Øgenavne
Tekstcase: Øgenavne
Nadia er ikke så stor af sin alder. Hun er født med en gendefekt, som gør, at hun højst bliver 140 cm høj. Gnomen, dværgen og hobbitten er nogle af de øgenavne, som de andre i klassen nogle gange kalder hende. For det meste griner hun selv med, for så går det hurtigere væk, men hun hader at blive gjort opmærksom på, at hun er lille. Hun vil helst bare kaldes for Nadia. Desværre hedder hun Klein til efternavn, så da klassen fandt ud af, at det kunne betyde ’lille’, var der nogle, der begyndte at kalde hende det. I år fik de tilmed en ny lærer, som nogle i klassen har fået overbevist om, at Nadia helst vil kaldes for sit efternavn, så nu kalder alle hende for Klein.
Hvad synes du, der skal gøres?
- Jeg opfordrer Nadia til at fortælle klassen, at hun ikke kan lide at blive kaldt Klein.
- Vi lader være med at kalde Nadia noget, hun ikke har lyst til.
- Jeg fortæller den nye lærer, at Nadia ikke vil kaldes Klein.
- ’Den opfindsomme’.
Hvordan undgår vi, at det samme sker i vores klasse?
- Vi diskuterer, hvor grænsen går mellem at drille for sjov og mobning.
- Vi laver en aftale om, hvordan vi bruger øgenavne/kælenavne.
- Vi vil have fokus på, hvad det vil sige at respektere hinanden i vores klasse.
- ’Den opfindsomme’.
Dialog om 'Øgenavne'
Forslag til dialog:
- Er der forskel på, hvad man gerne vil kaldes af sin familie og sine nærmeste venner, og hvad man vil kaldes i klassen?
- Hvad sker der, når lærere laver sjov med eleverne eller går med på den måde, som eleverne taler med hinanden på – fx ved at kalde eleverne de samme kaldenavne, som klassen bruger? Er det sjovt, eller skal de lade være?
-
- Det er en god regel altid at spørge om lov til at kalde folk noget andet end det, de hedder. Det er vigtigt, at et nej bliver respekteret.
- Når der er flere i klassen, der hedder det samme, skal man spørge dem, hvad de helst vil kaldes, og ikke bare gå ud fra, at de vil kaldes deres efternavn.