Jordskælv

- når naturen ødelægger

Foto: Red Barnet/Tom Van Cakenberghe

Fokusord

Jordskælv, tsunami, levevilkår

Jordskælv

https://redbarnet.dk/skole/globale-temaer/jordskaelv-og-tsunamier-mellemtrin/
Til underviseren

Antal lektioner

2

Målgruppe

Mellemtrin

Typer af aktiviteter

Læse, se billedserier, skrive dagbog, quizze

I skal bruge

Computer/tablet

Kort præsentation

Jordskælv og tsunamier er nogle af de voldsomste naturkatastrofer, vi kender til. Deres hærgen kan medføre massive ødelæggelser. Rundt om i verden lever børn og voksne med risikoen for katastroferne helt tæt på livet.

I Jordskælv og tsunamier får eleverne viden om, hvad et jordskælv og en tsunami egentlig er. Eleverne beskæftiger sig med katastrofeforebyggelse, og de skal forstå de konsekvenser, som jordskælv og tsunamier kan have for de børn og familier, som lever i de udsatte områder.

 

Fælles mål

I kan bruge materialet i natur/teknologi, dansk og historie.

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen.

 

Undervisningsvejledning

Om jordskælv og tsunamier

Nogle steder i verden sker der naturkatastrofer som jordskælv og tsunamier. De kan i nogle tilfælde være så voldsomme, at bygninger og områder bliver ødelagt, så børn og familier mister deres hjem og må flygte. 

Når en by bliver ramt af et jordskælv, kan det have store konsekvenser for dem, der bor der. Bygninger, skoler og huse kan blive ødelagt, og mennesker kan komme til skade. Når en katastrofe rammer, kan børn og familier være nødt til at flygte. Mange må bo i en teltlejr, imens deres hus bliver bygget op igen. Red Barnet hjælper dem med at få mad, vand og sikkerhed, indtil de kan vende hjem.

Her kan du lære mere om, hvad et jordskælv og en tsunami er, og hvordan man kan hjælpe dem, der oplever en katastrofe. Du kan også møde nogle af de børn, der har stået midt i et jordskælv.

Hvad er et jordskælv?

Et jordskælv er en rystelse i jordens yderste lag, som man også kalder for jordens skorpe. Den er opdelt i plader. Rystelsen kommer, fordi pladerne bevæger sig. Her kan du se et billede af jordskorpens plader, som de ser ud lige nu: 

Model over jordskorpens tektoniske plader

Et jordskælv kan opstå på flere måder. Plader bevæger sig nemlig på forskellige måder: De kan støde sammen, så den ene plade bliver skubbet opad eller nedad, eller begge plader bliver skubbet opad.

Pladerne kan også trække sig fra hinanden eller forskubbe sig i forhold til hinanden.

En by ramt af jordskælv. Husene er styrtet sammen på grund af rystelserne.

Jordskælvene på Haiti i 2010 og i Nepal 2015 var nogle meget store og ødelæggende jordskælv. Særligt fattige lande bliver hårdt ramt af jordskælv, fordi husene er dårligt byggede.

Et jordskælvs styrke kan måles på richterskalaen. Richterskalaen registrerer, hvor kraftigt jordskælvet er.

Her kan du se, hvad tallene på richterskalaen betyder:
  • 1-3: Svage, ofte umærkelige, skælv uden materielle skader.

  • 4: Mærkes af næsten alle og for eksempel falder løst puds ned.

  • 5: Vibrationerne mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade.

  • 6: Almindelige bygninger tager betydelig skade.

  • 7: Solide konstruktioner tager betydelig skade.

  • 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade.

  • 9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.

 

Hvad er en tsunami?

Tsunami er et japansk ord, som betyder flodbølge eller havnebølge.

En tsunami udløses oftest af et jordskælv under havet. Jordskælvet sætter vandet i bevægelse fra havbund til havoverflade og skaber nogle bølger, der er meget, meget kraftfulde.

Når sådan en kæmpe bølge når kysten, rejser den sig og bliver til en kæmpe mur af vand, ofte mange meter høj. Når bølgen rammer land, kan den ødelægge meget store dele af kystområdet.

Tsunamierne i Sydøstasien i 2004 og i Japan i 2011 var meget voldsomme og ødelæggende tsunamikatastrofer.

Man kan forebygge en katastrofe

Man kan ikke forhindre en naturkatastrofe i at rase, men man kan lære børn at være forberedte og mindske en katastrofes omfang. Red Barnet underviser børn i, hvordan de kan se tegn på, at en naturkatastrofe nærmer sig, og hvor de skal søge sikkerhed, når katastrofen rammer. Det kan være med til at redde rigtig mange liv.

Børn bygger LEGO-modeller over deres lokalområde, fordi det er katastrofeforebyggende.

I Indien har vi for eksempel undervist børn i at bygge Legomodeller af deres lokalområde. På den måde får de et bedre overblik over evakueringsruter og sikre bygninger, så de ved, hvor de skal søge hen, hvis en katastrofe rammer.

Forebygger katastrofer i udsatte områder

Nogle områder har større risiko for at blive ramt at katastrofer. Her hjælper man landene med at lave systemer, som advarer befolkningen i tide, når for eksempel et jordskælv er på vej. 

Man kan ikke præcist forudsige et jordskælv, men man kan holder særligt øje med områder, der har høj risiko for at blive ramt.

Tsunamier kan heller ikke forudsiges, men da tsunamien ofte skyldes et jordskælv, så kan man udsende tsunami-alarm, hvis man har målt et voldsomt jordskælv, der måske kan ende med at skabe en tsunami. I lande med risiko for tsunamier, for eksempel Thailand og Japan, har man nu tsunami-varslingssystemer.

Fakta

Antallet af naturkatastrofer er firedoblet siden 1970.

De drastiske forandringer i klimaet medvirker til, at vi i disse år ser langt flere naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner.

En drengs fortælling om et jordskælv

Da 13-årige Purshottam hørte en høj lyd, troede han først, det kom fra et fly. Men da jorden under ham begyndte at ryste, og han blev væltet omkuld, opdagede han, det var et jordskælv. Her kan du læse hans historie.

Dreng foran bygning som er smadret af et jordskælv.

13-årige Purshottam går ude i marken sammen med sin familie og graver kartofler op. Pludselig hører han en høj lyd. Til at begynde med tror han, det kommer fra et fly, men da jorden ryster, finder han ud af, at det er et jordskælv.

- Jeg prøvede at løbe, men blev væltet omkuld hver gang, jeg rejste mig op, siger Purshottam.

- Fugle fløj op til himlen, hunde begyndte at gø og bygninger begyndte at styrte sammen. Der var støv over alt. Jeg kunne intet se. Jeg var bange, nervøs og græd, siger Purshottam.

Dreng sidder foran et midlertidigt hjem, fordi hans rigtige hjem er blevet ødelagt af et jordskælv.

Intet hjem

Væggene i Purshottams hus er revnet, og taget er styrtet sammen. Havde det ikke været for naboen, som lånte familien en presenning, som de kunne ligge under, havde de sovet under åben himmel.

Jordskælvet, der ramte Nepal den 25. marts i 2015, var det værste jordskælv i 80 år. Knap 9.000 mistede livet, op mod 8 millioner nepalesiske børn og voksne blev påvirket af jordskælvet, og ligesom Purshottam mistede 320.000 børn deres hjem og alt, hvad de ejede.

I trygge hænder

Purshottam og mange andre nepalesiske børn, der blev påvirket af jordskælvet, kom i et af Red Barnets mange børnevenlige områder. Her kunne han lege, få lov at være barn igen og få bearbejdet sine forfærdelige oplevelser.

- Jeg elsker at være her. Her kan jeg lege med mine venner og tale om jordskælvet, siger Purshottam.

En piges liv i en teltlejr

Sandrise på 16 år havde boet i en teltlejr i fem år, da vi talte med hende i 2015. Faktisk lige siden Haiti blev ramt af et jordskælv i januar 2010, hvor hendes hus blev ødelagt, og hun mistede alt. Sandrise var 11 år gammel, da det skete, og hun husker det tydeligt.

- Vi havde det allerede svært inden jordskælvet kom, og da det så ramte, så fik vi det endnu værre. Min mor havde lige født min lillebror, og han var tre måneder. Jeg holdt ham, da vi mærkede huset ryste. Først faldt der een mursten ned, og så begyndte de alle at styrte ned. Jeg faldt, og mens jeg forsøgte at få fat i min lillebror, røg alle murstenene ned på ham.

Sandrises lillebror overlevede heldigvis, men han skulle opereres og var tre måneder på hospitalet. Familiens hus var helt smadret, så Sandrise og familien var nødt til at flytte til den lejr, hvor de boede i fem år.

Pige fra Haiti.

Livet i lejren

- At vokse op i lejren var hårdt for mig. Alle de sygdomme og epidemier, der var der, blev jeg tit syg af. Jeg fik for eksempel kolera. I starten havde de ikke bygget toiletter, så der var rigtig mange fluer. Og næsten alle i lejren blev syge.

Sandrise fortæller også, at livet i lejren er farligt.

- Vi hører tit skud, fortæller Sandrise. Og for nogle dage siden var der en, som blev dræbt lige ved siden af, hvor vi bor.

Sandrise og hendes familie lever i konstant frygt for, at der skal ske dem noget. De har ikke noget af værdi i deres telte, men vold er desværre almindeligt. Og Sandrise fortæller, at folk godt kan finde på at skyde nogen, bare fordi de har lyst.

- Jeg kunne godt tænke mig at komme væk herfra. At vi kunne få et sikkert sted at bo. Jeg ved godt, at vi heller ikke ville kunne føle os sikre i et hus, men det ville være bedre. Lige nu skal der bare en tændstik til, at nogen kan sætte ild til vores telt, uden at vi opdager det. Jeg ville gerne væk. Og jeg ville gerne have, at der var mere politi, så vi kan være bedre beskyttet.

Midlertidig lejr efter et jordskælv har ramt Haiti.

Et eksempel på en af Haitis mange midlertidige lejre.

At gå i skole

- Min mor og far har altid sagt, at selv om det så betyder, at de skal sælge vand for at tjene penge, så vil de altid sørge for, at jeg kommer i skole. Min mor har et slags lille apotek og hun sætter sig altid sammen med mig og siger, at jeg skal op med hovedet. Selv når det er svært. Hun siger, at jeg skal lave mange lektier, fordi jeg er den ældste, så familiens ære afhænger af mig.

- Biologi er mit yndlingsfag. Jeg vil gerne være læge. Engang da min yngste bror var meget syg, så sagde de på hospitalet, at de ikke havde nogen læge, der kunne hjælpe ham. Den slags skal aldrig ske igen. Siden da har jeg ville være en læge.

Pige fra Haiti hjælper andre unge efter et jordskælv.

Hjælper andre unge

Sandrise deltager også i nogle af de aktiviteter, som Red Barnet har for de børn og unge, der har været påvirket af jordskælvet. Og Sandrise er endda formand for unge-klubben.

Her kommer børn fra forskellige teltlejre rundt omkring i byen, og de mødes for at diskutere nogle af de problemer, som de oplever.

- Vi diskuterer en masse ting, og det børn altid nævner først, er usikkerheden i lejrene, og den vold og de overgreb, der foregår.

Genopbygningen i Haiti skrider langsomt fremad, men når et fattigt land rammes af så voldsomt et jordskælv, kan det tage mange år før alle familier har et sted at bo, og vilkårene i det hele taget bliver bedre for alle.

Men Haiti bevæger sig den rigtige vej, og flere og flere børn går nu i skole.

Quiz

Test dig selv og prøv quizzen om jordskælv og tsunamier. 

Rigtige svar

Din rigtige svar er markeret med grøn

Hvad kaldes de plader, som jordens skorpe er inddelt i?
C. Tektoniske plader

Hvordan opstår et jordskælv?
C. Når de tektoniske plader forskyder sig med et ryk

Hvad er richterskalaen?
B. Den måler, hvor kraftigt et jordskælv er

Hvorfor kan det være særligt slemt, at et jordskælv sker i et fattigt land?
B. Husene er dårligt byggede

Hvorfor er Sandrise ikke glad for at bo i sin lejr i Haiti?
C. Der er meget vold, og det er farligt at bo der

Hvad bruger børn i Indien blandt andet LEGO-klodser til?
A. At bygge flugtveje og få overblik over det område de bor i

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v