Vores stemmer - vores rettigheder

Fokusord

Børn, Børns rettigheder

Vores stemmer - vores rettigheder

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/vores-stemmer-vores-rettigheder-mellemtrin/
Til underviseren

Antal lektioner

Fra 1-2 lektioner til flere dages forløb

Målgruppe

Mellemtrin

Typer af aktiviteter

Refleksion og diskussion individuelt, i grupper og på klassen, guerillakunst, lav en plakat, fordybelse i uddybende materiale

I skal bruge

Papir, lim, saks og A2-pap i forskellige farver til plakat. Derudover print til guerillakunst som findes på elevsiden.

KORT PRÆSENTATION 

Årets undervisningsmaterialer sætter fokus på børns rettigheder generelt. Det er vigtigt, at stadig flere børn og unge bliver opmærksomme på, at der eksisterer en børnekonvention, der har til hensigt at beskytte og sikre dem i mange sammenhænge.  

I år har vi valgt at fokusere særligt på de rettigheder, der handler om børns stemmer. At børn har ret til at blive hørt. At de har ret til at sige deres mening. At de har ytringsfrihed og ret til at sige fra overfor f.eks. vold og overgreb. 

Vi ønsker med materialet at opfordre eleverne til selv at gøre opmærksom på børns rettigheder eller på sager, de synes er vigtige at kæmpe for. Vi ønsker gennem dette “call-to-action" at styrke elevernes tro på, at de selv har en vigtig stemme i samfundsdebatten, og at de kan være med til at gøre verden til at bedre sted at være.  
 

FÆLLES MÅL 

Det er oplagt at bruge materialet på tværs af fag f.eks. i forbindelse med en projektdag på Børnerettighedsdagen. Materialet kan bruges mere fagspecifikt i hhv. dansk, billedkunst og musik. 

Læs mere om de tilknyttede kernekompetencer i undervisningsvejledningen. 

Undervisningsvejledning

Vores stemmer - vores rettigheder

'I dag er det Børnekonventionens fødselsdag. Hurra, hurra, hurra...' 

Og i år er det et helt særligt år. Den 20. november 2019 er det nemlig præcis 30 år siden, at FN’s medlemslande blev enige om Børnekonventionen. Det skal fejres! Derfor har vi fået lavet en helt ny børnerettighedssang, som Wafande har skrevet og produceret.  

Hør den nye børnerettighedssang her fra starten af november 

I Børnekonventionen står der for eksempel, at du har ret til at gå i skole, få mad, sige din mening, hvile dig og danne en forening.  

Se alle rettighederne i FN’s Børnekonvention.

Modul 1: Din stemme

Alle børn i hele verden har ret til at kæmpe for de ting, de tror på.  

Der er mange ting, man kan kæmpe for. Det kan være ting i ens hverdag som f.eks. nye toiletter på skolen, sund mad i kantinen eller mere tid til fritid. Man kan også kæmpe for et bedre klima, sige nej til våben eller kæmpe mod racisme.   

Du har ret til at kæmpe for de ting, der er vigtige for dig. Du har ret til at sige din mening og til at blive lyttet til.  

I artikel 12 i FN’s Børnekonvention står der, at børn har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i forhold til deres alder og modenhed. 
 

I artikel 13 i FN’s Børnekonvention står der, at børn har ret til at give udtryk for deres følelser og synspunkter, men at det ikke må krænke andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. 

Når du siger din mening, skal du tænke over, om det sårer andre. At man har ret til at sige sin mening, betyder ikke, at man altid skal gøre det. Ikke hvis det gør andre kede af det.  

Har du prøvet at sige din mening engang, hvor en anden blev ked af det? 

Du skal huske, at andre også har ret til at sige deres mening. Selv om deres mening måske er helt anderledes end din!  

Læs meget mere om børns rettigheder i bogen Børns rettigheder bekytter dig mere end du tror.
 

Eglantyne Jebb var børnenes stemme 

Den engelske kvinde Eglantyne Jebb brugte det meste af sit liv på at kæmpe for børns rettigheder. Børnene, der sultede i Østrig og Tyskland efter 1. verdenskrig, var det der startede hendes kamp. Hun samlede penge ind og startede Save the Children, som Red Barnet er en del af.  

I 1924 fik Eglantyne en masse lande til at skrive under på den første erklæring om børns rettigheder. I 1989 blev Eglantynes erklæring til FN’s Børnekonvention, som I år fejrer sin 30-års fødselsdag. 

I starten var Eglantynes kamp ikke særlig populær. De engelske politikere var bekymrede, fordi hun ville hjælpe børn i de lande, som England lige havde været i krig med. Så Eglantyne blev arresteret og sendt i fængsel. 

Du kan læse hele historien om Eglantyne Jepp i tegneserien Den hvide flamme.
 

Kæmp for en sag!

Du kender nok Greta Thunberg, der kæmper for klimaet. Eller håndboldspilleren Mikkel Hansen, der kæmper mod mobning. Og måske kender du også Malala Yousafzai, der kæmper for rettigheder til pakistanske kvinder og pigers ret til uddannelse.  

Børns rettigheder var den sag, som Eglantyne kæmpede for hele sit liv. 

Hvad vil I kæmpe for? 

Gå sammen i grupper på 4-5 personer. Brug tid på at snakke om hvilke ting, der er vigtige for jer.  Det kan f.eks. være 'flere legepladser i vores by', 'færre lektier' eller 'stop krig i verden'. Alle sager er gode sager, hvis de er rigtig vigtige for jer!  

Lad alle i jeres gruppe fortælle om en sag, de synes er vigtig. 

Skriv hver sag på et stykke papir og læg alle sagerne foran jer. 

Hvorfor er det en god sag? 

Snak i jeres gruppe om én sag ad gangen. Alle i jeres gruppe skal komme med et bud på hvorfor netop den sag, er en god sag at kæmpe for.

Tre talebobler

Skriv ned ved hver enkelt sag, hvorfor I synes den er vigtig at kæmpe for. 

Når I har snakket om alle jeres sager, skal I som gruppe blive enige om én sag, som I gerne vil kæmpe for. Derefter kan I fortælle jeres klassekammerater om sagen, og hvorfor den er vigtig. 

Bliv guerillakunstnere! 

Eglantyne brugte plakater, flyers og kendte mennesker til at gøre folk opmærksom på børns rettigheder. Hvordan vil I fortælle andre om jeres sag?  

Hvad med at blive guerillakunstnere? 

Guerillakunst er en form for streetart, som du kan bruge til at bringe dit budskab ud i byen eller naturen, så flere mennesker ser eller hører det. Guerillakunst er “ikke-ødelæggende” - dvs. at guerillakunst ikke ødelægger de steder i byrummet, hvor det bliver placeret. 

Guerilla udtales ‘gerilja’. Det er et spansk ord og betyder en slags modstandsgruppe eller oprørshær. Man kan bruge ordet i andre sammenhænge, når noget ikke helt følger reglerne og er lidt hemmeligt.  

Få gode ideer og læs mere om guerillakunst her. 

Børn har ret til frihed - gult skilt

Dit sprog på nettet 

Et hurtigt klik og din mening er sendt ud til din bedste ven, direkte til Wafande eller måske endda til Mette Frederiksen på Twitter eller Facebook. 

Men nogle gange får man måske ikke tænkt sig godt om, inden man trykker ‘send’. Nogle gange kan man få sendt en grim besked afsted, som gør en anden ked af det. Måske også en besked som man selv fortryder bagefter. 

Det er vigtigt, at du også tænker over dit sprog, når du skriver med dine venner online. Få gode råd om dit sprog online.

Modul 3: din plakat

I anledning af FN’s børnekonventions 30-års fødselsdag har illustrator Pauline Drasbæk lavet en børnerettighedsplakat for Red Barnet. Plakaten har hun lavet efter en workshop med elever fra Vestervangsskolen i Glostrup, hvor hun fik en masse inputs og inspiration. 

Plakaten kan downloades her fra starten af november, hvor der også kommer til at ligge et modul om, hvordan man laver sin egen børnerettighedsplakat. 

Modul 4: din tryghed

Det her modul handler om, at børn har ret til at trives og være trygge. Alle børn har ret til at være trygge. Det betyder, at de voksne skal passe på dem. For eksempel må børn ikke blive slået af voksne. Det er nemlig forbudt. Voksne må heller ikke tale grimt til børn. Det er vigtigt, at du som barn er opmærksom på, hvis andre gør noget, der er ubehageligt eller gør ondt. Så har du ret til at sige fra. 

'Luk nødden op'

  • Gå sammen to og to  
  • Den ene skal knytte sin hånd hårdt  
  • Nu skal den anden prøve at få sin makker til at åbne hånden. Det må ikke gøre ondt eller være ubehageligt 
  • Stop efter 1 minut  
  • Byt nu og prøv igen  
  • Tal i klassen om, hvordan I forsøgte at åbne hinandens hænder  

Øvelsen skal vise, at problemer eller konflikter er lettere at løse, hvis man taler sammen. Den skal også fortælle, at vold ikke gør det nemmere at løse et problem. Det gør det faktisk bare sværere.   

Og børn må ikke udsættes for vold. I Børnekonventionen står der, at voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives og udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 og 27).  

Der står også, at voksne skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36).  

Det er ikke alle børn, der vokser op og er trygge. Nogle børn oplever krig. Andre børn oplever at blive slået derhjemme eller bliver mobbet i skolen. Det er alt sammen noget som påvirker de børn, det går ud over. Det er de voksne, der skal sørge for, at børn er trygge.  

Tal om i klassen eller to og to hvad, der gør dig tryg.  

Tal bagefter om, hvad der gør dig utryg.   

Voksne skal beskytte børn  

Det er forbudt for voksne at slå børn. Og det kan være svært for børn at fortælle det til nogen, hvis en voksen, de kender godt, slår. Når voksne slår børn, så kalder man det for vold.  

Man kan også blive udsat for noget, der hedder psykisk vold. Psykisk vold er for eksempel hvis man bliver nedgjort, latterliggjort eller talt rigtig grimt til.   

Opgave  

Nu skal I læse en historie. Det handler om en dreng, der går til fodbold. Bagefter skal I arbejde med nogle spørgsmål til historien   

Vi er til fodboldkamp. Sofie og hendes veninde kender en masse af dem på banen, så de er taget med for at heppe. Der står også andre børn og voksne op hepper ved sidelinjen. Sofie står ved siden af Alberts far. Albert går i Sofies klasse. Albert spiller på banen. Alberts far råber efter Albert: ”Kom nu, Albert! Ja, ja. Sådan… Nej for helvede! Det er sgu da ikke sådan, jeg har lært dig at spille! Lods ham en over skinnebenet. Nej… nej… NEJ! Kom nu i gang!”.  

Sofie ser over på faren. Han er helt rød og opkogt i ansigtet. Hun bryder sig ikke om, at han står og råber på den måde. Hun kan se, at Albert hele tiden kigger over mod sin far, mens han løber over i den anden side af banen, som om han prøver at løbe væk.   

”Nej, for helvede,” fortsætter faren. ” Spark ham over benet! Kom nu for fanden!”    

De andre tilskuere begynder også at kigge over på Alberts far. Dommeren fløjter. Der er frispark inde på banen. Alberts far kalder Albert over til sig. ”Kom her, din boldspadser”, råber han. ”Hvordan fanden er det, du spiller? Hvad fanden sker der? Din bold-IDIOT!”. Dommeren fløjter igen. Faren skubber Albert ud på banen med en kraft, der er ved at vælte Albert omkuld. ”For fanden, mand! Så styr dog de ben!”, råber han og ryster på hovedet. I samme øjeblik får han øje på Sofie og de andre tilskuere, der står lige ved siden af.   

Forestil jer, at I er Sofie. Hvad ville I gøre? I kan måske bruge nogen af disse forslag? Husk at begrunde jeres svar.   

  • Fortælle om din oplevelse til din mor eller far  
  • Fortælle om din oplevelse til Albert  
  • Fortælle om din oplevelse til din klasselærer  
  • Andet?  

Forestil jer, at I er Albert. Hvad ville I gøre? Begrund jeres svar:  

  • Ringe til børnetelefonen  
  • Tale med Sofie  
  • Tale med træneren 
  • Andet  

Hvis du kender en, der har været udsat for enten vold eller psykisk vold, eller hvis du selv har været udsat for det, så er der hjælp at hente. Du kan kontakte børnetelefonen på 1161111. Her kan du være anonym. Du kan også få hjælp ved at sige det til en voksen, du stoler på. For eksempel din lærer eller skolens sundhedsplejerske. Ingen børn skal nemlig udsættes for vold.  

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v