Klasser på nødhjælp

- undervisningsvejledning

Introduktion

På sociale medier og i TV oplever elever dramatiske billeder fra aktuelle konflikter og katastrofer ude i verden. Billeder, som skaber bekymring. Konflikter og katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå.

Formålet med Klasser på nødhjælp er at give eleverne en forståelse for, hvad nødhjælp er, og at man med nødhjælp kan hjælpe de børn og voksne, der er udsat for konflikter og katastrofer rundt i verden. Eleverne skal også forstå, hvordan katastrofer kan forebygges, og hvordan ofre for katastrofer bedst kan hjælpes.

Med blandt andet nødhjælpsmad, en løbetur for rettigheder, fagtekster og videoer med en nødhjælpsarbejder kan din klasse arbejde med deres forståelse for nødhjælp og levevilkår i konflikt- og katastrofeområder.

Materialet er webbaseret og består af:

  • Quick guide til underviseren
  • Undervisningsvejledning med forslag til elevaktiviteter (denne side)
  • Onlineforløb til eleverne med fagtekster, billedserier, korte videoer og artikler

Målgruppe og tidsforbrug

Materialet er henvendt til elever og undervisere på mellemtrinnet og er tilrettelagt som en temauge. Materialet kan også benyttes til kortere forløb, der strækker sig over enkelte lektioner eller dage. Dog hører dag 1 om nødhjælp og dag 2 om at lave nødhjælpsmad sammen.

Fælles mål

Klasser på nødhjælp kan anvendes i dansk til kompetenceområderne 'læsning', 'fremstilling' og 'kommunikation'. I Klasser på nødhjælp skal eleverne blandt andet orientere sig i fagtekster og kunne forklare ord og fagbegreber knyttet til nødhjælp og levevilkår. Derudover skal eleverne anvende viden til i et samarbejde at layoute og udtrykke indhold målrettet forskellige målgrupper.

Til natur/teknologi kan materialet blandt andet anvendes i forbindelse med kompetenceområdet 'perspektivering' og 'kommunikation', da eleverne skal arbejde med og formidle viden om sammenholdet mellem menneskers levevilkår og naturkatastrofer.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er især kompetenceområdet 'sundhed og trivsel' medtænkt i forløbet. Eleverne skal blandt andet arbejde med børns helt basale rettigheder og med, hvordan børns sundhed påvirkes af de levevilkår, børnene lever under.

Til madkundskab kan materialet anvendes til kompetenceområdet 'mad og sundhed'. Med materialet kan eleverne videreudvikle deres viden om energibehov samt om faktorer, der påvirker madforbrug. Derudover skal eleverne i forløbet anvende deres viden til madlavning og måltidssammensætning.

Materialet er desuden målrettet innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen 'omverdensforståelse', der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt.

Aktiviteterne

Dag 1: Nødhjælp

Læringsmål:

  • Eleverne skal blive i stand til at forklare, hvad nødhjælp er, og hvorfor den er nødvendig.
  • Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er.
  • Eleverne skal kunne planlægge og gennemføre indkøb til et måltid 'på nødhjælp'.

Dagens fokus er, at eleverne får en introduktion til, hvad nødhjælp og nødhjælpsarbejde er. Derudover skal eleverne planlægge og købe ind til et nødhjælpsmåltid.

Tip!
  • Det er en god idé at udvælge nogle elever, som er 'ugens journalister', og som – udover deltagelse – også skal dokumentere det arbejde, eleverne laver, når de er 'Klasser på nødhjælp'. 'Ugens journalister' kan filme, tage billeder, lave små interviews, skrive mindre artikler etc. Det kan være elever, der har en særlig interesse for det, eller måske trænger til ekstra eller anderledes udfordringer.

    Billederne, artiklerne og interviewene kan eleverne bruge på Dag 5 – Giv videre.

Elevernes onlineforløb: Dag 1 - Nødhjælp

Fokus i afsnittet på elevernes onlineforløb er nødhjælp og nødhjælpsarbejderes job. Afsnittet indeholder en fagtekst, tre små filmklip og en billedserie.

De tre filmklip handler om nødhjælpsarbejde. Filmene giver en personlige vinkel på nødhjælpsarbejde i katastrofeområder:

  1. 'Mød en nødhjælpsarbejder' (09:51 min.): Filmklippet handler om Kasper fra Red Barnet, der arbejder som udsendt nødhjælpsarbejder. Kasper fortæller om det bedste og det værste ved hans arbejde.
  2. 'Spørgsmål til Kasper' (6:59 min.): To elever fra en 5. klasse stiller spørgsmål til Kasper. De spørger ham blandt andet om, hvordan det er at være nødhjælpsarbejder, og hvem man hjælper som nødhjælpsarbejder.
  3. 'Kasper stiller spørgsmål til Frida og Aksel' (02:27 min.): Kasper stiller de to elever spørgsmål. Han spørger dem blandt andet om, hvad de tænker på, når de hører om katastrofer i nyhederne og på sociale medier.

Eleverne får gennem tekster og billeder indblik i, hvad nødhjælpsmad er, og hvorfor den rigtige næring er så vigtig for mennesker. Listen med fødevarer er sammensat af ernæringsekspert Marie Steenberger, og den fortæller, hvad et menneske i et katastrofeområde bør have pr. dag.

Nødhjælpspakken

Nødhjælpspakken indeholder pr. person (uanset alder, vægt og køn) pr. dag:

400 g. kartofler: 338 kcal

150 g. pasta: 561 kcal

100 g. ris: 365 kcal

100 g. hvedemel: 360 kcal

15 g. sukker: 60 kcal

55 g. røde linser: 203 kcal

25 g. rapsolie: 226 kcal

24 g. gram tørgær (pr. nødhjælpspakke)

Til måltiderne drikkes vand, og man må gerne bruge tørrede krydderier.

Hvis man skal leve af nødmad i en længere periode, er det også nødvendigt at spise en multi-vitaminpille og en kalktablet pr. person dagligt. Som erstatning for linser kan man også bruge kikærter, brune bønner, hvide bønner og lignende.

(Indholdet i nødhjælpspakken er et eksempel, og det kan variere fra land til land. Ofte sammensætter man nødhjælpspakken i dialog med de mennesker, der skal modtage nødhjælpen. På den måde forsøger man at tage højde for særlige madvaner i området.)

Aktiviteter til Dag 1 - Nødhjælp

  1. Lad eleverne samtale om, hvad de på forhånd ved om nødhjælp – brug eksempelvis CL-strukturen 'Bordet rundt'.
  2. Læs fagteksterne, se billedserierne og filmklippene og tal herefter fælles om den viden, eleverne præsenteres for i forløbet.
  3. Fokusér på begreberne ernæring og underernæring og på indholdet i en nødhjælpspakke.
  4. Lad eleverne sammenligne med deres egne måltider med nødhjælpsrationen fra onlineforløbet – hvad spiser er eleverne selv i løbet af en dag? Får de både kulhydrater, proteiner og fedt? De kan lave en liste med, hvad de spiste i går, og sammenligne den med nødhjælpspakkens indhold.
  5. Herefter skal eleverne planlægge deres nødhjælpsmåltid (til dag 2). Eleverne skal arbejde i grupper. De skal planlægge og købe ind til deres egen madlavning. De kan for eksempel arbejde i madlavningsgrupper. De kan også planlægge madlavningen i fællesskab.

    Mennesker på nødhjælp skal have minimum 2100 kalorier om dagen, og maden skal både bestå af fedt, kulhydrater og proteiner. Eleverne skal planlægge ét måltid ud af tre daglige måltider. Derfor skal de have en tredjedel af de det daglige antal kalorier. Det vil sige cirka 700 kalorier pr person. Eleverne må lave mad ud fra de fødevarer, de finder i oversigten på onlineforløbet over indhold i en nødhjælpspakke. Med udgangspunkt i oversigten kan de finde frem til, hvor mange kalorier, de cirka må få, hvad de vil købe ind, og hvilket måltid de vil tilberede. Måske kan de finde frem til enkle opskrifter, eller de kan bruge de anvisninger, der er på pakkerne.

    Bemærk at bønner og kikærter skal lægges i blød, dagen før de tilberedes.
Forslag til måltider
    • Stegte ris med røde linser
      Indkøb: røde linser, rapsolie, ris
    • Boller bagt af tørgær, hvedemel, vand og rapsolie (linser som tilbehør)
      Indkøb: hvedemel, tørgær, rapsolie, linser
    • Stegte kartofler med linser
      Indkøb: kartofler, rapsolie, linser

    Som erstatning for linser kan de også købe kikærter, brune bønner, hvide bønner eller lignende.

Dag 2: Vi laver nødmad

Læringsmål:

  • Eleverne skal kunne samtale om og give udtryk for, hvad ernæring og underernæring er.
  • Eleverne skal kunne planlægge og lave et måltid ”på nødhjælp”.
  • Eleverne skal kunne udtrykke sig om arbejdsprocessen, fødevarer og smag.

Eleverne skal lave nødhjælpsmad, og aktiviteterne foregår primært i skolekøkkenet. Eleverne skal arbejde i grupper og skal sammen lave et nødmåltid ud fra de fødevarer, de har indkøbt.

TIP! Undervejs kan eleverne tage billeder af arbejdsprocessen og deres færdige måltid. Billeder må meget gerne sendes til Red Barnets skoletjeneste på skoletjenesten@redbarnet.dk. Billederne kan også bruges i en fremlæggelse af elevernes arbejde på dag 5.

Aktiviteter til Dag 2 - Vi laver nødmad

Eleverne skal i dag lave det måltid, som de har planlagt. De skal arbejde sammen og til sidst spise måltidet sammen. Læg ud med at høre grupperne, hvad de har planlagt, og om de har de fødevarer og opskrifter, som er nødvendige. Tal kort om, hvorvidt der er både kulhydrater, proteiner og fedt i deres opskrifter.

Når alle har spist og ryddet op, kan I evaluere dagen. Fortæl eleverne om, hvad ernæring er. Bagefter kan I tale fælles om disse spørgsmål:

  • Hvad bestod elevernes måltider af?
  • Levede måltiderne op til det anbefalede antal kalorier pr person?
  • Smagte maden godt, eller manglede I noget?
  • Hvis eleverne skulle leve af nødmad i lang tid, hvad ville de så savne?

Slut dagen af med en stemme om, hvilke fødevarer eleverne ville savne mest, hvis de skulle leve af nødmad.

Dag 3: Løb for lærdom

Læringsmål:

  • Eleverne skal kunne samtale og udtrykke sig om, hvilken betydning skolegang har .
  • Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisning i katastrofeområder/ulande.
  • Eleverne skal kunne give udtryk for, hvorfor lærdom og uddannelse er værd at kæmpe for i hele verden.

Dagen handler om, hvorfor skole og uddannelse er vigtigt og om, hvorfor skole og uddannelse er en væsentlig del af nødhjælpen. Eleverne skal på løbetur og arbejde med nødskoler, retten til at gå i skole samt skolers betydning i fattige lande samt i katastrofe- og konfliktområder.

Elevernes onlineforløb: Dag 3 - Løb for lærdom

Fokus i afsnittet på elevernes onlineforløb er skolegang, undervisning og rettigheder. Afsnittet handler om nødskoler og retten til at gå i skole. Afsnittet beskriver, at skolegang kan skabe en tryghed i børns hverdag, og at skolegang kan ruste børn til at fungere - på trods af katastrofer, krig og nød.

I afsnittet er en kort video (01:12 min) om Andrise fra Haiti. Hun oplevede et jordskælv, og hendes familie mistede alting. Andrise fortæller om livet et år efter jordskælvet og om at gå i skole igen. Videoen fortæller eleverne om, hvilken rolle skole og uddannelse betyder i lande, hvor vilkårene er ganske anderledes end her – og hvorfor det er afgørende at gå i skole.

Derudover indeholder afsnittet to links fra Ekstrabladet til artikler om Malala Yousafzay. Malala Yousafzay er en pakistansk pige, der kæmper for børns ret til uddannelse.

Aktiviteter til Dag 3 - Løb for lærdom

Eleverne skal starte dagen med en løbetur. Det kan for eksempel være en rute på 3-5 km. Så kan de elever, der kan og vil, løbe ruten flere gange.

Løbeturen er en god og sund start på dagen, men i dag er løbeturen også symbolsk, for eleverne skal lave et stykke arbejde for at ”få lov” at komme i skole. De skal ”kæmpe” for at komme frem, ligesom rigtig mange børn i verden kæmper for at komme i skole. Børn, der lever på flugt eller bor i katastrofeområder, kan ikke altid komme i skole, selv om de gerne vil – og det er i den sammenhæng dagens løbetur skal ses.

Fakta

I 2015 var der omkring 58 millioner børn, der ikke gik i skole. Dette svarer til 9% af alle børn i verden. Cirka 35 millioner af dem bor i lande, der enten er i krig – eller lande, der er ved at komme sig efter en krig. Uddannelse er særligt vigtig for disse børn. For uddannelse er med til at skabe stabilitet midt i kaos.

  • 50% af de børn, der ikke går i skole, bor i konflikt ramte lande.
  • 50% af de børn, der ikke går i skole, bor i Sahara i Afrika.
  • 53% af de børn, der ikke går i skole, er piger.

(Kilde: UNICEF)

Læs i fællesskab eller i par teksten 'Skoler er også nødhjælp' og se videoen om Andrise fra Haiti. Lad eleverne samtale om den viden, de får. Sammenlign fælles i klassen den nye viden med elevernes egne syn på skole og skolegang.

Eleverne skal stifte bekendtskab med Malala Yousafzay, den pakistanske pige, der i sin kamp for især pigers ret til uddannelse blev skudt i hovedet af Taliban. Det overlevede hun, og kun ni måneder efter nedskydningen holdt hun en tale i FN, hvori hun blandt andet erklærede følgende: 'Ingenting blev forandret i mit liv – bortset fra at svaghed, frygt og håbløshed døde, og at styrke, kraft og mod blev født.'

I 2014 blev hun, som den yngste modtager nogensinde, tildelt Nobels Fredspris. Læs i klassen afsnittene 'Retten til at gå i skole' og 'Mød Malala' fra elevernes onlineforløb. Eleverne læser i par de to artikler fra Ekstrabladet.

Fakta

I Børnekonventionens står der (lettere omskrevet):

  • Artikel 28: Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.
  • Artikel 29: Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.

Lad eleverne overveje fagteksterne og artiklerne om Malalas kamp. Eleverne kan lave små interview med hinanden, hvor de kort ytrer sig om, hvorfor de mener, at skole er vigtig for alle børn i verden.

TIP! Måske har I den fine billedbog 'Malala – pigen som kæmper med ord' af Karen Leggett Abouraya på skolebiblioteket? Den er oplagt at bruge og slutter med disse ord: 'Lad os tage vores bøger og blyanter: Et barn, en lærer, en blyant og en bog kan forandre verden'. Lad eleverne overveje, hvad disse ord betyder og i det hele taget, hvad Malalas kamp betyder.

Dag 4: Pas på livet!

Læringsmål:

  • Eleverne skal med krop og tale kunne udtrykke sig om forebyggelse af katastrofer og ulykker.
  • Eleverne skal kunne tegne et kort over deres skole/nærområde og forklare om det til andre.
  • Eleverne skal blive i stand til at kunne fortælle om skole og undervisnings betydning i katastrofeområder/ulande.

Dagen handler om katastrofer og katastrofeforebyggelse. Når en katastrofe rammer, kan man i nogle tilfælde være forberedt. Det kan redde menneskeliv at være forberedt, og derfor er katastrofeforebyggelse en væsentlig del af det arbejde, som eksempelvis Red Barnet laver.

Elevernes onlineforløb: Dag 4 - Pas på livet

Afsnittet på elevernes onlineforløb indeholder fagtekster og billedserier om forebyggelse af sult og sygdomme. En video (04:38 min.) handler om katastrofeforebyggelse i Etiopien. Fokus i videoen er, hvordan undervisning af børn kan have en stor effekt i forebyggelsen af katastrofer som sult og hungersnød.

Aktiviteter til Dag 4 - Pas på livet

Samtal med klassen om, hvad det er, man helt konkret kan gøre for at forebygge en katastrofe. Kom blandt andet ind på undervisning, beredskab og evakuering. Brug fagteksten og billedserien fra elevernes onlineforløb.

Se filmen 'Katastrofeforebyggelse i Etiopien' (04:38 min.). Eleverne kan herefter i grupper tale sammen med udgangspunkt i disse spørgsmål:

  • Hvad er det, der kan forårsage katastrofer i Etiopien?
  • Hvad er det, børnene i filmen lærer?
  • Hvorfor er det børnene, der er på kursus i forebyggelse?

I kan også tale om børn og unge, som helt nødvendige ressourcer i et samfund og opbygningen af et samfund, herunder hvorfor skolegang er så essentielt – også i et land som Danmark.

Artiklen 'Det nytter at forebygge sult' handler om forebyggelse af sult og om, hvordan forebyggelse hjælper med at nedbringe antallet af mennesker, der sulter i verden. Sæt eleverne til i par at lede efter de vigtige oplysninger i teksten. De vigtigste informationer skriver de ned. Tal derefter fælles i klassen om teksten og om de vigtigste oplysninger i teksten. I kan diskutere:

  • Hvorfor eleverne fremhævede særlige informationer som vigtige?
  • Hvordan kom eleverne frem til, at disse var de vigtigste informationer?
  • Hvad handler teksten om?
  • Hvordan beskriver teksten, at man kan forebygge sult?

Fokusér på de hjemlige forhold - hvad er farligt i elevernes liv? Danmark er et trygt sted at bo, når man sammenligner med andre steder i verden. Men det betyder ikke, at man ikke skal passe på og forebygge for eksempel ulykker herhjemme også.

Eleverne skal brainstorme om farer i deres eget liv. Det kan eksempelvis være brand, vold, trafik eller andet. Eleverne skal dramatisere en eller to farer fra deres eget liv og vise dem for klassen. De skal også vise, hvordan farerne kan forebygges.

Se videoen 'Børn tegner kort' (02:20 min.). Videoen er på engelsk. Den viser et konkret eksempel på forebyggelse. Børnene i filmen skaber et beredskab, der vil kunne redde deres liv.

Eleverne skal efter filmen tegne kort over deres egen skole/skolens område.

Først må eleverne på opdagelse på skolen og nøje overveje, hvad de vil have med på deres kort. Det kan for eksempel være flugtplaner, brandalarmer, sundhedsplejersken, hjertestarter, nødudgange, rare steder, vigtige steder, sjove steder, farlige steder, trygge steder med videre.

Når eleverne kommer tilbage i klassen skal de nu tegne kort. De skal bruge store stykker karton/papir og tegne sammen i grupper.

Når eleverne har tegnet deres kort, fremlægger og forklarer de deres kort for hinanden. I kan hænge kortene op i klassen.

Lav fælles i klassen et tankeeksperiment. Spørg ud i klassen: 'Hvis du akut skulle flygte fra dit hjem, hvilken ting ville du så tage med dig?' Eleverne skal vælge individuelt, men også diskutere og eventuelt lade sig inspirere i grupper. Herefter skal de stemme om, hvilken ting, der ville være vigtigst at tage med. Tal om resultatet og sammenhold det med de film og artikler, eleverne har set og læst.

Dag 5: Giv videre

Læringsmål:

  • Eleverne skal kunne planlægge og fremstille måde at formidle deres nye viden på.
  • Eleverne skal kunne forklare andre om deres arbejdsproces og viden.
  • Eleverne skal kunne organisere en fremlæggelse/udstilling.

Dagens fokus er videreformidling, for videreformidling af viden medfører, at eleverne bearbejder og reflekterer over det, de har lært. Eleverne skal videreformidle deres nye viden og gøre andre klogere - det giver mening!

TIP! Til videreformidlingen kan eleverne bruge de billeder, artikler og interviews, som 'ugens journalister' har indsamlet i løbet af ugen.

Elevernes onlineforløb: Dag 5 - Giv videre

Afsnittet på elevernes onlineforløb indeholder forslag til måder, de kan videreformidle deres viden på.

Aktiviteter til Dag 5 - Giv videre

Lån skolebiblioteket, aulaen, et fællesrum eller lignende og udstil alt, hvad klassen har lavet. Eleverne skal overveje, hvad det er, de gerne vil give videre, og hvordan de bedst gør det. De skal overveje deres målgruppe og på den baggrund tage beslutninger om formidlingsform, layout og formål for videreformidlingen.

Her er forslag til, hvad eleverne kan fremstille og formidle:

  • Udstilling med de billeder, de har taget i løbet af ugen. Hæng dem op eller sæt dem sammen til en flot serie.
  • Udstilling med kortene over skolen/nærområdet – med tilhørende forklaring.
  • Fremvisning af de små filmede interviews om skole på smartboardet.
  • Billeder, en film eller artikel fra ugens arbejde kan vises for andre børn med forklaring om, hvorfor den er udvalgt, og hvad der er vigtigt ved den.
  • Produktion af en sang om elevernes nye viden om nødhjælp. Eleverne kan synge/spille for andre klasser - og måske indspille sangen også?
  • Produktion af en artikel til lokalavisen om arbejdet med nødhjælp.
  • Hvis nogen I klassen har fungeret som 'ugens journalister', skal de fremlægge eller udstille deres arbejde.
  • Planlægning af en bod som en del af udstillingen. Sælg hjemmebagt kage eller andet lækkert og giv pengene til en nødhjælpsorganisation.
  • Tilmelde jer Venskabsløbet. Venskabsløbet er et velgørenhedsløb for Red Barnet, hvor I på en sjov og aktiv måde hjælper de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. Samtidig fremmer I fællesskabet og trivslen i klassen og på skolen. Med jeres hjælp fra Venskabsløbet kan vi blandt andet yde nødhjælp og forebygge katastrofer. Læs mere om Venskabsløbet og tilmelding
    LINK til placering på skolesite.