Når katastofen rammer

Velkommen til arbejdet med ’Når katastrofen rammer’. Materialet består af elevsider her på skolesitet og denne undervisningsvejledning. Heri er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan I kan arbejde med forløbet om katastrofer.  

Under ’Aktiviteter’ finder du en masse elevaktiviteter, der knytter sig til elevsiderne. 

Børn påvirkes af medierne  

Børn oplever aktuelle katastrofer gennem dramatiske billeder i tv, på de sociale medier og gennem de voksnes samtaler. Det kan være svært som lærer, skolepædagog eller forælder at vide, hvordan man skal besvare alle børnenes spørgsmål om katastrofer. Børn søger ofte forklaringer på det, de ser. Børn er bekymrede for, hvad der kan og skal ske. 

Hvorfor skal børn arbejde med katastrofer? 

Forskning viser, at det at tale med børn om krig og katastrofer på en afbalanceret måde tilpasset deres alder har flere gavnlige effekter, idet det:  

• reducerer uro, mareridt og angst. 
• giver håb om og tillid til, at krig og katastrofer kan forebygges og skaderne kan afhjælpes. 
• giver en konstruktiv holdning og viden om, at man faktisk kan hjælpe. 
• giver en bedre og mere nuanceret forståelse af verden omkring os og af vilkårene for andre børn i verden. 
   

Derfor har Red Barnet udarbejdet dette webbaserede undervisningsmateriale.

Materialet er henvendt elever og undervisere i indskolingen. Elevsiderne er opdelt med forskellige overskrifter, så I kan enten læse op af teksten for klassen eller lade eleverne læse korte afsnit selvstændigt, så nye læsere ikke knækker halsen på nogen tekster. 

Aktuelt eller forebyggende 

Klassen kan arbejde med materialet i forbindelse med, at en katastrofe netop er indtruffet et sted i verden. Det kan også være, at du som underviser oplever et behov for, at eleverne får redskaber til at kunne samtale og tackle nyheder og informationer om katastrofer.  

Klassen kan også bruge materialet som en del af et emne om børn i andre lande eller til at perspektivere børnenes eget liv. Endelig kan materialet give eleverne en forståelse af, hvordan man kan hjælpe børn i katastrofer. 

I dansk kan klassen arbejde med 'Når katastrofen rammer' under kompetenceområdet 'fremstilling', for i forløbet udtrykker eleverne sig om katastrofer på skrift, i tale og gennem billeder.  De producerer enkle og multimodale fortællinger ud fra en række billedserier om nødhjælp, katastrofer og flygtningelejre. Derudover øver de sig i at præsentere deres produkter for hinanden.  

I natur/teknologi kan eleverne arbejde med forløbet under kompetenceområdet 'perspektivering'. I forløbet arbejder eleverne med at forstå, at mennesker kan leve under helt anderledes levevilkår. Gennem forløbet sammenligner eleverne deres egne levevilkår de vilkår, som børn i katastrofer kan leve under. De skal også forstå, at man med nødhjælp kan fremme de katastroferamte børns sundhed og levevilkår.  

Klassen kan arbejde med forløbet i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab under 'sundhed og trivsel'. Eleverne arbejder med, hvordan katastrofer kan påvirke børn og voksnes levevilkår og sundhed. I forløbet bliver eleverne også mere bevidste om børns grundlæggende rettigheder.  

Derudover kan klassen arbejde med 'Når katastrofen rammer ' i innovation og entreprenørskab under 'omverdensforståelse', for i forløbet opnår eleverne viden og forståelse for verden lokalt og globalt.  

Forløbet 'Når katastrofen rammer' lægger sig op ad centrale dele i folkeskolens formålsparagraf. Fokus i forløbet er områderne: forståelse for andre lande og kulturer, menneskets samspil med naturen, oplevelser og fordybelse, stillingtagen og handlen, deltagelse, medansvar samt rettigheder og pligter. 

Materialet er opbygget og udarbejdet til enkelte lektioner eller moduler, men som underviser vælger man selv, hvor lang tid man vil bruge på det.   

Materialet er webbaseret og består af små undervisningsforløb med udgangspunkt i illustrationer, billedserier og aktiviteter. Illustrationerne fortæller en historie om børn i katastrofeområder, men det er børn, der får hjælp, så materialet fremmer håb og handlekompetence.   

Vægt på hjælpearbejde 

Temaet har fokus på børn i katastrofeområder og på hvordan, den rette hjælp kan redde og markant forbedre børns liv. Materialet kan give eleverne en viden og et beredskab til at forstå vilkårene for børn i katastrofeområder, der geografisk set er langt væk, men som alligevel er tæt på grundet mediernes dækning af katastroferne.  

I materialet er der lagt vægt på tre former for hjælp, der alle sikrer nogle af børnenes helt basale rettigheder, nemlig skolegang, nødhjælp, leg og tryghed. 

Arbejdet med 'Når katastrofen rammer' til 0.-3. klasse har to læringsmål som fokus: 

• Eleverne skal kunne fortælle om, hvordan man hjælper børn i katastrofer. 
• Eleverne skal deltage i en samtale om billeder og tegninger af, hvordan børn andre steder i verden lever et markant anderledes liv end deres eget.

Det er en god idé at forklare børnene, at store katastrofer som jordskælv, tsunamier og lignende ikke sker særlig tit. Både større og mindre børn kan også have gavn af en forklaring på, hvem der er truede af sådanne katastrofer, og at vi i Danmark ikke er i risikozonen.  

Fortæl børnene, om alt det, der bliver gjort for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofen. Sørg for, at de ved, at deres forældre og andre voksne vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. De skal få oplevelsen af, at de er i trygge hænder.  

Børn reagerer forskelligt 

Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne forklarer og fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er helt pålidelige.   

Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Husk, at ikke alle børn bliver påvirkede. Det betyder ikke, at de mangler empati.  

Gode råd om forberedelse  

Som underviser er det en god ide, at man forbereder sig og har fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt børnene. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt, end sandheden faktisk gør.   

Hvis man ikke umiddelbart kan svare på et barns spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar.  

Information til forældre 

Når der arbejdes med katastrofer i skolen er det en god idé at orientere forældre om, hvorfor man arbejder med temaet, og hvad børnene skal lære.   

Når en konkret katastrofe rammer ude i verden, kan forældre være meget i tvivl om, hvad de selv skal gøre, og hvordan de skal tale med deres børn.   

Red Barnet har udarbejdet to breve, som du som lærer kan give videre til din klasses forældregruppe:  

• Information om undervisningen til forældrene 
• Red Barnets seks gode forældreråd til, hvordan man taler med sit barn om katastrofer. 

Er der uledsagede flygtningebørn på skolen - og måske i din klasse – er det vigtigt at være opmærksom på, at de kan være meget sårbare. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR – United Nations High Commissioner for Refugees) betegner uledsagede flygtningebørn som en af de mest sårbare flygtningegrupper overhovedet. De kan være traumatiserede. Men samtidig er en del flygtningebørn både målrettede og motiverede, når det drejer sig om uddannelse og mere generelt set integration.

Spændet mellem sårbarhed og motivation kan være stort, og det kan være svært at navigere i for underviseren. Det er vigtigt for de uledsagede flygtningebørn, at de oplever struktur og tryghed. Derfor kan det være en god idé, at de har én primær kontaktperson, som de kan blive fortrolige med.

Herunder er der en række elevaktiviteter, som knytter sig til hvert afsnit på elevsiden.  

Aktiviteterne handler om nødhjælp og om, hvordan man hjælper børn, der er i katastrofeområder. Temaerne i materialet handler om hjælpeindsatsen efter katastrofer og har fokus på mad, skole og børnesikre områder. Alt sammen områder hvor Red Barnet hjælper. 

1) Efter katastrofen 

Når krig eller naturkatastrofer ødelægger folks hjem, er de ofte nødt til at bevæge sig langt for at nå frem til flygtningelejre. Her bliver de som regel indkvarteret i et lille telt. I lejren uddeles der nødhjælp.  

Red Barnet og mange andre organisationer fra hele verden prøver at hjælpe familierne i lejrene. Vi uddeler blandt andet nødhjælpspakker til børn og voksne. Nødhjælpspakkerne sikrer hvert familiemedlem mad nok. De består for eksempel af ris, mel og olie. De får også hygiejneartikler samt medicin, hvis det er nødvendigt. 

Eleverne skal ved denne aktivitet folde et lille telt. Der skal printes et eksemplar til hver elev, og så skal I sammen kigge på instruktionen. Hjælp eleverne undervejs og lad dem hjælpe hinanden. De kan også være to om at folde et telt. 

De skal også have udleveret et klippeark med figurer og ting på, som de kan klippe ud og farvelægge. Det skal også printes, om muligt i A3. Eleverne skal klistre/lime deres små figurer på et stykke karton, så de står bedre.  

En kuvert eller en lille æske vil være god til at opbevare de små udklip i. Eleverne kan også selv tegne og udklippe ting og figurer, for eksempel nogle forældre eller flere søskende. De kan fortælle eller skrive en lille historie, der passer til deres figurer. Snak med eleverne om, hvad det er for ting, der er på klippearket 

Find foldeark her: 

• Fold et telt (A4) 
• Fold et telt (A3) 
• Klippeark (A4) 
• Klippeark (A3) 

2) Et sted at lege 

Temaet er leg og trygge omgivelser. Når katastrofen rammer går det værst ud over børnene. Derfor er det afgørende, at de får mulighed for at lege. Det giver en følelse af normalitet og hverdag.  

Red Barnet opretter børnesikre områder i flygtningelejre. Det er områder, hvor børnene får undervisning, får lov til at lege og bliver beskyttet mod voksne, der vil dem ondt. I de børnesikre områder er der også personale, der kan hjælpe dem til at bearbejde nogle af de voldsomme oplevelser.  

Billedserie
I billedserien på elevsiderne kan eleverne se, hvordan et børnesikkert område ser ud. De kan se nogle af de aktiviteter, som børnene laver. Og de kan se, hvordan de voksne hjælper børnene. Snak med eleverne om, hvad de ser. Snak også om, hvad det betyder at være tryg, og hvad der gør eleverne trygge i deres eget liv. 

Maleark
Den tegning, eleverne skal arbejde med forestiller en legesituation. Men der er også et trist barn, der bliver trøstet af en voksen. Eleverne skal farvelægge tegningen og skrive i taleboblen. 

Snak med eleverne om tegning og tekst, og om vigtigheden af leg og tryghed for børn.  

Find maleark her: 

• Leg og tryghed: Maleark (A4) 
  
  

3) Tilbage i skole  

Afsnittet handler om skolegang. At gå i skole skaber en hverdag, giver tryghed og ruster børn til at kunne fungere på trods af katastrofer, krig og nød. Uddannelse er også på sigt vejen ud af fattigdom. Derfor er skoler en væsentlig del af nødhjælpsindsatsen i katastrofeområder.  

I FN’s børnekonvention artikel 28 står der, at børn har ret til undervisning. Mange steder i verden kæmper børn for at komme i skole – og især piger bliver ofte snydt for skolegang.  

Billedserie
I billedserien kan eleverne se billeder af børn, der går i midlertidige skoler, klasseværelser, der er ødelagte, og børn, der er glade for deres nye skoletaske. Lad dem tale om billederne i makkerpar eller grupper. 

De skal også snakke om og/eller skrive, hvad de tror, der sker med børn, der ikke kommer i skole, samt deres egen skolegang. Hvad kan de for eksempel bedst lide ved at gå i skole? Og hvorfor er skolen i Danmark også vigtig?  

Maleark
Tal med børnene om, hvorfor skolegang er vigtig. Lad dem farvelægge og eventuelt skrive på tegningen, der forestiller et klasselokale et andet sted i verden.  

• Skole: Maleark (A4) 
   

4) Når børn mangler mad 

Sult er en af de største katastrofer i verden. Og børn bliver hårdest ramt, når en befolkning sulter. Det er heldigvis lykkedes at nedbringe antallet af børn, som dør af sult, betragteligt gennem de sidste 25 år. 

Red Barnet hjælper med at forebygge sult. For eksempel lærer vi børn og familier, hvordan de ruster sig til tørkeperioder. De lærer for eksempel at dyrke afgrøder, der bedre kan modstå tørke. De lærer også at plante træer, der kan give skygge og læ og holde på jorden og afgrøderne, hvis der kommer kraftig regn eller hagl. Red Barnet uddeler ofte såsæd, landbrugsredskaber og fiskeudstyr for at give befolkningen alternative muligheder for at skaffe mad. 

Billedserien
Her kan eleverne se billeder fra nødhjælpsuddelinger. Eleverne skal kigge grundigt på billedserien og bagefter skrive ord ned, der passer til billederne. De kan i grupper eller fælles i klassen snakke om, hvad sker der, når børn ikke får nok mad. Børn bliver for eksempel syge, trætte og slappe. 

I kan også snakke om elevernes egen mad. Mad er jo dejligt og det er et privilegie at kunne spise god mad hver dag. Snak med børnene om deres livret. De kan eventuelt tegne den.  

Tal med eleverne om, hvorfor mad og nødhjælp er så vigtig for børn i katastrofeområder. Lad dem farvelægge og eventuelt skrive på tegningen. Tegningen forestiller et katastrofeområde. Her bliver der delt madvarer ud, for eksempel pasta, ris, olie, linser og bønner. 

Maleark
Arbejdet med nødhjælp kan skabe perspektiv i forhold til elevernes eget liv. Det er vigtigt, at det ikke kommer til at handle om skyld eller dårlig samvittighed. Børn andre steder i verden får det ikke bedre af den grund.  

• Nødhjælp: Maleark (A4)