Til alle os - udskoling

Fokusord

børn på flugt, fællesskab, håb og drømme, sociale og kulturelle forskelle

Til alle os

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/til-alle-os-udskoling/

Til underviseren

Antal lektioner

1-8 lektioner

Målgruppe

udskolingen 7.-10. klasse

Typer af aktiviteter

Klassediskussioner, fremstilling af læserbreve og portrætter

I skal bruge

Smartboard, kopiark samt skriveredskaber (pc eller papir og blyant)

Klassen kan arbejde fleksibelt med Til alle os over 1-6 lektioner – alt efter hvor mange aktiviteter og opgaver, du vælger at bruge. Det står dig frit for at sammensætte og udvælge de opgaver, der passer bedst til din klasse.

Målet er, at eleverne får mulighed til at forholde sig til andre børns livshistorier og reflektere over ligheder og forskelle.

FÆLLES MÅL

I kan bruge ’Til alle os’ i følgende fag:

Dansk under kompetenceområderne 'fortolkning', 'kommunikation' og 'fremstilling'. Eleverne læser og forholder sig til forskellige tekster, udsagn og billeder, de støder på. Derefter argumenterer de for deres egne synspunkter. Der er også mulighed for at arbejde med skriftlig fremstilling af ikke fiktive tekster fx portrætter, læserbreve og debatindlæg, hvor de skal argumentere for holdninger til flygtningesituationen.

Samfundsfag under kompetenceområderne 'politik' og 'sociale og kulturelle forhold'. Her er det oplagt at bruge forløbet i diskussioner om uden- og indenrigspolitiske forhold og social differentiering.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab under kompetenceområdet 'sundhed og trivsel'. Eleverne kan fx arbejde med, hvordan sundhed bliver påvirket af de levevilkår, mennesker lever under.

Sådan forbereder du dig

Vælg hvilke opgaver klassen skal arbejde med

Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor lang tid opgaverne kan tage at gennemføre.
Du vælger selv, hvor lang tid I vil bruge på hver enkelt opgave.

Print opgaveark til hele klassen

Introduktion

Rundt om i verden er mange børn og familier på flugt fra krige eller andre katastrofer. Langt de fleste flygtninge bliver i nærområderne, men en del af dem ender i fremmede omgivelser langt fra deres hjemlande. Også Danmark har taget imod børn, unge og familier, som er flygtet fra krig.

De er alle rejst mange tusinde kilometer for at komme i sikkerhed her. De fleste af børnene og de unge er her sammen med deres familie, andre er her alene.

Fælles for børnene og de unge er, at de alle har været i meget pressede situationer og oplevet ubehagelige ting, som det kan være svært at forestille sig, når man er vant til at bo i et trygt land som Danmark.

Vis filmen som en kort introduktion og fortæl eleverne, at de kommer til at møde nogle af børnene igen, når de arbejder videre med opgaver til temaet.

Bed evt. eleverne om at skrive de tre ting ned, som de lægger mest mærke til i filmen.

Efter filmen

Start med at lade eleverne snakke sammen i mindre grupper om, hvad de har hæftet sig ved i filmen.

Du kan herefter kort samle op sammen med eleverne ved at spørge, hvad der gjorde indtryk på dem i filmen.

Fortæl klassen, at alle de portrætterede børn i dag går i danske folkeskoler og har det godt. De er blevet hjulpet af den børnerettighed, der giver dem ret til at blive beskyttet, når man er nødt til at flygte. Den rettighed gør fx, at deres familie kan søge om asyl i Danmark.

Asyl til flygtninge i Danmark

Hvis man flygter til Danmark, skal man søge asyl.

Indtil man har fået asyl, skal man bo på et asyl-center.

Det kan tage mange måneder, før man får asyl og opholdstilladelse.

Man kan kun få asyl, hvis man er forfulgt i sit hjemland.

Når man har fået asyl, kan man søge om at få sin familie til Danmark.

Det kaldes familiesammenføring, og det kan tage mange måneder at få svar på ansøgningen.

Hvis man ikke har ret til asyl, skal man rejse ud af Danmark igen.

Opgave – Asyl

Inddel klassen i mindre grupper, og lad dem undersøge, hvad ordene asyl, opholdstilladelse og familiesammenføring betyder.

Det er vigtigt, at eleverne sikrer, at alle i gruppen forstår ordenes betydning.

Hver gruppe skal diskutere, hvad de synes om reglerne. De skal begrunde deres svar.

Portrætter

Start med kort at fortælle eleverne om portrætter: Et portræt har fokus på en person. Et portræt kan have flere former. Fx kan et portræt både være et billede af en person og tekst, der beskriver en person. Her finder du en række portrætter af nogle af de børn, der bor i Danmark, som har måttet flygte fra deres hjemland.

12-årige Roxana er vokset op i Syrien og drømmer om at se Paris en dag.

Omar er 13 år gammel og er født i Syrien og drømmer om at blive fodboldspiller.

Omid

Ali

Maya

Opgave – Portrætartikel

Eleverne skal hver især arbejde med arbejsarket ’Skriv en portrætartikel’.

Først skal de læse mini-portrætterne af Roxana og Omar. Her skal eleverne identificere de informationer, som de får om de portrætterede.

Bagefter skal eleverne se de tre portrætfilm om Maya, Ali og Omid og vælge én, som de skal skrive en portrætartikel om ud fra den viden, de får fra filmen.

I opgavearket er der en ultrakort faglig gennemgang af portrætgenren, som kan være god at gennemgå, hvis eleverne ikke har arbejdet med portrætter før. Eleverne kan bruge de læste eksempler som model for deres eget portræt, så de har en struktur, de kan læne sig opad, hvis de er usikre på genren.

Klik her og få ark med opgaven (pdf).

Fællesskab

Vis den korte film om fællesskab som introduktion og fortæl eleverne, at de nu skal arbejde med læserbreve.

Efter filmen:

Lad eventuelt eleverne to og to drøfte, hvad børnene i filmen fremhæver som eksempler på deres oplevelser i Danmark.

Lav en fælles opsamling i klassen, hvor du spørger:

Hvad gør indtryk på jer, når I ser filmen?
Hvilke tanker kan I genkende fra jer selv?

Opgave – Skriv et læserbrev

I opgavearket ’Skriv et læserbrev’ får eleverne en kort gennemgang af genretræk for læserbreve. De får også et eksempel på et læserbrev fra Aarhus Stiftstidende. Hvis genren er ny for eleverne, kan du gennemgå genretrækkene og hjælpe med at identificere dem i læserbrevseksemplet.

Opgave 1: Først skal eleverne inddele læserbrevet i tre afsnit: Indledning, hovedindhold og afslutning. Og de skal undersøge: Hvad er læserbrevets vigtigste pointe?

Opgave 2: Eleverne skal alene eller i makkerpar skrive læserbreve, hvor de udtrykker deres holdning til, hvordan vi i Danmark modtager børn og familier på flugt.

Opgave 3: Eleverne kan evt. læse deres læserbreve højt for hinanden i klassen. I kan overveje, om I skal sende nogle af dem til den lokale avis.

Klik her og hent ark med opgaven.

Forskelle

Vis den korte film om forskelle som en start på arbejdet med at se på sociale og kulturelle ligheder og forskelle. På opgavearket ’Sociale og kulturelle ligheder og forskelle’ er der en kort definition af, hvad begreberne dækker over.

Hvis ikke klassen tidligere har arbejdet med sociale og kulturelle forskelle, giver det god mening med en fælles gennemgang af begreberne, så eleverne ved, hvad de betyder, før de i grupper skal diskutere det med hinanden.

Opgave – Sociale og kulturelle ligheder og forskelle

Inddel klassen i mindre grupper. Hver gruppe skal arbejde med opgavearket ’’Sociale og kulturelle ligheder og forskelle’.

Opgavearket består primært af diskussionsopgaver:

Diskuter, hvilke sociale forskelle, I oplever, der er i Danmark - både lokalt i jeres by og på landsplan.
Lav en liste over ting, som I synes, er en vigtig del af jeres kultur.
Diskuter, hvilke kulturelle forskelle, der kan være, hvis man kommer fra et land med en anden kultur end i Danmark, og hvilken betydning det har, hvis man bor i Danmark.
Diskuter, hvilke muligheder og udfordringer der kan være for et lokalsamfund, hvor der flytter familier med flygtningebaggrund til.

Klik her og hent ark med opgave (pdf).

Inspiration til videre arbejde med temaet

Hvis du ønsker at gå mere i dybden med temaet børn og unge på flugt, kan I også bruge forløbene Deadline Syrien eller Flugt her på hjemmesiden, der har mere fokus på selve flugtsituationen.