27-10-2017

Husk at tilmelde dine elever børnerettighedsdagen 2017 inden den 6. november

27-10-2017: Over 200 skoler har allerede tilmeldt sig markeringen af børnekonventionens fødselsdag den 20. november. Skal dine elever også nå at være med?

Tilmeldingsfristen til børnerettighedsdagen 2017 er mandag den 6. november.

Det er gratis at deltage. 

Tilmeld din klasse eller skole her.

Sæt fokus på børn og unges rettigheder i din undervisning

Hvert år markerer skoler landet over børnekonventionens fødselsdag den 20. november sammen med Red Barnet. I år sætter vi fokus på børn på flugt i Danmark og resten af verden.

Børnerettighedsdagen giver mulighed for, at dine elever kan lære deres egne og andre børn og unges rettigheder at kende.

Når du tilmelder din klasse eller skole får I tilsendt et inspirationskatalog med spændende aktivitetsforslag til dagen. Undervisningsmaterialerne giver eleverne indblik i flygtningebørnenes liv og sætter fokus på flygtninges rettigheder.

På børnerettighedsdagen kan dine elever blandt andet:

  • Høre virkelige fortællinger fra flygtningebørn om håb og drømme for fremtiden (indskoling)

  • Opleve livet som nødhjælpsarbejder i et digitalt spil (mellemtrin)

  • Få unikt indblik i livet som flygtning fra Syrien i en interaktiv dokumentar (udskoling)
I får – helt gratis:
  • Inspirationskatalog med forslag til undervisningsaktiviteter

  • Baggrundsmateriale om børn på flugt

  • Balloner og plakater til at gøre dagen festlig

Vi sender jer også baggrundartikler om årets tema og idéer til at skabe opmærksomhed om arbejdet med børns rettigheder.

Op til børnerettighedsdagen får I også tilsendt balloner og plakater til at gøre dagen festlig.

Det giver dig og dine kolleger mulighed for at skræddersy skolen eller klassens helt egen dag eller temauge om børns rettigheder og børn på flugt.

Men husk – der er tilmeldingsfrist den 6. november!

Læs mere om børnerettighedsdagen og tilmeld dine elever her.