Venskabsløbet

unvervisningsmaterialer

Varm op til Venskabsløbet med et spændende læringsforløb

Venskabsløbet er en god dag for en god sag, hvor I får en masse motion sammen og god energi - og nu giver Red Barnet skolerne mulighed for at koble et undervisningsforløb til aktiviteten og på den måde varme op til selve løbsdagen.

Der er mulighed for at sætte fokus på et eller flere emner, som hver for sig berører aktuelle problematikker omkring trivsel og verden omkring os. Venskabsløbet taler ind i begrebet "Venskab", som kan italesættes på flere måder - men helt generelt er "venskabkendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser for hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed. Det har vi alle brug for, for at kunne udvikle os positivt og trives både socialt og fagligt. Med tematikker som Fællesskab og trivsel...Sikker chat...og Børns rettigheder, er der rig mulighed for at afholde et spændende og lærerigt forløb op til selve løbsdagen.

Alle undervisningsmaterialer er gratis, og jeres skole vælger helt selv, hvilken tematik netop jeres Venskabsløb skal være bygget op omkring. Vi gør opmærksom på, at nærværende materialer også tilbydes i forbindelse med blandt andet Trivselsdagen og/eller Børnerettighedsdagen, men også kan bruges i et forløb koblet til Venskabsløbet.

Har I nogle spørgsmål, er i meget velkommen til at kontakte os på venskabsloebet@redbarnet.dk

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse!

 

Materialer til indskolingen

Materialer til mellemtrinet

Materialer til udskolingen