Digitale fodspor

Formålet med materialet ’Digitale fodspor’ er, at eleverne bliver bevidste om, at al digital adfærd efterlader spor. Ved at give eleverne viden om digitale fodspor og ved at undervise i handlemuligheder hjælper du dine elever med at kunne navigere mere trygt og sikkert på internettet.

Formålet med forløbet er:

• At eleverne bliver bedre til at kunne begå sig og gennemskue kommunikationsforholdene på nettet.
• At eleverne bliver mere bevidste om mulige konsekvenser af forskellige typer adfærd på nettet.
• At eleverne forholder sig til digital identitet, privatliv og selvværd.
• At eleverne får kompetencer og redskaber til at kunne bruge online-medier på en god og tryg måde.
• At forebygge, at unges liv påvirkes negativt i brugen af online-medier.

Fælles mål: 
Arbejd fx med ’Digitale fodspor’ i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation'. Forløbet giver eleverne god mulighed for at arbejde i forskellige positioner som beskrevet under det tværfaglige emne ’IT og medier’. 

Hvad er digitale spor?

15-20 minutter 

Digitale tjenester kan gemme data om deres brugernes adfærd. Hvad har brugeren klikket på? Hvad kan brugeren lide? Hvilke interesser har brugeren? Nogle virksomheder sælger adfærdsdata videre til eksempelvis reklamebureauer, der ønsker at målrette reklamer. 

Se i fællesskab filmklippet 'Hvad er digitale spor?’ (3 minutter) Filmklippet handler om den data, som vi måske ikke altid tænker over, at vi efterlader rundt omkring på nettet.  

Tal fælles om: 

• Hvor ofte efterlader I jer digitale spor i løbet af en dag? 
• Hvilke spor efterlader I jer mon? (notér evt. på smartboard/whiteboard) 
• Tænker I over, at nogle apps videresælger oplysninger? 
• Hvordan har I det med, at virksomheder betaler for at få oplysninger om jer? 

Offline

25 minutter 

Se i fællesskab filmklippet 'Offline', (cirka 10 min.) hvor Molly og Luca som et eksperiment går offline i en dag for at undgå at efterlade digitale spor.

Efterfølgende diskuterer eleverne i par: 

• Hvad vil filmen gerne sætte fokus på?  
• Synes I, det giver mening at gå offline for at undgå at efterlade digitale spor? Hvorfor/hvorfor ikke? 
• Hvilke overvejelser gør Luca og Molly sig om at være offline – og er I enige eller uenige med dem?  
• Luca giver bl.a. udtryk for, at man kan blive stresset over hele tiden at være online. Kan I genkende det? – Hvis ja, hvad er det så, som stresser mest? 
• Forventer I, at andre svarer på jeres beskeder med det samme? Har jeres venner det mon lige sådan? - Hvad tænker I om det?  

Tal fælles i klassen om det, eleverne har diskuteret. 

Hvor meget data genererer vi online?

30-35 minutter

Med nettet og sociale mediers massive indtog i vores hverdag, er det ikke overraskende at vi i Danmark, men også globalt set, producerer enorme mængde data online både via onlinesøgninger, opslag på sociale medier og via vores forbrug. Men hvor meget data producerer vi egentlig når det kommer til stykket? 

Tallene er gennemsnit fra 2021. Se flere vilde tal i infografikken herunder. (Kilde: Domo)  

Tal med eleverne om de vilde tal fra 2021. Er nogle tal der overrasker?   

Eleverne skal nu prøve at komme med eksempler på statusopdateringer, billeder, memes eller andet indhold inden for de tre nedenstående kategorier: 

• Hvad er OK, at lægge op, så alle kan se det?
• Hvad skal man helst undgå at poste?  
• Hvad er absolut no-go at dele?   

Bed eleverne skrive deres umiddelbare bud på papir og tag en runde i plenum med hvert udsagn.   

Stil til slut eleverne følgende ja/nej spørgsmål – (eventuelt hvor de svarer samtidigt ved at række armen op for ’ja’ og tage den ned for ’nej’, hvis du vurderer at det ikke bliver for sårbart).   

• Sorterer du i, hvem der må se dine profiler på sociale medier? 
• Har du overblik over, om dine profiler på sociale medier synlige for alle på nettet? 
• Accepterer du venneanmodninger fra folk, du ikke kender i forvejen? 

Hvad ved Google om os?

35-40 minutter

De seneste år har der været et stort fokus på, hvordan personlige data bliver opsamlet via nettet og sociale medier. Mange digitale tjenester betaler vi ikke penge for at bruge, men i stedet betaler vi med vores personlige oplysninger.  

Vores personlige data kan for eksempel fortælle virksomheder noget om, hvad vi godt kan lide. Sociale medier opsamler nemlig viden om vores præferencer og interesser og holder øje med hvad vi ser og klikker på, hvad vi liker, hvem vi følger osv. Mange har formentlig prøvet at google deres eget navn for at finde ud af, hvad internettet ved om dem. Men hvor meget ligger der egentlig om os? 

Se i fællesskab filmklippet 'Hvad ved Google om dig?' (3,45 minutter)

Inddel derefter eleverne i makkerpar, der skal prøve at undersøge, hvor meget information, de kan finde om hinanden på 10 minutter. Hvis eleverne er venner på de sociale medier, vil de formentlig have adgang til mange flere oplysninger, end hvis de ikke er!  

Når tiden er gået, skal makkerparrene præsentere deres fund for hinanden.

Følg derefter op på øvelsen i plenum fx ud fra disse spørgsmål:

• Kom der noget overraskende indhold frem? (ja/nej) 
• Var der noget, som I helst ikke vil have liggende, så alle kan se det? (ja/nej)  
• Hvilken betydning har ens navn for antallet af digitale fodspor?  
• Får øvelsen jer til at tænke over, hvad I lægger på nettet i fremtiden? 

Der kan være flere grunde til at forsøge at begrænse hvor meget data, vi deler. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad der kan være problematisk – og supplér evt. med disse pointer, hvis ikke eleverne selv nævner dem: 

• Det kan føles ubehageligt, at virksomheder ved alt muligt om os. Det behøver ikke at være fordi, at vi har noget særligt at skjule. (Alle har noget at skjule fx vores bankoplysninger)  
• Digitale fodspor kan få betydning senere. Fx i forhold til jobsøgning. 
• Fodsporene kan have betydning for hvilke reklamer og opslag vi kommer til at se og hvilke priser vi bliver tilbudt i webshops osv. 

Slut af med endnu en makkeropgave, hvor eleverne skal forholde sig til, hvad de synes, er okay at lægge ud på nettet og hvad de ikke synes er okay, når de tænker på mulige konsekvenser af deres digitale fodspor.  

Eleverne får tre gange to minutter til at notere deres svar og til sidst samler I fælles op i plenum. Giv eleverne en opgave ad gangen og nævn først den næste efter to minutter.

Vi opfordrer altid til at forældre tager del i deres børns digitale liv. Brug eventuelt infografikken fra forløbet til at sende ud til forældrene, så de sammen med eleverne kan tale om vigtigheden af, at tænke på hvilken data man sender ud på nettet. Link gerne til Red Barnets forældresite, hvor de kan hente inspiration til, hvordan de taler med deres børn om onlinelivet, hvis de har behov for det.