Videocase: 'Den nye' - fra børnehave til skole

 

Alle har prøvet at være den nye. De voksne har også prøvet at være den nye på deres arbejde på et tidspunkt, og jeg startede  en ny skole i går. Det var megaskræmmende. Jeg kendte overhovedet ikke nogen. Skolen jeg gik på før var virkelig lille. Og min nye skole er kæmpestor. På en måde, så mindede det mig om da jeg startede i skolen lige efter børnehaven. Der kendte jeg heller ikke nogen. For i børnehaven var vi kun meget få. Og så skulle jeg pludselig finde nogle nye at være sammen med. Heldigvis så gik det godt, både den her gang og den gang jeg startede i skolen efter børnehaven. Blandt andet fordi der var nogle fra de større klasser, der var søde mod mig. De spurgte om vi ikke skulle lave noget sammen. Alle burde faktisk gøre noget godt for dem der starter i en ny klasse. Hvad kan du gøre for at hjælpe de nye?  

Hvad kan du gøre for at hjælpe de nye? 

  • Jeg vil sige hej og snakke med de nye, der lige er startet 
  • Jeg vil spørge de nye om de vil være med til fodbold 
  • Jeg vil sammen med nogle fra klassen invitere de nye med i vores leg 
  • ’Den opfindsomme’ 

Hvordan undgår vi, at der er nye på skolen, som ikke har nogen at være sammen med? 

  • Vi aftaler i klassen at hvis vi ser en ny, så skal de altid inviteres med i vores leg 
  • Vi aftaler i klassen altid at sige hej til de nye 
  • Hver uge bruger vi fem minutter af klassens tid på at fortælle hinanden om der er startet nogle nye. 
  • ’Den opfindsomme’. 
     

Forslag til dialog: 

  • Hvordan føles det at være en der starter? Kan I selv huske nogle situationer, hvor I var nye? 
  • Er man lige så meget 'en ny' hvis man starter i en ny klasse sammen med alle andre – eller hvis man starter som den eneste nye. Hvis man fx er flyttet fra en anden skole til vores skole?