Krig og konflikt

- undervisningsvejledning

Introduktion

Krig og voldsomme konflikter er vilkår for mange børn og voksne rundt om i verden. Børn og deres familier kan i årevis leve i skyggen af krig og konflikt, og mange må flygte for at overleve. Billeder fra blandt andet Syrien ses ofte på sociale medier og i TV, og på den måde kan en krig eller konflikt føles meget tæt på for danske skoleelever. Billederne kan skabe bekymringer og spørgsmål.

Det er målet med forløbet Krig og konflikt, at eleverne rustes til at forstå, at krig og konflikt er et vilkår, som mange børn og unge lever under. Eleverne skal også forstå, at børn og unge har ret til at blive beskyttet – selv når der er krige og konflikter.

I forløbet lærer eleverne gennem faglig læsning, filmklip og klassediskussioner. Materialet handler om, hvad en krig egentlig er, om børns helt basale rettigheder og om, hvordan man akut kan hjælpe de børn og voksne, der lever med krige og konflikter helt tæt på livet.

Materialet er webbaseret og består af:

  • Et onlineforløb til eleverne
  • En undervisningsvejledning til underviseren

Målgruppe og fag

Forløbet er henvendt til udskolingen. Materialet forankret i folkeskolens formålsparagraf. Forløbet kan blandt andet anvendes i:

  • Dansk
  • Geografi
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
  • Innovation og entreprenørskab

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Tidsforbrug og anvendelse

Forløbet kan afvikles på 2 lektioner. Klassen kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at billeder og nyheder fra en aktuel krig eller konflikt florerer i medierne. I kan også bruge materialet, hvis underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om krige og konflikter.

Brug gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Krig med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

Fælles mål

Forløbet kan bruges i dansk til kompetenceområdet 'kommunikation'. I forløbet skal eleverne blandt andet se en kortfilm og diskutere kortfilmens virkemidler.

I geografi kan I bruge materialet i forbindelse med kompetenceområdet 'perspektivering', for i forløbet skal eleverne arbejde med sammenholdet mellem menneskers levevilkår og aktuelle konflikter og naturkatastrofer.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan aktuelle krige og konflikter forandrer menneskers livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

Forløbet kan bruges i samfundsfag til kompetenceområdet 'politik'. I Krig og konflikt arbejder eleverne blandt andet med, hvordan organisationer som Red Barnet arbejder under konflikter.

Til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er især kompetenceområdet 'sundhed og trivsel' medtænkt i forløbet. Eleverne skal blandt andet arbejde med børn og unges helt basale rettigheder og med, hvordan sundhed påvirkes af de levevilkår, man lever under.

I kan desuden anvende materialet i innovation og entreprenørskab og specifikt til 'omverdensforståelse', for eleverne skal opnå viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt.

Fakta

Forskning viser at det at tale med børn og unge om konflikter og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder. Det har flere gavnlige effekter, idet det:

  • reducerer uro, mareridt og angst
  • giver håb om og tillid til, at konflikter og katastrofer kan forebygges
  • giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe
  • giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden
  • giver håb

Aktiviteter

Om krig

Eleverne læser den korte fagtekst om krige og konflikter. Tal først fælles om, hvad nedenstående begreber betyder. Det er begreber, som eleverne vil møde i teksten.

  • Etnicitet
  • Selvbestemmelse
  • Ressourcer
  • Økonomisk ulighed
  • Civile ofre

Tal efterfølgende fælles om, hvad teksten handler om, så eleverne har en fælles grundlæggende forståelse for det videre forløb.

Videoer om krigen i Syrien

Se fælles i klassen tre korte videoklip om krigen i Syrien.

Videoklip 1: Fra hverdag til krig – kunne det ske i Danmark? (01:33 min.)

'Fra hverdag til krig – kunne det ske i Danmark' er en stærk lille film om et barns oplevelse fra hverdag til krig.

Tal fælles om afslutningen: 'At det ikke sker her, betyder ikke, at det slet ikke sker'.

Videoklip 2: Den lille pige med vådservietterne (03:53 min.)

Se kortfilmen 'Den lille pige med vådservietterne'. Filmen bygger referencer til H. C. Andersens eventyr 'Den lille pige med svovlstikkerne'. Det vil derfor være en god ide at læse eller genopfriske eventyret inden, I ser kortfilmen.

I par arbejder eleverne efterfølgende med spørgsmålene:

  • Hvad handler filmen om?
  • Hvordan bruges H.C. Andersens eventyr om 'Den lille pige med svovlstikkerne' og hvorfor?
  • Hvad fortæller filmen jer om livet på flugt fra krig?
  • Tal fælles om filmens brug af virkemidler, som eksempelvis lyd, billeder, musik, brugen af eventyret.
  • Hvad er filmens budskab?
  • Tal bagefter fælles om, hvad eleverne er kommet frem til.

Videoklip 3: På flugt fra krig (01:02 min.)

Et kort klip om Redi, en 14-årig dreng, som måtte flygte fra krigen i Syrien.

Tal efterfølgende fælles om:

  • Hvad gør eleverne trygge i deres liv?
  • Hvad drømmer Redi om?
  • Hvad drømmer eleverne om?

Hedinns dagbog fra en flygtningelejr

Eleverne læser et uddrag fra Hedinn Halldorssons dagbog. Hedinn har været journalist i Red Barnet. Dagbogen skildrer Hedinns arbejde i en flygtningelejr i Jordan. Dagbogen giver et indblik i det arbejde og de tanker, Hedinn gør sig.

Eleverne skal selv skrive en sides dagbog om det, de har lært, tænker og mener om krig i verden.

Facebooksiden Inside Za'atari

Lad eleverne i par scrolle igennem Facebooksiden 'Inside Za'atari i et par minutter. Imens skal de overveje, hvilken post eller hvilket billede der gør mest indtryk på dem.

Åben Facebooksiden 'Inside Za'atari' på klassens smartboard. Denne side på Facebook giver gennem billeder og posts et billede af hverdagen i Za'atari, som er en af verdens største flygtningelejre. Za'atari ligger i Jordan.

Tal om, hvad I ser på siden. Lad også eleverne fortælle om de posts, der gør størst indtryk på dem.

Børnekonventionen

Eleverne skal stifte bekendtskab med børnekonventionens regler for børn i krig. Det handler med andre ord om børns rettigheder. I børnekonventionen står der, at dem, der kæmper i en krig skal gøre alt for at undgå, at børn bliver indblandet. Regeringen i et land skal også sørge for at beskytte børnene.

Lad eleverne diskutere, hvad det betyder og hvad de tror, der kan beskytte børn i krig.

Fakta: Børn har rettigheder i krig

I børnekonventionen står der blandt andet:

  • Du har ret til at overleve
    Børn har ret til livet. Stater er forpligtede til at sikre, at børn kan overleve og udvikle sig.
  • Du har ret til at leve sundt
    Alle børn har ret til at leve et godt og sundt liv. Og komme til lægen, når det er nødvendigt.
  • Nej til soldatertjeneste
    Alle børn skal beskyttes mod krig, og de må ikke være soldater.

Gode råd til undervisningen

Før I går i gang med arbejdet med Krig, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risiko for at skulle flygte fra krige eller konflikter. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn og unge, der er direkte berørt af katastrofer og konflikter. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Eleverne oplever ikke begivenhederne ens. Eleverne vil få information om krige og konflikter fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom de ældste elever i udskolingen tilsyneladende har en større forståelsesevne end de yngre elever, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til eleven med et svar.