Vores stemmer - vores rettigheder

Se alle rettighederne i FN’s Børnekonvention.

Læs meget mere om børns rettigheder i bogen Børns rettigheder bekytter dig mere end du tror.

Alle børn i hele verden har ret til at kæmpe for de ting, de tror på.  

Der er mange ting, man kan kæmpe for. Det kan være ting i ens hverdag som f.eks. nye toiletter på skolen, sund mad i kantinen eller mere tid til fritid. Man kan også kæmpe for et bedre klima, sige nej til våben eller kæmpe mod racisme.   

Du har ret til at kæmpe for de ting, der er vigtige for dig. Du har ret til at sige din mening og til at blive lyttet til.  

Når du siger din mening, skal du tænke over, om det sårer andre. At man har ret til at sige sin mening, betyder ikke, at man altid skal gøre det. Ikke hvis det gør andre kede af det.  

Har du prøvet at sige din mening engang, hvor en anden blev ked af det? 

Du skal huske, at andre også har ret til at sige deres mening. Selv om deres mening måske er helt anderledes end din!  

Eglantyne Jebb var børnenes stemme 

Den engelske kvinde Eglantyne Jebb brugte det meste af sit liv på at kæmpe for børns rettigheder. Børnene, der sultede i Østrig og Tyskland efter 1. verdenskrig, var det der startede hendes kamp. Hun samlede penge ind og startede Save the Children, som Red Barnet er en del af.  

I 1924 fik Eglantyne en masse lande til at skrive under på den første erklæring om børns rettigheder. I 1989 blev Eglantynes erklæring til FN’s Børnekonvention, som I år fejrer sin 30-års fødselsdag. 

I starten var Eglantynes kamp ikke særlig populær. De engelske politikere var bekymrede, fordi hun ville hjælpe børn i de lande, som England lige havde været i krig med. Så Eglantyne blev arresteret og sendt i fængsel. 

Du kan læse hele historien om Eglantyne Jepp i tegneserien Den hvide flamme.
 

Kæmp for en sag!

Du kender nok Greta Thunberg, der kæmper for klimaet. Eller håndboldspilleren Mikkel Hansen, der kæmper mod mobning. Og måske kender du også Malala Yousafzai, der kæmper for rettigheder til pakistanske kvinder og pigers ret til uddannelse.  

Børns rettigheder var den sag, som Eglantyne kæmpede for hele sit liv. 

Hvad vil I kæmpe for? 

Gå sammen i grupper på 4-5 personer. Brug tid på at snakke om hvilke ting, der er vigtige for jer.  Det kan f.eks. være 'flere legepladser i vores by', 'færre lektier' eller 'stop krig i verden'. Alle sager er gode sager, hvis de er rigtig vigtige for jer!  

Lad alle i jeres gruppe fortælle om en sag, de synes er vigtig. 

Skriv hver sag på et stykke papir og læg alle sagerne foran jer. 

Hvorfor er det en god sag? 

Snak i jeres gruppe om én sag ad gangen. Alle i jeres gruppe skal komme med et bud på hvorfor netop den sag, er en god sag at kæmpe for.

Skriv ned ved hver enkelt sag, hvorfor I synes den er vigtig at kæmpe for. 

Når I har snakket om alle jeres sager, skal I som gruppe blive enige om én sag, som I gerne vil kæmpe for. Derefter kan I fortælle jeres klassekammerater om sagen, og hvorfor den er vigtig. 

Bliv guerillakunstnere! 

Eglantyne brugte plakater, flyers og kendte mennesker til at gøre folk opmærksom på børns rettigheder. Hvordan vil I fortælle andre om jeres sag?  

Hvad med at blive guerillakunstnere? 

Guerillakunst er en form for streetart, som du kan bruge til at bringe dit budskab ud i byen eller naturen, så flere mennesker ser eller hører det. Guerillakunst er “ikke-ødelæggende” - dvs. at guerillakunst ikke ødelægger de steder i byrummet, hvor det bliver placeret. 

Få gode ideer og læs mere om guerillakunst her. 

Dit sprog på nettet 

Et hurtigt klik og din mening er sendt ud til din bedste ven, direkte til Wafande eller måske endda til Mette Frederiksen på Twitter eller Facebook. 

Men nogle gange får man måske ikke tænkt sig godt om, inden man trykker ‘send’. Nogle gange kan man få sendt en grim besked afsted, som gør en anden ked af det. Måske også en besked som man selv fortryder bagefter. 

Det er vigtigt, at du også tænker over dit sprog, når du skriver med dine venner online. Få gode råd om dit sprog online.

Findes der egentlig rigtige og forkerte meninger? Og hvordan kan man være 'enige om at være uenige'? 

Du har sikkert hørt om politiske debatter i forbindelse med Folketingsvalget. En debat er en form for diskussion mellem forskellige mennesker, der er uenige om noget. Selvom man er uenige, er det altid vigtigt, at man lytter til hinanden og respekterer hinandens meninger og holdninger.  

Nogle gange kan man godt ændre sin egen mening eller holdning, når man lytter godt efter, hvad andre siger og mener. Andre gange kan man også bare være enige om at være uenige. 

Det er vigtigt at tænke over, hvordan dit sprog er, når du diskuterer eller debatterer med andre. Det er altid en god ide at tænke over, hvordan du gerne vil have, at andre folk taler til dig.

Er det OK at...? 

Del jeres klasseværelse op i en ‘ja’ og en ‘nej’ side. Alle samles i den ene ende af klasseværelset, og I skal nu debattere nogle spørgsmål i klassen. 

'Er det OK, at man først må stemme, når man er 18 år?' 

'Er det OK, at forældre bestemmer hvor meget skærmtid, deres børn må have?'

'Er det OK, at der er dødsstraf for hårde forbrydelser nogle steder i verden?'

'Er det OK, at stjæle mad i et supermarked, hvis man er fattig?' 

I kan også selv finde nogle spørgsmål, som I synes det er spændende at snakke om i jeres klasse. 

Når jeres lærer stiller et af spørgsmålene, skal I gå til enten JA eller NEJ siden i klassen, for at vise om I synes, at det er OK, eller at det ikke er OK. 

Når alle har valgt en side, skal I fortælle hinanden, hvorfor I står, hvor I står.  

Det er vigtigt, at I lytter godt til, hvad hinanden siger og stiller spørgsmål, så I alle bliver klogere på hinandens meninger og holdninger. 

HUSK: når du siger din mening, skal du tænke over, om det sårer andre. Og så skal du huske, at andre også har ret til at sige deres mening. Selv om deres mening måske er helt anderledes end din! 

Når alle har fået lov at tale, kan I hver især overveje, om I vil skifte side. Måske har du skiftet mening undervejs, når du har hørt, hvad de andre siger! 

Dit sprog på nettet 

Et hurtigt klik og din mening er sendt ud til din bedste ven, direkte til Wafande eller måske endda til Mette Frederiksen på Twitter eller Facebook. 

Men nogle gange får man måske ikke tænkt sig godt om, inden man trykker ‘send’. Nogle gange kan man få sendt en grim besked afsted, som gør en anden ked af det. Måske også en besked som man selv fortryder bagefter. 

Det er vigtigt, at du også tænker over dit sprog, når du skriver med dine venner online. Her kan du få gode råd om dit sprog online.

I anledning af børnekonventionens 30-års fødselsdag har illustrator Pauline Drasbæk lavet en børnerettighedsplakat for Red Barnet. Hun har fået en masse gode ideer til plakaten fra elever fra Vestervangskolen i Glostrup. Eleverne fortalte Pauline om, hvad de mente om børns rettigheder og hvad det betød for dem at have rettigheder. 

Her kan du se Paulines plakat printe den i A3-format eller A4-format. 

Vil du også lave din helt egen børnerettighedsplakat? Se hvordan du kan gøre det og få gode tips fra Pauline.

Det her modul handler om, at børn har ret til at trives og være trygge. Alle børn har ret til at være trygge. Det betyder, at de voksne skal passe på dem. For eksempel må børn ikke blive slået af voksne. Det er nemlig forbudt. Voksne må heller ikke tale grimt til børn. Det er vigtigt, at du som barn er opmærksom på, hvis andre gør noget, der er ubehageligt eller gør ondt. Så har du ret til at sige fra. 

Øvelsen skal vise, at problemer eller konflikter er lettere at løse, hvis man taler sammen. Den skal også fortælle, at vold ikke gør det nemmere at løse et problem. Det gør det faktisk bare sværere.   

Og børn må ikke udsættes for vold. I Børnekonventionen står der, at voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives og udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 og 27).  

Der står også, at voksne skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36).  

Det er ikke alle børn, der vokser op og er trygge. Nogle børn oplever krig. Andre børn oplever at blive slået derhjemme eller bliver mobbet i skolen. Det er alt sammen noget som påvirker de børn, det går ud over. Det er de voksne, der skal sørge for, at børn er trygge.  

Voksne skal beskytte børn  

Det er forbudt for voksne at slå børn. Og det kan være svært for børn at fortælle det til nogen, hvis en voksen, de kender godt, slår. Når voksne slår børn, så kalder man det for vold.  

Man kan også blive udsat for noget, der hedder psykisk vold. Psykisk vold er for eksempel hvis man bliver nedgjort, latterliggjort eller talt rigtig grimt til.   

Hvis du kender en, der har været udsat for enten vold eller psykisk vold, eller hvis du selv har været udsat for det, så er der hjælp at hente. Du kan kontakte børnetelefonen på 1161111. Her kan du være anonym. Du kan også få hjælp ved at sige det til en voksen, du stoler på. For eksempel din lærer eller skolens sundhedsplejerske. Ingen børn skal nemlig udsættes for vold.