Du er for sart
Tekstcase: Du er for sart
Tonen i klassen er hård og sjov. Det er fedt at joke og tage pis på hinanden. Og ikke kun i selve klassen. Også på mange af de sociale medier. Falske profiler og falske rygter på anonyme apps er fx ret sjovt. Okay, det er jo så ikke alle, der synes, det er lige sjovt. Men come on – det er jo så overdrevet, at man ikke er i tvivl om, at det er løgn. Altså, hvis ikke du synes, tonen er okay, så er du lidt for sart. Som her forleden. Sami havde ladet sin computer stå åben, da han skulle på WC. Straks var der nogen, der var henne og ændre password og alle mulige oplysninger på Facebook. Fuck, han blev sur. Og han flippede helt ud, da rigtig mange fra klassen taggede alle mulige klamme billeder, som om det var Sami, der var med på billederne. Han kunne jo ikke gøre noget, for han kunne ikke logge ind og ændre det. Han fik mega skældud, da han kastede med stolene, fordi han blev så vred.
Hvad synes du, der skal gøres?
- Jeg hjælper Sami med at få ændret koden tilbage på hans profil.
- Jeg siger til folk, at de skal stoppe med at dele billeder på Samis profil.
- Jeg beroliger Sami.
- ’Den opfindsomme’.
Hvordan undgår vi, at det samme sker i vores klasse?
- Vi er opmærksomme på, hvordan vores sprog kan virke forskelligt, afhængigt af om det er ansigt til ansigt eller på skrift.
- Vi taler om, hvordan man kan være sammen på de sociale medier uden at overskride hinandens grænser.
- Vi laver aftaler om, hvordan vi er sammen på de sociale medier.
- ’Den opfindsomme’.
Dialog om 'Du er for sart'
Forslag til dialog:
- Kan der være forskellige grænser for, hvad elever i klassen synes er sjovt?
- Kan alle forstå, når noget er for sjov, når det er på skrift?
- Kan ting virke anderledes på skrift end i daglig tale?
- Hvad kan man gøre, hvis man ikke bryder sig om den måde, de andre i ens klasse snakker og joker på?
-
- Meget få forstår brugen af ironi, og digitale medier er med til at gøre kommunikationen vanskeligere at forstå.
- Det er ulovligt at dele billeder uden andres samtykke. Det er ulovligt at gå ind på andres profiler uden deres samtykke.