Min skole - Min ven

- udskoling

Modelfoto: Ulrik Jantzen

Introduktion

Trivsel og trygge, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. Derfor har jeres skole valgt at arbejde med undervisningsforløbet Min skole – Min ven på Skolernes Trivselsdag. Undervisningsforløbet er med til at give eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg, og hvordan disse værdier kan omsættes til konkrete handlinger.

Målet er, at klassen laver sine egne Min skole – Min ven-bud, der er forslag til, hvad klassen kan gøre for at skabe god trivsel og undgå mobning. Eleverne skriver deres bud på kronblade og klistrer kronbladene fast på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ for klassen.

Undervisningsvejledning og fokusord

Her finder du en uddybende undervisningsvejledning samt en quick guide til materialet.

Fokusord: Trivsel, fællesskab, mobning, ensomhed.

 

 

Ud over en plakat pr. klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker pr. matrikel, som skal udgøre skolens trivselstræ. Hæng denne wall sticker op et centralt sted på skolen. Hver klasse skriver ét eller flere af deres Min skole - Min ven-bud på kronblade og klistrer kronbladene på wall stickeren. På den måde kommer wall stickeren til at signalere vigtigheden af god trivsel til alle, der har deres gang på skolen. Trivselsdagen kan også være et oplagt afsæt til skolebestyrelsens arbejde med skolens antimobbestrategi. Lad klassernes Min skole – Min ven-bud og trivselstræet inspirere skolens ledelse og bestyrelse til at revidere skolens antimobbestrategi og sikre, at indholdet er både relevant og præcist.

Download ekstra materialer

Den tilmeldte skole modtager senest otte arbejdsdage før trivselsdagen én plakat pr. tilmeldt klasse og én wall sticker pr. matrikel, hvis skolen er fordelt på flere adresser. Der er desuden mulighed for her at downloade kronblade og ekstra plakater.

Anvendelse af materialet

Med udgangspunkt i undervisningsforløbet formulerer eleverne i klassen deres egne Min skole – Min ven-bud. Buddene er retningslinjer for, hvad klassen aktivt vil gøre for at sikre god trivsel i klassen. Eleverne skriver buddene på kronblade, der sammen med plakaten med træstammen udgør klassens trivselstræ. Et træ, der symboliserer, hvordan eleverne styrker fællesskabet i klassen.

Det er dig som fagperson, der styrer undervisningen. Det er en fordel, hvis du kender klassen godt og kan skabe nogle trygge rammer for eleverne at arbejde i.

Eleverne forholder sig til mindst to forskellige cases og taler sammen om, hvordan de vil håndtere og forebygge situationerne, der beskrives i hver case. I samtlige cases er dialogen central, og det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at sætte ord på deres tanker og overvejelser om de valgte cases. Denne del af undervisningen klæder eleverne på til at formulere klassens egne Min skole – Min ven-bud.

Overordnet sættes forløbet sammen af følgende elementer:

  • Et antal cases, som fagpersonen udpeger, i forhold til hvilke temaer det giver mening for den enkelte klasse at arbejde med.
  • Et antal fællesøvelser, som alle er bevægelsesorienterede og har fokus på fællesskabet og nødvendigheden af at arbejde sammen.
  • Klassens Min skole – Min ven-bud, der er handlinger, som klassen bliver enige om kan styrke deres trivsel og fællesskab.

Cases

Alle elever og klasser er forskellige. Min skole – Min ven indeholder 12 forskellige cases til udskolingen, der er inspireret af sande fortællinger fra børn og unge. Casene beskriver situationer, der enten kan føre til mistrivsel, eller som er tegn på dårlig trivsel i klassen.

Forud for undervisningen vælger du minimum to cases, som du vil bruge i klassen. Du kan evt. udvælge casene i samråd med klassen eller klassens elevrådsrepræsentant. Casene har forskellige temaer. Det vigtigste er, at du vælger cases med paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de bud, som klassen skal lave til sidst.

Tekstcases og videocases

I materialet findes der seks cases, der er nedskrevet, så du kan læse dem højt for klassen. Derudover er der seks videocases, som kan bruges på samme måde som de øvrige cases, men som skaber en anden dynamik i undervisningen. Videocasene er indspillet med skuespillere fra Amager Lille Skole og Eventyrteatret.

Læs, eller se de valgte cases sammen i klassen som udgangspunkt for en fælles samtale.

Hvis du ønsker at printe en case, kan du åbne den fra listen nedenfor og derefter højreklikke.

Videocase 1: Glade Line

Se video og materiale til casen

Videocase 2: Deltager - deltager ikke

Se video og materiale til casen

Videocase 3: At interessere sig for noget andet

Se video og materiale til casen

Videocase 4: Aldersgrænse 17 år

Se video og materiale til casen

Videocase 5: Uden for gruppen

Se video og materiale til casen

Videocase 6: Når personer ændrer sig

Se video og materiale til casen

Tekstcase 1: Udfordringen

Aida har ikke så mange venner i klassen. Hun bliver næsten aldrig inviteret med til festerne. Derfor blev hun virkelig glad, da Peter inviterede hende til fest i weekenden. Han har mange venner og tør godt sige fra over for den hårde tone, der ofte er mellem drengene.

Læs hele casen og find materiale her

 

Tekstcase 2: Tæskeholdet

Magnus har det rigtig godt i sin klasse. Han har flere venner, som han laver sjov med i timerne, og når de ses uden for skolen. Det er bare ikke altid sjovt i frikvartererne. Der er nemlig nogle drenge fra klassen over ham, som har set sig sure på Magnus. De er begyndt at forfølge ham i frikvartererne. 

Læs hele casen og find materiale her

 

Tekstcase 3: Populær eller ydmyget

Det startede egentlig som en leg til festen. De havde løbet rundt og skrevet alt muligt på hinandens arme og ansigter med tusch. Det var tydeligt, at det var de populære, der havde fået skrevet mest på sig. Men nu, hvor Sonja kiggede ned ad sig selv og så, at der stod ’Klamme luder’ og ’pik – pik – pik’, begyndte hun at græde.

Læs hele casen og find materiale her

 

Tekstcase 4: Du er for sart

Tonen i klassen er hård og sjov. Det er fedt at joke og tage pis på hinanden. Og ikke kun i selve klassen. Også på mange af de sociale medier. Falske profiler og falske rygter på anonyme apps er fx ret sjovt. Okay, det er jo så ikke alle, der synes, det er lige sjovt. 

Læs hele casen og find materiale her

 

Tekstcase 5: Ord, der gør ondt

For et par måneder siden havde klassen tema om kærlighed i dansk. Som afslutning skulle alle holde en fremlæggelse om de noveller, de havde læst. Oskar holdt fremlæggelse om en novelle, der handlede om en dreng, der blev forelsket i en anden dreng. Under fremlæggelsen sad to på bagerste række og skar grimasser og hviskede ’homo’ ud i klassen.

Læs hele casen og find materiale her

 

Tekstcase 6: Fest

Der skal være fest i weekenden. En rigtig stor fest. Mange fra klassen er inviteret – måske alle, men du ved det faktisk ikke. Der har været beskeder i omløb i et stykke tid, hvor du kan forstå, at en del har tænkt sig at drikke sig fulde. Og dét ved du, at der helt sikkert er nogle, der ikke bryder sig om!

Læs hele casen og find materiale her

Fællesøvelser

Arbejdet med cases kombineres med forskellige fællesøvelser, der sætter fokus på det fællesskab, eleverne indgår i. Det er øvelser, hvor eleverne får øje på både forskelle og ligheder, og hvor samarbejde og opmærksomhed på hinanden er en styrke, når eleverne skal løse opgaverne.

Vælg i klassen, hvilke to fællesøvelser I vil lave, og afslut evt. hver enkelt øvelse med at tale om, hvordan det gik med udførelsen af øvelserne.

’Vi er alle forskellige’ (5-10 minutter)

Øvelsen sætter fokus på, at eleverne i klassen både har forskelle og ligheder.

Saml eleverne i midten af lokalet. Eleverne skal nu tage stilling til bestemte udsagn og markere, om de enkelte udsagn gør sig gældende for dem eller ej. Eleverne går til den ene eller den anden ende af lokalet ud fra, hvilke kategorier de passer i. Herved bliver elevernes forskelle og ligheder synlige for alle i klassen. Gentag evt. øvelsen flere gange.

Eksempler på kategorier:

’Alle, der har/ikke har søskende’

’Alle, der har/ikke har spist morgenmad i dag’

’Alle, der selv/ikke selv smører madpakken’

’Alle, der bor/ikke bor sammen med begge sine forældre’

’Alle, der går/ ikke går til en slags sport’

’Alle, der har/ikke har et kæledyr’

’Alle, der hjælper/ikke hjælper til derhjemme’

’Alle, der får/ikke får lommepenge’

’Alle, der sparer/ikke sparer sammen til noget særligt’.

Øvelsen rundes af ved at tale med eleverne om, at en klasse altid har mange

forskelle. Det er godt, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt – og

det styrker fællesskabet.

’Gennem ringen’ (5-10 minutter)

Øvelsen sætter fokus på samarbejde og det at løse en opgave i fællesskab. Eleverne skal stå i en rundkreds og holde hinanden i hænderne. De må ikke slippe hinandens hænder på noget tidspunkt. Et tilfældigt sted i rundkredsen placeres en hulahopring eller et stykke tov, der er bundet sammen, så det kan fungere som en ring. Opgaven går nu ud på, at alle eleverne i rundkredsen, en efter en, kravler igennem hulahopringen eller ringen lavet af tov og skubber den videre til den næste i rundkredsen. Eleverne holder hinanden i hænderne, indtil alle er igennem ringen.

Øvelsen rundes af med en snak om, hvordan det gik med at gennemføre øvelsen, og hvad der skulle til for, at alle kom gennem ringen.

Vælges denne øvelse, skal der bruges en hulahopring eller et tov, der er ca. 1,5 meter.

’Vend vrangen ud’ (5-10 minutter)

Denne øvelse har fokus på samarbejde og fællesskab. For at klassen kan løse øvelsen, er det nødvendigt, at alle er deltagende.

Klassens elever stiller sig i en rundkreds med hinanden i hænderne. Alle skal have fronten mod rundkredsens midte. Nu gælder det om, at rundkredsen skal vende vrangen ud. Det sker ved, at eleverne vender sig, så de kommer til at stå med ryggen mod rundkredsens midte – UDEN at slippe hinandens hænder under legen.

Gentag evt. øvelsen.

’Op at stå!’ (5-10 minutter)

I denne leg skal eleverne samarbejde – først i to mindre grupper, bagefter som én stor gruppe.

I legen skal eleverne inddeles i to lige store grupper. Alle sidder på numsen med benene vendt ind mod midten. Eleverne strækker armene ind mod midten og får fat i hinandens hænder. Alle prøver nu på en gang at rejse sig ved at trække sig op. Legen gentages i de to grupper, men i stedet for at eleverne strækker armene ind mod midten, sidder de i armkrog med hinanden. Nu skal alle på en gang forsøge at rejse sig ved at trække sig op.