Mobningens ABC

’Mobningens ABC’ tager afsæt i mobbeforskeren Helle Rabøl Hansens viden om og forklaringer på mobning. Helle Rabøl Hansens viden konkretiseres for eleverne i form af fire noveller og fire kortfilm om mobning. Fortællingerne tager udgangspunkt i historier fra det virkelige liv, som er bearbejdet af børnebogsforfatter Renée Toft Simonsen og filminstruktør Poul Erik Madsen.

Denne vejledning indeholder redegørelse for fag og Fælles Mål samt undervisningsidéer og aktiviteter til både noveller og kortfilm. Der er til hver af novellerne udarbejdet undervisningsforslag, der dækker cirka to lektioner. Til de fire kortfilm er der forskellige samtaleforslag og derudover et oplæg til, hvordan der kan arbejdes med filmene som et samlet udtryk. Dette undervisningsoplæg vil som udgangspunkt dække to-tre lektioner.

Vi har valgt at inddele novellerne i primære målgrupper på baggrund af de enkelte novellers tematikker. Dette betyder ikke, at man kun kan bruge novellerne på disse klassetrin. Inddelingen skal udelukkende ses som en vejledning.

'Mobningens ABC' er rettet mod mellemtrinnet. Ud over denne undervisningsvejledning består materialet af følgende:

Fagbogen ’Mobningens ABC’

Bogen indeholder fagtekst om mobning skrevet af mobbeforsker Helle Rabøl Hansen samt fire noveller, skrevet af forfatter Renée Toft Simonsen. Helle Rabøl Hansen er Danmarks førende forsker inden for mobning, og i sin fagbog forklarer hun, hvad mobning er, og hvilke konsekvenser mobningen kan have for klasser, der rammes af mobning. Novellerne tager udgangspunkt i autentiske casebeskrivelser, der på hver deres måde behandler mobning og giver rig mulighed for diskussion og refleksion i klassen.

• Novellen ’Fie og Fiona’ (primær målgruppe 3. kl.)
• Novellen ’Hvem Lukas?’ (primær målgruppe 4. kl.)
• Novellen ’Jeg tør godt!’ (primær målgruppe 5. kl.)
• Novellen ’Så ses vi ...’ (primær målgruppe 6. kl.).

Fagteksten af Helle Rabøl Hansen er en kort og præcis redegørelse for, hvad mobning er, og hvilke konsekvenser mobning kan have for den enkelte i et fællesskab. Den viden, eleverne får ved at læse fagteksten om mobning, kan de bruge i arbejdet med både novellerne og de tilhørende kortfilm. Derved højnes udbyttet af den samlede undervisning.

Du kan downloade fagbogen her på siden. Du kan også bestille eksemplarer via CFU. Læs mere under Bestilling af materialet via CFU.

Fire kortfilm ved navn ’Udfordringen’ (Del 1-4)

De fire kortfilm handler om børnene Max, Emma, Viktor og Josefine. Hver film er cirka 6-8 minutter. Her møder eleverne en gruppe børn, der udfordrer hinanden til at overtræde egne og andres grænser for at føle sig som en del af fællesskabet. Udfordringerne har både store konsekvenser for børnene selv og for deres klassekammerater.

Under 'Materialer til download' kan du downloade en filmplakat til klassen.

Folkeskolens overordnede formål er fra start indtænkt i undervisningsvejledningen til ’Mobningens ABC’. Materialet er indtænkt i Forenklede Fælles Mål, og materialet berører primært kompetencemål inden for faget dansk samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

De fire kompetenceområder inden for faget dansk – læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation – er alle i et vist omfang relateret til kommunikation mellem mennesker, hvor der er fokus på kommunikation som interaktion og på sproget som redskab. Disse kompetenceområder indgår i høj grad i undervisningsaktiviteterne, der foldes ud i dette materiale. I samtlige noveller indgår oplæsning af novellerne – i klassen eller i grupper – som en del af undervisningen med efterfølgende samtale og fortolkning. Vi har endvidere indlagt drama og bevægelsessekvenser i flere af de udarbejdede undervisningsaktiviteter.

Undervisning inden for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal føre til, at eleverne udvikler kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal i dette fag bl.a. beskæftige sig med egne og andres erfaringer og overvejelser. Derfor vil mange af undervisningsaktiviteterne lægge op til, at eleverne får mulighed for at komme på banen med egne oplevelser og viden om og erfaringer med trivsel og mobning.

Intro til novellen 'Fie og Fiona'

Primær målgruppe: 3. klassetrin.
5,5 normalside (lix 23)

Når man starter i skole, bliver man en del af en ny gruppe. Den gruppe kaldes en klasse. Hvem der er med i klassen, er tit helt tilfældigt. På de fleste skoler er det skolens ledelse, der bestemmer, hvem der skal gå i klasse sammen.

Når man starter i skole, vil der være nogle, der med det samme befinder sig godt i den nye gruppe. De finder hurtigt nogle at lege med og er gode til at finde på lege. Men nogle børn vil også møde skolen med skepsis. De er måske utrygge ved alt det nye, siger ikke så meget og vil helst se på, når de andre leger.

Det er enormt vigtigt, at der er plads til alle i klassens fællesskab. Selvfølgelig kan der være lege, hvor der af gode grunde ikke er plads til alle fra klassen. Men hvis der opstår små grupper i klassen, hvor enkelte børn altid holdes udenfor eller ikke må være med på samme vilkår som de andre, så er der faktisk tale om mobning.

Novellen ’Fie og Fiona’ handler om Olivia. Hun har ikke den samme slags bamse som de andre piger. Derfor kan hun ikke være med i pigernes bamseleg, men tingene fra Olivias farmors gamle dukkehus må godt være med, og Olivia må godt kigge på. Det har Katrine bestemt, og det er Katrine, der laver reglerne. Olivias mor vil ikke give Olivia en ny bamse, så en dag tager Olivia 500 kr. fra sin mors pung og går selv ned for at købe sig en bamse som den, de andre piger har. Hun køber en fin bamse, som skal hedde Fiona. Hun køber også noget fint tøj – to sæt af hver, så hun kan give det ene sæt til Katrines bamse, Fie. De to bamser skal nemlig være veninder, ønsker Olivia. Men Katrines bamse vil hellere være veninde med Astas bamse, og det ender med, at det er Astas bamse, der overtager Fionas fine tøj. Olivia ærgrer sig over, at hun ikke har købt et sæt tøj til Astas bamse også, men da hun igen går i mors pung, bliver hun opdaget.

Novellens omdrejningspunkt er betydningen af det fælles tredje – det bamsefællesskab, Katrine er leder af, og som de andre piger fra klassen er en del af. Olivia er ikke velkommen i fællesskabet. Umiddelbart er grunden, at hun ikke har den rigtige bamse. Først ’køber’ hun sig adgang til at observere fællesskabet, og bagefter snupper hun penge fra sin mors pung, så hun kan blive fuldbyrdet medlem.

Novellen er illustreret med fotos, hvor bamserne er hovedpersoner.

Følgende undervisningsoplæg er beregnet til to lektioner:

• Læs novellen ’Fie og Fiona’ højt for klassen. Lad eleverne lytte til oplæsningen. Brug klassens smartboard. Vis eleverne de fotos, der er lavet til novellen, og genfortæl ved hjælp af fotos novellens historie. Inddrag evt. følgende spørgsmål: 
  
  
  • Hvad er det for en leg, pigerne har gang i?
  • Hvem bestemmer legens regler?
  • Hvorfor må Olivia ikke være med?
  • Hvorfor tror I, det er Olivia, der holdes udenfor?
  • Hvordan tror I, Olivia har det i klassen?
  • Hvordan tror I, Asta har det i klassen?
  • Hvordan tror I, Katrine har det i klassen?
  • Hvorfor vil de andre piger gerne låne Olivias kaffestel og komfur?
  • Hvad sker der, da Olivia kommer i skole med sin egen bamse?
    
    
• Del eleverne i grupper af tre. Eleverne skal i fællesskab udarbejde fire-fem spørgsmål, som de gerne vil stille henholdsvis Olivia, Katrine og Asta fra novellen. Spørgsmålene til hver enkelt person i novellen skrives ned på et stykke papir. De tre elever i gruppen fordeler papirerne imellem sig.
• Ud fra frivillighedsprincippet vælges tre af klassens elever til at ’spille’ Olivia, Katrine og Asta. Bordene skubbes ud til siderne, så gulvet i klasselokalet bliver frit. Eleverne placerer sig på deres stole i en rundkreds. På skift kommer ’Olivia’, ’Katrine’ og ’Asta’ ind i midten. De elever, der spiller novellens personer, skal forsøge at leve sig ind i novellens historie og svare realistisk og indlevende på de andres spørgsmål.
• Novellen ’Fie og Fiona’ slutter fra forfatterens hånd med, at Olivias mor ringer til Katrines mor. Men hvad sker der efterfølgende? Hjemme hos Olivia? Hjemme hos Katrine? I skolen? I SFO’en? Fordel eleverne i de samme grupper som ved aktivitet 2. Gruppen skal nu sammen lave et rollespil, der giver et bud på, hvordan de synes, novellen skal slutte. Gruppen skal opføre rollespillet for de andre i klassen. For rollespillet gælder det, at alle eleverne i gruppen skal have en rolle og skal sige mindst én replik. Fremvisningen af hver gruppes afslutning må maks. tage to-tre minutter.
• Tal herefter om de forskellige rollespil i klassen. Hvor mange grupper lavede et rollespil, hvor Olivia blev inddraget i de andre pigers fællesskab? Hvor mange grupper lavede et rollespil, hvor Olivia stadigvæk ikke var en del af de andre pigers fællesskab?

Intro til novellen 'Hvem er Lukas?'

Primær målgruppe: 4. klassetrin.
5,5 normalside (lix 23)

Når elever udsættes for mobning, bliver de holdt uden for klassens fællesskab. I frikvartererne vil man ofte se dem gå rundt alene, der er ingen, der vil være sammen med dem ved gruppearbejde, og måske bliver de heller ikke inviteret til fødselsdage eller andre fælles aktiviteter for klassen. Ser man på klassen udefra, vil man med det samme få medlidenhed med den, der holdes udenfor, men elever i klasser med mobning holder op med at føle noget for den, der er offer. At holde mobbeofferet udenfor bliver bare noget, man gør. Der bliver med andre ord tale om et mobbemønster. Ordet ’mobbemønster’ betyder, at hele klassen bare accepterer det, som sker. Det er blevet et mønster, der gentager sig igen og igen.

Når mobning forstås som en gruppeform, er det, fordi der i forbindelse med mobning skabes et ’dem og os’. Det betyder, at en gruppe danner et ’vi’ ved at udelukke eller bevæge sig væk fra en eller flere andre (jf. Helle Rabøl Hansen).

I novellen ’Hvem Lukas?’ møder vi Lukas. Lukas er en helt almindelig dreng, der går i 4. klasse. Lukas har en meget livlig fantasi, og en gang imellem drømmer han sig væk i en verden, hvor han får vinger og kan flyve, hvorhen han vil. I Lukas’ drømmeverden møder vi også hans bedste ven, Nivea, som selv har syet de vinger, der gør det muligt for Lukas at flyve.

I starten af novellen flyver Lukas i skole og lander i en busk bag cykelskuret. Han skynder sig ind i klassen og sætter sig på sin plads. Ingen lægger mærke til ham. Da hans klasselærer, Birthe, kommer ind i klassen, skynder Lukas sig at finde sin læsebog. Da Birthe spørger, hvem der gerne vil læse højt, rækker Lukas sin hånd op, men Birthe vælger en anden. Måske har hun ikke set ham?

Efter skole skal klassen til fødselsdag hos Caroline. Lukas skal lige tisse, inden de går. Det råber han til de andre og skynder sig ind på toilettet, men da han kommer tilbage, er de andre væk. Lukas prøver uden held at finde dem, og da han endelig når frem til Carolines hus, er de andre allerede i fuld gang med fødselsdagen. Ingen har lagt mærke til, at Lukas manglede. Da de skal have boller og kakao, er der ikke gjort plads til Lukas ved bordet, og da Carolines mor beder Caroline finde en ekstra stol til Lukas, svarer Caroline: ”Hvem Lukas?” Det får Lukas til at vende sig og gå. Heldigvis ligger vingerne i lommen, og øjeblikket efter har Lukas dem på og flyver op mod den blå himmel.

Novellens omdrejningspunkt er at være uden for et fællesskab eller en gruppe. I novellen bliver Lukas hverken slået eller sparket. Han bliver ikke kaldt øgenavne og heller ikke låst inde på toiletterne. De andre i klassen ser ham slet ikke. Han er ikke-eksisterende! Ingen taler til ham eller lægger mærke til ham. De hører ham ikke og forholder sig ikke til, om han er der eller ikke. Deraf kommer også novellens titel, ’Hvem Lukas?’. Alle i klassen er passive mobbere, og ingen gør noget for at hjælpe Lukas.

Følgende undervisningsoplæg er beregnet til to lektioner:

• Vis eleverne den første illustration på klassens smartboard. Tal om, hvad illustrationen viser.
• Læs novellen ’Hvem Lukas?’ højt for klassen. Lad eleverne lytte til oplæsningen. Vis eleverne resten af illustrationerne, der er lavet til novellen, og tal om hver enkelt.
• Få styr på novellens handling ud fra arbejdsstrukturen ’Quiz og byt’. Quiz og byt er en CL-struktur, der på EMU beskrives således:
  
  Eleverne går omkring hinanden med hver deres kort med spørgsmål/udsagn, som holdes op i luften. Eleverne finder en partner. Partner A læser højt fra sit kort. Partner B giver sit bud på et svar. Partner A hjælper eller roser. Partnerne bytter roller, så partner B læser, og A svarer. Partnerne bytter kort, siger farvel og finder en ny partner og læser igen højt fra kortene. Aktiviteten fortsættes, indtil læreren vurderer, at alle eleverne har haft et passende antal af kortene mellem hænderne.
  
  Hver elev får et kort med et spørgsmål eller et udsagn. På Hver elev får et kort med et spørgsmål eller et udsagn. På kortene med spørgsmål vil svaret være at finde nederst på kortet. Følgende spørgsmål og udsagn printes, klippes ud og fordeles mellem eleverne:
  
  
  • Hvad havde Lukas i lommen på sin skoletaske? – Sin mobiltelefon.
  • Hvad mindede mor Lukas om, at han skulle efter skole? – Til fødselsdag.
  • Hvad skulle Lukas have med til Caroline i fødselsdagsgave? – 20 kr.
  • Hvornår skulle Lukas gå hjemmefra for ikke at komme for sent i skole? – Kl. 7:30.
  • Hvad gemte Lukas i skuffen i garagen? – En lille tændstikæske.
  • Hvad var der i tændstikæsken? – Lukas’ usynlige vinger.
  • Hvor havde Lukas vingerne fra? – Nivea, hans bedste ven, havde syet dem til ham af elveruld.
  • Hvordan så Niveas kjole ud? – Den var blå og hvid.
  • Hvor landede Lukas? – Bag cykelskuret.
  • Hvem sad ved siden af Lukas i klassen? – Ingen
  • Hvem i klassen skændtes ret tit? – Caroline og Vera.
  • Hvad troede Lukas, der skulle foregå i første time? – At der skulle læses højt.
  • Hvordan havde Lukas det med at læse højt i klassen? – Godt.
  • Hvordan havde Lukas det med sin lærer Birthe? – Han havde det godt.
  • Hvad skulle der ske til fødselsdagen? – Der skulle være skattejagt.
  • Hvorfor gik Lukas ikke med de andre hen til fødselsdagen? – Han skulle tisse.
  • Hvad fandt Lukas ved cykelskuret, da han havde tisset? – En lille pige, der græd.
  • Hvem hjalp Lukas med at finde ud af, hvor Caroline boede? – En dame med en hund.
  • Hvad lavede de andre, da Lukas nåede frem til fødselsdagen? – De lavede skattejagt.
  • Hvem fandt skatten? – Hugo og Peter.
  • Hvad var der i skatten? – Slikposer.
  • Hvad fik børnene at spise til fødselsdagen? – Boller.
  • Hvad gjorde Lukas, da der ikke var plads til ham ved bordet? – Gik/puttede vingerne på ryggen og fløj væk.
  • Hvad kunne du godt lide ved novellen?
  • Hvad brød du dig ikke om ved novellen?
  • Sig tre ting om Lukas.
  • Sig tre ting om Caroline.
  • Hvad ville du spørge Lukas om, hvis du kunne?
    
    
• Sæt jer i en rundkreds på gulvet i klassen. Tal om novellen ud fra følgende spørgsmål:
  
  
  • Hvad gjorde mest indtryk på jer i historien om Lukas?
  • Hvorfor kunne Lukas flyve, og hvornår gjorde han det?
  • Hvorfor var der mon ingen, der ventede på Lukas, da han skulle tisse?
  • Hvorfor var der mon ikke en plads til Lukas ved bordet til fødselsdagen?
  • Hvorfor var det mon Lukas, der ikke var plads til?
  • Har du/I prøvet at have en følelse af, at der ikke var plads til dig/jer?
  • Hvordan var den følelse?
  • Hvordan fik du/I den til at gå væk?
  • Tal ud fra novellens handlingsforløb: Hvad kunne klassen have gjort, for at Lukas skulle føle sig som en del af klassen?
    
    
• Del eleverne op i makkerpar. Makkerparrene får fem minutter til at lave et rollespil, hvor de tager udgangspunkt i en situation fra novellen. Den ene skal spille Lukas. Den anden skal spille en klassekammerat, der gør noget for at få Lukas til at føle sig som en del af klassen.
• Eleverne opfører rollespillene for hinanden. Giv plads til, at eleverne kan kommentere på rollespillene med fokus på det, de synes var godt.

Intro til novellen 'Jeg tør godt'

Primær målgruppe: 5. klassetrin.
4,8 normalside (lix 23)

Mobbeforskere i Danmark mener, at mobning især dannes i klasser, der ikke har udviklet et sammenhold på tværs af hele klassen. Hvis ikke klassen har udviklet et sammenhold og et fællesskab, som alle er en del af, begynder klassen at udvikle egne regler for, hvad der er rigtigt og forkert. Gruppen begynder også at sortere i, hvem der er de såkaldt rigtige, og hvem der er de såkaldt forkerte.

For de børn, der er med i gruppen, kan den opleves som et godt sted at være, fordi man er sammen om mange ting. Problemet er bare, at den måde, gruppen er samlet på, krænker andre (jf. Helle Rabøl Hansen).

En klasse er et fællesskab, hvor eleverne har rigtig meget, de skal være fælles om, og hvor de skal bruge meget tid sammen. Derfor er det utrolig vigtigt, at klassens sammenhold er godt.

Det kan være meget svært at være ny i en klasse. ’Den nye’ i klassen kender ingen af de andre og heller ikke klassens normer og regler. De første dage er ’den nye’ i klassen ofte interessant og får meget opmærksomhed fra de nye kammerater, men når det for alvor ringer ud til frikvarter, har de andre tit noget andet, de skal. Derfor kan man som ny i en klasse let komme til at stå alene tilbage.

I novellen ’Jeg tør godt!’ er Pernille startet i 5.C, hvor Anders har fundet på en leg, som har skabt et sammenhold på tværs af hele klassen. Han finder på forskellige udfordringer, som klassen kan tage imod og derved få point for. Hvis ikke klassen tager imod Anders’ udfordring, taber klassen, og alle skal være hans slaver resten af dagen. Vinder klassen derimod fem udfordringer i træk, skal Anders give is.

Pernille har gået i klassen i to måneder, men det har været lidt svært at starte i den nye klasse, så hun har mest holdt sig for sig selv. Derfor kommer det som en stor overraskelse for klassen, da Pernille tager imod dagens udfordring. Hun skal hoppe ned i en kælderskakt. Det er en smal sag for Pernille, der har gået til springgymnastik i mange år, og hun klarer også udfordringen uden problemer. Alle klapper, og Pernille nyder opmærksomheden, hun får, både umiddelbart efter at udfordringen er klaret, og efterfølgende på Instagram. Derfor har hun også svært ved at sige fra over for klassen, da de efterfølgende udfordringer bliver mere og mere grænseoverskridende. Den ene dag spiser hun en regnorm, og dagen efter slikker hun på toiletsædet på drengenes toilet. Begge dele bliver foreviget og lagt op på Instagram, hvor de andre fra klassen kommenterer ivrigt. Da Anders udfordrer klassen næste gang, er det nærmest blevet til en dyst mellem ham og Pernille. Hans udfordring lyder på, hvem der tør kravle op på podiet i gymnastiksalen og smide bukserne. Pernille har ikke lyst til at tage imod udfordringen, men da klassen råber hendes navn igen og igen, gør hun det alligevel. Om aftenen kan Pernille ikke sove, og næste morgen har hun det dårligt og har ikke lyst til at gå i skole.

I novellen bliver Pernille pludselig en del af klassens fællesskab, fordi hun tør tage imod Anders’ udfordring. Men fordi udfordringerne bliver mere og mere grænseoverskridende, og fordi Pernille skubbes ud i situationer, som hun egentlig ikke har lyst til, sker der en krænkelse af Pernille. Også selvom det ikke er alle fra klassen, der synes, hun skal påtage sig ansvaret for, at klassen vinder dagens udfordring.

Følgende undervisningsoplæg er beregnet til to lektioner:

• Læs novellen ’Jeg tør godt!’ højt for klassen. Lad eleverne lytte til oplæsningen. Vis eleverne illustrationerne, der er lavet til novellen, og tal om hver enkelt.
• Gå tæt på personerne i novellen. Del eleverne op i fem grupper med ca. fem elever i hver. Hver elev i gruppen får et nummer fra 1-5. Eleverne skal i fællesskab vælge de tre ord, som bedst beskriver Anders, William, Ida, Ella og Pernille. Grupperne kan lade sig inspirere af ordene i ordlisten eller selv vælge de ord, de synes passer bedst. Afsæt ca. ti minutter til denne del.
  
  Ordliste (se bilag 1 for liste til udprint)
  

  Modig
  Ærlig
  Usikker
  Frisk
  Dominerende
  Overlegen
  Tarvelig
  Sød
  Vred
  Sur
  Stærk
  Svag
  Hjælpsom
  Venlig
  Uvenlig
  Venskabelig
  Ond
  Modbydelig
  Konkurrenceorienteret
  Tilbageholdende
  Frembrusende
  Rar
  Egoistisk
  Uselvisk
  Betænksom
  Frygtløs

• Alle elever med samme tal danner nu fem nye grupper. Alle dem med tallet 1 mødes i en ny gruppe. Alle dem med tallet 2 mødes i en ny gruppe osv. Eleverne i de nye grupper fortæller, hvilke ord de har valgt til hver person, og begrunder, hvorfor netop disse ord passer bedst på personerne. Afsæt ca. fem minutter.
• Skriv personernes navne op på tavlen, og skriv de ord, som grupperne har fundet frem til, under hvert navn.
• Tal i klassen om, hvorfor Anders’ ’leg’ udviklede sig, som den gjorde. Tag udgangspunkt i mobbeforståelsen: Mobning er en gruppeform, hvor der skabes et ’dem og os’. Det betyder, at en gruppe danner et ’vi’ ved at udelukke eller bevæge sig væk fra en eller flere andre.
• Eleverne arbejder sammen to og to. De skal skrive en ny afslutning på novellen, hvor Pernille ikke ender med at blive krænket.
• Lad eleverne læse deres afslutninger op i klassen, eller hæng elevernes forslag op på opslagstavlen.

Intro til novellen 'Så ses vi...'

Primær målgruppe: 5.-6. klassetrin.
4,8 normalside (lix 20)

Når beskeder og billeder bruges til at vise andre, at de ikke er med i fællesskabet, så kalder mobbeforskerne det for digital mobning (jf. Helle Rabøl Hansen).

Med de sociale mediers indtog er der opstået en ny form for mobning. Denne form for mobning kaldes digital mobning. Digital mobning rammer særlig hårdt, fordi den fylder både i skolen og i fritiden. Den, der bliver mobbet digitalt, har aldrig rigtig fred noget sted. Der er f.eks. tale om digital mobning, når der lægges billeder på nettet af en, der ikke selv har indvilget i det. Det er ulovligt at lægge et billede ud på nettet af andre uden først at have fået lov til det, men ikke desto mindre sker det for rigtig mange børn og unge. Der findes også mange eksempler på, at børn og unge laver hadegrupper på f.eks. Facebook, hvor en klassekammerat hænges ud, og hvor gruppens medlemmer kan skrive hadeting og grimme kommentarer om personen. Disse grupper er åbne for nogle, men lukkede for andre, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvad der egentlig foregår.

Beskedkulturen, som inkluderer SMS og andre private tekstbeskeder, bærer også mange eksempler på digital mobning. Private beskeder sendes oftest som digitale tekstbeskeder, og selvom en besked, skrevet i et hårdt sprog, er ment i sjov, er det ikke sikkert, modtageren oplever det sådan. For mange er det også lettere at skrive en led SMS end at sige lede ting ansigt til ansigt, og det er ikke altid let for den, det går udover, at finde ud af, hvem der står bag. Der er også tale om mobning, hvis man slet ikke får nogen beskeder, samtidig med at man kan fornemme, at de andre i klassen holder noget hemmeligt for en. Måske rundsender en person en besked til de fleste fra klassen med en tekst, der bagtaler en klassekammerat. Man kalder det også at hviskemobbe.

Netop dette oplever Marie i novellen ’Så ses vi …’. Hun går til håndbold og er meget ambitiøs, både på egne og på holdets vegne. Hun ved, at hun er dygtig, og hun føler sig selv som en vigtig spiller på holdet. Da Emma i sidste sekund brænder et skud i den afgørende oprykningskamp, påvirker det Marie så meget, at hun ikke kan lade være med at kommentere det. For Marie gjaldt kampen liv eller død. For de andre på holdet var det bare en kamp.

Efter episoden mærker Marie, at de andre piger fra holdet trækker sig væk fra hende. Hun fornemmer, at der foregår noget, som hun ikke er en del af, og da Marie møder op til en fest fredag aften, hvor de andre piger alle kommer på samme tid og tydeligvis har været sammen inden festen, føler hun sig for alvor ekskluderet af fællesskabet.

Følgende undervisningsoplæg er beregnet til to lektioner:

• Eleverne læser novellen ’Så ses vi ...’ to og to. De skiftes til at læse et afsnit højt. Alternativt kan fagpersonen læse novellen højt i klassen.
• Tal i plenum om de steder i novellen, hvor Marie føler sig uden for fællesskabet. Hvad er det, der får hende til at føle sig udenfor?
• Tal også om, hvad der skal til, for at Marie igen kan føle sig som en del af fællesskabet.
• Brug hjemmesiden sikkerchat.dk. Her gives der gode råd til, hvordan man kan undgå digital mobning. Læs i fællesskab listen over ting, man kan gøre. Inddel eleverne i firemandsgrupper, hvor de skal diskutere, hvilke af de forskellige råd de synes skal gælde i netop deres klasse.
• Tal i plenum om de ting, eleverne har fremhævet som brugbare råd til deres klasse. Fagpersonen noterer på tavlen. Det vil være oplagt at følge dette arbejde op med en produktion af plakater med de gode råd til ophængning i klassen og rundt om på skolen. (Se bilag 2)

Den kedsomhed, som mobbeforsker Helle Rabøl Hansen her bringer i spil, kan være en medvirkende årsag til, at mobning opstår i en gruppe. Dette aspekt kan tages frem i arbejdet med de fire kortfilm, ’Udfordringen’ (1-4). De fire kortfilm viser, hvordan børnene Max, Emma, Josefine og Victor bliver bundet sammen i et fællesskab, der bygger på frygt for, hvad de andre i gruppen kan finde på.

At finde årsagen til mobning er meget svært, fordi det kan være svært at gennemskue mobbemønstrene. Mobbeforskere i Danmark mener, at mobning især dannes i klasser, der ikke har udviklet et sammenhold på tværs af hele klassen, og hvor der ikke findes en fælles mening med at gå i skole. I disse klasser er der også ofte mange elever, der keder sig (jf. Helle Rabøl Hansen).

UDFORDRINGEN – DEL 1, MAX (6:42)

Den første af de fire kortfilm har drengen Max som hovedperson. Filmen starter med, at Max i forklædning fortæller om engang, hans storebror skulle passe ham. Storebroren havde travlt med noget andet end at se efter Max, så Max satte ild til en papkasse. Heldigvis lugtede storebroren røgen og fik det stoppet. Først bagefter gik det op for Max, at det kunne have været farligt.

Max ligger i sin seng. Hans mor kommer ind og beder ham stå op for tredje gang. Max føler sig ikke frisk, men moren insisterer på, at Max skal i skole. Uden for Max’ hus venter Marie. Marie troede ikke, han ville komme i skole i dag pga. udfordringen. Det viser sig, at Max skal springe ned fra et højt legetårn.

I klassen skal Max aflevere en opgave. Max humper på det ene ben. Han fortæller ikke sin lærer, hvad grunden er.

Max får en seddel i timen, hvor der står, at han skal komme op på loftet, så de kan finde på en ny udfordring. Sedlen er ikke underskrevet. Da Max kommer op på loftet, har de andre gemt sig. De gør ham forskrækket, men de siger, at det bare er for sjov. Max sætter sig sammen med de andre. De skal finde på en udfordring til næste dag.

Marie venter på Max uden for skolen. Hun vil gerne følges med ham hjem, men Max siger, at de ikke kan følges, og at de ikke er venner.

Max fortæller i sin forklædning, at det var ligesom papkassen, han i sin tid satte ild til. Det var den samme følelse, han fik, da det gik op for ham, hvad det var, han havde gjort.

• Spørgsmål til samtale om filmen:
  
  
  • Hvorfor starter filmen med at vise Max i forklædning og med maske?
  • Hvorfor tror I, at Max har maske på?
  • Hvad får vi at vide om Max i filmen?
  • Hvorfor siger Max, at han har ondt i maven om morgenen?
  • Hvorfor vil Max ikke følges med Marie til og fra skole?
  • Hvordan har Max det med at skulle mødes med de andre oppe på loftet?
  • Hvad tror I, Max har gjort, siden han har den samme følelse i maven, som dengang han satte ild til en papkasse?
    
    
• Lav i fællesskab en liste af ord, som I synes passer til Max. Find evt. inspiration til brugbare ord i ordlisten i bilag 1.
• Filmen starter og slutter med, at Max sidder med forklædning og maske på og fortæller. Lav i fællesskab en brainstorm over alle de spørgsmål, I gerne ville stille til Max. Eleverne kan komme med forslag til Max’ mulige svar undervejs. Fagpersonen skriver spørgsmålene ned, så de kan hentes frem, når eleverne har set alle fire kortfilm.
• Eleverne deles op i grupper af fire. Hver gruppe får udleveret et stykke karton og fire pensler. Bed nu eleverne lave et maleri, der beskriver, hvordan Max har det. Sørg for, at der er mange forskellige farver til rådighed. Se i slutningen af modulet på elevernes billeder. Hvilke farver har eleverne brugt til at beskrive Max? Hvad siger farverne om Max?

UDFORDRINGEN – DEL 2, EMMA (7:17)

Den anden kortfilm handler om Emma. Filmen starter med, at Emma fortæller. Først står hun i mørket med forklædning og maske på. Bagefter ser vi hende sidde i det samme mørke, som Max gjorde, men hun har lagt masken. Hun fortæller, at hun følte det, som om det hele bare var gråt. Hun kunne heller ikke huske, hvordan hun havde haft det indeni. Hun var mest glad, når hun var sammen med Mona.

Emma står ved sin hest, Mona. Emmas far er der også. Emmas hest er syg, og der kan ikke gøres noget. Emma må sige farvel.

I klassen taler de om fobier. Læreren styrer samtalen, og mange byder ind. Emma rækker hånden op og spørger, om hun må gå på toilettet. Det får hun lov til, men i stedet for at gå på toilettet går hun ud til køleskabet, hvor madpakkerne ligger. Emma vælger Ingrids madpakke og ruller et kondom ud i Ingrids pølsemad. Da det ringer ud, sidder Victor og Emma klar med mobiltelefonen, så de kan optage øjeblikket, hvor Ingrid sætter tænderne i kondomet. Alle griner, da det sker, og Ingrid løber ud ad døren. En voksen åbner døren ind til klassen og spørger, hvad der sker. Han har set Ingrid løbe ud. Ingen svarer.

I frikvarteret sidder Max, Emma, Victor og Josefine og ser filmoptagelsen igen. Marie kommer over til dem. Hun ser på dem, men går, da Emma spørger hende, hvad hun glor på.

De fire fra klassen sidder på loftet og taler om næste udfordring. De kommer med forskellige forslag. Josefine foreslår, at én skal gå nøgen hen over skolegården. Det synes de andre er en god idé. Emma siger, at det er Josefines egen tur til at tage imod en udfordring, men pludselig synes Josefine, at udfordringen er for vild. Emma foreslår så en ny udfordring. Josefine skal smøre sæbe på trappen ned til kantinen, og hvis ikke hun tager imod den udfordring, skal hun slikke på toiletsædet inde på det store drengetoilet.

I næste klip er Emma tilbage i hestestalden. Hun står ved Monas grime. I næste øjeblik løber hun ud af stalden.

I slutningen af filmen fortæller Emma, at hun havde brug for de andre. Hun oplevede, at det, de havde sammen, gjorde hende stærk, og at det egentlig ikke handlede om hende. Hvem ’hende’ er, får vi ikke at vide.

• Spørgsmål til samtale om filmen:
  
  
  • Hvordan er starten på filmen om Emma anderledes end starten på filmen om Max?
  • Hvad får vi at vide om Emma?
  • Hvorfor var Emma mest glad, når hun var sammen med Mona?
  • Hvordan har Emma det med at lægge kondomet ind i Ingrids madpakke?
  • Hvilken rolle har Emma i gruppen?
  • Hvem går den næste udfordring mon udover?
    
    
• Lav i fællesskab en liste af ord, som I synes passer til Emma. Find evt. inspiration til brugbare ord i bilag 1.
• Tal om Emma derhjemme og Emma i skolen. Er der ligheder/forskelle?
• Eleverne skal individuelt eller to og to skrive en side i Emmas dagbog. De skal i dagbogen fortælle, hvordan Emma har oplevet dagen, og hvad hendes tanker om dagen har været.

UDFORDRINGEN – DEL 3, JOSEFINE (6:32)

Den tredje kortfilm handler om Josefine. Først møder vi Josefine med maske på. Hun fortæller, at hun godt vidste, at det var helt galt, det, de havde gang i. Derefter er det Josefine uden maske, vi ser.

I næste klip er vi hjemme hos Josefine. Hun er lige stået op, og der ligger en godmorgenhilsen på bordet og venter. Mor er allerede taget på arbejde.

Josefine kommer hen til skolen. Hun ser Marie og kalder på hende. Der er noget, hun gerne vil snakke med hende om, men da Max kommer, vender Josefine Marie ryggen og siger, at det ikke var noget alligevel.

Inde i klassen er læreren ved at fortælle om reglerne for halloweenfesten, men Max og Emma sender stirrende blikke til Josefine.

Josefine sidder på trappen og smører trappen ind i sæbe. Pludselig standser hun op. Hun putter sæben i tasken og ser Marie ude på gangen. Hun kalder på hende og siger, at Marie skal passe på. Hun fortæller, at det er hende, det hele går udover. Marie beder Josefine lade hende være i fred. I samme sekund dukker Emma op og spørger Marie, om hun vil med ned i kantinen. Josefine følger efter dem. Da de når til trappen, vil Emma ikke gå med længere. I et glimt ser vi Victor og Max ligge klar med mobiltelefonen. Marie skal til at gå ned ad trappen, men Josefine standser hende og fortæller, hvad det hele går ud på.

Konsekvensen er, at Josefine skal slikke på toiletbrættet på det store drengetoilet. Og hvis hun siger det til en voksen, vil det blive vist på Facebook.

Hjemme hos Josefine. Hun sætter sig ved bordet og logger sig på Facebook. Hun finder Emmas profil og ser optagelserne fra dagens udfordring ligge på Emmas forside. Josefine begynder at græde.

Sidste klip. Josefine med maske fortæller, at når man bliver ked af det og såret, bliver det på en eller anden måde endnu vigtigere at holde mere fast på sammenholdet. Josefine uden maske slutter af og siger, at de kun tænkte på sig selv.

• Spørgsmål til samtale om filmen:
  
  
  • Hvad ville Josefine tale med Marie om i skolegården?
  • Hvorfor afslører Josefine over for Marie, hvad der skal ske?
  • Hvorfor vil Marie ikke lytte til Josefine?
  • Hvad mener Josefine, når hun siger, at når man bliver ked af det og såret, bliver det på en eller anden måde endnu vigtigere at holde mere fast på sammenholdet?
    
    
• Lav i fællesskab en liste af ord, som I synes passer til Josefine. Find evt. inspiration til brugbare ord i bilag 1.
• Tal om følgende: Forestil jer, at I ser et opslag på Facebook som det, Emma lægger op af Josefine. Hvad ville I gøre?
• Del eleverne op i grupper af fire. Hver gruppe skal have et stykke papir og en blyant. I grupperne skal eleverne nu skrive tre idéer til, hvordan de i deres egen klasse kan sikre, at ingen bliver hængt ud på de sociale medier. Afsæt fem-ti minutter til dette.
• Lav en fælles opsamling på gruppernes arbejde. Alle gruppernes idéer skrives op på tavlen og diskuteres i plenum. Hvilke idéer vil klassen arbejde videre med og gøre til klassens? Disse skrives på plakater (brug evt. bilag 2) og hænges op i klassen.

UDFORDRINGEN – DEL 4, VICTOR (7:43)

Den sidste kortfilm har Victor som hovedperson. Victor med maske fortæller, hvordan han engang ville overraske sin mor ved at lave kakao. Han havde spildt en masse kakao på køkkenbordet. Det opdagede hans mor. Victor gik i panik og gemte sig. Han fik skældud og blev sendt ind på sit værelse. Hans mor opdagede aldrig den overraskelse, Victor havde lavet til hende.

I klassen kommer en voksen ind og kalder Victor, Emma, Max og Josefine op på kontoret. Den voksne siger, at legen er gået for vidt, og at de ikke længere er velkomne til aftenens fest.

Oppe på loftet siger Victor, at det er Marie, der har sladret. Han foreslår, at de klæder sig ud og lister sig ind til festen, så de kan skræmme livet af Marie. Josefine prøver at sige, at de jo ikke ved, om det er Marie, der har sladret. De andre holder fast i planen.

Victor klæder sig ud med maske og kutte. Han går gennem festsalen, hen til Marie. Han siger, at de gerne vil sige undskyld. Marie smiler. Victor afleverer en seddel fra Josefine. Der står, at de skal mødes ved trappen.

I et klasselokale er de andre i fuld gang med at gøre lokalet klar til at skræmme Marie.

Marie løber hen til trappen og tager Josefine i hånden. Sammen løber de hen over skolegården. De løber ind i klasselokalet og lukker døren. De andre er derinde. De lyser på hende med lommelygter og råber ad hende. Til sidst lukker de hende inde i klasseværelset. Marie banker på døren og græder. De fire ser på hinanden imens. Victor spørger, om det er Josefine, der har sladret. I det samme høres en lyd inde fra lokalet. De åbner døren og ser det åbne vindue. Marie er væk.

Victor forklædt. Han fortæller, at han aldrig har fortalt sin mor om overraskelsen, men det kan også være lige meget nu.

• Spørgsmål til samtale om filmen:
  
  
  • Hvad får vi at vide om Victor i filmen?
  • Hvorfor er Victor så sikker på, at det er Marie, der har sladret?
  • Hvad slutter filmen med?
  • Hvordan har Victor det med det, der er sket med Marie?
    
    
• Lav i fællesskab en liste af ord, som I synes passer til Victor. Find evt. inspiration til brugbare ord i bilag 1.
• Sammenlign de fire lister over ord, I har skrevet, der passede til de fire hovedpersoner. Hvad har de tilfælles? Hvordan er de forskellige?
• Tal om følgende i klassen: Hvordan taler filmen sammen med mobbeforståelsen af, at mobning er en gruppeform, hvor der skabes et ’dem og os’?
• Tal om funktionen af de forskellige masker, som børnene har på i filmene. Hvad symboliserer maskerne i de fire film?

CFU'erne listet herunder har fået tilsendt sæt af fagbogen Mobningens ABC. Via deres hjemmesider kan du bestille klassesæt med tilhørende undervisningsvejledning.

UCC - CFU KØBENHAVN

UCN - CFU NORDJYLLAND

VIA - CFU MIDTJYLLAND

UCL – CFU University College Lillebælt

UCSJ – CFU University College Sjælland

UC SYD – CFU Sydjylland

Du er også meget velkommen til at downloade fagbogen Mobningens ABC her fra skolesitet. Det gør du under 'Materialer til download'.

Mobningens ABC er udgivet med støtte fra VELUX FONDEN og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Chroma Film har produceret de fire kortfilm Udfordringen del 1-4 i samarbejde med Red Barnet. Kortfilmene er produceret med støtte fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, VELUX FONDEN og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond.