Min skole - Min ven

- indskoling

Modelfoto: Ulrik Jantzen

Introduktion

Trivsel og trygge, positive børnefællesskaber er med til at forebygge mobning. Derfor har jeres skole valgt at arbejde med undervisningsforløbet Min skole – Min ven på Skolernes Trivselsdag. Undervisningsforløbet er med til at give eleverne en forståelse for værdier som tolerance, respekt og omsorg.

Gennem klassedialog forholder eleverne sig til, hvordan disse værdier kan omsættes til konkrete handlinger. Målet er, at klassen laver sine egne Min skole – Min ven-bud, der er forslag til, hvad klassen kan gøre for at skabe god trivsel og undgå mobning.

Undervisningsvejledning og fokusord

Her finder du en uddybende undervisningsvejledning samt en quick guide til materialet.

Fokusord: Trivsel, fællesskab.

Eleverne skriver deres bud på bladene på den tilsendte plakat. Plakaten er udformet som stammen på et træ, og sammen med bladene danner den et trivselstræ for klassen.

Ud over en plakat pr. klasse vil jeres skole også modtage en wall sticker pr. matrikel, som skal udgøre skolens trivselstræ. Denne wall sticker hænges op et centralt sted på skolen. Hver klasse skriver ét eller flere af deres bud på kronblade og klistrer kronbladene fast på wall stickeren. På den måde kommer skolens fælles trivselstræ til at signalere vigtigheden af god trivsel til alle, der har deres gang på skolen.

Trivselsdagen kan også være et oplagt afsæt til skolebestyrelsens arbejde med skolens antimobbestrategi. Lad klassernes Min skole – Min ven-bud og trivselstræet inspirere skolens ledelse og bestyrelse til at revidere skolens antimobbestrategi og sikre, at indholdet er både relevant og præcist.

Download ekstra kronblade og plakater

Den tilmeldte skole modtager senest otte arbejdsdage før trivselsdagen én plakat pr. tilmeldt klasse og én wall sticker pr. matrikel, hvis skolen er fordelt på flere adresser. Du har også mulighed for her at downloade ekstra kronblade og plakater.

Anvendelse af materialet

Med udgangspunkt i undervisningsforløbet formulerer eleverne i klassen deres egne Min skole – Min ven-bud. Det er dig som fagperson, der styrer undervisningen, og det er en fordel, hvis du kender klassen godt. Du sammensætter din undervisning af de forskellige elementer, der passer til netop din klasse.

Forløbet kan sammensættes af følgende elementer:

  • Cases ud fra makkermassagehistorier, billedcases og/eller cases til højtlæsning, hvor I i klassen har en samtale om casens indhold undervejs og som afslutning.
  • Et antal fællesøvelser, som alle er bevægelsesorienterede og har fokus på fællesskabet og nødvendigheden af at arbejde sammen.
  • Klassens Min skole – Min ven-bud, som er værdier eller handlinger, som eleverne bliver enige om kan styrke deres trivsel og fællesskab.

Vælg mindst to forskellige cases som udgangspunkt for klassens dialog om trivsel. I samtlige cases er dialogen central, og det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at sætte ord på deres tanker og overvejelser om de valgte cases. Dialogen klæder eleverne på til at formulere klassens egne Min skole – Min ven-bud. Eleverne formulerer disse bud i sætninger, som de skriver på kronblade. Kronbladene sættes fast på plakaten med træstammen og udgør herefter klassens trivselstræ.

Tre børn på en bænk

Modelbillede

Cases

Alle elever og klasser er forskellige. Min skole – Min ven indeholder derfor tre forskellige tilgange til arbejdet med trivsel i indskolingen. Cases til indskolingen består af følgende:

  • To forskellige massagehistorier til makkermassage, som lægger op til dialog om leg i frikvartererne.
  • Seks forskellige billedcases, som tager udgangspunkt i et billede med tilhørende spørgsmål.
  • Fire oplæsningscases, hvor I i klassen har en dialog om casens indhold undervejs og som afslutning.

Forud for undervisningen vælger du minimum to cases, som du vil bruge i klassen. Casene har forskellige temaer og kan sammensættes på forskellige måder. Ud for hver case er der lavet en vejledende vurdering af, hvilke klassetrin casen er målrettet. Du har dog mulighed for at inddrage de cases, du finder mest relevante for din klasse, og det vigtigste er, at du vælger cases med paralleller til klassens hverdag, så de danner bro til de bud, som klassen skal lave til sidst.

Hvis du ønsker at printe en case, kan du åbne den fra listen nedenfor og derefter højreklikke.

 

Makkermassage: Runes frikvarter 1 og 2 (anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse)


Billedcase 1: Barn alene på bænk (anbefales til 1.-3. klasse)

Billedcase 2: Børn på madras (anbefales til 1.-3. klasse)

Billedcase 3: Slåskamp på legeplads (anbefales til 1.-3. klasse)

Billedcase 4: Barn mast på legeplads (anbefales til 1.-3. klasse)

Billedcase 5: Børn med mobil på bænk (anbefales til 1.-3. klasse)

Billedcase 6: Børn der hvisker i klassen (anbefales til 1.-3. klasse)


Højtlæsningscase 1: Vi skal lege sammen! (anbefales til 1.-3. klasse)

Højtlæsningscase 2: Den gode tone (anbefales til 1.-3. klasse)

Højtlæsningscase 3: Legetøj i skolen (anbefales til 1.-3. klasse)

Højtlæsningscase 4: Mobiltelefoner (anbefales til 3. klasse)

Børn i gymnastiksal

Fællesøvelser

Rundkredsmassage (5-10 minutter – oplagt som introleg til makkermassage)

I øvelsen skal eleverne massere hinanden i nakken, men det er vigtigt, at alle gør det på en måde, så det er rart. Derfor skal en elev, der ikke synes, massagen er rar, stoppe med selv at massere. Hvis man som elev mærker, at massagen stopper, skal man også selv stoppe med at massere. På den måde vil ingen få massage, hvis én i klassen ikke bliver masseret på den gode og rare måde.

Hvis massagen stopper, fordi en i klassen ikke får massage på den gode og rare måde, tal da med eleverne om vigtigheden af, at det er rart for alle at blive masseret, og at øvelsen skal vise, at hvis bare én i klassen ikke har det godt med det, der sker, så har det betydning for hele klassen.

1. Stå i en rundkreds.
2. Drej jer, så I står og ser ind i ryggen på hinanden.
3. Læg dine hænder på skuldrene af den, der står foran dig.
4. Massér stille og roligt hinanden i nakken.
5. Vær opmærksom på ikke at massere for hårdt. Hvis du føler, massagen er for hård, skal du stoppe med at massere selv.
6. Hvis massagen stopper, skal du også stoppe med at massere.
 

Klassens temperatur (5-10 minutter – oplagt som opvarmningsleg)

Øvelsen kan give dig et billede af, hvordan klassen har det som helhed. Det er ikke meningen, at eleverne skal pege hinanden ud, men du har som fagperson mulighed for at lægge mærke til, hvilke mekanismer der bliver sat i gang blandt eleverne, og hvad der styrer den enkeltes svar.

Lav tre baser i lokalet: en ja-base, en nej-base og en ved-ikke-base. Du kan fx tegne cirkler på gulvet med kridt eller udnævne tre hjørner af lokalet til baser. Nu skal du stille tre spørgsmål til klassen, som eleverne skal svare på ved at stille sig i en af de tre baser.

1. Tror du, alle synes, vores klasse er god at være i?
2. Tror du, alle har nogen at lege med i vores klasse?
3. Tror du, alle tør sige, hvad de mener i vores klasse?
 

Trække gulerod (10-15 minutter)

Denne leg har fokus på fællesskab. Alle eleverne lægger sig på maven i en rundkreds med ansigterne ind mod midten og holder hinanden i hænderne eller i armkrog. Nu skal du som underviser forsøge at trække en af eleverne fri ved at trække i børnenes ben. Eleverne kæmper imod ved at holde fast i hinanden. Når en elev er blevet trukket fri, skal han eller hun hjælpe med at trække flere elever fri. De resterende elever lukker hullet i rundkredsen ved at samle sig. Øvelsen fortsætter, indtil de sidste to elever er trukket fra hinanden. Øvelsen er god, fordi den skaber et fællesskab for eleverne. De skal samarbejde og beskytte hinanden. Derudover illustrerer øvelsen, hvordan man nogle gange som gruppe skal kæmpe for at holde fast i fællesskabet.
 

Humørstafetten (15-20 minutter)

Formålet med humørstafetten er at gøre det klart for eleverne, at samarbejdet er vigtigt, når de skal løse en opgave sammen.

Del eleverne op i tre grupper. Hver gruppe skal placere sig ved en af de tre baser, I brugte til at tage klassens temperatur. Hver gruppe får til opgave at samle emojis (smileys).

  • Gruppe 1 skal samle forskellige glade emoji-kort.
  • Gruppe 2 skal samle forskellige ked-af-det emoji-kort.
  • Gruppe 3 skal samle emoji-kort, der viser hverken glæde eller ked-af-det-hed.

Hver gruppe skal samle ti emoji-kort. Kortene ligger i en stor bunke med ens afstand til gruppernes baser og med forsiden nedad, så ingen på forhånd kan se, hvad kortene viser. Eleverne ved de tre baser stiller sig i en lang række. Den første i hver række løber hen og trækker et emoji-kort og løber tilbage til gruppen, som sammen vurderer, om kortet passer til den slags ansigter, gruppen skal samle på. Passer kortet, beholder gruppen det. Hvis ikke, tager næste elev i rækken kortet med retur, lægger det tilbage og trækker et nyt. Når gruppen har samlet de ti kort, sætter alle i gruppen sig ned. 

Det kan forekomme, at en gruppe har beholdt et ’forkert’ kort, så en anden gruppe ikke kan samle ti rigtige kort. Sker det, kan det give anledning til en god snak om, hvordan ansigtsudtryk og følelser kan tolkes forskelligt.