Flugt

- undervisningsvejledning

Introduktion

Gennem billeder på sociale medier og i TV oplever danske børn dramatiske billeder af børn og voksne på flugt fra aktuelle krige og katastrofer. Billederne kan skabe bekymringer og spørgsmål hos eleverne, men det kan som underviser være svært at vide, hvordan man skal besvare alle elevernes spørgsmål om børn og voksne på flugt.

Formålet med forløbet er, at eleverne forholder sig til, at flugt er et vilkår for mange børn og voksne i verden. For krige og katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå.

I forløbet Flugt arbejder eleverne med blandt andet faglig læsning, casehistorier, refleksion og en quiz.

Materialet er webbaseret og består af:

  • Et onlineforløb til eleverne 
  • En undervisningsvejledning til underviseren (denne side)

Målgruppe og fag

Materialet er henvendt elever og undervisere på mellemtrinnet.

Forløbet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. Det kan blandt andet anvendes i:

  • Natur/teknologi
  • Historie
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb med eksempelvis innovation og entreprenørskab eller som en del af den understøttende undervisning.

Tidsforbrug og anvendelse

Forløbet kan afvikles på 2-4 lektioner. Klassen kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at en katastrofe eller konflikt netop er indtruffet, eller fordi underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om flygtninge.

Brug gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Flugt med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

Fælles mål

I natur/teknologi kan Flugt blandt andet anvendes i forbindelse med kompetenceområdet 'perspektivering', da eleverne skal arbejde med sammenholdet mellem menneskers levevilkår og aktuelle hændelser som eksempelvis krige og naturkatastrofer.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan flugt ændrer livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er især kompetenceområdet 'sundhed og trivsel' medtænkt i forløbet. Eleverne skal blandt andet arbejde med børns helt basale rettigheder og med, hvordan børns sundhed påvirkes af de levevilkår, de lever under.

Materialet kan desuden afvendes til innovation og entreprenørskab og specifikt dimensionen 'omverdensforståelse', der forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt.

Fakta

Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det:

  • reducerer uro, mareridt og angst
  • giver håb om og tillid til, at krig og katastrofer kan forebygges
  • giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe
  • giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for
  • andre børn i verden
  • giver håb

Aktiviteter

Om flygtninge

Eleverne læser fagteksten "Om flygtninge" sammen i klassen. Afsnittet handler om, hvad en flygtning er og om, hvorfor man flygter. Tal med eleverne om det læste. I kan eksempelvis tage udgangspunkt i disse spørgsmål:

  • Hvad er en flygtning?
  • Hvad flygter mennesker fra?
  • Hvor mange flygtninge er der?
  • Hvorfor kan flugt være farlig?
  • Hvad er en bådflygtning?

En dreng på flugt

Læs fælles i klassen 'En dreng på flugt'. Det er en tekst om drengen Mamadou, som har været på flugt helt alene. Tal om, hvad flugt er og om, hvilke konsekvenser det har, særligt for børn og helt unge voksne, der må flygte alene.

Hvis du skulle flygte

Eleven skal løse opgaven 'Hvis du skulle flygte, hvilken ting ville du så tage med dig, og hvorfor?' De skal i makkerpar diskutere og argumentere for deres synspunkter og valg. Eleverne stemmer om, hvad der vigtigst at have med. Brug afstemningsfunktionen i elevernes onlineforløb. Tal i plenum om klassens resultat. 

Flugten over havet

Flugten over havet er en billedfortælling med fokus på bådflygtninge i Middelhavet. Eleverne skal lave en billedbeskrivelse, hvor de først beskriver billedet objektivt (fortæller, hvad kan de helt konkret kan se på billedet). Bagefter laver de en lille analyse af dét billedet viser og sætter ord på, hvilke tanker de får, når de ser billederne.

Eleverne kan løse opgaven i makkerpar eller i grupper med fire i hver.

Hvert makkerpar/gruppe fremlægger deres arbejde med de valgte billeder for hinanden i klassen. De beskriver billederne både konkret og med den subjektive vinkel. Der skal under fremlæggelsen være tid til og rum for eventuelle spørgsmål fra klassen.

Quiz

Eleverne tager quizzen nederst på elevernes side. Quizzen handler om elevernes nye viden om flygtninge og om årsager til, at børn og voksne flygter.

Gode råd til undervisningen

Før I går i gang med arbejdet med Flugt, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risikozonen for at skulle flygte. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofer og konflikter. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Elever oplever ikke begivenhederne ens. De yngre elever på mellemtrinnet vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem, mens de lidt ældre elever vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom de ældste elever på mellemtrinnet tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar.