Digital dømmekraft | Sikker på nettet

Introduktion

’Digital dømmekraft’ handler om nogle af de potentielt farlige situationer, som børn og unge kan støde på i forskellige internetfora, hvor deres nærmeste voksne kun sjældent kigger med. Vi har forsøgt at lave et forløb, der ikke unødigt skræmmer eleverne, men som alligevel gør dem opmærksomme på, at de skal være kritiske og passe på sig selv. Forløbet tager ca. 1-2 lektioner at gennemføre, og træner blandt andet elevernes evne til at risikovurdere situationer.

Formål

Formålet med 'Digital dømmekraft’ er at forebygge, at eleverne bliver udsat for hacking og digitale krænkelser. Målet er at oplyse eleverne uden at skræmme dem samt at lære dem at være kritiske internetforbrugere, der kan risikovurdere de situationer, som de havner i på nettet.

I forløbet arbejder eleverne med at:

Kunne begå sig og gennemskue kommunikationsforholdene på internettet.
Blive bevidste om mulige konsekvenser af forskellige typer adfærd på internettet.
Få kendskab til hvilke regler der gælder i forhold til billeddeling på nettet.
Få information om, hvor de kan søge hjælp, hvis de får behov for det.

Fælles mål:
Arbejd fx med ’Digital dømmekraft’ i dansk under kompetenceområdet 'kommunikation'. Forløbet giver eleverne god mulighed for at arbejde i forskellige positioner som beskrevet under det tværfaglige emne ’IT og medier’.

OBS

Vær opmærksom på ikke at komme til at moralisere, når I taler om farerne på nettet. Digitale krænkelser ofte er forbundet med følelsen af skam, og vi ved, at det kan afholde børn og unge fra at søge hjælp hos voksne, hvis de er bange for, om de voksne vil bebrejde dem.

Her kan du i stedet gennemgå faktateksten om mobning (den i den farvede boks) eller vise dem og efterfølgende bede dem individuelt om at skrive en kort stil til dig, som du giver dem en fortrolig tilbagemelding på. I stilen kan eleverne fx skrive, om de oplever, at der er nogen i klassen, som er udsat for mobning eller lignende, og hvordan de oplever stemningen og fællesskabet i klassen.

Husk at fortælle eleverne, at I ikke kommer til at tale om stilene i fællesskab, men at de hver især får en personlig tilbagemelding, og at du måske vil tale med de andre lærere om dem, hvis noget overrasker dig.

Aktivitet 1

Bagsiden af internettet

20 minutter

Indled fx med at sige, at I i dag skal tale om nogle af de mere alvorlige ting ved internettet, som de skal være opmærksomme på.

Vis filmen 'Grandma Hackers' og brug den som en sjov og anderledes indgangsvinkel til at tale med eleverne om et emne, der ellers let bliver meget alvorligt. Filmen kan findes på enten Facebook eller Youtube, og du kan som lærer selv vælge, hvorfra du vil vise filmen.

Link til filmen 'Grandma Hackers' på Facebook.

Link til filmen 'Grandma Hackers' på Youtube (engelske undertekster).

Brainstorm i grupper:
Spørg derefter om, hvad de synes om filmen, og hvad de tror budskabet er?

Bed eleverne om at brainstorme over alle de slemme/farlige ting, de har hørt kan ske på nettet? Lad dem gerne arbejde i grupper, som du på forhånd har sat sammen.

Når tiden er gået, lister I alle tingene op på smartboardet/ tavlen og sammen kan I derefter se om I kan inddele farerne i nogle overordnede kategorier (fx hacking, ufrivillig billeddeling, grooming/børnelokkere, afpresning osv.).

Opsamling:
Saml op på den indledende samtale ved fx at stille nogle af disse spørgsmål i plenum.

Hvad tænker I om hele den her liste af farer?
- Er det noget, I er optagede af?
Hvad tror I, jeres forældre tænker om de her ting?
- Er det noget, I af og til taler med dem om? (hvorfor/hvorfor ikke?)
Hvad gør I egentlig for at passe på jer selv, når I møder nye mennesker på nettet?
Hvor meget tænker I i dagligdagen over at passe på jeres passwords og profiler på nettet?
Hvad gør I allerede, for at undgå at andre kan få adgang til jeres konti?

OBS

Der kan sidde elever i klassen, som har en eller flere ubehagelige oplevelser i bagagen. Det kan være en god ide at sige højt i klassen, at det er meget almindeligt, at man støder på noget ubehageligt på nettet. Du kan evt. også sige, at de altid gerne må komme til dig eller nogle af de andre lærere og fortælle om det, hvis de har oplevet noget, som de har brug for hjælp til at klare.

Aktivitet 2

Riskovurdér en case

40 minutter

Eleverne skal i denne opgave risikovurdere forskellige cases og bagefter fremlægge deres risikoanalyser for hinanden.

Lad først eleverne arbejde med cases i grupper og saml derefter op med en fælles klassesamtale. Du kan selv vurdere, om alle grupper skal arbejde med alle cases, eller om du fordeler dem mellem grupperne.

Bed grupperne om at sætte sig godt ind i de forskellige cases.

Derefter skal de diskutere:

Hvilket dilemma hovedpersonen står overfor?
Hvad hovedpersonen skal være særligt opmærksom på i situationen? (hvorfor?)
Hvor risikofyldt, situationen er? (vurdér på en skala fra 1-5 hvor 1 = ingen risiko og 5 = meget stor risiko)

Når grupperne er klar, samles I i plenum, hvor eleverne fremlægger deres konklusioner for hinanden. Giv plads til, at de kan stille hinanden spørgsmål, hvis de er uenige eller har brug for at få noget uddybet eller diskuteret.

OBS

Det er vigtigt, at du får samlet op på en balanceret måde, hvor I får talt om nogle af de risici, som eleverne skal være opmærksomme på uden at det kammer over i en skræmmekampagne. Hvis eleverne selv er gode til at vurdere situationerne, så fremhæv deres gode pointer, og ellers må du hjælpe dem med at nuancere billedet fx ved at stille spørgsmål fx i stil med:

Hvad nu hvis David og den engelske ven slet ikke er dem, de giver sig ud for at være?
Hvornår ville I begynde at undre jer i de her situationer?
Hvad nu hvis Karla og Rasmus en dag bliver uvenner? Hvad kunne så det give af problemer?
Hvad nu hvis Selma ændrer password og på den måde tager kontrollen over deres fælles profil? Hvad kunne der så være på spil?

Case 1: Venner eller fjender?

Yussuf spiller rigtig meget FiveM og er mega god til det. I begyndelsen spillede han mest med nogen fra skolen, men i den senere tid har han brugt mere og mere tid sammen med David, som han har mødt i spillet. De har samme spillestil, David er både sjov at hænge ud med og en rigtig god spiller og så er han admin på den server, de spiller på. (dvs. han har særlige rettigheder i spillet)

En dag siger David, at han godt kan lægge et godt ord ind for Yussuf, hvis han gerne vil søge ind som staff. Yussuf skal bare svare på en række spørgsmål som forberedelse til en jobsamtale. David stiller mange spørgsmål – også ret personlige – og selvom Yussuf synes, noget af det virker lidt underligt ift. jobsamtalen, svarer han, da de jo kender hinanden godt, og han gerne vil have at David hjælper ham i spillet...

Case 2: Kan du ikke lige sende...?

Karla har gennem længere tid været venner med Rasmus, som hun har talt og skrevet meget med. De går ikke på samme skole, men hun har mødt ham flere gange nede i hallen, hvor han spiller badminton. De er ikke kærester, men er bare vildt gode venner og går op i nogle af de samme ting. En dag spørger Rasmus, om ikke hun vil sende ham et undertøjsbillede...

Case 3: Hvad er bag smurf’en?

Nogle drenge fra klassen spiller League of Legends – de kommer på hold med én de ikke kender, da de spiller ’Ranked’ (kampe, hvor man stiger i en rank – fx fra sølv til guld – hvis man vinder). De foreslår ham, at de snakker over Discord for bedre at kunne kommunikere, og derfor bedre vinde. Han snakker kun engelsk, og hans mikrofon er i stykker, men vil gerne være med så han kan høre hvad de andre kommunikerer. Han skriver, at profilen han bruger, er hans smurf (falsk profil, hans rigtige profil er højere rank) og at han er virkelig god og nok skal ‘carry’ dem. De går med til det. Det er alt sammen sjovt. Kun én dreng, Peter, tilføjer ham som ven bagefter inde i spillet, fordi han går lidt mere op i det end de andre og gerne vil have hjælp til at få en højere rank. De fortsætter med at snakke over Discord, bare via tekst, også når de ikke spiller, og bliver venner. Den engelske dreng siger, at hans forældre har mange penge, og han køber mange dyre skins til Peter. Over en periode lærer de hinanden bedre at kende, og de udveksler en masse personlige information – fx om hvor de bor og om piger. Den engelske ven giver gode råd til, hvad Peter skal gøre for at score dem, fordi han er et år eller to ældre end Peter…

Case 4: Når interessen daler

Alina og hendes veninde Selma har haft en lang periode, hvor de er gået meget op i hårstyling. De har både fulgt forskellige professionelle frisører og youtubere, og de har også oprettet en fælles Insta-profil, hvor de har lagt masser af billeder og videoer ud af sig selv med håret sat op i alle mulige frisurer. Deres profil har fået rigtig mange følgere – og pigerne får mange kommentarer – både en masse søde beskeder – men der er også nogle ubehagelige nogen imellem, som især går Alina på. I den senere tid, har Alina ikke haft lyst til at lave nyt indhold og hun har også foreslået Selma at lukke deres fælles konto, hvilket Selma slet ikke vil. En aften bliver pigerne uvenner over det. Selma skriver, at Alina jo bare kan droppe det, hvis ikke hun gider være med mere og det gør Alina, så vred og ked af det, at hun logger af. Da hun næste morgen vil logge på, kan hun ikke få adgang til profilen...

Aktivitet 3

Hvad siger loven?

25 minutter

Som afslutning på forløbet skal I kigge lidt nærmere på, hvad lovgivningen siger, så eleverne kender reglerne for at dele privat indhold med andre på nettet.

Vidste du, at...

Det er ulovligt at optage, dele eller opbevare intime billeder af personer under 18 år. Det gælder også hvis personen selv har givet samtykke til det!

På SletDet kan I finde en kort præsentation af alle de vigtigste regler for, hvad man må og ikke må i forhold til billeddeling mm. på nettet.

Vis eleverne det lille slide-show, du finder under ’Hvad må man - og hvad siger loven?’ og husk at spørge dem, om de forstår, hvad det betyder når der fx står ’intime billeder’. I kan også tale om, hvilke ’gråzoner’ der kan være, og at det er en god tommelfingerregel aldrig at dele noget, hvis man er det mindste i tvivl, om det vil være okay.

Spørg derefter eleverne, om der er noget, der kom bag på dem? Og om der er noget, de har behov for at undersøge nærmere?

Brug gerne et øjeblik på at vise dem rundt på hjemmesiden, så de kan se, hvor de fx kan søge hjælp og rådgivning, hvis de en dag får brug for det.

Slut af med at se en lille, kort film (2 min.), hvor nogle af Red Barnets ambassadører læser eksempler på henvendelser op, som er sendt til SletDet Rådgivningen.

Spørg eleverne om, hvilket indtryk filmen gør på dem, og rund emnet af med en opfordring til altid at fortælle det til nogen, hvis de oplever noget ubehageligt på nettet – også selvom de måske synes det er pinligt eller akavet.

Til forældre

Informér forældrene om, at I har talt om farerne på internettet, og at I også har talt om, hvad de kan gøre, hvis uheldet er ude, og de havner i en ubehagelig situation. Du kan evt. indsætte et link til Red Barnets forældresite, hvor der bl.a. er gode råd til, hvordan de kan tale med deres børn om digitale krænkelser eller linket til filmen med Red Barnets ambassadører, som du sluttede af med at vise i klassen.

Øvrige materialer