Børn og unge i fattige familier

- undervisningsvejledning

Introduktion

Mange børn og unge i fattige familier i Danmark lever i social isolation.

Dels fordi de ikke kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter som andre børn og unge. Dels fordi mange af børnene forsøger at skjule familiens dårlige økonomi over for omverdenen. De får måske aldrig sagt fra eller søgt om hjælp.

Måske gælder det også elever i din klasse. Tag det med dig i dine overvejelser, når du bruger materialet i undervisningen.

Dokumentar og interaktive film
  • Undervisningsmaterialet er bygget op omkring dokumentarfilmen ’Fattig for en dag’ og fire interaktive film.

     

    Se filmene og giv dine elever et godt indblik i de afsavn, som børn og unge i fattige familier kan opleve i deres og hverdag.

Børnefattigdom krænker børns rettigheder

Ifølge FN’s børnekonvention har børn ret til at vokse op i social sikkerhed. Materialet kan bruges til at undersøge og drøfte, hvilke af børns rettigheder der ikke bliver respekteret, når børn og unge vokser op i fattige familier. Dette uddybes her i undervisningsvejledningen under afsnittet 'Om børns rettigheder'. 

Om materialet

Materialet er webbaseret og består af:

  • Et onlineforløb til eleverne med en dokumentarfilm samt fire interaktive film
  • En quick guide til underviseren
  • En undervisningsvejledning (denne side)

Formål

Formålet med materialet er at formidle viden om børn og unge i fattige familier i Danmark og dermed medvirke til at sætte et skarpere fokus på børn og unges forskellige livs- og levevilkår. Det er samtidig formålet at klæde børn og unge på til at forstå, hvilke rettigheder de har.

Målgruppe og fag

Forløbet er henvendt til undervisere og elever i udskolingen. Forløbet er primært målrettet:

  • Dansk
  • Samfundsfag
  • Filmkundskab
  • Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

I kan også anvende forløbet i forbindelse med den projektorienterede undervisning og i den understøttende undervisning.

Fælles mål

Klassen kan arbejde med forløbet i dansk under kompetenceområdet 'fortolkning'. I 'Børn og unge i fattige familier' undersøger eleverne filmiske virkemidler i dokumentarfilmen 'En dag som fattig' og i fire interaktive cases. Derudover fortolker og vurderer eleverne filmiske budskaber.

Forløbet kan også indgå i samfundsfag under 'sociale og kulturelle forhold'. I 'Børn og unge i fattige familier' arbejder eleverne med at forstå, hvordan sociale grupper og fællesskabers rolle påvirker socialiseringen. De arbejder også med at beskrive sociale uligheder i Danmark med begreber som levevilkår og levevis, ligesom de diskuterer børns rettigheder, sociale problemer og konflikter.

Brug også gerne forløbet i filmkundskab under 'filmanalyse'. I 'Børn og unge i fattige familier' analyserer og vurderer eleverne filmiske virkemidler i dokumentarfilmen 'En dag som fattig' og i fire interaktive cases.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan klassen arbejde med forløbet under 'sundhed og trivsel'. Eleverne diskuterer, hvordan børnefattigdom kan skabe ulighed, ligesom de vurderer, hvordan sundhed og trivsel kan fremmes for børn og unge i fattige familier.

Tidsforbrug og anvendelse

Materialet består af et primært forløb, som kan anvendes i de kortere undervisningsforløb af et til to modulers varighed, og af et sekundært supplerende forløb, hvor eleverne kan arbejde i dybden med emnet.

Hvis du kun vil anvende filmmaterialet eller dele af filmmaterialet, kan det være tilstrækkeligt at afsætte et til to moduler til hver enkelt film. Find opgaver til eleverne under Aktiviteter.

Primært undervisningsforløb

Dokumentarfilm: Fattig for en dag
Filmen er et eksperiment, hvor alt bliver sat på spidsen. To unge mennesker oplever på en enkelt dag nogle af de afsavn, som børn og unge i fattige familier kan opleve i deres liv og hverdag.

Filmen varer 9 minutter og 40 sekunder og åbner for en debat og diskussion om børnefattigdom i Danmark. Den bør ses som en del af introduktionen til de interaktive film og anvendelse af læringsmaterialet.

Til dokumentarfilmen findes der mange forskellige arbejdsforslag. Filmen er fra 2014, hvor Danmark havde en fattigdomsgrænse. Ifølge den voksede 10.400 børn og unge op i fattigdom. I 2015 blev fattigdomsgrænsen afskaffet af politikerne, men det betyder ikke, at fattigdommen er afskaffet.

Fire interaktive film: Spil fattig for en dag
Filmene handler om det at være ung i en fattig familie. Filmene tager udgangspunkt i temaerne uddannelse, sundhed samt social og kulturel fattigdom. Filmene er interaktive, hvilket her betyder, at man ”spiller” hovedpersonen i filmene, som om det var en selv. Man er løbende aktivt deltagende.

Filmene varer ca. 7-8 minutter. Undervejs i filmen skal ”spilleren” dels tage stilling til en række dilemmaer og dels besvare spørgsmål skriftligt. Afsæt derfor 15-20 minutters undervisningstid til hver film.

For at øge elevernes mulighed for identifikation følger vi i to af filmene en piges dagligdag fra hendes point of view. Og i to af filmene følger vi en drengs dagligdag fra hans point of view.

Der findes arbejdsforslag til hver film.

Planlægning af undervisningen

Når du planlægger at bruge materialet i undervisningen, anbefales det at sætte tid af til at inddrage debat, refleksion, egen produktion og evaluering af undervisningsforløbet. Sådan får eleverne mest udbytte af undervisningen, og undervisningen kan bedre varieres og differentieres til gavn for elevernes forskellighed. Eleverne kan arbejde alene, to og to og i mindre grupper med både film og supplerende materiale. Meget af materialet lægger op til debat og samtale. Derfor anbefales det, at eleverne primært arbejder sammen om opgaverne.

Metode

Læringsmaterialet anvender en case-baseret og interaktiv metode med fokus på refleksion og debat for at fremme egne og andres positive handlings- og løsningsmodeller på problemstillinger, som vedgår eleven selv og andre. Metoden er desuden kendetegnet ved at være virkelighedsnær, men dog perspektiveret på en måde, så eleverne får mulighed for at håndtere komplekse spørgsmål og dilemmaer konstruktivt uanset deres personlige livs- og levevilkår og faglige forudsætninger. Her kan alle deltage og komme til orde.

Om børns rettigheder

Ingen børn i Danmark bør mistrives på grund af fattigdom. I FN's Børnekonvention står det sort på hvidt, at børn har ret til en barndom med social sikkerhed (artikel 26).

I artikel 27 i børnekonventionen bliver det slået fast, at børn har ret til en levestandard, der sikrer deres fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.

Børn har med andre ord ret til et liv med tryghed. De skal også have mulighed for at deltage i børnelivet på lige fod med andre børn.

Dette materiale tager foruden artikel 26 og 27 i børnekonventionens også udgangspunkt i artikel: 2, 3, 6, 12, 13, 17, 24, 28, 29 og 31.

Det kan anbefales kort at introducere eleverne for børnekonventionen, inden der arbejdes med materialet.

Find mere om børns rettigheder

Vil I vide mere om børns rettigheder? Så kan I finde mere i forløbet og hæftet ’Børn har ret… til at kende deres rettigheder’.

I kan også læse mere om FN’s børnekonvention her på skolesitet.

Vær forberedt

Emnet fattigdom kan gå tæt på nogle elever, så inden du anvender dette materiale i undervisningen, bør du særligt overveje følgende:

I klassen kan der være elever, der vil kunne nikke genkendende til mange af de dilemmaer og problemstillinger, som skildres i dokumentaren og i de interaktive film. Det kan være unge mennesker, der er vokset op i fattige familier, og som kun alt for godt kender til afsavn. Og det kan være unge, der på anden vis har oplevet fattigdom tæt på – blandt familie, nære venner eller måske blandt folk i deres andet hjemland.

Omvendt kan der være elever i klassen, for hvem fattigdom ikke umiddelbart spiller nogen særlig rolle, og som ikke kender til hverken fattige eller fattigdom i Danmark. Derfor anbefales det at introducere klassen for materialet ved at gennemgå indholdet kort, så eleverne føler sig godt klædt på til undervisningen. Fortsæt med en mere generel samtale om begrebet fattigdom og fattige i Danmark. Lad eleverne give udtryk for, hvad de forstår ved at være fattig, uden at virke konkluderende på forhånd.

Formålet er netop, at eleverne gennem undervisningen selv når til en erkendelse af problemstillinger og fakta vedrørende børn og unge i fattige familier i Danmark. Vær herefter opmærksom på de enkelte elevers reaktion undervejs i forløbet – særligt hos elever, der af forskellige årsager kan karakteriseres som udsatte unge, og som kan opleve at have svært ved at håndtere materialets forskellige problemstillinger og temaer.

Baggrund om fattigdom

Børn og unge i fattige familier kan lide afsavn, som de fleste af deres kammerater slet ikke kender til. Og det kan ske helt i det skjulte. Lever man i en fattig familie, når der ikke er råd til at købe tøj, sko, en pc eller en cykel? Når der ikke er råd til, at man kan komme med på skolerejsen eller deltage i et klassearrangement? Når man ikke har råd til mad? Og når man aldrig har penge til en tur med vennerne i biffen?

Skal man bo på gaden og tigge om mad og penge, før man kan kalde sig fattig i Danmark? Hvor går grænsen for fattigdom?

Hvornår defineres man som fattig i Danmark? Det har været stof til diskussion blandt mange, for det kan være svært at definere, hvad fattigdom egentlig er, og præcis hvornår man er fattig. Og måske er det svært at forstå, at der overhovedet eksisterer fattigdom i et land som Danmark, hvor de fleste ikke mangler noget, og hvor butikkerne bugner af varer på alle hylder. Når juletiden nærmer sig, bliver det meget tydeligt, at ikke alle har det, de behøver for at leve. Avisernes overskrifter vidner om familier, der står i kø til den årlige uddeling af julehjælp, men også om danskere, der gerne vil hjælpe, hvor de kan.

I Danmark lever nogle børn og unge et liv i fattige familier, hvor de ikke har de samme muligheder som deres kammerater. Det kan have stor betydning for deres skolegang og sociale liv og konsekvenser for deres voksenliv. Børn og unge i fattige familier kan lide afsavn, som de fleste af deres kammerater slet ikke kender til. At vokse op i en fattig familie kan påvirke barndommen negativt og forringe mulighederne for at vælge det liv, man ønsker sig.

Fattigdomsgrænsen er afskaffet

Næsten 27 millioner børn i Europa lever i fattigdom. Det er et meget stort tal. Der er også mange børn i Danmark, som vokser op i fattigdom. Det sker selvom Danmark er et velfærdssamfund med sociale ydelser som kontanthjælp, børnepenge og ret til gratis lægehjælp.

I 2013 indførte Danmark en fattigdomsgrænse. Det betød, at regeringen årligt skulle 'tælle', hvor mange børn og voksne, der lever i fattigdom i Danmark.

Den danske regering foretog den første opgørelse over fattigdom i Danmark i foråret 2014. Den viste:

  • I 2012 var der 7.900 fattige børn i Danmark.
  • Det svarede til 0,8 % af alle børn.
  • Man talte man kun med i den danske fattigdomsgrænse, hvis man havde været fattig i mindst tre år. Derfor talte børn i alderen 0-2 år ikke med eller hvis man havde været fattig i mindre end tre år.

Kilde: Regeringens Fattigdomsredegørelse, 2014

Fattigdomsgrænsen blev afskaffet i 2015, da Danmark fik en ny regering.

Mere om fattigdomsgrænser

På siden her kan du læse mere om fattigdomsgrænser.

Flere fattige

Selvom Danmark ikke har længere har en fattigdomsgrænse til at holde øje med hvor mange fattige børn, der lever her i landet, betyder det ikke, at der ikke længere er børn og unge, som vokser op i fattigdom.

Fra efteråret 2016 og frem er mange familier, der modtager hjælp fra det offentlige blevet langt fattigere. Det er især flygtninge eller dem, der er på kontanthjælp. Politikerne har besluttet at skære kraftigt ned i deres ydelser. De får langt færre penge per måned, så mange har svært ved for eksempel at betale husleje, købe nok mad eller få råd til ferie og børnenes fritidsaktiviteter. 

Red Barnet kæmper for de fattige børn
  • Red Barnet er bekymret for børn i fattige familier, der vokser op med store afsavn. Det kan have alvorlige konsekvenser for, hvordan børnene har det i hverdagen, og hvordan de får det fremover.

    Undersøgelser har vist, at børn, der har levet i fattigdom, har dårligere helbred, risikerer at få ringere uddannelse, har højere risiko for at blive arbejdsløse og tjener mindre som voksne.

    Red Barnet kæmper derfor for, at ingen børn skal vokse op i fattigdom og for, at Danmark igen får en fattigdomsgrænse, så vi kan holde øje med, hvor mange, der er fattige, og gøre noget ved problemet. Læs mere om børnefattigdom på www.redbarnet.dk.

Links til artikler og undersøgelser

Formanden for Børnerådet, september 2016: 'Børnene bliver de store tabere i regeringens økonomiske reform-spil'

Debatindlæg om børnefattigdom fra januar 2017.

Debatindlæg af 16-årige folkeskoleelev Helene Dige: 'Tag ikke noget af kontanthjælpen fra min mor'

Se også tv-indslag med Helene Dige, der bor i en fattig familie: 'Jeg har konstant stress'

SFI - det nationale forskningscenter for velfærd har samlet en række undersøgelser om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige i Danmark. 

Find flere artikler på elevsiden, som sætter fokus på forskellige aspekter af børnefattigdom i Danmark.

Aktiviteter

Børn og unge i fattige familier – et liv på kanten af samfundet

Herunder er der en række aktiviteter, arbejdsforslag, baggrundsstof og inspirationsmateriale, som primært knytter sig til materialets dokumentarfilm og til de fire interaktive film.

Der er en kort beskrivelse af arbejdsforslagene med vejledning til, hvordan de kan anvendes i undervisningen. Aktiviteterne kan let tilpasses elevernes aktuelle alder, behov og forudsætninger. Og der kan frit vælges mellem aktiviteter og arbejdsforslag i forhold til den tid, der kan afsættes til at arbejde med 'Børn og unge i fattige familier'.

Punkt 1-3

Find arbejdsforslag til FN’s børnekonvention og til arbejdet med materialets film.

Punkt 4-6

Supplerende aktiviteter og arbejdsforslag, som kan anvendes til fordybelse og inspiration.

Punkt 7-9

Ekstraopgaver og inspiration.

Vær opmærksom på, at nogle aktivitetsforslag særligt er rettet mod faget samfundsfag og elever i 8. - 10. klasse.


Arbejde med børnekonventionen og materialets film

1. Børns rettigheder

Ved at benytte linkene herunder kan I læse en masse om børns rettigheder både i den korte og i den originale version. Og I kan blive klogere på, hvad Red Barnet gør, og hvad man selv kan gøre. I materialet er der arbejdsforslag til FN’s børnekonvention.

Viden om børns rettigheder
Vil I vide mere om børns rettigheder? Så kan I finde mere her i ’Børn har ret… til at kende deres rettigheder’. 

I kan også gå direkte til FN's børnekonvention, som findes i både en let og en original udgave. 

Arbejdsforslag 
Dette materiale tager særligt udgangspunkt i børnekonventionens paragraffer 2, 3, 6, 12, 13, 24, 26, 27, 28, 29 og 31.

Læs den originale tekst, og prøv i fællesskab at oversætte den til jeres eget sprog og forståelse

2. Fattig for en dag

Dokumentaren fungerer som introduktion til emnet og giver anledning til debat om børn og unge i fattige familier i Danmark. Filmen varer 9 minutter 40 sekunder.

Dokumentaren er et eksperiment, hvor alt bliver sat på spidsen. To unge mennesker, Tobias og Michelle, vil på en enkelt dag opleve nogle af de afsavn, som børn og unge i fattige familier kan opleve i deres liv og hverdag. Det er vigtigt, at eleverne gøres bekendt med dette på forhånd, så de forstår, at filmen skildrer centrale problemstillinger i en noget karikeret og komprimeret form.

Filmen er fra 2014, hvor Danmark havde en fattigdomsgrænse. Ifølge den danske regering var der 7.900 fattige børn i 2012. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede også en beregning over børn, der voksede op i relativ fattigdom – de kom frem til omkring 10.400 børn – det er dette tal, der nævnes i filmen.

I 2015 blev fattigdomsgrænsen afskaffet af politikerne, men det betyder ikke, at fattigdommen er afskaffet. Tværtimod – organisationer som for eksempel Red Barnet anslår, at flere og flere børn og unge vokser op i fattige familier. Se mere om den voksende fattigdom i Danmark.

Arbejdsforslag
Varighed: 1 modul

Se dokumentaren sammen i klassen, og tal bagefter om filmens idé, handling, budskab og hensigt. Eleverne kan samles i mindre grupper og samtale om filmen. Lad dem derefter fremlægge deres synspunkter og vurdering af filmen for resten af klassen.

Find mange andre arbejdsforslag til filmen i elevaktiviteter.

Forståelse og løsningsforslag

  • Lav et kortfattet handlingsreferat af filmen – ½ side. Hvordan er handlingen opbygget? Springer filmens handling i tid og sted? Følger filmen kun én persons historie? Er der beskrivelser af personers tanker, følelser, situation?
  • Beskriv de problemstillinger og temaer, som de unge må forholde sig til i løbet af filmen. Hvad er det, der betyder mest for dem i filmen?
  • Diskutér i mindre grupper, hvordan og om de to unge i filmen løser de problemer, som de støder på.
  • Hvordan hænger filmens temaer sammen med børns rettigheder? Find og giv mindst 3 eksempler. Læs om børns rettigheder her.
  • Diskutér, hvordan I selv ville løse problemerne, A) hvis det var dig selv, B) hvis du var ven/klassekammerat.
  • Fremlæg jeres svar og diskussion for hinanden i klassen, og snak sammen om det.

Analyse

  • Vurdér de to unges eksperiment. Hvad synes du om det? Er filmen realistisk? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Kunne du forestille dig at lave et tilsvarende eksperiment? Begrund svaret.
  • Hvordan er dokumentarfilmen bygget op? Lav fx en berettermodel over filmen.
  • Hvilke locations oplever vi i filmen? Hvorfor netop dem?
  • Hvad er filmens hensigt og budskab? Begrund svaret.

Produktion

  • Sammenlign de to unges dag med en dag i dit eget liv, og skriv en beretning med titlen 'En dag i mit liv'. En beretning er en fortælling, som ofte foregår i datid. Den fortæller fx om det, der er sket i ens liv.
  • Skriv en filmanmeldelse, og sæt den flot op. Præsentér anmeldelserne.
  • Del jer i grupper, og lav jeres eget eksperiment med udgangspunkt i filmen. Tænk over, hvad der er vigtigt i jeres liv. Hvad ville I nødigt undvære?
  • I kan følge og filme eksperimentet. Eller I kan følge eksperimentet og beskrive det.
  • Fremlæg eksperimenterne for hinanden i klassen, og diskutér, om det har haft en betydning for jeres holdning til og syn på det at være barn og
    ung i en fattig familie.

3. Spil fattig for en dag

Fire interaktive film. Længde: 7-8 minutter per film.

Varighed inklusiv spørgsmål: 15-20 minutter per film.

I to af filmene følger vi en piges dagligdag fra hendes point of view. Og i de to andre film følger vi en drengs dagligdag fra hans point of view. Filmene er interaktive, hvilket her betyder, at man 'spiller' hovedpersonen i filmene, som handler om det at være ung i en fattig familie. Filmene tager udgangspunkt i temaerne uddannelse, sundhed samt social og kulturel fattigdom.

I hver interaktiv film stilles spilleren over for dilemmaer, som kræver et valg. Undervejs i filmene er der desuden spørgsmål, som skal besvares skriftligt. Svarene kan senere anvendes i debatter, i opgaver og i forbindelse med evaluering af forløbet.

Før spillet
Når der stilles et spørgsmål i filmen, sættes filmen på pause. Spørgsmålet besvares skriftligt ved enten at skrive svaret i et dokument på pc eller tablet, som note på mobiltelefonen eller i hånden. Herefter kan filmen og spillet fortsætte.

Arbejdsforslag til de fire interaktive film
Se filmene, og spil ung i en fattig familie for en dag. I film 1 og 2 spiller man pige, og i film 3 og 4 spiller man dreng. Se filmene sammen to og to eller i mindre grupper.

Tip!
  • Spørgsmålene til de interaktive film kan også besvares med systemet 'Socrative', som er et digitalt responssystem.

     

    Læs mere her: www.socrative.com

Arbejd med filmene
Sæt jer sammen i mindre grupper, og svar på spørgsmålene.

Film 1

  1. Hvad handlede filmen om? Og hvad var filmens tema?
  2. Hvad synes I om filmen og den måde, som spillet udviklede sig på? Hvorfor?
  3. Læs FN’s Børnekonvention paragraf 3, 12, 13, 26, 27, 28, 29 og 31, og diskutér, hvorfor netop de paragraffer er vigtige i denne film.
  4. Find jeres svar på filmens spørgsmål. Fremlæg jeres svar for hinanden et ad gangen. Prøv at finde frem til et fælles svar.
  5. Fremlæg jeres fælles svar for resten af klassen, og argumentér for jeres holdning.

Film 2

  1. Hvad handlede filmen om? Og hvad var filmens tema?
  2. Hvad synes I om filmen og den måde, som spillet udviklede sig på? Hvorfor?[
  3. Læs FN's Børnekonvention paragraf 2, 26, 27 og 31 og diskutér, hvorfor netop de paragraffer er vigtige i denne film. 
  4. Find jeres svar på filmens spørgsmål. Fremlæg jeres svar for hinanden et ad gangen. Prøv at finde frem til et fælles svar.
  5. Fremlæg jeres fælles svar for resten af klassen, og argumentér for jeres holdning.

Film 3

  1. Hvad handlede filmen om? Og hvad var filmens tema?
  2. Hvad synes I om filmen og den måde, som spillet udviklede sig på? Hvorfor?
  3. Læs FN’s Børnekonvention paragraf 24, 26, 27, 29 og 31, og diskutér, hvorfor netop de paragraffer er vigtige i denne film. 
  4. Find jeres svar på filmens spørgsmål. Fremlæg jeres svar for hinanden et ad gangen. Prøv at finde frem til et fælles svar.
  5. Fremlæg jeres fælles svar for resten af klassen, og argumentér for jeres holdning.

Film 4

  1. Hvad handlede filmen om? Og hvad var filmens tema?
  2. Hvad synes I om filmen og den måde, som spillet udviklede sig på? Hvorfor?
  3. Læs FN’s Børnekonvention paragraf 2, 6 og 27, og diskutér, hvorfor netop de paragraffer er vigtige i denne film. 
  4. Find jeres svar på filmens spørgsmål. Fremlæg jeres svar for hinanden et ad gangen. Prøv at finde frem til et fælles svar.
  5. Fremlæg jeres fælles svar for resten af klassen, og argumentér for jeres holdning.


Supplerende aktiviteter og arbejdsforslag

4. SMS-novelle

Vælg en af de fire interaktive film, og skriv den om til en sms-novelle i dagbogsstil. Du kan selv bestemme, hvilken drejning din novelle skal tage i forhold til filmens dilemmaer. Giv din novelle en passende titel.

Send novellen videre til en kammerat i klassen. Alle i klassen skal have tilsendt en novelle. Læs novellen, og giv hinanden kritik.


5. Hvad betyder ordene?

Hvordan defineres ordet fattigdom? Og hvad er relativ fattigdom? I dette materiale støder du på en del ord og begreber, som du måske ikke kender. Du kan nu lege din egen private orddetektiv og gå på jagt efter betydninger og definitioner på ord og begreber.

Brug søgemaskiner og/eller ordbøger. Undersøg og forklar betydningen af følgende ord og begreber:

  • Fattigdom
  • Børnefattigdom
  • Afsavn
  • Relativ fattigdom
  • Reel fattigdom
  • Økonomisk fattigdom
  • Social fattigdom
  • Kulturel fattigdom

6. Fattigdom i Danmark?

Lav en spørgeundersøgelse om fattigdom på din egen skole eller i dit lokalområde. Arbejd gerne sammen med en kammerat. I kan fx lave jeres egen onlinespørgeundersøgelse og analyse. Opstil undersøgelsen i en model eller i et skema, og præsentér resultatet for klassen. I kan finde en skabelon til spørgeundersøgelser her.

Brug spørgsmålene herunder til jeres undersøgelse.

  1. Findes der fattigdom i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?
  2. Tror du, at der er fattige børn i Danmark? Hvis ja, hvor mange ca.?
  3. Er fattigdom et problem i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ekstraopgaver og inspiration

7. Paneldebat (særligt til 9. og 10. klasse)

Når I er blevet klogere på emnet relativ fattigdom i Danmark, kan I lave denne øvelse, som træner jer i at debattere og argumentere for jeres synspunkter, og som giver jer tid til at tænke over jeres egne holdninger til emnet.

Organisering

  1. Del klassen op i fire grupper. Hver gruppe skal have en sekretær, der noterer gruppens holdninger og beslutninger. I gruppen vælges en elev, der kan sidde med i panelet og fremlægge gruppens arbejde. Læreren fungerer som ordstyrer.
  2. Saml op på jeres fælles viden om fattigdom i Danmark og hjælp hinanden med at forstå fakta.
  3. Diskutér følgende spørgsmål:

    - Hvordan skal fattigdom defineres?
    - Hvordan kan det måles?
    - Hvordan kan en fattigdomsgrænse bruges?

  4. Notér jeres svar.
  5. De fire udvalgte elever sætter sig i panelet og fremlægger gruppens svar.
  6. Herefter kan der stilles spørgsmål til panelet fra resten af klassen.
  7. Læreren samler til sidst op på debatten.

8. Læs artikel (særligt til 9. og 10. klasse)

Læs artiklen: ’Fattigdom kan mærke unge for livet’ fra Ugebrevet A4. 

  • Hvad handler artiklen om?
  • Hvilke problemstillinger beskrives i artiklen?
  • Hvilke årsager til problemstillingerne peger artiklen på?
  • Redegør kort for Jann Sjursens holdning og synspunkter.
  • Beskriv kort Kirkens Korshærs oplevelse og synspunkter.
  • Beskriv kort LLO og Jesper Larsens oplevelse og synspunkter.
  • Hvad mener du, der kan gøres ved problemet? Og hvordan vil du sikre dig, at du kan klare dig selv, når du skal flytte hjemmefra?


9. Leg journalist eller lav drama

Artikel: Skriv en artikel om børn og unge i fattige familier til et magasin for unge. Sæt teksten op, så den ser interessant ud for din målgruppe. Du kan bruge billeder, faktabokse, statistikker og andet til at illustrere og understøtte din tekst.

Tv-indslag: Vær tv-journalist for en dag og lav en kort video om børn og unge i fattige familier. Del jer i grupper. Få inspiration til, hvordan I laver tv her.

Drama: Dramatisér en af situationerne i filmene. Vælg en situation. Vælg jeres roller. Skriv manuskript. I må gerne ændre på historien, hvis I har gode idéer til det. Vis jeres drama for de andre i klassen. Læg bagefter op til en debat i klassen. Spørg jeres kammerater om, hvordan de ville have handlet i situationen, og hvad problemet har med børns rettigheder at gøre.

Kolofon

På siden her kan du se, hvem der har været med til at producere materialet til 'Børn og unge i fattige familier'.