Vores stemmer - vores rettigheder

Fokusord

Børn, børns rettigheder

Vores stemmer - vores rettigheder

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/vores-stemmer-vores-rettigheder-udskoling/
Til underviseren

Antal lektioner

Fra 1-2 lektioner til flere dages forløb

Målgruppe

Udskolingen

Typer af aktiviteter

Refleksion og diskussion individuelt, i grupper og på klassen, guerillakunst, lav en plakat, fordybelse i uddybende materiale

I skal bruge

Papir, lim, saks og A2-pap i forskellige farver til plakat. Derudover print til guerillakunst som findes på elevsiden.

KORT PRÆSENTATION 

Årets undervisningsmaterialer sætter fokus på børns rettigheder generelt. Det er vigtigt, at stadig flere børn og unge bliver opmærksomme på, at der eksisterer en børnekonvention, der har til hensigt at beskytte og sikre dem i mange sammenhænge.  

I år har vi valgt at fokusere særligt på de rettigheder, der handler om børns stemmer. At børn har ret til at blive hørt. At de har ret til at sige deres mening. At de har ytringsfrihed og ret til at sige fra overfor f.eks. vold og overgreb. 

Vi ønsker med materialet at opfordre eleverne til selv at gøre opmærksom på børns rettigheder eller på sager, de synes er vigtige at kæmpe for. Vi ønsker gennem dette “call-to-action" at styrke elevernes tro på, at de selv har en vigtig stemme i samfundsdebatten, og at de kan være med til at gøre verden til at bedre sted at være.  

FÆLLES MÅL 

Det er oplagt at bruge materialet på tværs af fag f.eks. i forbindelse med en projektdag på Børnerettighedsdagen. Materialet kan bruges mere fagspecifikt i hhv. dansk, billedkunst, musik og samfundsfag.  

Læs mere om de tilknyttede kernekompetencer i undervisningsvejledningen.  

 

 

Undervisningsvejledning

Vores stemmer - vores rettigheder

Den 20. november 2019 er det præcis 30 år siden, at FN’s medlemslande enstemmigt vedtog Børnekonventionen. Det skal fejres! Derfor har vi blandt andet fået lavet en helt ny børnerettighedssang, som Wafande har skrevet og produceret.  

Hør den nye børnerettighedssang her fra starten af november 

Børnekonventionen er vigtige regler til fordel for børn i hele verden. Reglerne i FN’s Børnekonvention kaldes rettigheder, og dem har alle børn. Også dig. Og landene skal overholde reglerne. 

Børnekonventionen består af 54 artikler. Hver artikel beskriver bestemte rettigheder. Her kan du se alle rettigheder i FN’s Børnekonvention.

En konvention er en aftale, som indgås mellem to eller flere stater. En stat skal godkende konventionen, for at blive bundet til den. Konventioner er ofte aftaler, der går ud på at sikre eller samarbejde om noget. Det kan være et samarbejde om, at klimaet skal være bedre, og derfor skal landene f.eks. samarbejde om ren energi og bevarelse af skov. Men landene forpligter sig kun til at samarbejde. I Børnekonventionen skal landene sikre børns rettigheder. Det betyder ikke altid, at de gør det, og derfor er det vigtigt jævnligt at huske dem på det.  

Hvad tænker du, at det betyder, at FN’s Børnekonvention er en ‘konvention’ og ikke en ‘lov’? 

Modul 1: din stemme

Alle børn i hele verden har ret til at kæmpe for de ting, de tror på.  

Der er mange sager, man kan kæmpe for. Det kan være sager i den nære hverdag som f.eks. nye toiletter på skolen, færre lektier eller flere trygge mødesteder for unge. Men det kan også være sager i en større sammenhæng, som f.eks. at gøre noget ved klimaet, sige nej til våben eller kæmpe mod racisme.   

Alle børn og unge i hele verden har ret til at kæmpe for de sager, de tror på, og bruge deres stemmer!  

Du har ret til at kæmpe for de sager, der er vigtige for dig. Du har ret til at sige din mening, ret til at blive lyttet til og du har krav på, at dine meninger respekteres.  

Artikel 12 i FN’s Børnekonvention: Retten til at udtrykke meninger 

Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed.

Artikel 13 i FN’s Børnekonvention: Ytringsfrihed 

Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.  

Med retten til at sige sin mening følger også et ansvar. Nemlig ansvaret for ikke at krænke eller såre andre. At man har ret til at sige sin mening betyder altså ikke, at man altid skal gøre det.  

Det er vigtigt at huske, at andre også har ret til at sige deres mening. Selv om deres mening måske er helt anderledes end din! 

Kan du finde eksempler på kendte personer fra medierne, som du synes krænker eller sårer andre, når de siger deres mening? 

Har du selv prøvet at sige din mening engang, hvor en anden blev ked af det eller såret?  

Der er grænser for ytringsfriheden 

I Danmark har vi love, der begrænser ytringsfriheden: Man må ikke udtale sig racistisk, fornærme dronningen, håne en religion/gud eller sige noget ærekrænkende (fx sprede en løgn om, at en person er kriminel). 

Du kan læse meget mere om børns rettigheder i bogen Børn har ret til at kende eres rettigheder. 

Eglantyne Jebb var børnenes stemme 

Den engelske kvinde Eglantyne Jebb brugte det meste af sit liv på at kæmpe for børns rettigheder. Børn, der sultede i Østrig og Tyskland umiddelbart efter 1. verdenskrig, blev startskuddet for hendes kamp. Hun samlede penge ind og startede Save the Children, som Red Barnet er en del af.  

I 1924 fik Eglantyne en masse lande til at skrive under på den første erklæring om børns rettigheder. I 1989 blev denne erklæring til FN’s Børnekonvention, som I år fejrer sin 30-års fødselsdag. 

Eglantynes kamp var dog ikke særlig populær i starten. De engelske myndigheder var bekymrede, fordi hun ville hjælpe børn i de lande, som man lige havde været i krig med. Så Eglantyne blev arresteret og sendt i fængsel for at sprede propaganda. 
 

Historien om Eglantyne Jebb

Du kan læse hele historien om Eglantyne Jebb i tegneserien 'Den hvide flamme'.

Kæmp for en sag!

Du kender Greta Thunberg, der kæmper for klimaet. Eller håndboldspilleren Mikkel Hansen, der kæmper mod mobning. Og måske kender du også Malala Yousafzai, der kæmper for rettigheder til pakistanske kvinder og pigers ret til uddannelse.  

Børns rettigheder var den sag, som Eglantyne brændte for hele sit liv.  

Hvad vil I kæmpe for? 

Gå sammen i grupper på 4-5 personer. Brug tid på at snakke om hvilke sager, der er vigtige for jer. Det kan være alt fra små sager i jeres nære hverdag til store verdensomspændende sager. Både “flere mødesteder for unge i vores by”, “færre lektier” og “stop krig i verden” er gode sager. Så længe det er sager, der er rigtig vigtige for jer!  

Lad alle i jeres gruppe fortælle om en sag, I synes er vigtig. 

Skriv hver sag på et stykke papir og læg alle sagerne foran jer. 

Hvorfor er det en god sag? 

Snak i jeres gruppe om én sag ad gangen. Alle i jeres gruppe skal komme med et bud på hvorfor netop den sag, er en god sag at kæmpe for. 

Tre taleboboler

Skriv ned ved hver enkelt sag, hvorfor I synes, at den er vigtig at kæmpe for. 

Når I har snakket om alle jeres sager, skal I som gruppe blive enige om én sag, som I gerne vil kæmpe for. Derefter kan I fortælle jeres klassekammerater om sagen og hvorfor den er vigtig. 

Hvordan vil I fortælle om jeres sag? 

Eglantyne Jebb brugte plakater, flyers og kendte mennesker til at gøre folk opmærksom på børns rettigheder. Hvordan vil I fortælle andre om jeres sag?  

I kan fx blive guerillakunstnere!  

Guerillakunst er en form for streetart, som du kan bruge til at bringe dit budskab ud i byen eller naturen, så flere mennesker ser eller hører det. Guerillakunst er “ikke-ødelæggende” - dvs. at guerillakunst ikke ødelægger de steder i byrummet, hvor det bliver placeret. 

Guerilla udtales ‘gerilja’. Det er et spansk ord, der betyder “lille krig” og er oprindeligt brugt om en modstandsgruppe eller oprørshær. Man kan bruge ordet i andre sammenhænge, når noget ikke helt følger reglerne – et hurtigt og ofte hemmeligt “angreb”, der forsvinder igen.   

Få gode ideer til hvordan I kan være guerillakunstnere og læs mere om guerillakunst her. 

Foto: Louise Dyring Mbae

Modul 2: dit sprog

I Danmark er der tradition for den frie debat. Se bare på den politiske debat i Folketinget. De fleste politiske beslutninger træffes først efter en lang debat mellem alle partier i folketingssalen, så alle får mulighed for at være en del af udviklingen i det danske samfund.  

At have ret til at ytre sig kan lyde simpelt i vores del af verden. Men det er faktisk ikke så simpelt endda. Mange mennesker har svært ved at acceptere, at andre mener noget andet end dem selv. Og det er ikke kun i lande med diktatur og undertrykkelse. Sproget herhjemme kan også være hårdt og udstødende for de involverede parter. På internettet kan tonen ofte opleves meget hård, fordi alle mennesker har adgang til blandt andet sociale medier.  

Det er vigtigt at reflektere over, hvordan ens eget sprog er i situationer, hvor der er mange holdninger på spil. Faktisk når du ofte længst, hvis sproget i en debat eller diskussion er præget af åbenhed og nysgerrighed med respekt for den anden part. Og det er altid en fordel at vide noget om det, man taler om.  

 

I følgende øvelser kan I afprøve jeres holdninger på hinanden med forskellige problemstillinger. 

  1. Først skal I gruppevis udarbejde en række udsagn/problemstillinger. Eksempler: dødsstraf til de værste kriminelle, en natklub, der kun tillader adgang for folk med over 7.000 følgere på Instagram, indvandring til Danmark og EU, landbruget som klimasynder, men nødvendig fødevareproducent med mere. Find selv på flere.  
     
  2. I grupper taler I om argumenter for og imod og udfærdiger et spørgsmål til hvert tema. Fx kan et spørgsmål starte med, 'Er det ok, at…' eller 'Jeg synes det er ok, at…'. 

  3. Klasselokalet deles op i en ’JA’ og en ’NEJ’ side.  

  4. Hele klassen samles, og én fra hver gruppe rejser sig og fortæller om temaet med det spørgsmål, gruppen har fundet frem til. Hvis man er enig, går man til ’ja’ siden, og er man uenig går man til ’NEJ’ siden. Fortsæt indtil alle grupper har stillet deres spørgsmål. 

  5. I klassen skitseres reglerne for en debat: retoriske regler, accept af den anden part, rationel og saglig argumentation med mere. 

  6. Hver gruppe udpeger en eller to til debatten.

  7. Der udpeges én facilitator til debatmodulet, som styrer debattørerne gennem debatten. Vær opmærksom på, at facilitatoren ofte skal skære igennem og være meget kontakt.

  8. Varighed: cirka 5 minutter per debat.

  9. Efterfølgende skal I evaluere samlet i forhold til: argumentation, svært/let, viden, åbenhed/lydhørighed, accept af synspunkter. 

 

Dit sprog på nettet 

Et hurtigt klik og din mening er sendt ud til din bedste ven, direkte til en kendt YouTuber eller måske endda til Mette Frederiksen på Twitter eller Facebook. 

Når du poster noget offentligt eller du og dine venner skriver til hinanden online, kan der let opstå misforståelser. Det kan føre til unødvendige konflikter og skænderier. 

Du har måske prøvet, at du har sendt en besked til din ven, som han/hun har misforstået. Eller du har selv modtaget en besked, som du troede var ond, men som egentlig bare var for sjov. Det kan nogle gange være svært at aflæse meningen med en vens besked - også selv om I er gode venner og tit snakker sammen. 

Her kan du læse om, hvad du gør, hvis du er havnet i en konflikt – offline eller online. Du kan læse om, hvordan du minimerer chancen for, at de beskeder du skriver, bliver misforstået og hvorfor kropssproget er så vigtigt, når du taler med andre.

Modul 3: din plakat

I anledning af FN’s børnekonventions 30-års fødselsdag har illustrator Pauline Drasbæk lavet en børnerettighedsplakat for Red Barnet. Plakaten har hun lavet efter en workshop med elever fra Vestervangsskolen i Glostrup, hvor hun fik en masse inputs og inspiration. 

Plakaten kan downloades her fra starten af november sammen med inspiration til, hvordan man laver sin egen børnerettighedsplakat. 

Modul 4:

Knytnævelegen  

  • Gå sammen to og to  
  • Den ene skal knytte sin hånd hårdt  
  • Nu skal den anden prøve at få sin makker til at åbne hånden. Det må ikke gøre ondt eller være ubehageligt.  
  • Stop efter 1 min.  
  • Byt nu og prøv igen  
  • Tal i klassen om, hvordan I forsøgte at åbne hinandens hænder.  

Problemer eller konflikter er lettere at løse, hvis man taler sammen. Vold gør det ikke nemmere at løse et problem. Det gør det faktisk bare sværere.   

Børn må ikke udsættes for vold. Alle børn har ret til at trives og føle sig trygge. I Børnekonventionen står der, at voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives og udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 og 27).  

Der står også, at voksne skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19+36).  

Vidste du?

- at mellem 4 og 20 % af børn er udsat for vold i hjemmet i løbet af et år, og mellem 5 og 12 % er vidne til vold i familien i løbet af et år?  

- at det i 1997 blev forbudt for forældre at slå deres børn.   

Der er mange børn, der ikke er trygge i deres opvækst. Nogle børn oplever krig og skal vokse op i en flygtningelejr, hvor de ofte udsættes for vold og overgreb. Andre børn oplever at blive slået derhjemme eller bliver mobbet i skolen. Det er alt sammen noget som påvirker de børn, det går ud over. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at alle børn er trygge.  

Voksne skal beskytte børn  

Det er forbudt for voksne at slå børn. Og det kan være svært for børn at fortælle det til nogen, hvis en voksen, de kender godt, slår. Man kalder det vold, når voksne slår børn.  

Man kan også blive udsat for noget, der hedder psykisk vold. Psykisk vold er for eksempel hvis man bliver nedgjort, latterliggjort eller talt rigtig grimt til.   

 

Læs de to historier 'Karla' og 'Camilla og Laurits'. Tal derefter enten i klassen eller i grupper om, hvad historierne handler om.  

Handler historierne om vold eller psykisk vold?  

Hvad synes I, Karla skal gøre?  

Hvad synes I, Camilla og Lauritz skal gøre?  

 

Karla:  

Karla er enebarn. Hun bor sammen med begge sine forældre, men hun oplever at forældrene tit har travlt. Far sidder som regel med computeren og mor snakker hele tiden i mobiltelefon. Derfor sidder Karla tit for sig selv. Hun sidder i sofaen og ser videoer på sin mobil eller hører musik. “Karla,” siger mor en dag. “Går du ikke ud og laver en kop te til os? Det kunne da være hyggeligt, ikke?” Karla bliver glad og rejser sig med det samme. “Skal du også have en kop te,” spørger hun far, men han svarer ikke. “Skal du have te,” prøver hun igen. “Nej!”, siger han uden at fjerne blikket fra sin computerskærm.    

Karla går ud i køkkenet og tænder for elkedlen. Hun stiller to krus på en bakke og finder tebreve frem. Det kogte vand hælder hun i de to krus og tager fat i bakken. “Teen er klar nu,” råber hun, men hun ser ikke mors taske, som ligger der på gulvet. Hendes fod bliver fanget i taskens strop, hun mister balancen og taber bakken på gulvet. Krusene splintres og går i mange stykker. Toppen af termokanden ryger af, så det kogende vand sprøjter ud i stuen. Far flyver op fra stolen. ”Hvad fanden tænker du på, din idiot? Du kunne have ramt computeren!”. “Nej, helt ærligt,” råber mor. “Der fik du sandelig ødelagt det, hva! Og i går smadrede du en tallerken.” “Undskyld,” siger Karla og begynder at samle skårene op. "Du kan aldrig finde ud af noget!”, vrænger mor.     

Camilla og Laurits  

Vi er hjemme hos Camilla og Laurits. Det er lørdag aften, og Camilla, der er storesøster til Laurits, er ved at vise ham et nyt spil på computeren. De sidder ved skrivebordet inde på Camillas værelse. De hygger sig, og Camilla viser Laurits, hvad han skal gøre, for at komme til næste level i spillet.    

Mor og far er inde ved siden af. Camilla kan fornemme deres stemmer. Først kan hun ikke høre, hvad der bliver sagt. Men så bliver stemmerne højere og højere. Mere og mere skingert skærer de sig vej gennem væggene, ind til Camilla og Laurits. Laurits ser med bange øjne på Camilla. “Nu igen,” siger han og holder sine hænder op foran ørene, for at skærme for lyden. “Bare lad som ingenting," siger Camilla, men i det samme hører hun lyden af porcelæn, der smadres. Først en gang. Så en gang til. “Din dumme kælling,” siger fars stemme og efterfølges af en anden lyd. Det lyder som en håndflade, der rammer et ansigt. Mor skriger. Laurits rejser sig og løber ud af værelset. Camilla kan ikke bevæge sig. Hun bliver siddende, mens knuden i maven bare vokser og vokser.   

Hvis du kender en, der har været udsat for enten vold eller psykisk vold, eller hvis du selv har været udsat for det, så er der hjælp at hente. Du kan kontakte børnetelefonen på 1161116, eller du kan sige det til en voksen, du stoler på. For eksempel din lærer eller skolens sundhedsplejerske. Ingen børn og unge skal nemlig udsættes for vold.   

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v