Klasser på nødhjælp
- Quick guide
Introduktion
Klassetrin:
Mellemtrin
Tid:
Materialet er opbygget som en temauge, men aktiviteterne kan anvendes enkeltvis og på kortere tid. Derfor kan forløbet vare fra to lektioner og op til en temauge.
Fag:
Forløbet er forankret i folkeskolens formål. Derudover kan forløbet anvendes i blandt andet:
- Dansk
- Natur/teknologi
- Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
- Madkundskab
- Innovation og entreprenørskab
Materialet er webbaseret og består af:
- Et forløb til eleverne
- En quickguide til underviseren (denne side)
- En undervisningsvejledning til underviseren
Formål:
På sociale medier og i TV oplever elever dramatiske billeder fra aktuelle konflikter og katastrofer ude i verden. Billeder, som skaber bekymring. Konflikter og katastrofer viser sider af verdens økonomiske, politiske og miljømæssige vilkår, som børn i Danmark skal være rustet til at forstå.
Formålet med Klasser på nødhjælp er at give eleverne en forståelse for, at man med nødhjælp kan hjælpe de børn og voksne, der er udsat for konflikter og katastrofer rundt i verden. Forløbet handler blandt andet om, hvad nødhjælp og levevilkår er, ligesom forløbet skal give eleverne indsigt i, at nogle naturkatastrofer kan forebygges.
Aktiviteter
- Dag 1: Nødhjælp
Faglig læsning om nødhjælp og levevilkår, videoer og planlægning af nødhjælpsmåltid.
I skal bruge: Onlineforløbet til eleverne, computer/tablet - Dag 2: Vi laver nødmad
Madlavning
I skal bruge: Skolekøkkenet, madvarer - Dag 3: Løb for lærdom
Løbetur, faglig læsning, videoer
I skal bruge: Løberute, løbetøj, onlineforløbet til eleverne, computer/tablet - Dag 4: Pas på livet
Rollespil og tegne kort over skolens flugtruter, brandalarmer med videre
I skal bruge: Karton, papir, onlineforløbet til eleverne - Dag 5: Giv det videre
Fremstilling og formidling
I skal bruge: Karton, papir, farveblyanter, computer/tablet
Gå til undervisningsvejledningen til Klasser på nødhjælp.