Os fra 6.b

Vigtig viden

Vigtig viden

Om denne side
6-8 lektioner

Os fra 6.b

Gennem et læringsspil udviklet i partnerskab mellem Børns Vilkår, Røde Kors og Red Barnet, trænes eleverne i, hvordan de får øje på ensomhed hos sig selv eller andre jævnaldrende.  

Gå til spillet
  • Klassetrin
  • 4.-6. klasse
  • Temaord
  • Børns trivsel og fællesskaber, ensomhed
  • Fag
  • Dansk
  • Aktivitetstyper
  • Refleksions- og dialogøvelser

Introduktion
Ensomhed findes desværre i langt de fleste klasselokaler, men den kan være svær at få øje på. De færreste børn fortæller nemlig åbent om det, hvis de føler sig ensomme. ‘
Os fra 6.b’ er et lille, simpelt læringsspil om store følelser, der på legende vis er med til at afstigmatisere den stigende ensomhed blandt børn. 
 

Formål
Formålet med materialet ‘Os fra 6.b’ er at udbrede viden om ensomhed og derigennem afstigmatisere følelsen.  Formålet med materialet er:  

  • At eleverne får forståelse for værdier som ligeværd, tolerance, omsorg og respekt.
  • At eleverne bliver bedre til at forstå og være medskabere af positive fællesskaber. 
  • At eleverne får viden om, hvad ensomhed er, hvordan man forebygger ensomhed og de handlemuligheder, der er, hvis børn og unge støder på ensomhed hos sig selv eller andre.

Materialets opbygning
Materialet består af et læringsspil med tilhørende øvelse og til slut en opsamling. Vi opfordrer til, at øvelserne udføres i kronologisk rækkefølge. 

Kobling til FN’s Børnekonvention
Alle Red Barnets materialer bygger på FN’s Børnekonvention.. Dette forløb berører særligt følgende rettigheder:   

  • Børns ret til ligestilling og beskyttelse mod diskrimination (artikel 2).
  • Børns ret til at udtrykke meninger og blive hørt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed (artikel 12).

Baggrund
Materialet er støttet af Ole Kirk’s Fond og midler fra socialområdets hjælpepakker og er udviklet i partnerskab mellem Børns Vilkår, Røde Kors og Red Barnet. Spillet er et fysisk dialogspil udviklet af Playcircle. Du kan bestille spillet her.