Katastrofespillet

Krige og voldsomme naturkatastrofer rykker ofte helt tæt på elevernes hverdag via de sociale medier, TV-udsendelser og avisforsider. Billeder af sammenfaldne huse, mennesker der ligger begravet i murbrokker og lidende børn og voksne på flugt fra krig vises på de digitale nyhedsplatforme, som regel uden nogen form for pædagogisk filter. Eleverne bliver således tvunget til at forholde sig til billeder, der kan virke meget skræmmende, og som kan skabe både bekymringer og spørgsmål.

I forløbet lærer eleverne gennem et digitalt læringsspil og efterfølgende klassediskussioner om de vilkår, der gør sig gældende for mennesker, der rammes af en katastrofe. Forløbet er bygget op omkring et digitalt læringspil, hvor eleverne kan vælge mellem to forskellige historier, med hver deres indgang til katastrofebegrebet.

• Den ene historie handler om naturkatastrofer - i dette tilfælde et jordskælv, der har ramt et beboelsesområde, og som har forårsaget stor skade og mange menneskers boligmangel og sult.
• Den anden historie handler om børn på flugt og om, hvordan der i en flygtningelejr bliver taget hånd om de mennesker, der ankommer, og de helt basale behov, disse mennesker har.

Eleverne skal i spillet forestille sig at være en nødhjælpsarbejder, der er sendt ud for at hjælpe i netop det valgte katastrofeområde. Eleverne skal således forholde sig til, hvordan nødhjælpsorganisationer som eksempelvis Red Barnet arbejder, og hvilke tanker, der ligger bag den nødhjælp man yder i de katastroferamte områder.

Forløbet kan afvikles over 3-4 lektioner. Da forløbet har to forskellige indgange til katastrofer kan det både inddrages i undervisningen om naturkatastrofer og i forbindelse med samtaler i klassen om krige og flygtningeproblematikken. 

Undervisningsforløbet er henvendt til eleverne på mellemtrinet og kan naturligt indgå i fagene:

• dansk
• natur/teknologi
• sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• innovation og entreprenørskab

Brug også gerne forløbet i den understøttende undervisning.

Undervisningsforløbet til Katastrofespillet kan anvendes indenfor flere fagområder.

I dansk er der primært fokus på kompetenceområderne 'læsning', 'fortolkning' og 'kommunikation'. Eleverne bliver introduceret til ord og udtryk gennem læsning af det digitale læringsspils introducerende tekster. Teksterne forklarer forskellige typer af katastrofer, samt de mange forskellige elementer en nødhjælpsindsats består af. I spillet bliver eleverne også præsenteret for forskellige fortællerpositioner i en katastrofe, blandt andet fra et barn og en voksen fra lokalsamfundet, samt fra en nødhjælpsarbejder. Hermed bliver eleverne introduceret til forskellige forståelser af, og perspektiver på katastrofer. Hvis eleverne gennemspiller læringsspillet i makkerpar eller i mindre grupper, hvilket klart kan anbefales, vil de løbende skulle give og modtage respons fra medspillere, ligesom der er indbygget løbende formativ feedback i selve spillet, som eleverne skal forholde sig til. Slutteligt skal eleverne fremlægge resultatet af selve nødhjælpsinterventionen i læringsspillet i en afsluttende debat i klassen, hvorved fremstilling af resultatet og argumentationen herfor spiller en central rolle.

Indenfor natur/teknologifagets kompetenceområder er det særligt temaerne 'Modellering' og 'Perspektivering' der kan sættes fokus på i forbindelse med undervisningsforløbet. Eleverne skal indledningsvis læse en fagtekst fra portalen som beskriver, hvorfor naturkatastrofer som for eksempel jordskælv opstår, samt hvordan de udspiller sig og har konsekvenser for lokalbefolkningen i de ramte områder. Generelt opnår eleverne en viden om, hvordan naturkatastrofer spiller ind på menneskers levevilkår med primær fokus på børn i katastrofer.

Indenfor sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er det temaet' Sundhed og trivsel', undervisningsforløbet hovedsageligt kommer omkring. Eleverne skal analysere, hvordan manglen på basale fornødenheder som rent vand, mad og medicin er et vilkår, der i høj grad påvirker børn og voksne i katastrofer. Med baggrund i dette får eleverne indsigt i, hvordan de igennem den nødhjælpsindsats, de skal konstruere i læringsspillet, kan påvirke samspillet mellem sundhed, trivsel og levevilkår for børn i katastrofer. Eleverne kommer ydermere til at diskutere handlemuligheder for, hvordan børns ret til beskyttelse kan sikres, både i selve spilafviklingen, men også i den efterfølgende debat i klassen.

Materialet vil også kunne anvendes i den understøttende undervisning i forbindelse med en aktuel katastrofe, som tages op i klassen. Materialet vil derudover kunne bruges som en del af et emne om børn i andre lande eller om børn og katastrofer.

Katastrofespillet består af to af hinanden uafhængige historier, der har det til fælles, at de hver især beskriver en katastrofe. Den ene del af spillet omhandler katastrofe forårsaget af et jordskælv. Den anden del af spillet handler om børn på flugt.

Aktiviteter til Katastrofespillets første historie om naturkatastrofer: Jordskælv

For-forståelse

I den første historie i Katastrofespillet er det følgende fokusord, der er i spil:

1. katastrofe
2. jordskælv (og det at skælve)
3. nødhjælp

Start med at tale om fokusordene i klassen for at skabe et fælles udgangspunkt for elevernes forståelse af ordene. Hvad betyder ordene og i hvilken sammenhæng bruges de?

Læs i fællesskab fagteksten om jordskælv, som I kan finde under forløbet 'Jordskælv og tsunamier'.

Tal efterfølgende om de informationer fagteksten giver ud fra følgende spørgsmål:

• Hvordan kan man kende et jordskælv?
• Hvordan og hvorfor opstår der jordskælv?
• Hvad er richterskalaen og hvordan bruges den?

Se eventuelt billedserien ”Jordskælvet i Nepal”, som kan give eleverne et indtryk af, hvordan et jordskælv kan lave kolossale ødelæggelser.

Katastrofespillet

Eleverne opdeles i grupper med to-tre i hver. Hver gruppe samler sig omkring en computer eller en tablet. Vær opmærksom på, at spillet indeholder en del tekst, der skal læses. Lav derfor grupperne ud fra en sammensætning der sikrer, at der i hver gruppe er en stærk læser.

Lad eleverne gå ind på Katastrofespillets forside.

Gennemgå og læs eventuelt siden ”Sådan spiller du” højt i klassen. Understreg gerne følgende:

• I spillet vælger eleverne i hvert kapitel et antal kort med bestemte udsagn. Kortene trækkes ned til spørgsmålstegnene.
  
  
• Ved klik på et kort, får eleverne yderligere oplysninger, så de kan træffe de rigtige valg.
  
  
• Hvis eleverne skifter mening omkring valg af et kort, kan kortet byttes ud ved at lægge et nyt kort ovenpå.
  
  
• Eleverne kan bytte kortene ud indtil de har trykket på pilen ”Fortsæt”.
  
  
• Eleverne må gerne være uenige, men skal til sidst nå frem til en fælles løsning. Understreg for dem, at diskussionen om, hvilke valg, der er de rigtige, er yderst vigtig og at der til sidst vil blive samlet op på de overvejelser grupperne gør sig.
  
  
• Understreg også, at spillet handler om at tage de rigtige valg – ikke om at blive hurtigst færdig!

Spillet kan gå i gang

Eleverne vælger historien ”Jordskælv” og kommer derefter ind på de to første sider i spillet, hvor historien rammesættes. Herefter er spillet opdelt i kapitler. Der er fem kapitler i alt, og til hvert kapitel hører en række kort med udsagn. Når eleverne klikker på disse kort, vil kortene vises i stor størrelse og give eleverne yderligere informationer. Eleverne skal vælge de kort, de bliver enige om, er de rigtige. Når de har trukket de valgte kort ned på spørgsmålstegnene skal de klikke på pilen fortsæt. Dette udløser straks feedback på de valg eleverne har foretaget. Feedbacken vises både i form af stjerner, som eleverne kender fra mange andre computerspil, og i form af tekst. De rigtige valg eleverne har foretaget i form af kortene, underbygges med en forklaring på, hvorfor valgene var gode. De forkerte valg forklares ligeledes med en tekst som fortæller, hvorfor det eller de valgte kort ikke var rigtige.

Afhængig af elevernes læsehastighed og diskussionerne i grupperne kan det tage mellem 20 og 30 minutter at gennemføre denne del af spillet.

Opsamling på spillet

Når eleverne har gennemspillet historien ”Jordskælv” har de forholdt sig til og læst en masse om, hvilke hensyn der skal tages og hvilke tanker der skal gøres, når en nødhjælpsarbejder skal planlægge hjælpen, der er brug for, i et katastroferamt område. Denne nye viden skal nu sættes i spil.

For at aktivere så mange elever som muligt på én gang lægges hovedvægten på gruppearbejde. Du kan som underviser også vælge at lave opsamlingen fælles i klassen. I så fald kan du gøre brug af de sammen spørgsmål, som der er lagt op til i gruppearbejdet.

• Del eleverne ind i fem nye grupper.
  
  
• Hver gruppe skal tale om og forholde sig til et af følgende fem kapitler:
  1. Fragtflyet
  2. Redningsarbejdet
  3. Børnene
  4. Hvor skal de bo?
  5. Epidemi

• Grupperne skal tale ud fra spørgsmålene: hvad var udfordringen i kapitlet? Hvilke rigtige og forkerte valg gjorde I? Og hvad overraskede jer?
  
  
• Afsæt cirka 15 minutter til opsamlingerne i grupperne.
  
  
• Afslutningsvis sætter I jer på stole i en rundkreds, hvor alle kan se hinanden. Lad ordet gå på skift i rundkredsen mens hver enkelt elev giver sit bud på, hvilken form for nødhjælp, der er vigtig at give under en katastrofesituation forårsaget af et jordskælv. Husk, at der i forbindelse med en katastrofesituation foregår mange ting sideløbende, og at man derfor oftest ikke kan liste de forskellige slags nødhjælp op i en bestemt rækkefølge.

Aktiviteter til Katastrofespillets anden historie: Børn på flugt

For-forståelse

I den anden historie i Katastrofespillet er det følgende fokusord, der er i spil:

1. borgerkrig
2. flygtning
3. nødhjælp

Start med at tale om fokusordene i klassen for at skabe et fælles udgangspunkt for elevernes forståelse af ordene. Hvad betyder ordene og i hvilken sammenhæng bruges de?

I klassen læses i fællesskab fagteksten Om flygtninge fra undervisningsforløbet 'Flugt'.

Tal efterfølgende om de informationer fagteksten har givet jer ud fra følgende spørgsmål:

• Hvad vil det sige at være flygtning?
• Hvilke grunde kan der være til, at mennesker flygter?

Katastrofespillet - Børn på flugt

Spillets anden del har overskriften ”Børn på flugt”. Spillets struktur og undervisningens opbygning er den samme som beskrevet ovenfor under aktiviteterne til spillets første historie om jordskælv.

Denne anden del er bygget op omkring fire kapitler, der har følgende overskrifter:

1. Ankomst
2. De næste par dage
3. Livet i lejren
4. Som at bo i en by

Lad eleverne arbejde i grupper af to til tre elever, og vær opmærksom på, at der skal være en forholdsvis stærk læser i hver gruppe.

Når eleverne har spillet spillet til ende, kan I i klassen lave en opfølgende samtale ud fra de spørgsmål, som eleverne blev stillet undervejs i spillet:

• Hvad skal man gøre for en familie, der lige er ankommet til en flygtningelejr?
• Hvad er vigtigst for, at en familie kan begynde sin tilværelse i lejren?
• Hvad får Saja tiden til at gå med?
• Hvilke ting er vigtige at have i en flygtningelejr?

Sørg for at skabe mulighed for, at eleverne kan stille spørgsmål, hvis der stadigvæk er noget omkring børn og katastrofer de er i tvivl om.

I katastrofespillet kan eleverne på mellemtrinnet får et indblik i, hvordan katastrofer rundt om i verden påvirker helt almindelige børn, og hvad der bliver gjort for at hjælpe dem. Da spillet og de oplysninger eleverne får i forbindelse med spillets afvikling kan skabe grobund for tanker hos den enkelte om, hvorvidt katastrofer som de beskrevne kan ramme dem, er det vigtigt at understrege, at sandsynligheden for, at Danmark rammes af katastrofer som jordskælv, vulkanudbrud, krig eller andre former for konflikter er så godt som ikke eksisterende. Fortæl også eleverne, at der bliver gjort rigtig meget for at beskytte børn, der er berørt af katastrofer og konflikter. Eleverne skal opleve, at de er i trygge hænder.

Som underviser er det vigtigt at være godt klædt på til arbejdet med katastrofespillet. Spillet kan afføde spørgsmål fra eleverne, som I med fordel kan søge svar på i fællesskab. Her på Red Barnets skolesite i temaet Når katastrofen rammer kan undervisere og elever finde gode og nyttige informationer sat overskueligt op og skrevet i et lettilgængeligt sprog.

Download også meget gerne Red Barnets Seks gode råd til forældre og giv den til forældregruppen forud for klassens arbejde med katastrofer.