Mobningens ABC

'Efterspillet' en del af Mobningens ABC og opfølger til filmen 'Udfordringen' fra 2016. Begge film handler om mobning mobningens mekanismer. 'Udfordringen' har fokus på gruppedynamikker, mens 'Efterspillet' tager udgangspunkt i en persons oplevelse.

I arbejdet med filmen vil følgende Færdigheds- og vidensmål for faget dansk og sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab vil også blive berørt:  

Folkeskolens overordnede formål er fra start indtænkt i undervisningsvejledningen til 'Efterspillet'.  Materialet er indtænkt i Forenklede Fælles Mål, og materialet berører primært kompetencemål inden for faget dansk samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 

De fire kompetenceområder inden for faget dansk – læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation – er alle i et vist omfang relateret til kommunikation mellem mennesker, hvor der er fokus på kommunikation som interaktion og på sproget som redskab. Disse kompetenceområder er en del af undervisningsaktiviteterne, der foldes ud i dette materiale. Især fortolkningsdelen er der fokus på i arbejdet med 'Efterspillet'. Fortolkningskompetence bruges i mødet med forskellig æstetiske tekster og værker, herunder film, som skal bidrage til udviklingen af personlige og kulturelle identiteter. Fortolkningskompetence drejer sig om at lære at opleve, forstå, erkende og fortolke æstetiske tekster og film.  

Undervisning inden for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal føre til, at eleverne udvikler kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal i dette fag blandt andet beskæftige sig med egne og andres erfaringer og overvejelser. I arbejdet med novellefilmen 'Efterspillet' vil der være fokus på relationer, venskaber, personlige grænse, rettigheder, levevilkår og livsstil.  

Efter sin mors død flytter Eske ned til sin mormor. I skolen har Eske problemer, blandt andet med to klassekammerater, Billy og Mia, der er efter Eske. Eske har dog en ven, Bodil.  

Eske får tilknyttet en pædagog på grund af problemerne i skolen. Det har Eske i første omgang ikke lyst til. Pædagogen, Leo, har været i militæret i mange år, men arbejder nu med sorgramte børn. Leo og Eske bruger tid i skoven og laver forskellige militærinspireret overlevelsesaktiviteter. En dag ser Eske i Leos bil en signalpistol, som han er meget interesseret i.   

Eske viser Bodil sin mors campingvogn, hvor de boede inden moderen døde. Her mødes de tit og snakker. Bodil fortæller, at hendes far er alkoholiker.  

Leo bliver suspenderet fra sit arbejde og fortæller Eske, at de ikke mere skal ses. Herefter bliver Eskes problemer i skolen større. Eske bliver mere og mere upopulær. Det kulminerer, da Eske affyrer Leos signalpistol til en klassefest.  

Eske bliver smidt ud af skolen og skal rejse fra sin mormor og veninde Bodil.  

Eleverne introduceres til genren novellefilm, der hører under kategorien fiktion. Novellefilm er baseret på opdigtede historie eller historier, som er inspireret af virkeligheden. De ligner på mange måder spillefilm, men i en novellefilm er handlingen ofte koncentreret om én person eller én afgørende begivenhed. Man kan sammenligne spillefilm med romaner, mens novellefilm mere kan sammenlignes med en novelle.  

En roman og en spillefilm kan fortælle hele historien. Noveller og novellefilm fortæller derimod om én afgørende begivenhed. Der er også tit en rekvisit med i novellefilm, som har stor betydning for handlingen.  

Richard Raskin, professor og filmforsker, har udviklet 7 parametre, der beskriver, hvordan en novellefilm er opbygget. Med parameter mener han et særligt kendetegn, som man kan bruge, når man analyserer en novellefilm.  

Raskins 7 parametre kan bruges til at arbejde jer gennem filmen. 

1. Der er ofte kun 1 hovedkarakter, som man følger i filmen. Det kan også kaldes for personfokus. 
2. Der træffes et afgørende valg i filmen, som har betydning for hovedkarakteren. Hovedkarakteren er i en situation, hvor han eller hun eller skal træffe en afgørende beslutning eller handling.   
3. Konflikten i filmen præsenteres på kort tid i starten af filmen. 
4. Lyden har en stor betydning for filmen, og filmen kan have et specielt visuelt udtryk. 
5. Ofte er det én bestemt ting, der har en væsentlige betydning for filmen. Filmen kan derfor både skildre personernes ydre- og indre personlighed. Der kan gøres brug af bestemte rekvisitter, som har en særlig betydning for handlingen.  
6. Filmen er enkelt opbygget med få personer og få settings, miljøer.  Historien i filmen må ikke være for indviklet, men gerne have en dybere mening.  
7. Novellefilm viser kun det vigtigste, resten er klippet ud.  

Før filmen 

Efterspillet - hvad betyder det? 

Lav en brainstorm på tavlen, hvor eleverne kommer med byd på, hvad 'Efterspillet' kan betyde.  

Eleverne kan skrive disse ord ned til senere brug.  

Filmen

Se filmen fælles på og med klassen - den har en varighed på 30 minutter. 

Efter filmen

Hør elevernes mening til filmen  

- hvad har de bidt mærke i?  

- hvad er deres syn/holdning til Eske?  

- hvad med Bodil, Mia og Billy? 

- Leo, en pædagog der hjælper sorgramte børn. Hvad betyder det? Har I sådanne pædagoger på jeres skole, eller hvad gør I? 

Hvilke temaer kan eleverne få øje på i filmen?  

Lad eleverne lave en personkarakteristik af Eske, Billy, Mia og Bodil.  

Del dem eventuelt ind i grupper, så to grupper har samme person - hermed får man begge gruppers syn på personerne.  

Drøft også Eskes mormor, Leo og klasselæreren.  

Hvordan ville jeres mormor have reageret, hvis jeres klasselærer kom på hjemmebesøg?  

Hvordan ville det mon være at bo hos sin mormor?  

Hvad tænker I om scenen i klassen, hvor klasselæreren tager fat i Eskes jakke? 

Hvis I var i Eskes situation, hvordan skulle lærerne så være over for jer?  

Hvad kunne I have brug for? 

Hvis nu klassen havde snakket om Eskes sorg, kunne situationen så havde været en anden? 

Kunne Leo på nogen måde have hjulpet Eske i skolen? 

I starten af filmen ser man Eske stå og kigge ned på en snog i et badekar og i slutningen ser man, at han vipper badekaret, så snogen kan komme fri igen.  

Hvad betyder de to scener for filmen?  

Lyden har en vigtig rolle i kortfilm - find steder i filmen, hvor lyder har betydning for scenen eller handlingen.  

Bed eleverne finde steder i filmen, hvor lyden har en effekt. De andre elever i klassen lukker nu øjnene, lytter til musikken og kan gætte, hvilken scene i filmen det er.  

Filmen omvendt 

Hvilken film havde det været, hvis musikken var munter? 

Hvad havde været konflikten, hvis Bille var hovedkarakteren?  

Mobning har store konsekvenser for den/de elever, det umiddelbart går ud over. Dog er det vigtigt at pointere, at alle i en gruppe/klasse lider under at være ramt af mobning, da det handler om, at der er opstået et utrygt fællesskab, hvor der ikke er plads til at være sårbar, og at alle vogter på alle. Mobning kan være svært at stoppe, da der ofte er mange lag i en mobbekultur, som ikke altid er synlige for de voksne. for eksempel er der ofte en masse beskeder, billeder og videoer online, som voksne ikke ved noget om, men som betyder meget for eleverne. Og så opstår der nogle gange situationer udefra, som også kan præge klassen i negativ retning. Fx er der mange elever i Danmark, som under corona-nedlukninger har følt sig ekskluderet af deres 'gamle' fællesskaber. Det er dog vigtigt, at man som skole gør noget.  

I Folkeskoleloven, Undervisningsmiljøloven og bekendtgørelse om 'Fremme af god orden i folkeskolen' er der derfor også beskrevet, at børn har ret til en skolegang uden mobning, og at skolen skal have en anti-mobbe-strategiplan.  

Det har siden 2017 været lovpligtigt at alle skoler skulle have en anti-mobbe- strategiplan. I sådan en plan, vil der typisk være udarbejdet en plan for, hvordan man vil arbejde med mobning og klassedynamikker. Der vil være udarbejdet en handleplan for, hvordan man vil løse situationer som dem med Eske, hvilke tiltag, der skal sættes i værk, og hvilke af skolens fag-personer, der kan inddrages. I kan evt. finde jeres skoles anti-mobbe-strategiplan: Nu kan I snakke om hvilke tiltag, I ville sætte i gang, hvis det, der skete i filmen, skete for jeres klasse.   

I kan også søge inspiration til arbejdet fra undervisningsmaterialet DropMob. Her kan man blandet andet se andre skolers bud på en anti-mobbe-strategiplan, se eksempler fra forskellige årgange og få inspiration til at lave en plan for anti-mobning for ens egen skole eller årgang.   

Filmen er inspireret af to tidligere mobbesager. Derfor ser vi i filmen, at Eskes klasselærer fortæller Eske og hans mormor, at Eske er smidt ud af skolen. Dette er ikke længere lovligt, og vil derfor ikke kunne ske i dag. Man ville i stedet iværksætte diverse tiltag for at få Eske og klassen til at trives. Heldigvis! For problemet er jo ikke bare Eske, selv om det er ham, man lettest får øje på. Det handler om hele klassen, lærerne, skolen og måske en del af byen, hvor Eske bor. Alle ved, at Eskes mor er død. Men det kan ofte være svært for os at tale om døden. Derfor kommer vi nogle gange til at isolere den, der har oplevet døden helt tæt på. For hvordan får man talt og sådan noget?  

Nogle gange kan denne isolation være et trin hen imod eksklusion fra fællesskabet, og kan måske føre til udelukkelse og mobning. Elever, der bliver mobbet, reagerer på meget forskellige måder. Nogle bliver usikre, nogle bliver meget stille, og nogle bliver vrede lige som Eske.   

Hvis mobningen står på længe, kan klassekammerater, forældre og lærere tro, at usikkerheden, tavsheden eller vreden er årsagen til mobning og ikke reaktionen på mobning. På den måde får den, der bliver holdt uden for fællesskabet, selv skylden og rammes hårdt to gange. Først bliver eleven mobbet, og bagefter får vedkommende selv skylden. Det er ikke kun enkelte elever, der rammes af mobning. Mobning rammer hele klassen. Undersøgelser viser, at i de klasser, hvor mobning er en del af hverdagen, stopper klassekammeraternes medlidenhed med den, det går udover. Det har vi prøvet at få frem i filmen.  

Du kan læse mere om mobning i Mobningens ABC.

Der er ingen tvivl om, at Eske er i sorg over at have mistet sin mor. Han er også påvirket af, at han har måttet skifte skole og nu skal bo hos sin mormor.  

Hvert år mister omkring 1700 børn under 18 år sin mor eller far.  

Børn og teenagere er ikke i stand til selv at håndtere denne sorg alene. De er afhængige af, at deres omsorgsgivere - den forældre, der er tilbage, omsorgsperson(-er) og andre nære relationer, fx lærere eller pædagoger - er i stand til at træde til og hjælpe dem gennem sorgprocessen. Hvis støtten ikke er tilstrækkelig, er der risiko for, at barnet/teenageren kan udvikle komplicerede sorgproblemer. 

Store børn og unge er modne nok til at forstå alvoren i det, at have mistet en forælder. Forståelse af at deres tab er uigenkendeligt kan være et stort chok for dem og de kan reagere meget forskelligt. Nogle bliver meget stille og trækker sig ind i sig selv og andre kan begynde at reagere meget voldsomt på selv de mindste ting. Lige meget hvordan barnet reagerer, har han/hun brug for rummelige voksne, der har god tid til at tage sig af barnet.  

Ikke to børns sorgproces er ens. Derfor er det vigtigt, at barnet får den tid, som lige netop han eller hun har brug for, til at åbne op omkring sit tab. Som voksen til et barn i sorg er det vigtigt, at man tør tale om det, sætte ord på - dog uden at lægge egne oplevelser over på barnet.  

På mange skoler er der i dag uddannet personale i sorgarbejdet. Disse bør så tidligt som muligt indgå i arbejdet med en sorgramt elev og eventuelt bringes i spil i arbejder herom på klassen. Når man har arbejdet med sådan en film, kan det være en idé at snakke med klassen om, hvem de har som voksne, hvis livet gør ondt.  

Til dette kan man fx bruger modul 4 fra Red Barnets materiale Stærke Sammen.