Sult

- undervisningsvejledning

Introduktion

Sult og hungersnød er et vilkår for mange børn og voksne rundt om i verden. Særligt børnene rammes hårdt, når sultkatastrofer rammer. Billeder af underernærerede børn ses ofte på sociale medier og i TV, og billederne kan være voldsomme og skabe bekymring hos eleverne.

I forløbet Sult bliver eleverne rustet til at forstå, at sult og hungersnød kan være et livsvilkår. Eleverne får også indsigt i, at sult og hungersnød kan forebygges, og at ofrene i sultkatastrofer kan hjælpes.

I forløbet lærer eleverne gennem faglig læsning, walk and talk, filmklip og klassediskussioner. Materialet handler om, hvad sult og hungersnød egentlig er, hvordan det kan forebygges, og hvordan man akut kan hjælpe de børn og voksne, der lever med sult og hungersnød helt tæt på livet.

Materialet er webbaseret og består af:

  • Et onlineforløb til eleverne
  • En undervisningsvejledning (denne side)

Målgruppe og fag

Forløbet er henvendt til mellemtrinnet. Materialet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. Forløbet kan blandt andet anvendes i:

  • Natur/teknologi
  • Historie
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Innovation og entreprenørskab

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Tidsforbrug og anvendelse

Forløbet kan afvikles på 2 lektioner. Klassen kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at billeder og nyheder fra en aktuel hungersnød florerer i medierne. I kan også bruge materialet, hvis underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om sult og hungersnød.

Brug gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Sult med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

Fælles mål

I natur/teknologi kan I bruge materialet i forbindelse med kompetenceområdet 'perspektivering'. I forløbet skal eleverne arbejde med sammenhængen mellem menneskers levevilkår og aktuelle konflikter og naturkatastrofer.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan sult og hungersnød ændrer livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

Til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er især kompetenceområdet 'sundhed og trivsel' medtænkt i forløbet. Eleverne skal blandt andet arbejde med børn og unges helt basale rettigheder og med, hvordan sundhed påvirkes af de levevilkår, man lever under.

I kan desuden anvende materialet i innovation og entreprenørskab og specifikt til 'omverdensforståelse', for eleverne skal opnå viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt.

Fakta

Forskning viser, at det at tale med børn og unge om konflikter og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det:

  • reducerer uro, mareridt og angst
  • giver håb om og tillid til, at konflikter og katastrofer kan forebygges
  • giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe
  • giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden
  • giver håb

Aktiviteter

Om sult og hungersnød

Eleverne læser fagteksten om, hvad sult er. Tal herefter med eleverne om, hvad sult og hungersnød er. I kan tage udgangspunkt i spørgsmålene:

  • Hvad vil det sige at være underernæret?
  • Hvad kan mangel på mad betyde for mennesker og samfund?
  • Hvor mange mennesker sulter i verden?
  • Hvorfor er børn hårdest ramt?

Katastrofeforebyggelse i Etiopien

Se fælles det korte filmklip 'Katastrofeforebyggelse i Etiopien' (04:38 min.).

Filmklippet handler om etiopiske børn, der undervises i katastrofeforebyggelse. Fokus er, at undervisning af børn kan have meget stor effekt i forebyggelsen af katastrofer som sult og hungersnød.

I par eller fælles i klassen skal eleverne nu forholde sig til filmklippets indhold. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad kan forårsage katastrofer i Etiopien?
  • Hvad er det børnene i filmen lærer?
  • Hvorfor er det børnene, der er på kursus i forebyggelse?

Tal i fællesskab om, at børn og unge er helt nødvendige ressourcer i et samfund og ved opbygningen af et samfund. Diskuter, hvorfor skolegang er så essentielt – også i et land som Danmark.

Eleverne kan skrive ord ned på store plancher, der fortæller, hvorfor skolegang er helt nødvendigt for et samfund – både i Danmark og Etiopien.

Det nytter at forebygge sult

Eleverne skal læse fagteksten 'Det nytter at forebygge sult'. Eleverne skal lede efter de vigtige oplysninger i teksten.

Teksten handler om, hvordan forebyggelse hjælper med at nedbringe antallet af sultende i verden. Antallet af sultende børn er gennem de sidste 20-30 år halveret, og fagteksten har fokus på, hvordan organisationer som Red Barnet hjælper.

Tal fælles om, hvad eleverne fandt som de mest væsentlige pointer i teksten og om, hvordan de vurderede, at netop det indhold var vigtigt.

Gå for mad

Eleverne skal ud og gå en tur. Det kan for eksempel foregå, før de må spise deres frokost. Tanken er, at den fysiske aktivitet understøtter de tanker og overvejelser, eleverne skal gøre sig om sult.

På gåturen skal eleverne gå i par og sammen overveje:

  • Hvad kan være årsagen til sult? Nævn mindst tre grunde.
  • Hvordan kan vi forebygge sult?
  • Hvordan kan sult ødelægge et helt samfund?

Lav (for eksempel over frokosten) en opsamling på elevernes tanker.

Quiz

Slut forløbet af med quizzen om sult.

Gode råd til undervisningen

Før I går i gang med arbejdet med Sult, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risikozonen for hungersnød. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn og unge, der er direkte berørt af katastrofer og konflikter. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Eleverne oplever ikke begivenhederne ens. De yngste elever på mellemtrinnet vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem. De ældste elever vil få information om sult og hungersnød fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom de største elever på mellemtrinnet tilsyneladende har en større forståelsesevne end yngre elever, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til eleven med et svar.