Online kommunikation | Sikker på nettet

Introduktion

Med 'Online kommunikation' skal eleverne arbejde med at fremme den gode tone på nettet og en mobbefri kultur. Eleverne skal forstå, hvordan online konflikter opstår, og hvordan de kommunikerer hensynsfuldt på nettet og så arbejder de med at opbygge handlekompetence til at sige fra over for verbale krænkelser. Forløbet tager ca. 1-2 lektioner at gennemføre.

Formål

Formålet med ’Online kommunikation’ er, at eleverne bliver bevidste om sprogbrug i digitale sammenhænge og bliver i stand til at sige fra på en hensigtsmæssige måde, når de oplever grimt og hårdt sprog på nettet.

I forløbet arbejder eleverne med:

At kunne begå sig og gennemskue kommunikationsforholdene på nettet.
At blive bevidste om mulige konsekvenser af forskellige typer adfærd på nettet.
At tilegne sig viden om sprogets muligheder og begrænsninger på nettet.
At blive aktive i at forholde sig til og formulere regler for godt samvær både i almindelighed og på nettet.
At få kompetencer og redskaber til at kunne bruge digitale medier på en god og tryg måde.

Fælles mål:
Arbejd fx med ’Online kommunikation’ i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation'. Forløbet giver eleverne mulighed for at arbejde i forskellige positioner som beskrevet under det tværfaglige emne ’IT og medier’.

Aktivitet 1

Sprog på nettet

30-40 minutter

På nettet kan gode venner let holde kontakten - også uden for skoletiden. Desværre kan der også let opstå misforståelser og konflikter, fordi man ikke kan læse hinandens kropssprog og afkode om en chatbesked er ment for sjov, eller om der ligger mere bag.

Hvorfor opstår misforståelser på nettet?

Langt størstedelen af kommunikationen mellem mennesker foregår gennem kropssproget – og ikke igennem det talte sprog. Kommunikation på sociale medier og på nettet generelt foregår et sted mellem tale- og skriftsproget. Det kan være problematisk, fordi der er forskel på de to måder at kommunikere.

Talesprog er spontant, personligt og følelsespræget. Talesprog er oftest en del af en tovejs-kommunikation, hvor både situation, kropssprog og toneleje spiller en væsentlig rolle.
Skriftsprog er derimod for det meste planlagt og gennemtænkt, og derfor kan det virke mere formelt. Når kommunikationen foregår på skrift, er der også ofte afstand mellem afsender og modtager.

På nettet bliver de to kommunikationsformer ofte blandet sammen, fordi mange svarer spontant uden at korrekturlæse. Det kan give anledning til misforståelser, fordi modtageren kan have vanskeligt ved at aflæse og forstå det, som afsenderen egentlig har ment.

Læs følgende højt for eleverne i klassen og bed dem tage noter imens.

Snak er mere end ord

Over 90% af de signaler, som du sender til andre, når du snakker, er igennem dit kropssprog og din tone. Under 10% er ord. Og alligevel skal ord og tegn altså fylde 100%, når du skriver beskeder og chatter på nettet. Derfor er det endnu mere vigtigt at vælge de rigtige ord, når du skriver med nogen.

Mens du snakker, bruger du:

Stemmen: Du kan bruge dit tonefald og lægge tryk på et bestemt ord, og du kan bruge dit stemmeleje til at tale højt eller lavt.
Ansigtet: Du kan smile og vise glæde med ansigtet, eller du kan vrænge med munden og vise væmmelse, og så er der alle de bittesmå signaler midt i mellem. Ansigtet viser, hvordan du har det.
Hænderne: Fagter og armbevægelser er en del af signalerne, når man taler. Nogle bruger hænderne mere end andre.
Øjnene: Øjnene sender mange signaler. Hvis du for eksempel fortæller om noget farligt, laver du sikkert store øjne. Hvor meget du har øjenkontakt med den, du snakker med, signalerer også noget til modtageren. Hvis du kun har lidt øjenkontakt, kan du virke uinteresseret. Har du for meget, kan det virke ubehageligt.
Kroppen: Hele din krop er med, når du taler med andre. Din kropsholdning siger for eksempel noget om, hvordan du har det. Også din vejrtrækning giver signaler til modtageren. Den kan for eksempel være hektisk eller rolig.
Ordene i sig selv giver modtageren under 10% af signalerne, når du taler.

Opsamling:
Lav en kort opsamling på noterne, så pointerne bliver gentaget.

Del efterfølgende eleverne i grupper af tre- fire elever.

Tildel hver gruppe en følelse. Eleverne må ikke kende de andre gruppers tildelte følelse. Det kan fx være glæde, kærlighed, åbenhed, vrede, misundelse, angst og være afvisende.

I grupperne diskuterer de, hvordan deres følelse kan komme til udtryk (ved latter, gråd, indelukkethed, omfavnelse, kys med videre).

Hver gruppe dramatiserer deres følelse og viser den for de andre grupper, som skal gætte, hvad det er for en følelse, der bliver vist. Eleverne må kun mime – ikke tale.

Tal efter hver fremvisning om, hvilket kropssprog og mimik, gruppen brugte til at vise deres følelse. Tal i fællesskab om, hvordan vi bruger sproget, og om hvilke typer af sprog vi anvender bevidst eller ubevidst, når vi kommunikerer. (tale, mimik, kropssprog, tone, skrift osv.).

Aktivitet 2

Skriftsprog på net og mobil

15-20 minutter

Diskutér i fællesskab, hvordan eleverne forsøger at få mimik, tone og krop med i beskeder og billeder til klassekammeraterne. Tag gerne udgangspunkt i elevernes fremvisninger fra dramaøvelsen.

Tal om, hvordan kan man vise i en besked og på et billede, at man:

Er glad?
Bare mener noget for sjov?
Er i tvivl om, hvad afsenderen mener?
Ikke synes, en besked er sjov?
Har fortrudt noget, man selv har skrevet?

Tal om, at ord og billeder på net og mobil ikke 'forsvinder' på samme måde som talesprog gør det. Diskutér også i klassen, om der er nogle emner, der måske ikke passer godt til at tale om på nettet.

Slut af med at spørge, om der er emojis, som de oplever er nemme at afkode eller lettere at misforstå end andre… Er en grine smileys fx altid rare og hvad med de smileys, de ikke bruger så tit?

Aktivitet 3

Tips til gode beskeder

15 minutter

Vis eleverne nedenstående tips på smartboardet.

TIP: De gode beskeder

Her er nogle tips til, hvordan du kan skrive på nettet og på mobilen uden at blive misforstået.

Læs altid din egen besked igennem, inden du sender den.
Pas på med at bruge ironi – det kan let misforstås.

Det kan være en god idé at bruge emojis, hvis du skriver noget sjovt i en besked.
Lad være med at blive uvenner over beskeder – ring i stedet og få snakket, hvis du bliver såret over en besked.
Hvis du har en dårlig vane med tit at bruge negative ord (f.eks. dum, grim, irriterende), så vær opmærksom på, at det kan påvirke andre. Brug i stedet mere positive ord (sød, sjov, pæn).

Når I har gennemgået dem, kan du fx spørge, om alle er enige, eller om de har nogen forslag til ændringer.

Slut af med at udarbejde en liste med klassens udvalgte gode råd, som du efterfølgende kan dele med forældrene på Aula/Intra.

Til forældre

Skriv en kort besked til forældrene og fortæl, at I har talt om den gode tone på nettet. Vedhæft gerne klassens udvalgte liste med gode råd, sammen med en opfordring til, at de evt. kan fortsætte snakken derhjemme. Du kan også altid guide dine elevers forældre ind på Red Barnets Forældresite, hvor de kan finde information, gode råd, spil og meget mere omhandlende børn og unges digitale liv.

Øvrige materialer