5. Lav din egen emoji-troll
- om at udtrykke erfaringer
Introduktion
Mål: Deltagerne arbejder kreativt med at lave en figur af deres troll og deres hero og herigennem dele erfaringer fra deres eget sociale liv på nettet. Børn oplever ofte, at voksne er mere interesserede i at sige deres egen mening end at lytte til dem. Øvelsen skaber en ramme, hvor børnene og deres erfaringer er i centrum.
Mange børn taler hellere med venner om problemer på sociale medier end med deres forældre. Det kan være en udfordring for voksne at få en frugtbar dialog med børn og unge om det, de oplever online.
Det er blandt andet, fordi mange børn og unge opfatter sociale medier som et privat børne- eller teenageværelse, hvor de voksne ikke har . Men erfaringen fra udviklingen af materialet viser også, at voksne ofte har så travlt med at fortælle, hvad de selv mener, at de glemmer at lytte til børnenes virkelighed.
-
Om adfærd og handlestrategier
-
2 x 2 lektioner a 45 minutters varighed
-
I skal bruge: tuscher, farver, saks, lim og A3-ark. Derudover iPad eller andet, der kan optage video.
-
-
Børn og unge vil hellere end gerne vil invitere voksne ind i deres verden, men det kræver, at de voksne lytter og interesserer sig for det.
Den dialog er helt afgørende. Faktisk er dialog det allervigtigste for trivsel og tryghed, for ingen regler kan omfatte alle de situationer, der opstår online. Hver eneste konflikt eller situation på sociale medier er unik, og der er både store og svære følelser på spil, når der likes og deles på spilplatforme og sociale medier.
Forberedelse
Hvorfor emoji-figurer?
Aktivitet
● Start med at fortælle, at mange voksne ikke kender til unges brug af teknologi, og bed alle deltagere fortælle om, hvilke spil, apps og sociale medier de bruger (startlegen ’Solen skinner’ kan eventuelt bruges her).
● Fortæl om emoji-trolls og emoji-heros, og forklar, hvad der karakteriserer dem. En emoji-troll kan få en til at gøre noget dumt eller uovervejet online. En emoji-hero tænker sig om og gør gode ting.
● Lav din egen emoji-troll for deltagerne og fortæl om en episode, hvor du selv fejlede online. Du kan enten lave figuren mens du fortæller eller have den forberedt i forvejen. Gør hvad der passer dig bedst.
● Sæt deltagerne i gang med at lave deres egen emoji-troll. Alle får et kit bestående af et A3-ark med en tom emoji-figur og en række ark med ting, de kan lime på. Hjælp og støt undervejs, hvis nogen går i stå eller har svært ved at løse opgaven.
● Slut med en runde, hvor deltagerne præsenterer deres emoji-troll for hinanden.
Dagen eller ugen efter at deltagerne har lavet deres emoji-troll, skal de igennem samme proces – blot med en emoji-hero.
● Start med, at alle igen præsenterer deres emoji-troll til resten af gruppen. Spørg eventuelt om deltagerne har oplevet noget i mellemtiden, der har relation til den emoji-troll.
● Derefter skal deltagerne lave en emoji-hero, som hjælper med gode handlestrategier. Emoji-heroen kan enten laves ved at starte forfra med en helt ny figur eller ved at klistre / tegne oven på emoji-trollen. Du kan vælge en af disse eller give deltagerne begge muligheder.
● Bed deltagerne tænke over, hvordan heroen kan hjælpe med at stoppe trollen. Brug gerne din egen emoji-troll fra sidst og fortæl om, hvad der kunne hjælpe i den situation. Brug eventuelt forslag fra aktivitet 2 eller aktivitet 8.
● Afslut workshoppen med, at deltagerne præsenterer deres emoji-hero for gruppen.
Lav en film
Når deltagerne præsenterer deres emoji-troll og emoji-hero, kan du vælge at lave en video- eller lydoptagelse af deres præsentationer. Alternativt kan du efterfølgende lave et lille interview med hver af dem, hvor de kort fortæller, hvad emoji-trollen kan, og hvad den gør, når den er på sociale medier.
På den måde er det let at lave små film af deltagernes emojifigurer sammen med deres fortællinger om dem – ligesom de eksempler, der findes her på siden.
Den enkleste metode er at bruge en telefon eller iPad og simpelthen filme figurerne mens deltageren fortæller om dem. Så har du en færdig film med det samme.
Idéer til interview:
● I kan lave interview som lyd eller som film på iPad – hvor figuren filmes, mens deltageren fortæller.
● I kan hænge emoji-plakater op på væggen og holde en lille reception, hvor deltagerne kort fortæller om deres figurer.
● Hvis deltagerne er med på det, kan tegninger og eventuelt video deles med forældre.
- Sæt deltagerne i gang med at lave deres egen emoji-troll-figur. Alle får et A3-ark med en tom emoji-figur og et ark med ting, de kan lime på. Hjælp og støt undervejs, hvis nogen går i stå eller har svært ved at løse opgaven.
En dag eller en uge efter
- Dagen eller ugen efter at deltagerne har lavet deres emoji-troll, skal de gennem samme proces – blot med en emoji-hero. Start med, at alle viser deres emoji-troll til resten af gruppen. Derefter skal deltagerne lave en emoji-hero, som hjælper med gode handlestrategier. Bed deltagerne tænke over, hvordan heroen kan hjælpe med at stoppe trollen. Brug eventuelt forslag fra aktivitet 2 eller aktivitet 8.
- Når deltagerne er færdige med deres emoji-troll og emoji-hero, laver en voksen et lille interview med hver af dem, hvor børnene kort fortæller, hvad emoji-trollen kan, og hvad den gør, når den er på sociale medier.
Idéer til interview:- I kan lave interview som lyd eller som film på iPad – hvor figuren filmes, mens deltageren fortæller.
- I kan hænge emoji-plakater op på væggen og holde en lille reception, hvor deltagerne kort fortæller om deres figurer.
- Hvis deltagerne er med på det, kan tegninger og eventuelt video deles med forældre.