Træneren

Teenagere er nået til et sted i deres liv, hvor de udvikler og afprøver deres egen seksualitet. De kan derfor let blive fanget i nysgerrighed og blive ofre for manipulation og løgne fra voksne, der lokker med venskab, anerkendelse, ekstra sportstræning, gaver og særlig opmærksomhed – men som viser sig at have et helt andet formål end venskab, nemlig at begå seksuelle overgreb.

’Træneren’ og dette undervisningsmateriale kan hjælpe dig med at give de unge redskaber til bedre at kunne sige fra, når de oplever, at deres grænser bliver overskredet. Materialet belyser mere specifikt de typer af overgreb, hvor udnyttelsen sker fra en voksen, som barnet eller den unge har tillid til.

Husk, at du som underviser har skærpet underretningspligt. Hvis du får kendskab til eller har begrundet mistanke om, at en elev har været udsat eller stadig bliver udsat for seksuelle overgreb, så har du pligt til at underrette de sociale myndigheder. Din kommune har udarbejdet et handleberedskab, som giver dig vejledning til, hvem du kan få hjælp fra.

Materialet er henvendt elever og undervisere i udskolingen.

Forløbet er forankret i folkeskolens formålsparagraf. I kan bruge forløbet i:

• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
• Dansk

Derudover er materialet velegnet at bruge tværfagligt med samfundsfag.

I kan også bruge forløbet i forbindelse med projektopgaven, den understøttende undervisning samt i tværfaglige forløb om eksempelvis 'Tabu i samfundet', 'Overgreb' eller 'Marginaliserede grupper'.

Du kan afvikle forløbet på mellem 4 og 10 lektioner. Den afgørende faktor for tidsforbruget er, hvor lang tid I vil bruge på at producere lommefilm.

Forløbet 'Træneren' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles Mål for øje. Først og fremmest er målet at fremme elevernes alsidige udvikling samt at give eleverne tillid til at kunne tage stilling og handle.

Arbejdet med filmen og de supplerende elevaktiviteter kan med fordel medtænkes i fagene sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk og samfundsfag.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan naturligt stå meget centralt i gennemførelsen af forløbet. Filmen behandler temaer som personlige grænser, relationer, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder. Derfor er arbejdet med materialet relevant både indenfor kompetenceområdet sundhed og trivsel og køn, krop og seksualitet. Disse kompetenceområder sættes i spil i forhold til alle fire undervisningslektioner.

I kan også bruge Træneren i dansk under kompetenceområderne 'fremstilling' og 'fortolkning'. I modul 1 ser eleverne filmen 'Træneren', og i modul 2 skal eleverne efterfølgende reflektere over filmens handling. Begge disse aktiviteter lægger sig op ad kompetenceområdet fortolkning med fokus på oplevelse og indlevelse. I oplægget til 2. modul skal eleverne blandt andet arbejde med spørgsmål, der skal hjælpe dem med at komme dybere ned i filmens handlingslag og nærmere et bud på en fortolkning. Eleverne skal således vurdere filmen og være i stand til at diskutere forskellige fortolkningsmuligheder.

I elevaktiviteten til 4. modul skal eleverne planlægge og fremstille en oplysende kampagnefilm, der skal gøre opmærksom på problematikken omkring seksuelle krænkelser. I forbindelse med denne aktivitet vil det primært være kompetencemålene indenfor området fremstilling, der vil være i spil, idet eleverne blandt andet skal bruge deres viden om produktionsplanlægning og tilrettelæggelse.

Derudover er materialet velegnet at bruge i forbindelse med projektopgaven samt tværfaglige emner som for eksempel 'Tabu i samfundet', 'Overgreb' eller 'Marginaliserede grupper'.

Temaet og filmens fremstilling af seksuelle overgreb kan vække stærke følelser hos alle elever i klassen, især måske hos dem, der selv har været udsat for seksuelle krænkelser i deres opvækst.

Seksuelle overgreb er tabubelagte, og styrken af dette tabu vil variere afhængigt af blandt andet den enkelte elevs sociale og kulturelle baggrund. Men også andre faktorer spiller ind i forhold til den enkeltes oplevede frihed til at tale om det, der er sket. Det er derfor vigtigt at være forberedt på, hvordan du som underviser griber forskellige reaktioner an.

Mange elever vil reagere spontant med forargelse: 'Han skal da stoppe det der!', 'hvorfor siger Niels det ikke til ham?', og 'hvor er det klamt!'. Andre vil lægge afstand til de følelser, filmen vækker. Det kan for eksempel ske ved forsvarsmekanismer som at pjatte, fjolle eller gøre grin med scener fra filmen. Andre bliver stille og kede af det eller har behov for at fortælle deres egen historie. Andre igen vil måske forlade klasselokalet, fordi de ikke ønsker at reagere med klassekammeraterne i nærheden.

Inden du begynder med temaet, er det derfor en god idé at lave aftaler med en af de ressourcepersoner, I har til rådighed på skolen (eksempelvis AKT, ressourcecenter eller sundhedsplejerske), og som klassens elever har kendskab til. Vedkommende kan træde til, hvis en elev har behov for at tale alene med en voksen. Eller din kollega kan tage klassen, mens du er optaget af samtale med en elev, der har brug for en fortrolig snak. Samtidig er det vigtigt, at du kender de kommunale ressourcepersoner (for eksempel PPR og familierådgivning), som du kan samarbejde med, og de kommunale handleplaner, som træder i kraft ved mistanke om seksuelle overgreb.

Arbejdet med temaet kan sætte processer i gang hos enkelte elever, som måske først efter et stykke tid er parate til at tale om deres egne oplevelser. Det kan derfor være rigtig godt og også vigtigt at følge op efter nogle dage eller uger for at finde ud af, om arbejdet med temaet har sat ting i gang, som eleverne måske har brug for hjælp til. Endelig kan det også fremkalde reaktioner hos forældrene, der måske bemærker, at deres barn reagerer på filmen. Nogle forældre kan opleve, at temaet kommer for tæt på deres egen hverdag, og måske opfatter de det som skjulte beskyldninger om, at der foregår seksuelle krænkelser, når de deltager som frivillig i fritidslivet. Andre rammes måske af en stærk bekymring for, hvad der sker, når deres barn/teenager for eksempel går til idræt eller andre klubaktiviteter i fritiden.

Som underviser har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at handle, hvis du får kendskab til, at en elev eller dennes søskende udsættes for seksuelle overgreb. Hvis der er mistanke eller viden om, at overgrebene foregår inden for familien, har du pligt til at underrette de sociale myndigheder uden at informere familien. Hvis overgrebene er foregået uden for familien, skal du forsøge at få familien til at samarbejde om at gå til de sociale myndigheder eller til politiet, så der kan ydes den nødvendige hjælp. Lykkes det ikke, har du stadig underretningspligt. Husk, at der ikke er nogen, der er døde af, at man har stillet spørgsmål. Men der er nogle, der har det rigtig skidt, fordi spørgsmålene ikke blev stillet!

Filmen starter på håndboldbanen, hvor det er tydeligt, at træneren favoriserer Niels frem for de andre drenge på holdet. Efter håndboldkampen holder træneren fest. Træneren serverer masser af alkohol til festen, og stemningen er høj. Træneren opfordrer Niels og kæresten Pernille til at låne hans soveværelse. De kysser og kærtegner, men bliver forstyrret af Pernilles far, der ringer. Pernille går ud af soveværelset, og Niels falder i søvn. Han bliver pludselig vækket, da en person, som han tror er Pernille, er i gang med at give ham et blowjob under dynen. Da det er overstået, forsvinder personen igen i mørket. Niels går herefter ned i trænerens stue og undrer sig over, hvorfor det kun er træneren, der er i huset.

Næste dag vil Niels sige tak for blowjobbet til Pernille. Pernille benægter at have givet Niels et blowjob og tror, at Niels har været hende utro. Niels forstår ikke, hvordan tingene så hænger sammen. Det kan jo ikke være træneren, der har givet ham et blowjob, eller kan det?

Filmen varer 33 minutter.

Download filmens handling i billeder.

Baggrundsinfo om filmen

’Træneren’ er blevet til på baggrund af en konkret sag, der startede i slutningen af 1970’erne. Dengang blev drengen Niels udsat for gentagne seksuelle overgreb af sin daværende volleyballtræner og klasselærer. Det skete til private fester og på lejrskoler, i en periode fra Niels gik i 6. til 10. klasse. Niels forsøgte på et forholdsvis tidligt tidspunkt at fortælle om overgrebene til sine forældre, andre voksne og skolens elevråd, men ingen troede på, hvad han sagde.

Med ’Træneren’ har det været vigtigt for instruktøren Lars Kristian Mikkelsen at sætte fokus på den fortielse, fornedrelse og det hemmelighedskræmmeri, der altid udspiller sig ved seksuelle overgreb, og at give børn og unge nogle redskaber til at sige fra uden at føle skyld.

Hvad er et seksuelt overgreb?

Et seksuelt overgreb på et barn er, når barnets personlige grænser bliver overskredet i en seksuel retning. Overgrebene kan svinge fra, at nogen blotter sig for et barn, eller et barn bliver tiltalt seksuelt krænkende, til at barnet udsættes for daglige voldtægter. Vi definerer et seksuelt overgreb på børn således:

Børn i alle aldre kan blive udsat for seksuelle overgreb. I dette materiale tager vi udgangspunkt i de store børn, som er kommet i puberteten og derfor er mere orienteret mod en voksen udgave af seksualiteten. Den seksuelle krænker kan være et familiemedlem, en del af vennekredsen eller en anden voksen, som den unge kender og har tillid til, eksempelvis i sportsklubben eller i skolen.

Men et overgreb forudsætter ikke en markant aldersforskel mellem den unge og krænkeren. Seksuelle overgreb kan også foregå mellem en træner og en ung, hvor aldersforskellen ikke nødvendigvis er stor, men hvor det er krænkerens magtposition samt fysiske og psykiske overlegenhed, der gør det svært for den unge at sige fra.

Grooming-processen

Begrebet 'grooming' handler om krænkerens manipulation af barnet og omgivelserne. Grooming beskriver dermed den proces, der foregår fra barnets første møde med krænkeren, til selve krænkelsen finder sted.

Processen begynder, når krænkeren beslutter at gå på jagt og udvælger et område at afsøge sine ofre i. Krænkeren vil starte med at afsøge steder, hvor børn og unge færdes i hverdagen. Det kan være på skoler, legepladser, sports- og fritidsområder eller på internettet. Krænkeren melder sig måske som frivillig til sports- eller fritidsaktiviteter eller indleder venskaber med voksne, som har børn, hvor han eller hun kan tilbyde at være babysitter, lektiehjælper eller andet. På den måde får den seksuelle krænker et tæt og tillidsfuldt forhold til barnet og nogle gange også til barnets nærmeste familie.

Efter en periode, hvor krænkeren udelukkende fremtræder som den gode og omsorgsfulde voksne, vil han eller hun begynde at stille krav. Det kan for eksempel være krav om, at barnet skal gøre noget for krænkerens skyld. Krænkeren tester på den måde, hvor stærk deres relation er. Krænkeren vil forsøge at kontrollere barnet ved at true med at opløse deres venskab eller afskære barnet fra de positive fordele, barnet har i kraft af kontakten med krænkeren. Herefter vil indholdet i kravene blive af mere seksuel karakter, og et egentligt seksuelt overgreb er nu en realitet, uanset om det sker som et fysisk overgreb eller online.

På lige fod med alle andre seksuelle overgreb på børn er grooming strafbart. Det er kriminelt at bearbejde et barn med henblik på at udnytte det seksuelt – også selvom det seksuelle overgreb ikke bliver realiseret, idet grooming bliver betragtet som et forsøg på et seksuelt overgreb.

Det er helt centralt at kende til groomingprocessen, når man skal hjælpe børn og unge med at forstå de mekanismer, der er i spil forud for det seksuelle overgreb. På den måde finder de ud af, at de har ret til at sige fra og få hjælp, når de mærker, at deres grænser bliver overskredet.

I PDF'en her er en grafisk præsentation af en grooming-proces i et fritidstilbud

I PDF'en her er en grafisk præsentation af en online-grooming-proces

Dowload baggrundsmateriale

En uddybet gennemgang af grooming-processen 

Lovgivning og fakta om seksuelle overgreb på børn 

Eksempler på seksuelle overgreb begået af tillidspersoner

Modul 1: Filmen Træneren

I første lektion skal klassen se filmen ’Træneren’ (33 minutter). Vi anbefaler, at klassen ser filmen sammen, og at der er to undervisere til stede. Det anbefaler vi, fordi det for nogle elever kan være en meget voldsom oplevelse at se filmen. Især hvis de selv eller en, de kender, har været udsat for seksuelle overgreb. Statistikken viser tydeligt, at der er overvejende sandsynlighed for, at der sidder elever i klassen, som har været eller måske stadig bliver udsat for seksuelle overgreb. Også af den grund kan der være behov for at tage en mere personlig samtale med elever, som reagerer i forbindelse med eller efter visning af filmen.

Vores erfaring er, at der efter fremvisning af filmen opstår et generelt behov hos eleverne for en kort refleksion over det, de har set. Derfor anbefaler vi, at underviseren bliver i klassen, umiddelbart efter at filmen er blevet vist.

• Se filmen ’Træneren’ sammen i klassen.
• Efter filmfremvisningen deles en blyant og to Post-it-sedler (gerne i to forskellige farver) ud til hver elev.
• På den ene Post-it-seddel skal eleverne hver især skrive deres umiddelbare tanker og reaktioner efter at have set filmen. Det skal de gøre for at kunne fastholde og genkalde deres første og umiddelbare tanker om filmen.
• På den anden Post-it-seddel skal eleverne stille et spørgsmål i relation til emnet seksuelle overgreb. Spørgsmålet kan for eksempel være rettet til instruktøren eller til en af filmens medvirkende. Efter filmen vil mange sidde tilbage med spørgsmål, som filmen ikke umiddelbart besvarer. Blandt andet vil filmens åbne slutning formentlig give anledning til forskellige spørgsmål. De spørgsmål, som eleverne stiller, vil blive taget op i undervisningsoplægget til 2. lektion.
• Eleverne skal kunne hænge deres Post-it-sedler op, så deres tanker og spørgsmål kan blive delt med klassekammeraterne. Hæng gerne elevernes Post-it-sedler på den måde, at alle kommentarerne hænger ét sted i lokalet, og alle spørgsmålene hænger et andet sted. Alle Post-it-sedlerne bliver brugt i følgende øvelse.
  
  

Modul 2: Filmens handling og temaet grænser

I denne lektion bearbejdes filmens handling og tema. Genopfrisk eventuelt filmens handling ud fra den grafiske handlingsoversigt. Som forberedelse kan du læse de spørgsmål, som eleverne skrev på deres Post-it-sedler, umiddelbart efter at de så filmen.

Download den grafiske handlingsoversigt (findes også på elevernes side).

Filmens handling

• Genopfrisk i fællesskab filmens handling med hjælp fra billederne i den grafiske handlingsoversigt.
• Brug de spørgsmål, som eleverne har skrevet på deres Post-it-sedler, til at dykke dybere ned i filmens handling og tema. Vælg et antal spørgsmål ud, og læs et spørgsmål op ad gangen. Lad eleverne svare på spørgsmålene, og giv gerne mulighed for flere svar på hvert spørgsmål. Opgaven kan løses i plenum, eller eleverne kan drøfte og byde ind med svar på spørgsmålene i mindre grupper.
• Tal om filmens slutning. Filmen har en åben slutning, og eleverne vil sikkert sidde tilbage med en fornemmelse af, at der mangler noget. Tal med eleverne om, hvordan de tror, filmen slutter. Hvad gør Niels? Hvad ville eleverne selv have gjort? Som fagperson må du gerne udfordre elevernes svar og spørge ind til en begrundelse for deres overvejelser. Men respektér, hvis der er elever, der har svært ved at forklare deres udsagn, eller som ikke ønsker at uddybe deres svar.

Grænser

• Indled med en snak om grænser og vigtigheden af, at eleverne tænker over og er bevidste om egne fysiske og psykiske grænser. Tal også med dem om, at vi som mennesker er forskellige, og at vores grænser derfor også kan være forskellige i nogle sammenhænge.
• Opgaven ’Grænselinjen’: Tegn en kridtstreg på gulvet i klassen. I den ene ende af stregen tegnes en glad smiley, mens der i den anden ende af stregen tegnes en sur smiley. Midt på stregen tegnes et spørgsmålstegn. Når du efterfølgende læser et udsagn op, skal eleverne placere sig på stregen, afhængigt af i hvilken grad de synes, udsagnet er acceptabelt. Udsagnene vil omhandle forskellige situationer, som for nogle kan være grænseoverskridende, mens de for andre vil være helt acceptable. Nogle af udsagnene vil være klart uacceptable for alle. Kridtstregen skal være tilstrækkelig lang, og der skal være god plads til siderne, så der er plads til alle.
• Læs udsagnene fra bilag 1 højt i klassen. Efter hvert udsagn placerer eleverne sig på stregen, i forhold til om de synes, udsagnet er ’o.k.’ eller ’ikke o.k.’ for dem.
• Opsamling på opgaven ’Grænselinjen’: Arbejdet med opgaven har sikkert tydeligt vist, at eleverne har forskellige grænser for, hvad de vil acceptere, og hvad de ikke vil acceptere i forhold til andre. Gør derfor eleverne opmærksomme på, at der i Børnekonventionens § 34 direkte står anført, at børn har ret til beskyttelse mod fx seksuelle krænkelser og overgreb. Tal eventuelt om, hvilke andre rettigheder eleverne er bevidste om, at de har.
  
  

Modul 3: Grooming

• Gennemgå den grafiske præsentation over grooming-processen i klassen. Den grafiske præsentation findes også på elevernes side.
• Se ’Filmen om Lisa’, som ligger på elevernes side. Lisa fortæller i filmen om, hvordan hun blev udsat for seksuelle overgreb fra en træner. Filmen varer cirka fem minutter. Tal om grooming ud fra Lisas historie. Du kan læse mere baggrundsviden om grooming under 'Om seksuelle overgreb'.
• Del eleverne i grupper med fire i hver, og stil grupperne følgende spørgsmål:
  • Har I oplevet situationer, hvor I tror, der kan have været tale om grooming?
  • Kender I nogen, der har været udsat for grooming?
  • I hvilke sammenhænge tror I, at I skal være mest opmærksomme på risikoen for grooming?
• Lav en fælles opsamling i klassen efter cirka 15 minutters gruppesnak.
  
  

Modul 4: Lommefilm

I denne lektion skal eleverne i mindre grupper producere deres egne kampagnefilm med inspiration og hjælp fra portalen www.lommefilm.dk/traeneren. På portalen kan du som underviser søge viden, inspiration og trin for trin-hjælp til selve filmproduktionen. Portalen har også indhold til eleverne.

Oplægget til lommefilmene skal være følgende:

Eleverne laver i grupper af tre-fire personer deres egne kampagnefilm, der skal gøre andre unge opmærksomme på problematikken, der præsenteres i ’Træneren’. Eleverne kan eventuelt lade sig inspirere af de spørgsmål, de stillede, lige umiddelbart efter at de havde set filmen ’Træneren’ første gang.

• Opstil en række dogmer for den kampagnefilm, eleverne skal lave. Dogmerne kan eksempelvis være:
  • Filmen maksimalt må vare ét minut
  • Filmen skal afsluttes med et slogan/call to action
  • Der må kun må optræde en eller to personer i filmen
• Ud over at se ’Træneren’ og snakke filmen igennem, så afsæt seks lektioner af 45 minutters varighed til lommefilmene:
  • 1 lektion til idé og forberedelse i grupper
  • 2 lektioner til optagelser
  • 2 lektioner til redigering og supplerende optagelser
  • 1 lektion til at se filmene og sammen evaluere på dem

Til forløbet

• Grafisk oversigt over handlingsforløbet (modul 2)
• Udsagn til aktiviteten Grænselinjen (modul 2)
• Grafisk præsentation af en grooming-proces i et fritidstilbud (modul 3)
• Grafisk præsentation af en grooming-proces på nettet (modul 3)
  
  

Baggrundsviden til underviseren

• Uddybet gennemgang af grooming-processen 
• Lovgivning og fakta om seksuelle overgreb på børn 
• Eksempler på seksuelle overgreb begået af tillidspersoner