdag. 

Forløbet sigter mod: 

  • At oplyse og advare eleverne om nogle af de farer, de kan møde på digitale platforme - uden at skræmme dem unødigt. 
  • At få eleverne til at reflektere over, hvad de kan gøre, hvis de oplever noget, som er uhyggeligt, overvældende eller mistænkeligt på digitale platforme. 
  • At eleverne opnår tillid til, at de voksne vil hjælpe dem, hvis de oplever noget grænseoverskridende eller ubehageligt. 

Fælles Mål: 

Arbejd fx med ’Pas på hinanden på nettet’ i dansk under kompetenceområdet ’kommunikation’ eller i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab under ’sundhed og trivsel’.

Vær opmærksom på ikke at komme til at moralisere, når I taler om farerne. Digitale krænkelser er ofte forbundet med følelsen af skam, og vi ved, at det kan afholde børn og unge fra at søge hjælp hos voksne, hvis de er bange for, om de voksne vil bebrejde dem. 

Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de altid kan komme til dig eller en anden voksen og bede om hjælp, hvis de er kommet til at gøre noget, som de måske har fortrudt. Hvis en elev betror sig til dig, er det vigtigt at forsikre eleven om, at I løser det sammen. Fortæl desuden, hvis du vurderer, at du er nødt til at tale med forældrene om situationen. 

Når et barn udsættes for en digital krænkelse, skal I tage det mindst lige så alvorligt som en fysisk krænkelse. 

Aktivitet 1 – Startleg

Cirka 15-20 minutter 

Fortæl eleverne, at I i dag skal tale om, hvad de bruger nettet til, samt nogle af de mere alvorlige ting på digitale platforme, som de skal være opmærksomme på. Fortæl dem, at I begynder med en leg, som giver et indblik i, hvilke digitale medier og spilplatforme de bruger. 

Inden legen begynder, skal du enten have printet denne fil med logoer, eller downloade filen til din computer og vise billederne på smartboard. Det er desuden en god idé, at du på forhånd orienterer dig i navnene og de korte beskrivelser af medierne og platformene, som du finder forrest i filen, hvis ikke du er bekendt med dem alle. 

Logo-leg 

  • Eleverne skal sidde på deres pladser eller i en cirkel. Det er en fordel, hvis alle kan se hinanden. 
  • Fortæl eleverne, at du skal bruge deres hjælp til at fortælle dig, hvilke digitale medier eller spilplatforme de bruger. 
  • Forklar, at legen går ud på, at du viser dem en række forskellige logoer for digitale medier eller spilplatforme, og at de skal hjælpe dig med at finde ud af, hvilke firmaer de hører til. 
  • På skift viser du eleverne ét logo ad gangen, og hvis de vil hjælpe dig med at identificere logoet, skal de række en hånd i vejret.  
  • Ved hvert logo skal du igennem følgende tre runder: 
    - Du skal spørge om, hvem der genkender logoet, og udvælge én elev, som kan fortælle dig, hvad mediet eller platformen hedder. 
    - Spørg derefter eleverne om, hvad man kan foretage sig på pågældende medie eller platform.
    - Bed til sidst alle der kender eller bruger mediet om at række hånden op. Læs nedenstående tip om, hvorfor denne information kan være relevant.
  • Afslut eventuelt legen med at spørge ud i klassen, om der er medier eller platforme, som du ikke har nævnt, men som de kender til eller bruger. 

Tip

Brug fx viden fra aktiviteten som afsæt til forældremøder eller skole-hjem-samtaler. Øvelsen giver et godt billede af, hvilke digitale medier og spilplatforme der er populære i klassen, og den kan dermed også afsløre, hvis der er elever, som står uden for de digitale fællesskaber. 

Aktivitet 2 – Ubehagelige oplevelser

Cirka 15-20 minutter 

Vis filmen ’Grandma Hackers’, som en sjov og anderledes indgangsvinkel til at tale med eleverne om et emne, der ellers let bliver meget alvorligt. Filmen kan også ses på Stofas Facebookside.

">

 

Brainstorm to-og-to: 

Bed eleverne om at tale med deres sidemakker om, hvad de synes om filmen, og hvad de tror den handler om? Bed derefter nogle af eleverne fortælle om deres tanker i plenum. 

Spørg efterfølgende ind til: 

  • Hvilke ting, de ikke må på nettet for deres forældre. - List tingene op. 
  • Hvilke uhyggelige eller farlige ting, de har hørt, kan ske på nettet. - List tingene op. 

Saml op på jeres brainstorm, fx ved at stille nogle af disse spørgsmål i plenum:

  • Hvad tænker I, om de ting I ikke må eller som er uhyggelige/farlige?  
  • Er det noget, I sommetider tænker på? (fx hacking, kontakt med fremmede mennesker, downloade spil/programmer, klikke på reklamer, uhyggelige videoer med mere) 
  • Hvad tror I, jeres forældre tænker om de her ting? 
  • Er det noget, I taler med jeres forældre om? Hvorfor/hvorfor ikke? 
  • Hvad gør I for at passe på jer selv, når I møder fremmede mennesker på nettet? 
  • Hvad gør I for at undgå, at andre kan få adgang til jeres eller jeres forældres oplysninger? 

OBS

Der kan sidde elever i klassen, som har en eller flere ubehagelige oplevelser i bagagen. Det kan være en god ide at sige højt i klassen, at det er meget almindeligt at støde på noget ubehageligt på nettet. 

Du kan fx også sige, at de altid gerne må komme til dig eller en af de andre voksne og fortælle om det, hvis de har oplevet noget, som de har brug for hjælp til at klare.

Aktivitet 3 – ’Gode’ og ’dårlige’ hemmeligheder

15-20 minutter (alternativt 30-40 minutter) 

Tal om forskellen på ’gode’ og ’dårlige’ hemmeligheder. Gode hemmeligheder er for eksempel en fødselsdagsgave eller en rar overraskelse – noget, man bliver glad af. En god hemmelighed behøver man ikke fortælle om til andre. Dårlige hemmeligheder kan være ting, som man bliver ked af, eller som gør, at man får ondt i maven. Det kan være noget, man har set, som er uhyggeligt eller ubehageligt, eller noget man har oplevet, som man ikke forstår, eller som ikke er rart. Dårlige hemmeligheder skal man fortælle andre – også selvom nogen måske siger til én, at man ikke må. 
 

  • Sæt jer i en rundkreds og fortæl eleverne, at du nu vil læse en lille historie og bagefter stille dem nogle spørgsmål til det, de har hørt i historien. 
  • Læs historien om Yasmin og Line op. Tal om casen, fx ud fra vores forslag til spørgsmål.  
  • Gentag evt. med historien om Anton, hvis der er tid og opmærksomhedsspændvidde til det. 

Historien om Yasmin og Line 

Yasmin går til fodbold og ser ofte videoer på YouTube med sine fodbold-idoler. En dag har hun Line med hjemme, hvor de sidder med iPad’en og kigger på fodbold-videoer. Pludselig får pigerne tastet noget forkert ind i søgefeltet, og der kommer en video frem med nogle mennesker, som gør noget, som Yasmin ikke helt forstår. Men hun synes, det er uhyggeligt og slet ikke rart.

Yasmin kan se, at Line også bliver forskrækket, og de skynder sig at stoppe videoen. Yasmins forældre har sagt til hende, at hun kun må søge på fodbold-videoer på YouTube, og pigerne beslutter sig for, at de ikke vil fortælle til nogen, hvad de har set.

Om aftenen bliver Yasmin ved med at få billeder i hovedet med den video, som hun og Line så, og hun føler sig bange og har svært ved at sove. Om. natten får hun mareridt, og næste dag er hun så ked af det, at hun siger til sine forældre, at hun er syg og ikke kan gå i skole. 

Casen fortæller ikke præcist, hvad det er Yasmin og Line har set. Det giver mulighed for at tale med børnene om, hvad de synes er uhyggeligt at støde på, på nettet (fx vold, porno, ulykker, mishandling). 

Forslag til spørgsmål 

  • Kom med eksempler på hvad I tror, at Yasmin og Line så. 
  • hvorfor tror I, at Yasmin ikke fortalte nogen om, hvad hun havde set? 
  • Er Yasmins hemmelighed god eller dårlig? Hvordan ved man det? 
  • Hvad synes I, at Yasmin skal gøre? 
  • Har I oplevet at se noget ubehageligt? Hvad gjorde I så? 
  • Har I oplevet at have en dårlig hemmelighed? Hvordan føles det? 
  • Har andre nogensinde fortalt jer en dårlig hemmelighed? (Hvordan føltes det? Hvad gjorde I?) 

Historien om Anton

Anton spiller PlayStation og begynder at chatte med en dreng, som er lidt ældre end ham selv, og som er interesseret i fodbold ligesom ham. Han er meget flink og siger, at han synes, at Anton er god til at spille. Anton synes, det er sjovt at snakke med ham. Han siger, at han kan hjælpe Anton med at nå et nyt level, hvis han giver ham sit kodeord.

Anton tænker, at det er lidt mærkeligt, at han vil have hans kodeord, men drengen virker meget sød, og Anton vil gerne nå til det næste level i spillet. Da drengen har fået Antons kodeord, skriver han en masse grimme ting inde på Antons chat, så det ser ud, som om det er Anton, som har skrevet det. Han er pludselig slet ikke sød mere, og Anton bliver ked af det. Når Anton siger, at han skal stoppe, siger drengen, at det jo var Anton, der gav sit kodeord væk, og at ingen vil tro ham, hvis han fortæller det til nogen. Så Anton har ikke sagt det. 

Forslag til spørgsmål 

  • Hvad synes I, at Anton skal gøre? 
  • Hvorfor tror I, at Anton gav den anden dreng sit password? 
  • Er Antons hemmelighed god eller dårlig? Hvordan ved man det? 
  • Hvad tror I, at der vil ske, hvis Anton fortæller det til en voksen? 
  • Hvad tror I, at der vil ske, hvis Anton ikke fortæller det til en voksen? 

Hvis man ligesom Anton bliver overtalt til noget, som man egentlig ikke har lyst til, så er det tit sådan, at personen, som forsøger at overtale en, er meget flink og venlig i starten. Det er altid vigtigt at mærke efter, hvad man har lyst til at gøre og sige nej, hvis det føles forkert. Også over for meget flinke mennesker, som siger, at de gerne vil hjælpe en. Særligt hvis den anden er lidt ældre end én selv, kan det være svært at mærke efter, hvad man har lyst til og sige nej, hvis man ikke har lyst. 

  • Hvad kunne Anton have gjort, da drengen spurgte efter hans password, og han tænkte, at det var lidt underligt, at han skulle give sit password væk? 

Afrunding

5-10 minutter  

Afrund med at opsummere, hvad du har lagt mærke til at eleverne har talt om i dag. Det kan fx være om der: 

  • Er noget, der har gjort særligt indtryk på dig? 
  • Er noget, der har overrasket dig? 
  • Er nogle særlige overvejelser, som eleverne har haft blik for i jeres samtaler? 

Til forældre

Vi anbefaler, at du altid orienterer forældrene, når I har arbejdet med digital dannelse i klassen. Det kan evt. bare være i form af en lille notits evt. med et link til denne undervisningsside, så de får en naturlig anledning til at følge op på det, I har talt om i skolen. 

Gør desuden forældrene opmærksomme på, at det kan være en fordel at gemme e-mails og kodeord til børnenes/forældrenes YouTube-konto. Hvis de på et senere tidspunkt ønsker at slette videoer eller deres profil, skal e-mail og kodeord bruges. Få yderligere hjælp via SletDets Slettevejledning til YouTube. 

Få yderligere inspiration til emner og øvelser vedrørende forskellige aspekter af børns digitale trivsel, som kan bruges på forældremøderne på Medierådets hjemmeside.