Klasser på nødhjælp

- prøv at leve på nødhjælp

Fokusord

Nødhjælp, levevilkår, katastrofeforebyggelse

Klasser på nødhjælp

https://redbarnet.dk/skole/naar-katastrofen-rammer/klasser-paa-noedhjaelp/
Til underviseren

Antal lektioner

Fra 2 lektioner

Målgruppe

Mellemtrin

Typer af aktiviteter

Lave nødmad, læse fagtekster, løbe, rollespil, tegne

I skal bruge

Madvarer, løbetøj, papir og karton

Kort præsentation

Gennem dramatiske billeder på sociale medier og i TV rykker krige og katastrofer ofte helt tæt på elevernes hverdag. Billederne kan skabe bekymring, men det kan være vanskeligt at vide, hvor man skal begynde, når man vil tale med eleverne om det voldsomme, der sker. 'Klasser på nødhjælp' hjælper jer i gang.

I forløbet arbejder eleverne med, hvad nødhjælp og levevilkår er, og så får de indsigt i, at nogle naturkatastrofer kan forebygges. Eleverne arbejder også med at forstå, at nødhjælp kan hjælpe de børn og voksne, der lever i konflikt- eller katast Fælles målrofeområder, og som lever under ganske andre levevilkår end eleverne selv.

 

Fælles mål

Klassen kan bruge materialet i dansk, natur/teknologi, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt madkundskab.

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen.

 

Undervisningsvejledning

I 'Klasser på nødhjælp' skal du lave mad fra madvarerne i en pakke med nødhjælp. Du kommer også til at møde børn og voksne, som har oplevet at være i en katastrofe, og som ved hvor vigtig nødhjælp kan være.

Nu skal du prøve, hvordan det er at leve af nødhjælpsmad, og så skal du lære om, hvad nødhjælp egentlig er for noget. Du kommer til at lære om, hvordan man kan forsøge at forebygge en katastrofe, og hvordan man kan hjælpe dem, der har brug for nødhjælp. Og så skal du også ud at løbe en tur!

 

Dag 1: Nødhjælp

Nødhjælp er forskellige former for hjælp, man giver til mennesker, der ellers ville have svært ved at overleve og klare sig. Nogle mennesker vil måske endda dø, hvis ikke de får hjælpen. Nødhjælp giver man til børn og voksne, der er i nød, og som lever med meget dårlige levevilkår. Et levevilkår er de vilkår, som mennesker lever under. Et dårligt levevilkår kan for eksempel være, at der mangler mad i en landsby. Så vil børnene i landsbyen sulte. Så vil det være et vilkår i deres liv, at de mangler mad.

Der bliver blandt andet sendt nødhjælp til børn og voksne, der er udsat for sult, krig eller naturkatastrofer som for eksempel jordskælv. Det kan for eksempel være, at en familie har fået ødelagt deres hjem i et voldsomt jordskælv. Jordskælvet kan være skyld i, at familien nu mangler et trygt sted at kunne sove. Så sørger man for, at familien får et telt som nødhjælp.

Nødhjælp organiseres både af et lands regering og af organisationer som Red Barnet.

Video: Velkommen til dag 1 med Per V. (00:41 sek.)

Se videoen, hvor Per V. fortæller om, hvad nødhjælp og nødhjælpspakker er.

Hvad er nødhjælp?

Nødhjælp kan være hjælp til at klare sig her og nu. Hvis et barn er blevet væk fra sine forældre i et kaos efter en katastrofe, så kan barnet for eksempel have hårdt brug for nødhjælp. Det kan for eksempel være et trygt sted at være, varmt tøj og mad.

Men nødhjælp kan også være hjælp til at klare sig i en længere periode, hvis en krig eller katastrofe varer i lang tid. Nødhjælp kan altså for eksempel også være lægehjælp eller uddannelse til børn, der bor i flygtningelejre på grund af en krig.

Nødhjælp til børn

Når en katastrofe eller krig sker, kan det påvirke et barn meget. Eksempelvis kan en krig være skyld i, at barnet mister sit hjem, fordi hjemmet bliver bombet. Barnet bliver måske også væk fra sine forældre eller mangler mad, vand og lægehjælp. I billederne herunder kan du se billeder af børn, der har fået nødhjælp. Under billederne kan du læse om den nødhjælp, børnene fik.

Mød en nødhjælpsarbejder

Kasper Ejlskov arbejder som nødhjælpsarbejder for Red Barnet. En nødhjælpsarbejders job er at hjælpe de steder i verden, hvor mennesker har brug for nødhjælp.

Kasper har blandt andet været i landene Sydsudan, Tunesien og Sierra Leone. De tre lande ligger i Afrika. Han har også været i Irak, der ligger i Mellemøsten. I landene har der været mennesker, der har haft brug for nødhjælp og nødhjælpsarbejdere.

Video: Kasper rejser verden rundt for Red Barnet (09:51 min.)

I videoen kan du høre Kasper fortælle om sit job som nødhjælpsarbejder.

 

Video: Spørgsmål til Kasper (06:59 min.)

Frida og Aksel går begge i 5. klasse. I videoen snakker de med Kasper om, hvordan det er at være nødhjælpsarbejder, hvordan det er at sove i telt og om meget andet.

 

Video: Kasper stiller spørgsmål til Frida og Aksel (02:27 min.)

Kasper vil også gerne høre, hvad Frida og Aksel tænker om katastrofer. I videoen her kan du se, hvad Kasper spørger om, og hvad Frida og Aksel svarer. 

En nødhjælpsration

Den mad, du spiser, er vigtig for, at din hjerne og krop kan fungere. Hvis du i lang tid ikke får nok at spise, vil din krop ende med ikke at virke, som den skal. Den mad, man spiser, indeholder kalorier (kcal). Kalorierne omdannes i kroppen til energi.

Det er farligt, hvis et barn eller en voksen ikke får nok at spise i lang tid og derfor bliver underernæret. Man kan være underernæret, hvis man i lang tid ikke får nok at spise og derfor mangler næring. Når børn og voksne sulter, er det derfor vigtigt, at de får en nødhjælpspakke med mad.

Nødhjælpspakken med mad kalder man en nødhjælpsration.

Her kan du se en liste over det mad, som en nødhjælpsration kan indeholde. Listen er sammensat i samarbejde med ernæringsekspert Marie Steenberger. En voksen skal have 2100 kalorier (kcal) om dagen ifølge FN’s anbefalede minimum.

Man må gerne bruge tørrede krydderier. Til måltiderne drikker man vand.

Hvis man skal leve af nødhjælpsmad i en længere periode, er det også nødvendigt, at man spiser en multi-vitaminpille og en kalktablet dagligt. Ellers vil man komme til at mangle vitaminer og kalk i kroppen.

En ration
  • Nødhjælpspakken til en person til en dag kan for eksempel indeholde:

     

    - 400 gram kartofler: 338 kcal
    - 150 gram pasta: 561 kcal
    - 100 gram ris: 365 kcal
    - 100 gram hvedemel: 360 kcal
    - 15 gram sukker: 60 kcal
    - 55 gram røde linser: 203 kcal*
    - 25 gram rapsolie: 226 kcal
    - 24 gram tørgær (pr. nødhjælpspakke)

     

    *Eller kikærter, hvide bønner, brune bønner eller lignende.

Dag 2: Vi laver nødhjælpsmad

I dag skal I lave mad ud fra de madvarer, der kan være i en nødhjælpspakke. Den mad, der er i en nødhjælpspakke, kalder man for en nødhjælpsration.

Video: Så skal der laves mad (00:27 sek.)

I videoen her fortæller Per V. lidt mere om, hvad I skal lave.

Forslag til måltider
  • Stegte ris med røde linser*

    I skal bruge: røde linser, rapsolie, ris

  • Boller bagt af tørgær (linser* som tilbehør)

    I skal bruge: hvedemel, tørgær, rapsolie, linser*

  • Stegte kartofler med linser

    I skal bruge: kartofler, rapsolie, linser

  • *Som erstatning for røde linser kan I også bruge grønne linser, kikærter, brune bønner, hvide bønner eller lignende.

Dag 3: Løb for lærdom

Mange steder i verden kan børn ikke komme i skole. Det kan eksempelvis være på grund af en krig, som har gjort, at barnet er blevet nødt til at flygte langt væk fra sit hjem.

Uddannelse er særligt vigtig for børn, der har været udsat for en katastrofe eller konflikt. For uddannelse er med til at skabe stabilitet midt i kaos, og uddannelse kan hjælpe børnene ud af fattigdom.

Fakta

I 2015 var der omkring 58 millioner børn, der ikke gik i skole. Dette svarer til 9% af alle børn i verden. Cirka 35 millioner af dem bor i lande, der enten er i krig – eller er ved at komme sig efter en krig.

  • 50% af de børn, der ikke går i skole, bor i konfliktramte lande.
  • 50% af de børn, der ikke går i skole, bor i Sahara i Afrika.
  • 53% af de børn, der ikke går i skole, er piger.

(Kilde: Unicef) 

I dag er det dig, der skal kæmpe og løbe for, at du kan komme i skole og lære noget!

Video: Retten til at gå i skole (01:07 min.)

Per V. sætter jer i gang i videoen her.

Skole er også nødhjælp

At lave skoler og give børn i katastrofeområder undervisning er også en vigtig del af nødhjælpen. Den slags skoler kalder man for nødskoler. Børn, der lever på flugt eller bor i katastrofe- eller konfliktområder, kan ikke altid komme i skole, selvom de gerne vil. Det kan måske være, at skolen er ødelagt i et jordskælv.

At gå i skole skaber tryghed for et barn, hvis barnets hverdag er helt ødelagt på grund af krig eller en naturkatastrofe. Det gør det, fordi skolen er med til at skabe en hverdag for børn igen. Undervisning skal også hjælpe børnene i deres fremtid.

Video: Andrise fortæller om nødhjælp (01:12 min.)

Se filmen om Andrise fra Haiti. Hun oplevede et jordskælv, og hendes familie mistede alting. Andrise fortæller om livet et år efter jordskælvet. Hun fortæller også om at gå i skole igen.

Retten til at gå i skole

I børnekonventionen står der, at et barn har ret til at gå i skole. Et land skal sørge for, at alle børn kan få undervisning. Undervisningen skal være gratis.

Piger læser i blade

Børn, der går i skole, klarer sig nemlig bedre, når de bliver voksne. En pige, der er blevet undervist i, hvordan man holder børn raske og sunde, vil for eksempel klare sig bedre. Hun vil vide, hvordan hun kan passe på sig selv, og når hun bliver voksen, vil hun også bedre kunne passe på sine børn.

Derudover vil både underviste drenge og piger få et bedre lønnet arbejde, fordi de kan læse og skrive, og så har familien bedre råd til for eksempel mad.

Mød Malala

Nogle i steder i verden er det svært at få lov at komme i skole. Der er systemer og mennesker, der vil forhindre børn i at komme i skole. Nogle steder må især piger ikke gå i skole. 

Malala Yousafzay

Malala Yousafzay er en pige, der kæmper for børns ret til uddannelse. Hendes historie er helt utrolig. Du kan læse mere om Malala i denne artikel og du kan her se en video, hvor Malala vinder Nobels fredspris

Dag 4: Pas på livet

I områder med krige og katastrofer er alt kaos for børn. Børnene er i livsfare og må ofte flygte for at overleve. For i krige og katastrofer mister mange deres familie og hjem. Men mange liv kan reddes, hvis man forebygger katastrofer.

Video: Pas på livet (00:38 sek.)

I videoen her sætter Per V. jer i gang med dag 4, hvor I skal lære, hvordan man kan forebygge en katastrofe. 

Man kan forebygge en katastrofe 

Man kan ikke forhindre naturkatastrofer som for eksempel jordskælv og tsunamier, men man kan forebygge og sørge for, at både voksne og børn i de mest sårbare områder er godt forberedt.

Red Barnet underviser børn i, hvordan de kan se tegn på, at en naturkatastrofe nærmer sig. Vi lærer dem også, hvor de skal søge sikkerhed, hvis en katastrofe rammer. Det gør vi, fordi små simple handlinger faktisk kan gøre, at man kan redde liv under en katastrofe.

De simple handlinger kalder man for katastrofeforebyggelse. Se billedserien om forskellige typer af katastrofeforebyggelse i Bangladesh.

Nogle områder har større risiko for at blive ramt at katastrofer. Her hjælper man landene med at lave systemer, som advarer befolkningen i tide, når for eksempel et jordskælv er på vej. Man kan ikke præcist forudsige et jordskælv, men man kan holder særligt øje med områder, der har høj risiko for at blive ramt.

Tsunamier kan heller ikke forudsiges, men man kan udsende en tsunami-alarm, hvis der er risiko for en tsunami. Man udsender tsunamialarmer, når man har målt et stort jordskælv. Det gør man, fordi tsunamien ofte skyldes et jordskælv. I lande med risiko for tsunamier, for eksempel Thailand og Japan, har man nu særlige systemer, der advarer om tsunamier. 

Video: Katastrofeforebyggelse i Etiopien (04:38 min.)

I videoen kan du se, hvordan børn kan lære at forebygge katastrofer som for eksempel tørke og sult i Etiopien. 

Det nytter at forebygge sult

Sult er et stort problem, men heldigvis kan man gøre meget for at forebygge og løse det. Red Barnet underviser børn og familier i, hvordan de kan forebygge sult og klare sig gennem tørkeperioder. De lærer at dyrke korn, grønsager og andre afgrøder, der bedre kan modstå tørke. De lærer også at plante træer, der kan give skygge og læ og holde på jorden og afgrøderne, hvis der kommer kraftig regn eller hagl.

Kvinde står mellem afgrøder.

Afgrøderne kan blive skyllet væk efter oversvømmelse eller orkan. Derfor hjælper Red Barnet også familierne med at være bedre forberedte, så alle deres afgrøder ikke forsvinder, når katastrofen rammer.

Red Barnet uddeler såsæd, landbrugsredskaber og fiskeudstyr for at give befolkningen nye muligheder for at få mad.

Det kan have en stor effekt at undervise børn i at forebygge sultkatastrofer.

Skål med pulvermad

Hygiejne og rent vand er vigtigt

Når man er fattig, er det ikke sikkert, at man har adgang til rent vand til at drikke og lave mad af. Dårlig hygiejne gør det let for bakterier at sprede sig. Derfor er det meget vigtigt, at befolkningen i fattige områder får adgang til rent drikkevand. Hvis man for eksempel bruger urent eller beskidt vand, kan det gøre, at man får en del andre sygdomme, som man kan blive rigtig syg af. Man kan blive så syg, at det er svært at holde på maden og få nok ernæring.

Derfor hjælper Red Barnet også befolkningen med rent drikkevand, sæbe og andre ting for at sikre god hygiejne.

Forebyggelse af sygdomme og underernæring

Red Barnet sørger også for, at børn får et regelmæssige sundhedstjek af en læge eller sygeplejerske. Det sker ved, at Red Barnet tager rundt og blandt andet holder særligt øje med undervægtige børn. De rammes nemlig nemmere af almindelige sygdomme som mæslinger, malaria og diarré. Vi sørger for, at de får medicin og bliver vaccineret.

Fremskridtene er store, men der er stadig lang vej, før sultproblemet er løst. Red Barnet arbejder i øjeblikket i flere end 20 lande verden over for at bekæmpe sult.

Fakta

  • I 1990 døde 12,6 millioner børn, før de fyldte fem år. I 2012 var tallet faldet til 6,6 millioner. Næsten halvdelen af dødsfaldene hænger sammen med underernæring.
  • Cirka 800 millioner mennesker i verden får ikke nok mad til at holde sig sunde og raske. Det betyder, at hvert niende menneske i verden går sultent i seng hver dag.
  • Antallet af underernærede mennesker i verden er faldet med over 20 procent siden 1990-92.

Video: Børn tegner kort (02:20 min.)

I videoen herunder kan du se børn, der tegner kort over deres landsby. På kortene indtegner børnene steder i landsbyen, der er sikre nok til at beskytte dem i forskellige former for katastrofer.

For eksempel tegner børnene landsbyens højeste punkt ind på kortet. Landsbyens højeste punkt kan være et sikkert sted at løbe hen, hvis der er en oversvømmelse.

Når børnene har tegnet de sikre steder ind på et kort, har de lettere ved at huske og finde stederne igen.

Dag 5: Giv videre

I dag skal I give jeres viden om børn på nødhjælp videre. Lån for eksempel et skolebibliotek, et klasselokale, en aula, et fællesrum eller lignende, og udstil alt, hvad I har lavet. I har arbejdet med den mad, man får som en del af nødhjælpen. I har også arbejdet med, at skolegang, uddannelse og forebyggelse er en del af nødhjælp. Nu er det tid til at give det videre og gøre andre kloge. Og hvis I har lyst, kan I samle ind til de børn i verden, der trænger allermest.

Video: Giv det videre (00:28 sek.)

Kom i gang med opgaven sammen med Per V. i videoen her. 

Forslag til, hvad I skal give videre
    • Lav en udstilling med de billeder, I har taget i løbet af ugen. Hæng dem op, eller sæt dem sammen til en flot serie.
    • Lav en udstilling med jeres kort over skolen/nærområdet.
    • Vis jeres små filmede interviews om skolen på smartboardet.
    • Vælg billeder, film eller en artikel fra ugens arbejde og vis den til andre børn fra din skole – forklar, hvorfor du har valgt den, og hvad der er vigtigt ved den.
    • Lav en sang om jeres nye viden om nødhjælp og syng den for andre klasser. Indspil den på jeres mobil.
    • Skriv en artikel til jeres lokalavis om jeres arbejde med nødhjælp.
    • Hvis nogen I klassen har fungeret som 'ugens journalister', kan de fremlægge deres arbejde.
    • Deltag i Venskabskøbet og støt Red Barnets nødhjælpsarbejde.

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v