Som han står der i sit smarte sportstøj, ligner han en helt almindelig teenager. Men Omids historie er ikke som de fleste andre børns. Omid har nemlig klaret en lang og farlig rejse, som kun få andre ville have mod og kræfter til. Alene uden sin familie rejste han fra Afghanistan til Danmark, hvor han søgte asyl. 

Omid voksede op ude på landet i et område, hvor krigen rasede. Terror-gruppen Taliban gjorde oprør, og alle, der var uenige med dem, var i stor fare. Nu bor han i Danmark, hvor han er blevet rigtig glad for at gå i skole. 

Omid fortæller, at han ikke kunne gå i skole i Afghanistan. Det var simpelthen for farligt, for Taliban var imod skoler. Men det var ikke Taliban, der drev Omid på flugt. Familiens hus blev en dag bombet af soldater.  

Det var en fejl, fordi de troede, at Omids far var med i Taliban. Og den fejl kostede Omids søster livet. Hun døde, og Omids far tog beslutningen om at sende Omid væk. Faren ønskede, at han skulle vokse op i sikkerhed i et land uden krig. Omid fortæller stille om, hvordan han måtte gå over et bjerg. De brune øjne er alvorlige og vidner om, at Omid har oplevet mere end de fleste på hans alder. 

Han forklarer, hvordan sneen gik ham til knæene, men at han klarede den barske tur. Alene og uden sin familie lykkedes det for ham at komme hele vejen til Danmark. I dag har Omid ingen kontakt til sin familie, men han tænker tit på dem. 

Savnet er stort, og Omid skriver sommetider til dem i et hæfte i håbet om, at de kan mærke det.  

Omid smiler skævt, da han fortæller om det. Den store dreng fra Afghanistan virker på samme tid både følsom og stærk. Hans store drøm er, at han en dag kan mødes med familien igen. Men indtil da lever Omid sit liv i Danmark, hvor han passer sin skole og dyrker karate i sin fritid. 

Omid (foto: Nana Reimers)

 

Foto: Nana Reimers