De usynlige børn

Tekstcase: De usynlige børn

Per er næsten helt usynlig nogle gange. Sådan føler han det i hvert fald. Specielt efter at hans bedste ven, Ida, skiftede skole. Han savner hende så meget, og han har svært ved at tro på, at han nogensinde kan få en ny bedste ven. Nu går han meget alene og bliver nogle gange lidt glemt af de andre. Som her forleden, hvor hele klassen havde aftalt, at de skulle spille fodbold på græsplænen ved siden af skolen. Da de skulle dele hold, havde de glemt, han var i klassen. Faktisk gik der næsten fem minutter, før nogen opdagede, de havde glemt ham.

Hvad synes du, der skal gøres?

1. Jeg vil invitere Per med på et hold.
2. Jeg vil sige undskyld.
3. Jeg vil invitere Per med hjem efter skole en dag, så han ved, at han ikke er glemt.
4. ’Den opfindsomme’.

Hvordan undgår vi, at det samme sker i vores klasse?

1. Vi aftaler, at vi altid siger hej og farvel, når vi kommer og går om morgenen og om eftermiddagen. På den måde er der ikke nogen, der bliver usynlige.
2. Vi aftaler at lave ting sammen i timerne og i frikvartererne på kryds og tværs i klassen.
3. Vi aftaler, at hele klassen mødes i et fastsat frikvarter én gang om ugen og spiller et spil/leger en leg, som vi har aftalt på forhånd.
4. ’Den opfindsomme’.

Dialog om 'De usynlige børn'

Forslag til dialog:

• Hvordan kan det være, at man glemmer nogen?
• Hvordan kan man undgå at glemme nogen?
• Hvorfor er det svært, når ens bedste ven skifter skole?
• Kan ens klassekammerater hjælpe, hvis man har ’mistet’ sin bedste ven?
• Er det vigtigt at have én bedste ven, eller kan man også have mange gode
• venner?
• Vil I også lave aftaler om at sige hej og farvel til hinanden eller om at mødes i et bestemt frikvarter?