Børn på madras

Barn på madras (anbefales til 1.-3. klasse)
Se på billedet, og tal med eleverne om følgende spørgsmål
- Hvad tænker I, når I ser dette billede?
- Hvordan tror I, drengen, der ligger nederst, har det?
- Hvordan tror I, de andre børn har det?
- Tror I, at drengen har haft det sådan før?
- Tror I, at det tit er den samme dreng, det går ud over?
- Hvordan kan man hjælpe den dreng, der ligger nederst?
- Hvem tror I, at drengen gerne vil have hjælp fra?
- Hvad kan drengen selv gøre?
Del klassen op i grupper med fire elever i hver. Hver gruppe skal finde på fem sætninger, der fortæller noget om, hvordan drengen, der ligger nederst, har det. Afsæt ti minutter til gruppernes arbejde, og lav derefter en fælles opsamling, hvor hver gruppe siger deres fem sætninger.
Skriv sætningerne op på tavlen, og brug dem som udgangspunkt for en snak om, hvordan det er at være den, det altid går ud over, og hvordan I kan passe godt på hinanden i netop jeres klasse.