Sult

Sult og hungersnød er et vilkår for mange børn og voksne rundt om i verden. Særligt børnene rammes hårdt, når sultkatastrofer rammer. Billeder af underernærerede børn ses ofte på sociale medier og i TV, og billederne kan være voldsomme og skabe bekymring hos eleverne.

Med forløbet Sult bliver eleverne rustet til at forstå, at sult og hungersnød er et livsvilkår for mange mennesker rundt om i verden. Eleverne får også indsigt i, at sult og hungersnød kan forebygges, og at ofrene i sultkatastrofer kan hjælpes.

I forløbet lærer eleverne gennem faglig læsning, walk and talk, filmklip og klassediskussioner. Materialet handler om, hvad sult og hungersnød egentlig er, hvordan det kan forebygges, og hvordan man akut kan hjælpe de børn og voksne, der lever med sult og hungersnød helt tæt på livet.

Forløbet er henvendt til udskolingen. Materialet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. Forløbet kan blandt andet anvendes i:

• Dansk
• Geografi
• Historie
• Samfundsfag
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• Innovation og entreprenørskab

Undervisningen kan foregå i de nævnte fag som mindre tværfaglige forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Forløbet kan afvikles på 2 lektioner. Klassen kan eksempelvis arbejde med materialet i forbindelse med, at billeder og nyheder fra en aktuel hungersnød florerer i medierne. I kan også bruge materialet, hvis underviseren oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om sult og hungersnød.

Brug gerne forløbet som en del af en undervisning om levevilkår, katastrofer eller børn i andre lande. I kan supplere arbejdet med Sult med andre forløb under temaet 'Når katastrofen rammer'.

I kan anvende forløbet i dansk til at arbejde med kompetenceområdet 'fremstilling' og 'kommunikation'. I Sult skal eleverne skrive et essay, hvor de skal udtrykke tanker om undervisnings betydning. Dette skal de perspektivere til undervisning i katastrofeforebyggelse i Etiopien.

I geografi kan I bruge materialet i forbindelse med kompetenceområdet 'perspektivering', for i forløbet skal eleverne arbejde med sammenholdet mellem menneskers levevilkår og aktuelle konflikter og naturkatastrofer.

I historie kan I anvende forløbet som en del af arbejdet med 'kronologi og sammenhæng'. I forløbet arbejder eleverne med, hvordan sult og hungersnød forandrer menneskers livsgrundlag og har konsekvenser for blandt andet børn og familier.

Flugt kan bruges i samfundsfag under kompetenceområdet 'politik' og 'sociale og kulturelle forhold'. I kan eksempelvis bruge forløbet i diskussioner om internationale organisationer, udenrigspolitiske forhold og ulighed i verden.

Til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er især kompetenceområdet 'sundhed og trivsel' medtænkt i forløbet. Eleverne skal blandt andet arbejde med børn og unges helt basale rettigheder og med, hvordan sundhed påvirkes af de levevilkår, man lever under.

I kan desuden anvende materialet i innovation og entreprenørskab og specifikt til 'omverdensforståelse', for eleverne skal opnå viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt.

Om sult og hungersnød

Eleverne læser fagteksten om sult og hungersnød. Tal fælles om tekstens nøgleord og begreber for at sikre en fælles forståelse. Tal fælles om blandt andet begreberne:

• Sult
• Hungersnød
• Underernæring
• Nødhjælp
• Menneskerettigheder
  
  

Gå for mad

Lad eleverne gå en tur og gennem 'Walk and talk' overveje spørgsmål om sult:

• Hvad kan være årsager til sult? Find mindst 3 grunde.
• Hvorfor sulter nogle, mens andre ikke gør?
• Hvordan kan sult ødelægge et helt samfund?
• Hvordan kan vi forebygge sult?

Tal fælles i klassen om det, eleverne har diskuteret på deres gåture.

Tænk hvis du kunne forebygge en katastrofe

Fokus i denne aktivitet er forebyggelse af katastrofer. Se i fællesskab filmklippet om katastrofeforebyggelse i Etiopien. Filmklippet viser, at det er en effektiv del af forebyggelsen af en katastrofe at undervise børn i katastrofeforebyggelse.

I par diskuterer eleverne herefter:

• Hvad er det, der kan forårsage katastrofer i Etiopien?
• Hvad er det, børnene lærer i filmklippet?
• Hvorfor er det børnene, der er på kursus i forebyggelse?

Har I mere tid, kan eleverne også skrive et kort essay om, hvorfor undervisning er så vigtigt i et samfund – både i Etiopien og i Danmark.

Det nytter at forebygge sult

Eleverne læser fagteksten, som fokuserer på indsatsen mod sult og hungersnød i verden. Fagteksten uddyber også, at det nytter at forebygge sult.

I mindre grupper diskuterer eleverne fagteksten. I kan tage udgangspunkt i spørgsmålene:

• Hvad er akut nødhjælp?
• Hvad er langsigtet hjælp?
• Hvorfor er begge dele nødvendig, når man bekæmper sultkatastrofer?
• Hvordan har udviklingen i antallet af sultende i verden været gennem de sidste 20 år?
• Hvilke konsekvenser har sult for især børn?
• Hvordan kan I være med til at gøre en forskel?

Tal sammen i klassen om de diskussioner, eleverne har haft.

Før I går i gang med arbejdet med Sult, kan eleverne have gavn af en forklaring om, at vi i Danmark ikke er i risikozonen for hungersnød. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort meget for at beskytte de børn og unge, der er direkte berørt af katastrofer og konflikter. Eleverne skal have oplevelsen af, at de er i trygge hænder.

Eleverne oplever ikke begivenhederne ens. De yngste elever i udskolingen vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem. Udskolingseleverne vil få information om sult og hungersnød fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige. Selvom udskolingselever tilsyneladende har en større forståelsesevne end yngre elever, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle elever bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.

Som underviser er det en god idé, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt eleverne. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt, end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på en elevs spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til eleven med et svar.