De glemte gamerdrenge - Ingen anerkendelse 

Kasper synes, at det er fedt at spille computer og han bruger meget af sin fritid på det. Han har fået en del venner gennem computerspillene, som han taler med over Discord. På Discord er der selvfølgelig meget snak om computerspil, specielt hvis Kasper og klanen er i gang med en kamp. Men Kasper snakker også med sine venner på Discord om mange andre ting. De joker med hinanden og snakker om TV-serier, fester, flirts eller sjove ting, de har set på YouTube. I Kaspers klasse er der ikke rigtig nogen, der taler med Kasper om den slags ting. De kalder ham bare for 'game boy', og håner ham med at spørge, hvor mange energidrikke, han drak i går eller hvornår han har tænkt sig at droppe gaming og tage sit liv seriøst. Kasper er generelt rigtig træt af de andres kommentarer. I går blev han dog rigtig ked af det, da klassen havde seksualundervisning og én fra klassen højt sagde 'Kasper, du kan da ikke få ret meget sex når du hellere vil tage til LAN-party end til et rigtigt party'. Kasper blev helt rød i hovedet og alle grinte. Og det var kun få der stoppede, da han fik tårer i øjnene. 


Hvad 
du gøre, hvis du var vidne til Kasper, som fik tårer i øjnene? 

  • Jeg ville lade som ingenting, men snakke med Kasper bagefter. 
  • Jeg ville sige fra og få klassen til at tie stille. 
  • Jeg ville sige til min lærer, at hun skulle gøre noget. 
  • 'Den opfindsomme'. 

Hvordan undgår vi, at det samme sker i vores klasse? 

  • Vi snakker sammen i klassen om hvornår og hvordan man kan se at man er gået over stregen. 
  • Vi taler om hvordan klassens kultur er. Har vi en hård tone, som kan udelukke andre? 
  • Vi snakker sammen i klassen om hvilke spil og apps vi bedst kan lide.  
  • 'Den opfindsomme'.  

Forslag til dialog: 

  • Hvornår må man drille andre? 
  • Hvad må man drille og irritere med? 
  • I situationen her er der behov for at få hjælp fra en voksen. Diskutér, hvordan den voksne skal hjælpe.