Videocase: For sjov

Det var jo bare for sjov. Dét at komme til at være alt for sjov på andres bekostning. Og komme til at gøre dem kede af det, selv om man ikke mente det. 

Det er altså nogle gange lidt svært at finde ud af hvornår noget er for sjov – sådan rigtig for sjov – og hvornår man er kommet til at gå over grænsen. Som her i dag. Så sidder vi omme i klassen og jeg skal fremlægge i historie. Jeg har lavet en ret grim PowerPoint som alle griner af - og jeg griner med. Den ene joke tager den anden og vi er flade af grin. Også Anders og Simone, som ellers ikke plejer at sige så meget. Faktisk kan Anders næsten ikke stoppe med at grine og får helt tårer i øjnene. Så da Anders selv skal fremlægge siger jeg noget om hans grimme sko. Altså de er virkelig grimme. Alle på nær Anders griner. Han bliver mega sur og kalder mig en Bitch og alt muligt. På den ene side så kan jeg godt forstå at han blev sur over at jeg sagde noget om hans sko. Men på den anden side … jeg gav jo bare igen! 


Forslag til dialog:
 

  • Er der forskel på hvem man må lave sjov med? Hvorfor? 
  • Hvad er ok og ikke ok at lave grin med? 
  • Hvornår kan man se om man er gået over grænsen? 
  • Er det ok at give igen, som her i casen?