Når skolen starter op igen efter nedlukningen… 

Eleverne vil helt naturligt være fokuserede på at genopbygge relationer til hinanden. For selvom mange nok har kommunikeret en del med andre fra klassen via digitale fora, så er det ikke det samme som at være sammen fysisk, eller at være sammen som samlet klasse igen. Det er vigtigt for eleverne at få tid til at 'finde hinanden' igen under de nye omstændigheder og retningslinjer. Samtidigt vil der også være elever, for hvem nedlukningen af skolen har været et tiltrængt pusterum fra en hverdag med mobning eller ensomhed. For disse børn er det utrygt at skulle tilbage i klasselokalet. 

Her har lærerne og pædagogerne en vigtig opgave, når de gør klar til at vende tilbage til de vante rammer i klasselokalet. 

Genopbyg klassens trygge læringsfællesskab

Hvis man er lærer eller pædagog i en klasse med en uhensigtsmæssig gruppedynamik, fx med et højt konfliktniveau, et nedværdigende sprogbrug, mobning eller ensomhed, så har man en særlig god mulighed for at bryde med den kultur. Man kan så at sige udnytte, at eleverne har været væk fra hinanden og skal bruge de første timer og dage tilbage på skolen til at genvinde deres vante plads i klassens hierarki.  Man kan som lærer og pædagog påvirke denne proces i en positiv retning gennem sin undervisning og rammesætning af hverdagen. Selvom det er en ny og udfordrende hverdag vi vender tilbage til, er den ikke uden fordele. Nu hvor eleverne skal undervises i mindre grupper for at tilgodese retningslinjen om at der er 2 meter mellem hver elev, har du som lærer eller pædagog mulighed for at opbygge mindre faglige fællesskaber, der kan påvirke klassens gamle grupperinger og hierarkier, lave strategiske gruppesammensætninger, sætte trygge rammer for frikvartererne i forhold til myndighedernes retningslinjer.

Selv hvis ens klasse havde et trygt fællesskab før skolenedlukningen, er der behov for en særlig indsats for at sikre, at klassen får genopbygget det trygge læringsfællesskab i klassen.

Lærerne og pædagogerne skal hjælpe eleverne med at få opbygget relationerne igen. Det er vigtigt, at skolerne bruger særligt de første uger på at skabe tydelige rammer for børnenes sociale og faglige fællesskaber i de nye rammer. Og de skal starte lige så snart, børnene træder ind på skolens område. Lærere og pædagoger har derfor noget forberedende arbejde foran sig. 

Planlægning i klasseteams forud for skolernes genåbning:

• Hvordan skal første dag forløbe?
• Hvordan sikrer I, at alle elever er trygge ved at komme tilbage i klassen – både fagligt og socialt?
• Hvilke rutiner skal I have genetableret? Fx hvordan I starter dagen, hvordan I behandler hinanden , hvordan I giver instrukser i undervisningen. Vær opmærksom på, hvordan jeres rutiner kan tilpasses den nye situation.
• Er der elever, som var i udsatte positioner, fx som følge af mobning eller ensomhed, før skolen lukkede? Hvordan sikrer I dem en god start? Måske er der nogle elever, der skal ringes op af læreren/pædagogen før skolestart, så de voksne ved, hvad de frygter ved at vende tilbage og kan planlægge ift. dette.
• Hvordan sikrer I, at eleverne kommer tilbage til en tryg klassekultur, hvor I ikke må sidde tæt?
• Hvilke SoMe har klassen brugt til at kommunikere med hinanden? Er der noget her, I skal være ekstra opmærksomme på? 

Første skoledag:

• Gør det til lidt af en festdag. Giv eleverne mulighed og tid til gensynsglæde og genetablering af positive relationer.
• Invester tid i at alle siger ”hej/goddag” og ”farvel vi ses i snart igen”, så dagen bliver kapslet ind. Specielt det at hilse på hinanden om morgenen er vigtigt.
• Sæt navneskilte på børnenes borde, så de ved, hvor de skal sidde, når de kommer ind. Det skaber tryghed i en uvant situation.
• Skal der laves gruppearbejde, så sørg for, at der er plads til det, så eleverne kan holde afstand til hinanden. Etablér faste grupper eller makkerpar, som er dem, eleverne skal arbejde i den næste tid.
• Vær tydelig omkring jeres rutiner allerede helt fra start. 

Første uge:

• Hold fast i hilse/sige goddag til hinanden
• Lav fælles aftaler for samværet og samarbejdet i klassen med de nye retningslinjer.
• Lav fælles aftaler for, hvordan frikvartererne bliver gode for alle, selvom alle skal holde afstand til hinanden. Arrangér evt. frikvartererne forskudt, så de ikke holder frikvarter på samme tid og tag udgangspunkt i de førnævnte grupper.
• Alle i Danmark og stort set resten af verden har været væk fra hinanden og skal starte op på ny. Lav et opstartstema omkring det. Fx:
• På skolen i Havreby skal der startes op efter corona-karantænen. Der er mange elever, følelser og tanker, der er på spil. Snak sammen om, hvilke tanker elever og undervisere mon har, inden de skal starte på skolen igen. Er det tanker, som I også selv har, nu hvor I er startet igen? Det er nu jeres opgave at finde ud af, hvad der er vigtig for, at man har det godt på skolen. Både på kort sigt med de anbefalede retningslinjer. Men også på længere sigt, så der bliver tænkt tanker om fremtiden, efter Corona.  De ting, I har fundet frem til, er det noget, som også ville være en god ide for os på vores skole? I vores klasse?
• De fællesskaber, der er opstået online i corona-pausen - hvad var helt specielle ved dem? Er der noget derfra, vi skal holde ved lige?

Første måned:

• Brug klasseledelse til at sætte rammerne for klassens hverdag sammen.
• Tænk fællesskabet ind i undervisningen, så eleverne bruger undervisningen til at styrke relationerne, selvom der er afstand mellem dem. Lad dem evt. selv komme med bud på, hvordan der kan tænkes fællesskab ind i en svær tid som denne.
• Husk: der er seks bogstaver i corona – tænk det som en tommelfingerregel for, at det sagtens kan tage seks måneder for nogle elever og klasser at komme sig oven på corona-isolationen.

Unik mulighed for at bekæmpe mobning

Det helt unikke ved corona-nedlukningen er, at alle nu har prøvet, hvad det vil sige ikke at være en del af et klassefællesskab – og så ovenikøbet i de uger, hvor man ellers begynder at føle forårets håb fylde kroppen. I stedet har vi skulle isolere os. Vi har mærket ensomheden, afsavnet og bekymring. Om end det ikke er rare følelser og tanker, der følger i kølvandet på dette, så har det givet mange et indblik i, hvad det vil sige at være væk fra ”de andre”. Som lærer og pædagog har man derfor en bro til at skabe paralleller til, hvordan man har det, når man bliver mobbet eller er ensom. 

Som lærer og pædagog har man en unik mulighed for at bekæmpe mobning i forbindelse med, at eleverne vender tilbage til skolen. I tilfælde hvor mobning virkelig har fået fat i en klasse, kan det være meget vanskeligt at bryde det vante mønster. Men nu, hvor eleverne har været adskilt fra hinanden i en længere periode, er der mulighed for at bryde med vanerne og bygge nye op. Men man skal være bevidst om at hjælpe eleverne med alternative relationer til de mobbende relationer.

Find mere information om genåbning af skoler og fritidsordninger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.