Mangler du inspiration til aktiviteter på Skolernes Motionsdag?
01-09-2017: Skolernes Motionsdag 2017 står for døren, og måske er du begyndt at gruble over, hvordan I skal tilrettelægge dagen i år?
Mange skoler har tradition for at lave et motionsløb, men mangler inspiration til anderledes aktiviteter, der kan motivere eleverne.
Motivér eleverne med en anderledes motionsdag
Sidste år brugte skoler landet over motionsdagen på at afholde et Venskabsløb. Venskabsløbet er et motionsløb til skoler, hvor bevægelse, sammenhold og skolens sociale trivsel er i centrum – og så løber eleverne penge ind til et godt formål.
For eleverne på Maribo Skole var det motiverende at løbe for en god sag. I videoen kan du høre elever og lærere fortælle om den anderledes motionsdag med Venskabsløbet.
En motionsdag – for en god sag
Venskabsløbet er et gratis koncept til skoler udviklet af Tal ordentligt og Red Barnet. Det giver både eleverne forståelse for dårligt stillede børns livsvilkår og mulighed for at gøre en konkret forskel for de selv samme børn gennem et motionsløb.
Eleverne løber penge ind til Red Barnets arbejde for de dårligst stillede børn gennem små sponsorater fra familie og det lokale erhvervsliv. Jo flere kilometer, eleverne løber, des flere penge samler de ind. Det kan give stor motivation blandet eleverne, at de løber for andet end deres egen sundheds skyld.
Let og overskuelig planlægning af motionsdagen
Venskabsløbet er enkelt og overskueligt at afvikle i en travl skolehverdag. Du finder alle de materialer, I skal bruge, her på Red Barnets skolesite.
Brug gerne materialerne som de er – eller skræddersy jeres helt eget motionsløb med velgørenhed og sammenhold i centrum.
Når I tilmelder jer Venskabsløbet får skolen tilsendt bannere og balloner til at lave et festligt startområde.
Hvis du har spørgsmål, forslag eller kommentarer, så kontakt os endelig på venskabsloebet@redbarnet.dk eller ring til projektleder for Venskabsløbet Sofie Bak Thorup på 4014 0453
Læs mere om motionsløbet og tilmeld din klasse eller skole.
Læs, hvordan andre skoler har gjort Venskabsløbet til deres helt eget.