Jordskælv og tsunamier

- undervisningsvejledning

Introduktion

Jordskælv og tsunamier er nogle af de voldsomste naturkatastrofer, vi kender til, og deres hærgen kan medføre massive ødelæggelser. Rundt om i verden lever mennesker med risikoen for naturkatastroferne helt tæt på livet.

I aktiviteterne til forløbet Jordskælv og tsunamier får eleverne viden om, hvad et jordskælv og en tsunami egentlig er. Eleverne skal beskæftige sig med katastrofeforebyggelse, og de skal forstå de konsekvenser og ændringer i levevilkår, som jordskælv og tsunamier kan have for de børn og familier, som lever i de udsatte områder.

Materialet er webbaseret og består af:

  • Et onlineforløb til eleverne
  • En undervisningsvejledning (denne side)

Målgruppe og fag

Materialet er henvendt elever og undervisere på mellemtrinnet.

Forløbet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. Det kan blandt andet anvendes i:

  • Natur/teknologi
  • Dansk
  • Historie

Brug også gerne forløbet tværfagligt med eksempelvis innovation og entreprenørskab.

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Tidsforbrug og anvendelse

Forløbet kan afvikles på 2 lektioner. I kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at et jordskælv eller en tsunami er indtruffet et sted i verden, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om jordskælv, tsunamier eller andre katastrofer.

Brug også gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Jordskælv og tsunamier med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

Fælles mål

I kan anvende forløbet i natur/teknologi under kompetenceområderne modellering' og 'perspektivering'. I forløbet skal eleverne arbejde med, hvad jordskælv og tsunamier er. De skal også arbejde med, hvordan naturkatastroferne påvirker menneskers levevilkår forskellige steder i verden.

Forløbet kan også bruges i dansk under kompetenceområdet 'fremstilling' og 'fortolkning'. I forløbet arbejder eleverne blandt andet med en billedfortælling om livet efter det voldsomme jordskælv i Haiti i 2010. Billedfortællingen skal eleverne anvende som inspiration til dagbogsskrivning.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan jordskælv og tsunamier ændrer livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

Brug også gerne forløbet tværfagligt med eksempelvis innovation og entreprenørskab.

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning. 

Fakta

Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det:

  • reducerer uro, mareridt og angst
  • giver håb om og tillid til, at katastrofer kan forebygges
  • giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe
  • giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden
  • giver håb

Aktiviteter

Om jordskælv og tsunamier

Eleverne læser den korte fagtekst om, hvad jordskælv og tsunamier er. Tal med eleverne om de, de har læst. I kan tage udgangspunkt i spørgsmålene:

  • Hvad er et jordskælv?
  • Hvad er det, der forårsager et jordskælv?
  • Hvad er tektoniske plader?
  • Hvilke konsekvenser kan jordskælv have?
  • Hvad er Richterskalaen?
  • Hvad måler Richterskalaen, og hvad kan den fortælle os?
  • Har I hørt om nogle jordskælv?
  • Hvad er en tsunami?
  • Hvad har jordskælv og tsunamier med hinanden at gøre?
  • Hvilke konsekvenser kan en tsunami have?
  • Har du hørt om en tsunami?

Man kan forebygge en katastrofe

I par eller alene læser eleverne teksten om, hvordan man med blandt andet varslingssystemer kan forebygge nogle af de konsekvenser, som jordskælv kan have for lokalbefolkningen.

Tal herefter med klassen om, hvad det er, man helt konkret kan gøre for at forebygge en katastrofe. Kom blandt andet ind på beredskab, evakuering, alarmer og varslingssystemer.

En drengs fortælling om et jordskælv

Se fælles i klassen billedserien om hjælpen til Nepal. Billedfortællingen handler om drengen Purshottam, der blev væltet omkuld af rystelserne fra jordskælvet.

Eleverne skal reflektere over, hvad deres eget hjem betyder for dem. De skal skrive fem ord ned, der beskriver det. Når eleverne laver øvelsen, kan de tænke på, hvad de ville savne mest, hvis de ikke havde deres hjem mere.

En piges liv i en teltlejr

Se fælles i klassen billedfortællingen om Sandrise, der overlevede jordskælvet i Haiti i 2010. Sandrise var 11 år, da det voldsomme jordskælv fandt sted, men hun husker det hele, som var det i går.

Bagefter skal eleverne skrive Sandrises dagbog for den dag, jordskælvet ramte. Eleverne skal sætte sig i Sandrises sted og forestille sig, hvordan hendes dagbog for denne dag kunne lyde, herunder hvad hun oplever og tænker.

Quiz

Slut af med quizzen, der handler om jordskælv og tsunamier.

Gode råd til undervisningen

Før I går i gang med arbejdet med forløbet Jordskælv og tsunami, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risikozonen for at blive ramt af hverken jordskælv eller tsunamier. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn og familier, der er direkte berørt af naturkatastrofer. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Eleverne oplever ikke begivenhederne ens. Yngre elever vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem. Men ældre elever vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom de ældre elever på mellemtrinnet tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt, end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til eleven med et svar.